Kommentar

Nysgerrighed bliver erstattet med stress, når et virkelighedsfjernt pensum styrer læringen

For mange børn og unge i dag hænger skolen sammen med angst, stress og skam. Det kan vi ændre ved at fokusere mindre på karakterer og cosinusrelationer og mere på livsfærdigheder, skat og elevernes egne interesser, skriver studerende Emilie Grosby Hommelgaard i dette debatindlæg
Vi bør gøre skolen til et sted, hvor børn og unge bliver mødt i øjenhøjde og har muligheden for at lære vigtige fag, som de får brug for i livet, i stedet for at fokusere på, at de skal lære et bestemt pensum.

Vi bør gøre skolen til et sted, hvor børn og unge bliver mødt i øjenhøjde og har muligheden for at lære vigtige fag, som de får brug for i livet, i stedet for at fokusere på, at de skal lære et bestemt pensum.

Sigrid Nygaard

Debat
19. marts 2022

For et års tid siden tog jeg Biologi B som enkeltfag. En måneds tid inde i forløbet gennemgik min lærer en powerpoint om eksamen. På første slide var der en lang kolonne om biologiteori opsat i punktform. Hertil var min lærers ord: »Det her skal I kunne sige til en eksamen for at få 12«. På næste slide: »Men hvis I kun sigter efter at få 7, så kan I nøjes med at kunne det her«.

Det blev efterfulgt af et slide om et spændende innovativt forskningsprojekt. »Det her var bare for sjov, det er ikke pensum, så det behøver I ikke at kunne huske«.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at fokus ikke var på læringen – men på, hvordan man kan få et godt tal til eksamen. Læreren negligerede det, der ’kun’ var spændende, fordi det ikke var på pensum og derved ikke kunne skaffe en den gode karakter til eksamen.

Vi bør gå i skole for at lære

Jeg troede, vi gik i skole for at lære ting. For at blive klogere. Blive nysgerrige. Blive udfordret på vores holdninger og måder at se verden på. Ikke for at få en række tal, der udgør et gennemsnit, som automatisk unlocker næste level af ens liv. Ikke for at lære forældede pensumplaner udenad og bevise det til en 20 minutters eksamen for at få et tal.

Men det, vi bliver lært i skolen i dag, er, at læring hænger sammen med skam, angst, stress og dårligt selvværd.

I 2020 udgav Sundhedsdatastyrelsen en undersøgelse, der viser, hvordan salget af betablokkere til unge mennesker stiger under eksamensperioder. Allerede i 2007 udgav Sundhedsstyrelsen en rapport om stigende stress hos børn og unge. Nu er over halvdelen af de unge kvinder stressede, og blandt mændene er det en tredjedel, viser den Den Nationale Sundhedsprofil, der udkom i sidste uge.

Det er altså en stigning, vi har set længe. Stress, angst, spiseforstyrrelser og depression er blevet folkesygdomme blandt børn og unge. Den udvikling har det danske skolesystem et kæmpe ansvar for, for det er her, ungdommen bruger størstedelen af deres vågne timer i mere end et årti.

Men vi kan gøre det bedre. Vi kan gøre skolen til et sted, hvor børn og unge bliver mødt i øjenhøjde og har muligheden for at lære vigtige fag, som de får brug for i livet.

Vi kan udvikle vores elever til at blive stærke, modne og selvsikre individer, som har en forståelse for forskellige aspekter af livet og den verden, vi lever i. Individer, som har en fornemmelse af, hvem de er, hvad de står for, og hvad deres styrker er. Det kræver blandt andet, at vi bliver undervist i emner som samtykke, racisme og LGBT+. Men det kræver også, at vi får kendskab til, hvordan skat fungerer, og hvad gæld er – og selvfølgelig meget andet.

Det er vigtigt, at vores undervisning skaber nysgerrighed og forståelse – og at det er dét, vi forbinder med læring.

Lad os droppe alt, hvad der hedder pensum. Hvordan skal cosinusrelationer og Ødipus forberede ungdommen på at være voksen i vores samfund? Og et 02 i håndbold og bøjning af spanske verber, inden man har forladt puberteten, bør ikke definere, hvilke job og uddannelser man som voksen kan få.

Det bider samfundet i halen

Vi brokker os over mangel på sygeplejersker, SOSU’er, pædagoger, murere og tømrere. Men i det nuværende system får vi unge aldrig en chance for at opdage, at det er det, vi er gode til, eller det, vi kan lide. Vi kan citere berettermodellen og celledeling i søvne, men vi lærer ikke vigtigheden af omsorg og byggematerialer. Vi får ikke kendskab til håndværk, jorddyrkning og digitalisering. Hvordan skal vi så have mulighed for at vælge, at det er det, vi vil beskæftige os med resten af livet?

I dag skal en studievejleder erklære 15-årige børn for henholdsvis ’egnede’ eller ’uegnede’ til gymnasiet. Men hvorfor det? Hvis man tager stilling til, om eleverne er egnede til en gymnasial uddannelse, hvorfor vurderer man så ikke også, om de er egnede til en erhvervsuddannelse? Det at være ’egnet’ til gymnasiet er ikke det rigtige. Og at være ’uegnet’ til gymnasiet betyder ikke, at man er uegnet til en uddannelse. Men det er hurtigt det, som det kommer til at signalere.

Lad os ændre måden, vi taler om uddannelse på. Lad os indlede en samtale om, hvad eleverne er egnede til. Finde ud af, hvad elevens styrker og interesser er. Og ud fra det kan man snakke om, hvilken type uddannelse eller job der kan være interessant for eleven.

Lad os sammen skabe et skolesystem, som gør ungdommen interesseret i at lære. Jeg kan garantere, at den nysgerrighed og interesse ikke bliver født af stress omkring, at man skal huske facts til en eksamen, og heller ikke af at blive bedømt på ensporede parametre hele ens ungdom.

Emilie Grosby Hommelgaard studerer til urban landskabsingeniør

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Rahdoust Boeskov

Nej, Emilie, grunden til at børn går i skole er, at de skal opdrages til at være gode soldater i forbrugersamfundet, samtidig med at de ikke forstyrrer deres forældre, så disse kan arbejde på fuldt tryk i selvsamme forbrugersamfund.

"Skole" er en fuldstændig ineffektiv konstruktion, hvis formålet er at lære noget.

Steffen Rahdoust Boeskov

"Lad os sammen skabe et skolesystem, som gør ungdommen interesseret i at lære"

Det er det samme, som at prøve at skabe en kvadratisk cirkel.

Børn er fra fødslen ekstremt interesserede i at lære. Noget nær det eneste, der kan kvæle det er tvang. At man bliver tvunget til at være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. I vores samfund kaldet skole.

Niels-Simon Larsen

Kære Emilie:
Synd at du kun har fået et svar. Du burde have fået 100. Som forhv. lærer, kan jeg kun give dig fuldstændig ret i dine synspunkter. Hold ud. Du er medlem af en lille sekt, der ser mennesket før systemet. Vi holder ud, fordi to og to er fire og bruger det i hverdagen.

Til alle de psykiske sygdomme, du opremser, må man bare sige, at mange ikke har lært sig at regne indenad, siden de mener, at samfundssygdomme er et livsgode. Det må de jo mene, planlæggerne, siden det bliver værre og værre.

Aktuelt har mange også vist os, at det var godt at handle med en, der kunne true os med atomkrig. Højt uddannede specialister, der lige fra grundskolen har lært, hvad der betalte sig.

Tak endnu engang for dit indlæg.