Klumme

Placeringen af vindmøller er en klassekamp, som den fattige udkant er ved at tabe

Opførelsen af kæmpevindmøller i Danmarks udkantsområder er resultatet af kapitalismens forarmelse af udkanten. Vi skal have flere vindmøller, men hvorfor er det de fattige i udkanten, der skal have ødelagt deres landskab og naturområder, spørger forfatter Eskil Halberg i denne klumme
Lolland er en af de kommuner, der har flest vindmøller, og set fra politikeres og kapitalens perspektiv er det selvindlysende, at de store vindmøller skal stå netop her. Landskabet er tyndt befolket, og det blæser meget. Men det er en forståelse uden klasseperspektiv, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme.

Lolland er en af de kommuner, der har flest vindmøller, og set fra politikeres og kapitalens perspektiv er det selvindlysende, at de store vindmøller skal stå netop her. Landskabet er tyndt befolket, og det blæser meget. Men det er en forståelse uden klasseperspektiv, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme.

Lars Laursen

Debat
17. marts 2022

For nogle uger siden var jeg på en weekendtur på Lolland med et par venner. Lolland og især området omkring Nakskov er dejligt. Man bliver vindblæst, der er kort til vandet, og i det frostklare solskin kan man se langt. Om natten er der rigtig stjernehimmel.

Men det er også et område, der er nedslidt af årtiers affolkning på grund af afindustrialisering og intensiv landbrugsproduktion. Da vi gik en tur inde i Nakskov, virkede halvdelen af butiksstrøgets forretninger til at have drejet nøglen om.

Min ven har købt et lille fritidshus ti kilometer uden for Nakskov, fordi det var det billigste sted i hele landet. På grund af årtiers ødelæggelser af områdets lokalsamfund, det vi kalder urbanisering og global konkurrence, er huspriserne lave på egnen. Det er sværere at få uddannelse, og arbejdspladserne er svære at holde på. Hvis København og Aarhus er den danske kapitalismes centrum, er området omkring Nakskov kapitalens randområde, et sted for de overflødige og ekskluderede. Landskabet har i 150 år været under angreb af store kapitalstærke landbrug på grund af den fede og frugtbare jord, og mekaniseringen har gjort, at det ikke skaber arbejdspladser og velfærd for de mange.

Set fra politikeres og kapitalens perspektiv er det selvindlysende, at de store vindmøller skal stå netop her. Landskabet er tyndt befolket, og det blæser meget. Den lokale modstand, blandt andet i underskriftindsamlinger med slogans som ‘Nej tak til kæmpevindmøller’, ser anderledes på det. Hvorfor skal de være netop her? Lolland er allerede en af de kommuner med flest vindmøller og også mange solceller.

En klassekamp om den grønne omstillings onder

Ved første øjekast kunne det ligne et klassisk eksempel på den såkaldte NIMBY-argumentation (Not In My Back Yard). Lollands lokalsamfund er bare nogle egoister, der ikke selv vil være med til at tage ansvar for den grønne omstilling, når det påvirker deres egen baghave. Men her går man fejl. Det er en forståelse uden klasseperspektiv.

For hvem har skabt nakskovitternes baghave? Hvorfor er det politisk opportunt at placere møllerne her? Svaret er, at det er, fordi Nakskovområdet og Lolland generelt har været under politisk og økonomisk angreb i årtier fra store mekaniserede landbrug, kapitalflugt og overflødiggørelse. Det er kapitalens metabolisme selv, der har billiggjort huspriserne, ødelagt samfund med arbejdsløshed og affolket Lolland. Kapitalismens abstrakte kraft har selv skabt det øde og tyndt befolkede landskab, hvor den grønne stat og kapitalismen nu kommer tilbage og bygger vindmøller, fordi de ’ikke generer nogen’ der.

Kigger man bag om NIMBY-ismen, der ofte ligner egoisme, finder vi indimellem en klassekamp om de onder, som samfundet i den grønne omstilling må fordele mellem sig.

Kæmpevindmøller til Rungsted og Gentofte

Den øvre middelklasse på Østerbro og i Risskov kan roligt sidde med Dagbladet Information i hånden og tænke om dem selv, at de da går ind for flere vindmøller. De er nemlig strukturelt beskyttet mod landvindmøller i deres nærområde, fordi jorden er alt for dyr og tætbefolket. De rige kan med rationelle argumenter, sindsro og moralsk overlegenhed minde de fattige i udkanten om, at det er smartest at bygge vindmøllerne og solcellerne de steder, som den globale kapitalisme allerede har forarmet og ødelagt.

