Under den ildevarslende overskrift »Med screening for brystkræft risikerer alt for mange raske kvinder falske kræftdiagnoser« bragte Information den 26. februar en kommentar, hvor der blev advaret mod screeninger for brystkræft.
Det er ærgerligt, at et seriøst medie som Information bringer kommentarer, der har til formål at skræmme kvinder fra at gå til brystkræftscreening, og som vi i Kræftens Bekæmpelse mener indeholder misvisende påstande. Det kan skade brystkræftscreeningsprogrammet. Det ansvar burde Information være sig bevidst.
Der er en risiko for, at kvinder dropper det gode screeningstilbud, der ellers har som resultat, at flere kvinder får en mere skånsom behandling, og at færre dør af brystkræft.
Man screener kvinder i alderen 50-69 år, fordi det er den aldersgruppe, der hyppigst får brystkræft. Det er en rettighed for kvinder, som blandt andet Kræftens Bekæmpelse har kæmpet for, og som anbefales af EU.
Den omtalte kommentar henviser til et review fra 2012 fra Nordisk Cochrane Center, der angiveligt skulle påvise, at man overbehandler kvinder og fjerner flere bryster end nødvendigt på grund af screeningen. Det er der to problemer ved.
For det første indførte Danmark det nationale brystkræftscreeningsprogram i 2009. Før 2009 var der få amter, der tilbød brystkræftscreening, og forskning viser tydeligt, at kvinder havde bedre overlevelse efter brystkræft i de amter, der havde indført screeningsprogrammet sammenlignet med dem, der ikke havde. Med andre ord: screeningsprogrammet virker.
For det andet fjerner vi ikke raske bryster i Danmark. Det er direkte forkert. Kvinder, der bliver diagnosticeret i screeningsprogrammet, får ikke oftere fjernet deres bryster. De får typisk opereret den potentielle kræftknude væk ved en brystbevarende operation. Desuden viser tal fra RKKP 2020, at på landsplan får ti kvinder fjernet en ondartet knude i brystet, før man opererer én kvinde med en godartet knude. Det er bedre end standarden fastsat af EU.
Forstadier til brystkræft bliver i nogle tilfælde behandlet uden grund, men fagfolk kan i dag ikke forudsige hvilke forstadier, der helt sikkert udvikler sig til brystkræft, og hvilke som ikke gør. Screeningsprogrammet har effekt og finder seks med brystkræft og én med forstadier hver gang, 1.000 kvinder screenes. Ulempen er, at 18 ud af 1.000 kvinder må gennem ekstra undersøgelser for at udelukke kræft.
Kræftens Bekæmpelse gambler ikke med kvinders liv, og vi mener, at gevinsten ved at finde kræft tidligere opvejer mulige ulemper.
Janne Villemoes Bigaard er overlæge i brystkirurgi og projektchef for blandt andet screening i Kræftens Bekæmpelse
Jeg er helt for evidensbaseret behandling, men det gør mig betænkelig når fortalere for screening ikke svarer på substansen i kritikken.
At screeningsprogrammet har effekt er ikke det samme som at det er en god idé.
Janne Bigaard skriver at der bliver fanget 7 ud af 1000, ikke at der bliver fanget 7 promille _flere_ end der ville blive fanget uden screening.
Er det en dårlig formulering eller fanger programmet reelt kun 1-2 ud af 1000?
Vi må lade det være op til folk selv at vurdere om risikoen for fejldiagnostisering vejer tungere end gevinsten ved længere levetid.
For der ER vel en længere levetid?
Der nævnes behandling, men hvis levetiden ikke forlænges væsentligt, er det et åbent spørgsmål om behandling og viden om status som kræftpatient er noget værd for alle.
Dette er ikke en kritik af programmet, men af Janne Bigaards kommunikation.
Jeg vil have reel information, ikke sidde tilbage med en lille mistanke om at gode statistikker er vigtigere for Kræftens Bekæmpelse end folks valg og velbefindende.
Vi har ret til at tage irrationelle valg, selv om lægerne ikke forstår dem.