En veninde betroede mig den anden dag et ubegribeligt og noget pinligt dilemma, hun havde opdaget i sig selv i forbindelse med de ukrainske flygtninge. For første gang oplevede hun at begribe, sådan rigtigt, hvor rædselsfuldt det måtte være at være flygtning. Pludselig at se sin hverdag og sit liv forsvinde i et bombekrater. Fra den ene dag til den anden at måtte forlade alt, hvad man kender og ejer, pakke de mest basale fornødenheder og drage afsted for at overleve. Hun fornemmede helt ned under sin hud og i sit hjertes hvirvel den frygt og smerte, det måtte være at være på flugt.
Ud af disse empatiske erkendelser fødtes sympatien og selvfølgeligheden i, at vi som folk i et fredeligt land med overskud og overflod skal gøre, hvad vi kan for at hjælpe disse stakkels flygtninge. Hendes pengepung blev åbnet sammen med hendes hjerte, og i det åbne hjerterums varme opstod husly og en vilje til omsorg og barmhjertighed, selv om det måtte have en personlig pris.
I sig selv er dette uendeligt smukt, forklarede hun, at opdage en så dyb menneskelig forbundethed i sig selv, at opdage sig selv i en anden persons ansigt og lidelser. At indse, at det kunne have været mig og min familie, der pludselig så vores liv skubbet drastisk ud af sin trygge bane. At denne flygtning, som nu banker på vores dør, på et intuitivt plan kunne have været hende selv, at denne flygtning, dette menneske, på sin vis, er hende selv. Medlidenhed og medfølelse er fundamentet for næstekærlighed, at se sig selv i sin næste, blev vi enige om.
Vækkelsen af en ny empati
Det, der ikke desto mindre kradsede ubehageligt i hendes indre, var hverken modvilje eller mistro til de ukrainske flygtninges oprigtige behov for hjælp. Hun var ikke i tvivl om, at det eneste moralsk rigtige, vi som danskere kan gøre, er at åbne vores arme, vores hjem og vores samfund for ukrainerne.
Derfor var det også nemt for hende at sætte flueben ved Folketingets Ukrainepolitik, ved det danske folks støtte til ukrainerne, ved nødhjælpsindsamlingerne, ved kampglade frivillige unge, der drager i krig, endda ved våbenleverancerne til den ukrainske præsident. Det pinlige, hendes dilemma, lå i, at hun så længe havde kendt mig, var kommet i mit hjem, havde hørt min og andres rædselsfulde flygtningefortællinger uden rigtig at have begrebet det på et personligt, menneskeligt plan.
Hun stod pludselig over for en overraskende og samtidig gruopvækkende indre erkendelse, som hun havde svært ved at forsone sig med: Hvad er det ved de ukrainske flygtninge, der er anderledes? Hvad er det ved den nuværende situation, der bevirker vækkelsen af hendes dybe empati, hendes intuitive medfølelse, og hvorfor er den ikke blevet vækket på samme grundlæggende vis i mødet med andre flygtningegrupper, som findes i samfundet? Hvorfor ikke de somaliske flygtninge, de palæstinensiske, afghanske, irakiske, eritreiske, syriske, kurdiske, iranske?
Jeg er stadig flygtning
Min veninde er ikke den eneste, der har overrasket mig på det seneste. Min egen etnisk danske ægtefælle, faderen til mit barn og det ufødte, som hastigt er på vej, afslørede lignende refleksioner og oplevelser. En empatisk begejstring og glødende gru, som kom bag på mig: Tænk engang, hvis det var os! Hvis det var ham, der skulle gribe til våben og forsvare sit land.
Han ville heroisk modstå besættelsesmagten, som Zelenskyj og de ukrainske mænd, og kaste sig ind i kampen for sin familie og sit land, hvis det var os. Og lige der, tænkte jeg, måtte det gå op for ham, hvem han sad overfor. At det var os, at det var mig. At den ægtefælle, han deler seng og hjem med, er flygtning.
Selv om det er mere end 30 år siden, at mit barndomshjem blev bombet, at mit folks land og selve os blev flået fra hinanden, så lever jeg med det hver dag. 30 år efter krigens udbrud, 25 år efter vi kom til trygge, stabile, sikre, rige Danmark, og jeg blev et andet menneske i et andet liv, er jeg stadig flygtning: i mine drømme og mareridt, i min vågentilstand, i mit nervesystem, i mine minder, i min families fortællinger. I mit blod.