Når NIMBY-ismen skal angribes, og det skal den indimellem, må vi være opmærksomme på, hvordan den kapitalistiske metabolisme har skabt sine egne betingelser: Hvem har skabt den baghave? Hvorfor ser baghaven sådan ud?

Lad os i stedet opstille de grimme, men nødvendige vindmøller langs Strandvejen, ud for Skovshoved Havn, Louisiana og Skodsborg Strandpark.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Glimrende idé. At prisen er høj gør ikke noget. Så kan vi alle føle at de klimabevidste rigmænd selv bidrager til sagen.
Men endnu bedre... indfør en klimaskat på formuer over 5 millioner. Med pengene gående direkte til grøn omstilling.

Poul Anker Juul, Nova Lone Jespersen, Ejvind Larsen, erik pedersen, Kurt Nielsen, Carsten Sperling og Brian Andersen anbefalede denne kommentar
trine christoffersen

Nu er det ikke kun i udkantsdanmark at der er vindmøller. Der har de sidste 15-20 år stået vindmøller i vandet udenfor København ved f.eks Lynette og Øresundbroen. Jeg tror at vi i Kønemhavn fik vindmøller før mange udkantsområder og før det blev noget alle talte om

Mogens Holme, Palle Yndal-Olsen, Rikke Petersen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Den øvre middelklasse på Østerbro og i Risskov kan roligt sidde med Dagbladet Information i hånden og tænke om dem selv, at de da går ind for flere vindmøller.
Aner vi mon en lille fordom overfor Informations læsere her?

Mvh en Informationsabonnerende land-jyde med vindmølleFABRIKKERNE tæt på.

Ejvind Larsen, erik pedersen, Carsten Sperling, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Mogens Holme, Carsten Munk, Inge Lehmann og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Spøjst vindmøller kræver vind og skribenten starter med at beskrive sine vindomblæste oplevelser på Lolland.

Har skribenten ulejlighedet sig med at undersøge vindforholdene og de fysiske forhold de steder han i stedet vil placere vindmøller? Planlægger vedkommende, at blokere det internationale farvand i Øresund med vindmøller? Solceller findes forøvrigt allerede på Østerbro.
Hvad er prisen på god landbrugsjord i Danmark? Bliver den billigere når området er udkant og dermed billigere for vindmøller?

I hele Danmark opstilles der vindmøller. Hovedkravet er, at vindforholdene er i orden. Derudover, at det ikke står for tæt på beboelse. Landbrugsområder er ikke og har aldrig været tæt beboet. Landmænd tjener penge på udlejning af jord til vindmøller.

Der er intet, der logisk kan beskrive opsætningen af vindmøller som resultatet af klassekamp.

Forøvrigt vil jeg mene skribentens ven hører til den kapitalstærke klasse, hvis vedkommende kan købe et fritidshus og derfor virker det som alibinimbyisme at klage på lollikernes vegne.

Sjovt nok er det også fritidshusejere ved Danmarks vestkyst, der brokker sig over vindmøller.

Vi skal omstille Danmark til ikkefosilenergi. Derfor skal der stilles vindmøller og solceller op i stort antal. Der bliver med stor sandsynlighed ikke mange områder, der slipper, hvis forholdene er egnet.

Og som Trine Christoffersen nævner har folk på Østerbro allerede kunnet se på vindmøller i længere tid end lollikere.

Jeg påstår modviljen er ren nimby og fordomme mod byboere.

Forøvrigt troede jeg ikke elnettet på Lolland kunne klare VE.

Danny Rasmussen, Nova Lone Jespersen, Frank Borchorst, Tine Andersen, J Willads Petersen, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Palle Yndal-Olsen, Eva Schwanenflügel, Peter Krogh, Per Klüver og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi her på Lolland er faktisk glade for vores vindmøller, og det lykkedes ikke udbryderne fra Venstre, der var modstandere, at manifestere sig kraftigt ved sidste kommunalvalg.

