Kronik

Nye regler for alkohol møder altid skepsis. Men de virker

Trods mange myter om danskernes enorme alkoholforbrug er det faktisk faldet markant gennem de seneste årtier. Det er det, fordi anbefalinger og lovgivning ændrer vores normer. Og derfor er det også en god idé med en 18-års-grænse for køb af alkohol, skriver professor emeritus Lars Iversen i denne kronik
Gymnasieelever til puttefest i Dyrehaven, hvor alkohol normalvis flyder i stride strømme.

Gymnasieelever til puttefest i Dyrehaven, hvor alkohol normalvis flyder i stride strømme.

Ritzau/Scanpix

Debat
22. marts 2022

Sundhedsstyrelsen har netop ændret sine anbefalinger om, hvor meget alkohol vi kan indtage uden risiko for helbredet. Mænd og kvinder bør højst drikke ti genstande om ugen og højst fire genstande på én dag. Børn og unge under 18 år bør slet ikke drikke alkohol.

Der er mange myter om vores alkoholforbrug. Det kommer nok bag på de fleste, at det har været faldende de seneste 30-40 år, og at andelen af storforbrugere, der drikker over genstandsgrænserne, også har været faldende i den samme årrække.

Den netop publicerede Nationale Sundhedsprofil for 2021 viser, at andelen, der overskrider de nye genstandsgrænser på maksimalt ti genstande om ugen, er faldet fra 25 procent i 2010 til 16 procent i 2021. For de 16-24-årige, der altid omtales som europarekordindehavere i druk, er faldet endda endnu større – fra 38 procent til 19 procent, hvilket nok til dels hænger sammen med restriktionerne i forbindelse med coronapandemien.

Faldet gælder begge køn og stort set alle aldersgrupper og uddannelsesniveauer. Vores alkoholkultur er ganske enkelt under forandring, og vi er blevet stadig mere tørlagte. Vi nærmer os endog ’svenske tilstande’. Faktisk lever 85 procent allerede nu op til de nye anbefalinger.

Det faldende forbrug kan selvfølgelig ikke direkte tilskrives genstandsgrænserne, men der kan næppe herske tvivl om, at hensynet til sundhed er en vigtig driver i denne dybtgående forandring af vores alkoholkultur, og her understøtter de nye genstandsgrænser altså en trend, som har været undervejs i flere årtier.

Synet på alkohol ændrer sig

Genstandsgrænserne blev introduceret i Danmark i 1990. Sundhedsstyrelsen anbefalede dengang – generøst i forhold til vor tid – at mænd drak højst 21 genstande om ugen, og kvinder højst 14 genstande. Tidspunktet var på ingen måde tilfældigt.

I slutningen af 80’erne ændrede dansk alkoholpolitik sig. Man måtte erkende, at den hidtidige meget liberale tilgang ikke havde formået at dæmme op for den kraftige stigning i forbruget siden 1960 og den medfølgende vækst i alkoholrelaterede problemer. En meget bredere indsats måtte til i form af mere forebyggelse, tidlig opsporing, behandling og efterbehandling. Den danske alkoholpolitik gik fra primært at være rettet mod personer med særlig risiko for at udvikle et misbrug til i større grad at være rettet mod hele befolkningen.

Tankegangen var, at alkoholmisbruget er en integreret del af alkoholkulturen, og hvis vi vil forebygge misbruget, er det kulturen, der skal ændres. Jo vådere alkoholkulturen er, des flere alkoholproblemer skaber den. Denne sammenhæng er der ganske god empirisk evidens for.

Dette nye syn på alkohol indebar også en erkendelse af, at alkoholproblemer ikke kun handler om afhængighed og de klassiske følgesygdomme i for eksempel leveren. Alkohol påvirker alle organer i kroppen og kan forårsage mere end 200 kroniske og akutte tilstande og sygdomme i næsten alle organsystemer. Hvert år er der lige under 3.000 dødsfald i Danmark med alkohol som enten primær eller medvirkende dødsårsag. Tallet kan ses i forhold til, at det samlede antal danske coronadødsfald indtil nu er cirka 5.000 over en toårig periode.

Hertil kommer så den sværm af sociale og familiære problemer, som et stort alkoholforbrug næsten altid fører med sig – især for børn i misbrugsfamilier.

Baggrunden for den aktuelle skærpelse af anbefalingerne er især øget viden om alkohols kræftfremkaldende egenskaber og skadelige påvirkning af hjernen, specielt blandt børn og unge. Alkohol øger risikoen for kræft mange forskellige steder i kroppen. For brystkræft gælder, at risikoen stiger allerede ved et alkoholforbrug på én genstand om dagen.

Selv et beskedent dagligt forbrug er altså ikke helt ufarligt. Folk ved selvfølgelig godt, at alkohol kan ødelægge helbredet og forpeste tilværelsen for omgivelserne, men hvornår er det for meget, og hvornår bevæger man sig ud i et skadeligt forbrug? Her kræves et konkret svar, og dét svar er genstandsgrænserne.

Vedtag 18-årsgrænsen

I første halvdel af 1990’erne var jeg kontorchef i Sundhedsstyrelsen, dengang vi stadig stod for de årlige uge 40-alkoholkampagner. Et af de vigtigste mål med kampagnerne var at formidle datidens genstandsgrænser på 21/14. Vi evaluerede effekten af kampagnerne gennem årlige repræsentative interviewundersøgelser, hvor vi spurgte til befolkningens faktiske kendskab til grænserne.