Havde han ikke læst mine bøger? Selv ham, som levede ved min side, havde svært ved at se flugtens omklamrende gru via mit ansigt og mit samvær. Hvorfor var der brug for en ukrainer, ingen af os kender eller har mødt, for at vække ham til denne forestillede dåd og rædsel?
Den bedrageriske fortælling om lighed
I den vestlige, humanistiske fortælling er vi alle ét. Når vi i Danmark forklarer verden for vores børn, fortæller vi, at det er ligegyldigt, om vi er sorte eller hvide eller gule eller brune, om vi er troende udi det ene eller det andet, fra nord, syd, øst eller vest.
Vi er ét, og vores rettigheder og værd som mennesker bunder i denne fælles menneskelighed. Det står i menneskerettighederne, i Grundloven, i skolebøgerne. Det står skrevet som et godnateventyr med smukke bogstaver på vores hjerter, og vi læser det igen og igen højt for hinanden, når vi skal lære os selv at kende, og når vi skal præsentere os for hinanden og os selv.
Som flygtning har jeg en anden erfaring indgraveret under min hud. Den smukke, bjergtagende fortælling om vores fælles menneskelighed, vores lighed og vores ligeværd er skrevet med en bedragerisk opløselig og overfladisk blæk. Under den i min sjæls pergament, under de øverste arkæologiske lag, skjuler sig en anden tekst, hvis blæk er sværere at fjerne.
Min stamme er anderledes end jeres, dit folk er en trussel, mit sprog, min religion, min hudfarve. Du og jeg er ikke ens, og der er ikke plads til alle. Vi er ikke lige. Andre folkeslag er nok mennesker, men også fjender fra et andet regimente, potentielt farlige, lumske, mistænkelige, i færd med at overtage og udrydde.
Dette er min grundlæggende erfaring i livet, mit livs eventyr om man vil, ikke blot som overlevende krigsflygtning med stanken af død og blod emmende fra mit indre, men som somalier i Danmark. Som en af de danskere, der er flygtet andetstedsfra, og som nok har fået asyl og et nyt liv, men aldrig rigtig et helt trygt hjem. Det skærer i mig at sige det, fordi jeg ikke vil virke utaknemmelig. Men også fordi jeg er bange. For hvad kan konsekvenserne være, hvis jeg refererer en anden fortælling?
Ikke et hak bedre
Min veninde spurgte mig, om det var, fordi hun var racist eller noget andet ubehageligt. Afslørede hendes sære empatiske vækkelse via ukrainernes flugt i bund og grund et grufuldt menneske, der placerede folkeslag i et formørket hierarki af mere eller mindre rigtige mennesker med dem, som lignede hende selv mest placeret øverst som de mest værdifulde, troværdige, elskværdige folk?
Er det forrygende forrykt at give ukrainske flygtninge særbehandling og byde dem velkommen med åbne arme og særlove, fordi de er hvide, kristne europæere, mens mørklødede, muslimske flygtninge, som helt objektivt har lidt mindst lige så grusomme skæbner, mistænkeliggøres og fratages deres ejendomme ved indrejse, inden de og deres børn gennes væk i kummerlige asylcentre med helt andre muligheder og rettigheder i Danmark?
Jeg trak på skuldrene og forsøgte misforstået at trøste hende med, at jeg ikke er et hak bedre selv. Måske er jeg værre, fordi jeg som krigsflygtning er mere kynisk og hærdet, end hun er som dansker, forundt illusionen om lighed efter årtiers glemsel af krigens og flugtens gru.
Måske er jeg værre, fordi den anden fortælling om mennesket, den under den med den fortryllende, bedrageriske blæk, træder tydeligere frem i mit hjerte end i hendes. Men måske er jeg bedre, fordi det ikke kommer bag på mig, fordi jeg i det mindste ikke lever i en eventyrillusion om, hvem du og jeg er, og om at vi alle skulle være lige.
Sofie Jama er forfatter
Et tankevækkende indlæg !
Alle mennesker på jorden burde ha' lige muligheder ...