Mogens Holme, erik pedersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Bodil Holst Kjær

Jeg har undertiden haft samme tanke som Eskil Halberg. Staten havde ifølge energiloven af 2012 et antal kystnære havvindmølleparker i udbud. En af dem skulle placeres på nordkysten af Sjælland. Den faldt hurtigt bort fra udbudet. Det samme gjorde en havmøllepark i Jammerland Bugt syd for Kalundborg. Men den kom hurtigt ind igen i henhold til "åben dør" reglerne. Den rumler stadigvæk på trods af mange lokale protester. Den skal nemlig placeres tæt på kysten i et stort rekreativt område, der også indeholder fredede pattedyr (marsvin) og fugle. De, der nyder rekreation i Jammerland bugt er lokale småkårsfolk, der i stort tal har overtaget deres forældres/bedsteforældres små sommerhuse, som ligger på små grunde på 500 kvm. Skåret ud i pap - nogle har indflydelse, andre ikke. Men det sikre er, at den potentielle bygherre, European Energy vil tjene kassen, hvad han faktisk allerede har gjort.

Tine Andersen

Nåhr, hvor er det dog syndt for din ven, der har købt et billigt sommerhus på Lolland, hvor roerne gror (og de groer og de groer). Det er så mærkeligt, at fordi man har købt fast ejendom, så tror man, man ejer udsigten på livstid.

Her på Nordfyn havde vi for nylig, nogle der var meget knotne, da de havde købt ejendom, ved lufthavnen. Ja, for den må ikke larme mere, end da de købte.

Jeg kan så I godt vejr se Møller i Jylland. Men sommerhusejerne 2 km væk, er ikke så begejstrede for stormflod. Husene er små og gamle, men de koster op imod 3 miloner. Der må ikke mere bygges så kystnært. Vandarealet er fredet.

Så jeg beholder min udsigt. Men det er ikke sædvanligt.

I øvrigt er vores huse i kategori 5, da brugsen, skole og børnehaven lukkede. Så usælgelige! Og det endda helt uden vindmøller.
Så piiv! Eller noget.
Mvh
Tine

Bodil Holst Kjær

Kære Tine, vær du glad for, at du ikke har 200 m høje havvindmøller tæt på. Jeg kan betro dig, at problemet med kæmpevindmøllerne i Jammerland bugt ikke er huspriser og udsigt, men at møllerne larmer, blinker og giver uro i et område hvor der hidtil har været fred og ro, så sind og krop kan finde hvile. De problemer slipper de for ud for Nordsjællands kyst, selvom der oprindeligt var planlagt en kystnær havvindmøllepark ud for Hundested. Hvorfor beboerne er sluppet for det, er en gåde, eller også er det indflydelse de rette steder i systemet.

Martin Sørensen

Jeg bor her ude med møllerne og mener helt æ

Martin Sørensen

Jeg bor her ude med . møllerne og mener ærligt at debattøreren sætter den lidt for firkantet op. Hent enkelt så har vi plads til flere møller og ikke at kunne se behovet er ikke at erkende virkeligheden.

Mogens Holme, Inge Lehmann og Tine Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Kjær Andersen

Måske nok et element af klassekamp, hvor producenter, transportører og mellemhandlere skovler formuer ind. Men især en kamp mod naturen, det billige skidt, landskabet og det uforstyrrede blik. Vel uundgåeligt i et land, hvor den for tiden fremherskende vindretning med den altid lettilgængelige støtte fra vejrhanerne kan slippe afsted med en begrebsforvsndling, der får målet, uklart og udefinerbart som det er til rods, til at hellige midlet.

Jens Voldby Crumlin

Det er helt nødvendigt at vi igen får demokratisk kontrol og ejerskab over vores energiforsyning og den nødvendige infrastruktur. Store kapitalfonde gør alt for at markedsgøre og profitere på sektoren og samtidig har energipolitik altid været en brik i det geopolitiske spil om magten. Det er ikke en erkendelse som vi først nu er vågnet op til selvom det tydeligt er blevet sat på spidsen nu. Det er vigtigt at forstå hvordan magtspillet var omkring den fossile energi for at forstå hvordan det vil udvikle sig under skiftet til grønnere energiformer. Det er de samme aktører der forsøger at sætte sig på magten og det er det samme politiske spil bag kulisserne.
Jeg skrev i sin tid omkring kampen mod skifergas og trådene bagved. Mange af problematikkerne kan overføres til den nuværende kamp om den grønne energi. F.eks. var det meningen at der skulle laves prøveboringer både i Nordjylland og Nordsjælland. Men det politiske pres gjorde hurtigt at der var for store omkostninger ved at bore i Nordsjælland. De samme politikere kunne dog sagtens leve med at Nordjylland blev prøveklud.
https://modkraft.dk/artikel/skifergas-en-skamplet-hele-danmark
https://modkraft.dk/artikel/var-skifergaslicenser-aftalt-spil-med-usa