Efter ti års kampagner kunne vi konstatere, at to tredjedele af mændene og cirka halvdelen af kvinderne faktisk kendte grænserne. Det var i sig selv bemærkelsesværdigt, men endnu mere bemærkelsesværdigt var det, at de yngre aldersgrupper havde bedre kendskab end de ældre.

Uddannelse og indkomst spillede ingen særlig rolle for kendskabet. Men jo mere alkohol, man drak, jo bedre kendte man grænserne. Personer, der slet ikke drak alkohol, havde ringe kendskab til grænserne, mens folk, for hvem alkohol fyldte mere, havde bedre kendskab. En anden vigtig pointe var, at de sædvanlige og populære forestillinger om, at sundhedskampagner kun når de ressourcestærke og ikke dem, som det er allervigtigst at nå, ikke blev bekræftet.

Kendskab til genstandsgrænserne er ikke i sig selv nogen garanti for, at de bliver fulgt i praksis. Genstandsgrænserne er derimod med til at forme den måde, vi tænker om alkohol på, og de kan være med til at ændre vores normer. Det er vigtigt at forstå, at ændringer i disse normer typisk spreder sig som ringe i vandet i hele befolkningen, og at forbruget på alle niveauer påvirkes – både blandt dem, der drikker meget, og dem, der drikker lidt. Vi påvirker hinanden, og nye normer for alkohol siver gradvist ind i alle sprækker i samfundet.

Genstandsgrænserne og også anbefalingen om, at unge under 18 år ikke drikker alkohol, indgår som et sundhedsfagligt element i disse normændringer. Frygten for, at Sundhedsstyrelsen med de nye alkoholanbefalinger har mistet troværdighed, er derfor efter min mening helt grundløs.

Selvfølgelig vil anbefalingerne blive mødt med skepsis fra mange sider. Det gør alle ændringer på forebyggelsesfeltet. Og de vil måske også give anledning til et par hævede øjenbryn på mange ungdomsuddannelser, diskoteker og barer – og måske især i whiskybæltet op langs Øresundskysten, hvor ganske mange har et rimelig højt alkoholforbrug, og hvor vinafdelingerne i Irma og Meny fylder påfaldende meget.

Men de nye anbefalinger vil også blive mødt med positiv interesse fra rigtig mange unge, der er trætte af drukkulturen. Og fra skoler og uddannelsesinstitutioner, der skal stille op med alkoholtest af elever og vagter til skolefester, universiteter, der slås med alkoholiserede rusture, sundhedsvæsnet og ikke mindst rigtig mange forældre, der følger deres teenageres druk med megen og velbegrundet bekymring.

Regeringen har netop foreslået at indføre et forbud mod, at unge under 18 år kan købe alkohol i butikkerne. En sådan aldersgrænse findes i masser af andre lande uden problemer. Om forslaget kan få flertal i Folketinget, er usikkert. De politiske ungdomsorganisationer er imod. Men vi er nu kommet så langt, at Coop, flere af de andre store butikskæder samt Vin- og Spiritusorganisationerne i Danmark, som alle tjener penge på at sælge alkohol, selv presser på for at få indført 18-årsgrænsen.

Så gør det nu – og gerne med henvisning til genstandsgrænserne.

Lars Iversen, professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed

Information.dk/deltag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

21/mar/2022

JA, tænk en gang, hvis man (m/k)
kunne købe alkohol-fri øl og vin til
halv pris, også op restauranter ...
Så kunne vi (m/k) nyde smagen :-) ...

Kærlig hilsen
Claus

Per Jensen, Inge Lehmann og Kirsten Dyhrberg Grønne anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Ja, specielt hvis alkoholfrie øl og vin så også smagte godt. Der er der meget at hente. Alle danske øl er meget søde, og da jeg foretrækker en bitter øl, så drikker jeg dem sjældent ude. Herhjemme har jeg en udenlandsk en af slagsen.

Jeg er også ganske forundret over, at en aldersgrænse, der er udbredt i landene omkring os, anses som et angreb på de unges frihed og ansvarlighed. Jo, jeg ville sikkert selv have opfattet det som voldsomt i min ungdom, men det gik jo også galt nogle gange, hvor der så blot blev trukket på skuldrene. Heldigvis er jeg nu helt holdt op, og selvom jeg så har opdaget, hvor stor en del af samtalerne til sammenkomster, der handler om hvad, hvor meget og hvor der skal drikkes, så er det befriende ikke at skulle diskutere, hvem der kan køre hjem.
PS: Vær ikke bekymret for, at de ædru kan huske 'for meget' af, hvad de stive har lavet: det er langt mindre interessant, end de går og tror.

Der har været alkohol frie øl i lang tid og de er aldrig slået igennem, for folk drikker alkohol for at "komme i "stemning" som desværre ofte går galt og de bliver skide fulde.
Den "gode" gamle historie om øl/spiritus.
NAB (non alkohol beer) slog heller ikke igennem.

Jep det er så nemt med forbud for grupper der ikke har stemmeret.

Politikerne gør alt, for ikke at påvirke den hellige grænsehandel.

Unge er nogle af de mest prissensitive borgere. Så det mest effektive ville være anbefalingerne koblet med en del højere afgifter på alkohol og tobak til at sænke unges forbrug. Og afgiften skal være på alkohol og ikke kun spiritus.
Det er også effektivt, at indføre minimumspriser på salg af alkohol.

Med et forbud skubber man ansvaret over på handlen og det viser erfaringerne jo ikke er særlig effektiv.

Jeg forstår heller ikke hvorfor akoholfrie varianter skal være så frygteligt dyrt og hvorfor alkoholprocenten i drikkevarerne er stegen så meget de seneste år.

Så er der reelt en vilje hos politikerne til at sænke alholforbruget.