Men vores historie, kultur og tro holder os fast i et "OS" og et "DEM".
Måske kan indlægget få nogen til at 'vågne' op, indse virkeligheden, og måske, måske, kæmpe for at fjerne dette "OS" og dette "DEM".
Eller måske fjerne fokus fra det ene "OS" og "DEM", og flytte det til et for jordklodens befolkning virkelig vigtigt fælles "MÅL" (fx klimaforandringerne, den fossile forurening, fældningen af skovene, uligheden i og mellem samfundene, etc.)
Men jeg må tilstå, at jeg ikke er synderligt optimistisk.
Et modigt og ærligt indslag, som indeholder mange "sandheder" og viser hvor mange lag der er i denne åbenlyse problematik; HVEM er vi mest solidariske overfor... føler mest empati med osv. Vil jeg som nordmand fx. huse flygtede nordmænd hurtigere end finner i tilfælde af krig i Norden? Huse venner fremfor fremmede? Der er internationale love, men bag disse love er der mennesker.
Mange tak Sofie. Ja,det er i sandhed nogle ubehagelige sandheder,som nu åbenbares.
Vestens grænseløse hykleri giver mig daglig kvalme og jeg føler kun foragt for at selv SF og tildels Enhedslisten er med til at støtte hykleriet. Derfor denne sarkastiske kommentar om SF som p.g.a. deres tidligere kamp mod oprustning og for solidaritet er de værste hyklere !
Så kæmper SF helhjertet for de sande vestlige værdier. Vi skal udelukke Rusland fra den civiliserede verden og for ikke at vi i vesten kommer til at fryse alt for meget skal vi nu styrke vores samarbejde med Saudi Arabien som kun halshugger sine egne modstandere og parterer deres kritiske journalister. Nå ja der er jo også lige den årelange krig de fører i Yemen med intense bombninger med alt det isenkram de har købt af USA. FN siger godt nok det er en af de værste katastrofer for civilbefolkningen men de forstår jo ikke at vores humanisme rækker til vores nærområde og så har de jo også en anden farve dernede. Det giver selvfølgelig en del problemer med flygtningestrømme med dem kan vi så holde tilbage med den forstærkede EU hærstyrke som SF bakker helt op om. Og skulle der nu blive problemer med for meget social uro i Europa p.g.a. de kraftigt stigende priser og faldende velfærd fordi vi jo klart må give oprustningen førsteprioritet, så har vi et styrket sikkerhedsapparat som kan bruges til at holde den uro under kontrol. Det er sørme godt vi har folkesocialisterne til at holde styr på værdierne.
Tak for et vigtigt indlæg.
Jo, Jamal, det er en misforståelse, den danske model bygger netop på, at sikre de svage i magtkampene mellem fx arbejdstagere og arbejdsgivere. Herunder også de politiske partier, som historisk er opstået som et opgør mod magthavere, fagbevægelsen, boligbevægelsen, andelsbevægelsen, kvindebevægelsen osv. Den danske model er gennemsyret af bevidsthed om at friheden er noget vi kæmper for hver dag. 1. maj og 8. marts er internationale kampdage. Og bevidstheden om at hvis vi ikke står sammen, også når det er svært og upopulært, så går det ud over de svageste.
Tak for et godt indlæg, der handler mere om mennesker end om konventioner. Er din veninde racist, når hun føler som hun gør? Nej, hun er et ganske almindeligt menneske, der reagerer på samme måde, som de fleste mennesker i Danmark og i Somalia eller et andet sted ville; på det nære og det kendte. De højstemte formuleringer om "alle er lige" og andre gode ting, er formålsparagraffer lavet af idealistiske mennesker, der tror man kan intellektualisere sig til følelser. Det kan man ikke, men man kan håbe på, at det positive møde mellem mennesker og f.eks ærlig indlæg som dit, kunne skabe grobund for en mere ligelig reaktion.
Tak for det vigtige indlæg Sofie Jama. Jeg må sige, at jeg også har undret mig meget over, at der er så stor forskel på, hvor man flygter fra, og hvor velkommen man er i Danmark. Jeg har en knugende fornemmelse i maven ved tanken, hvordan om alle andre flygtninge i Danmark må have det, de som har skullet opholde sig i årevis i flygtningelejre, før de blev budt velkommen ind i samfundet. Jeg oplever det grænseoverskridende og ubehageligt at se, at der stadig er stå stor forskel på folk, at en velkomst afhænger af, hvor du flygter fra.
