Klumme

Polens varme velkomst over for de ukrainske flygtninge kan slå om i forbitrelse

Få EU-lande har været så modvillige over for flygtninge som Polen, hvor alt nu er vendt på hovedet i en generøs modtagelse af millioner af krigsfordrevne ukrainere. Men opgaven og den økonomiske byrde er enorm – og faren for tilbageslag stor, skriver den polske journalist Sławomir Sierakowski i denne kommentar
En mor sover med sine børn blandt mange andre ukrainske flygtninge, som er flygtet fra Ukraine til Polen.

En mor sover med sine børn blandt mange andre ukrainske flygtninge, som er flygtet fra Ukraine til Polen.

Louisa Gouliamaki

Debat
29. marts 2022

En måned inde i krigen er 3,7 millioner civile, halvdelen af dem børn, flygtet fra Ukraine, og heraf er de 2,2 millioner søgt til Polen.

På ultrakort tid er et af Europas mest homogene samfund dermed blevet nyt hjemsted for en af verdens største flygtningebefolkninger.

Der skulle en russisk angrebskrig til for at få Polen til at frafalde sin mangeårige modvilje mod flygtninge. I 2015, da Tyskland tog imod en million flygtninge (de fleste fra Syrien), sagde Polen nej til EU’s anmodning om at acceptere bare 7.000. Og da Belarus sidste år begyndte at drive mellemøstlige flygtninge over Polens grænser, erklærede Warszawa undtagelsestilstand og indsatte militæret. I ingenmandslandet omkom 12 flygtninge af sult og kulde, men regeringens politik var populær blandt polakkerne, viste meningsmålinger.

Nu har Polens regering åbnet grænserne for alle flygtninge fra Ukraine, herunder også for cirka 157.000 ikkeukrainere, hvoraf mange kommer fra Mellemøsten. Det polske samfund har i al hast organiseret indkvartering, transport, mad, lægehjælp og psykologisk bistand i et omfang uden fortilfælde. Og mens første bølge af flygtninge så faren komme og flygtede i tide, består de senere bølger af mennesker, der har oplevet bombardementer, set lig i gaderne, pådraget sig kvæstelser – og mistet venner og familiemedlemmer.

Alle flygtninge kan blive og arbejde i Polen i 18 måneder med mulighed for forlængelse (som i det øvrige EU). Den polske regering har endvidere åbnet sundhedssystemet for flygtninge, den udsteder arbejdstilladelser, yder små starttilskud og børnepenge på 120 euro om måneden (samme beløb, som polakkerne modtager) samt tilbyder gratis offentlig transport. Over 50.000 flygtningebørn er allerede indskrevet i polske skoler.

Ikke bare et transitland

Denne generøse bistand kan skabe det indtryk, at Polen står godt rustet til at håndtere krisen. Det er dog langt fra tilfældet, og situationen rummer klare risici for Polen og Europa. Hjælper de vestlige regeringer ikke Polen økonomisk og logistisk, kan de snart stå over for en ny nationalistisk modreaktion.

Situationen er uholdbar. Det viser sig, at Polen ikke primært er et transitland til rigere vestlige lande. På grund af familiebånd, sproglige ligheder og geografisk nærhed til Ukraine ønsker de fleste flygtninge at forblive i Polen. Allerede før krigen havde Polen 1,5 millioner ukrainske borgere, de fleste økonomiske immigranter, som især er kommet siden 2014. Men hvor disse ukrainske gæstearbejdere især er unge mænd og kvinder, er 80 procent af krigsflygtningene kvinder og børn, som ikke lige så let kan integreres i økonomien. Og skulle de mænd, der lige nu er blevet tilbage for at kæmpe, slutte sig til deres familier senere, kan Polen en dag stå med et permanent ukrainsk mindretal på ti procent.

Efter Rumænien har Polen det laveste boligareal pr. indbygger i Europa (29 kvadratmeter sammenlignet med et EU-gennemsnit på 40). På grund af allerede høj inflation og effekter fra sanktionerne mod Rusland (og fra belarusiske og russiske modsanktioner) er Polens økonomi gået ind i en periode med lavere vækst og højere arbejdsløshed.

Prisen for Polens indsats

Den nuværende vilje til at hjælpe kan snart blive til forbitrelse og frustration, når omkostningerne ved at understøtte så mange flygtninge bliver tydeligere.

Polens siddende regering blev valgt på en decideret dæmoniserende kampagne mod flygtninge. Som regeringspartiets Jarosław Kaczyński udtalte i 2015, kan flygtninge bære på sygdomme, der »ikke er farlige i deres egne kroppe, men kan blive farlige her«.

Regeringen håber nu utvivlsomt på, at Ruslands invasion og Polens humanitære mobilisering kan nulstille det konfliktfyldte forhold til EU. Måske vil EU-Kommissionen opgive sin lange strid med Polen om retsstatsprincipper og frigøre de EU-midler, som stadig tilbageholdes. Måske kan Polen slippe for at tilbagerulle de ’retsreformer’, der gjorde Polens domstole til Lov og Retfærdighedspartiets forlængende arm. Måske vil EU og USA endda acceptere et semiautoritært styre i Polen som en pris, der må betales for den solidariske enhedsfront mod Rusland.

I så fald kan det polske demokrati blive endnu et krigsoffer.

Sławomir Sierakowski er redaktør for det venstreliberale polske tidsskrift Krytyka Polityczna

© Project Syndicate og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Retsstatsprincipper og flygtningehjælp! Som at sammenligne æbler og pærer. Polsk politisk naivitet. Og krig slutter og hvad så med tredelingen af magten!