Det er utroligt og dejligt at Sofie Jama skriver dette indspark i debatten herhjemme. Jeg har det omvendt. Min mand kommer fra et afrikansk land. Det gør en stor forskel at være en del af Danmark med en sort mand. Det kan ikke beskrives. Men tænk selv hvilke oplevelser vi har. Når det er sagt lever vi begge fint med den danske mentalitet. Vi observerer, diskuterer det vi oplever og kommer videre. Vi er begge enige om at Ukrainere skal hjælpes naturligvis. Det skal alle andre flygtninge også. Og vi er også enige om at vores lovgivning på området er et led i en forskelsbehandling. Og så kommer vi til hykleriet. Det vil ingen ende tage. Det er det der mest falder os for brystet. Men vi trækker på skuldrene og har faktisk ondt af de danskere, der ikke forstår verden og først er vågnet op til dåd ved krisen i Ukraine. Det er jo ynkeligt. Men hvad skal vi gøre. Jeg ved hvad jeg gør. Jeg vil stadig være mig og støtte og hjælpe mennesker i nød ligemeget hvor disse mennesker kommer fra. Det ligger dybt i mit DNA. Jeg har tit givet udtryk herfor på disse spalter, og det vil jeg blive ved med. Der er ingen undskyldning for at forskelsbehandle mennesker i forhold til hvor de kommer fra.
"I sig selv er dette uendeligt smukt, forklarede hun, at opdage en så dyb menneskelig forbundethed i sig selv, at opdage sig selv i en anden persons ansigt og lidelser"
Så der er noget smukt i at sætte sig i en flygtnings situation?.
"Hvorfor ikke de somaliske flygtninge, de palæstinensiske, afghanske, irakiske, eritreiske, syriske, kurdiske, iranske"
Måske fordi de "ligner" os mere, har samme "tro" og danskerne har en følelse af at netop den gruppe er nemmere at få i gang i samfundet.
De vil meget gerne i gang med at arbejde med det samme, de er altså produktive fra start og skal ikke bruge 5år på at lære dansk.
Modviljen mod de grupper du omtaler er gammel og kommer af bla. mange krav igennem tiden fra nogle grupper, lad os bare sige Muslimerne som over tid har fået lavet meget om på vores samfund og vil i yderste konsekvens gerne have Sharia indført. Og det er "de hvide danskere træt af"
Det kunne være noget af årsagen.
"Selv om det er mere end 30 år siden, at mit barndomshjem blev bombet, at mit folks land og selve os blev flået fra hinanden, så lever jeg med det hver dag. 30 år efter krigens udbrud,"
30år siden, du kan ikke have været ret gammel da I flygtede, så hvor meget kan du huske af flugten eller er det bare tanker der kommer op når der nu igen er flygtninge i verden på vej til lille bitte Danmark som ingen kan finde på et verdenskort hvis du ikke ved hvor Danmark ligger, men de kan gå fra Mellemøsten igennem 8 frie lande og forlange asyl.
Det er en meget stor forskel på dem og så folk fra Ukraine som ligger noget tættere på Danmark, så på et eller andet plan er det mere "naturligt" at de flygtninge fra Ukraine flygter til f.eks Danmark og bliver mødt velkommen.
Det synes jeg er helt naturligt og jeg kan ikke indse at det skulle gøre mig til en racist.
Sofie Jama, meget smukt indlæg, som gik lige i hjertet.
Det er selvfølgelig et umådelig kompliceret emne med mange mulige og umulige svar.
Noget af det fundamentale er dog nok, at Danmark er et velfærdsland, hvor de fleste har meget og få har for lidt. Vi er nok en smule forkælede. Og forkælede mennesker er bange for at miste det, de har, til andre. Vi ved godt, at vi har mere end de fleste andre mennesker på kloden, og gemmer nok et eller andet sted i os en skam over, at vi ikke gør mere for at hjælpe andre. Men vi vil jo helst heller ikke miste, det, vi har.
Derfor er det nemt at falde for den propaganda, nogle politikere belejligt serverer for os, om, at de fremmede i vores land er mennesker, der vil tage vores velfærd fra os. De vil udnytte os og vil os kun ondt. Historien om at mennesker fra muslimske lande er her for at overtage vores land, bliver købt uden kritiske spørgsmål. Fordi den giver en undskyldning for at lukke ned for medmenneskeligheden og empatien (og pengepungen).
Jeg er ked af at sige det, men det er ikke kun den russiske befolkning, der er udsat for propaganda. I Danmark har vi været udsat for propaganda om "de onde muslimer" i årtier. Og rigtig mange er faldet for den propaganda, og har dermed mistet evnen til at nuancere det enkelte menneske.
Ukraine har åbnet op for en anden virkelighed. Vi ser pludselig krigens gru tæt på os, og der blive tændt for empatien og medmenneskeligheden igen.
Jeg tror, at det du oplever er, hvor stor en magt propaganda er. Og jeg håber, at du også ved, at rigtig mange danskere ikke er fanget af den propaganda og også kæmper for, at flygtninge fra andre lande skal have værdige forhold i vores land.
@Uffe Hellum
"små uciviliserede provinsbyer som Esbjerg og Hørning at flytte til det egentlige Danmark, dvs. København" - prøver du på at være morsom?
Hvis man vender billedet om og tænker at millioner af folk fra Europa vil flygte til f.eks Afrika, tror folk så at afrikanerne vil tage imod os med åbne arme og dele deres sparsomme mad med os eller ville deres "egne" stå først for?
Vi mangler ikke mad endnu i Europa, men det kan komme.
Til gengæld mangler vi plads og boliger.
Du skriver nok at vi lever i et rigt samfund, men selv i vores rige samfund har vi folk der ikke har råd til husleje, lever på gaden ect.
Men i dag er flygtninge vigtigere end de svageste i samfundet som ALDRIG bliver omtalt, men vi har spalte op og ned hver dag om flygtninge og hvor hårdt de har det i vores samfund og hvor forfærdelige danskerne er til at tage imod dem, på nær de Ukrainske, selvfølgelig, men hvad med de Ungarske, Jugoslaviske, Østtyske ect. flygtninge som vi behandlede på samme måde som flygtninge fra Ukraine :-)
Et eller andet sted synes jeg også det er lidt hyklerisk af hende.
Skulle hun ikke bare være glad for at være flygtet til et land som Danmark med friheder, rettigheder ect. i stedet for at kunne være død i sit hjemland, men i den "artikel" læser jeg lidt misundelse over at de Ukrainske flygtninge får "fri" adgang" til ophold i landet.
Hvorfor må de, nok vi ikke må bla, bla, bla. vær dog glad for at du overhovedet fik opholdstilladelse, det er ikke alle der får det og bliver sendt tilbage.
Sofie Jama
"I den vestlige humanistiske fortælling er vi alle ét", skriver du. Fortællingen holder desværre ikke vand. Realiteten er. at hykleri indgår lige fra starten i den vestlige humanismes DNA.
Den vestlige humanisme fødes jo i det antikke Grækenland, hvor demokratiet havde slavearbejdet som sin forudsætning og kvinderne var uden stemmeret.
Desuden stortrivedes den vestlige humanisme samtidig med, at mange europæiske samfund var travlt beskæftiget med slavehandelen og senere med kolonialismen.
Alligevel bør vi være varsomme med at vende ryggen til humanismen. Alternativerne (f.eks. markedstænkning) er ofte meget værre.
Hvorfor ikke de somaliske flygtninge, de palæstinensiske, afghanske, irakiske, eritreiske, syriske, kurdiske, iranske?
Fordi disse hårdt belastede mennesker kommer fra kulturer som er fremmedartede i forhold til de nordeuropæiske . De fleste kommer i øvrigt fra lande hvor der er borgerkrig. Kurderne kommer fx ikke fra et Kurdistan men fra Syrien, Tyrkiet, Irak og Iran. Fordi det er let at identificere de gode og de onde i Ukrainekonflikten, mens jeg ikke aner om det er shia eller sunnier der har overtaget i fx. Irak. Fordi disse lande tilsyneladende vedbliver at producere flygtninge i indbyrdes krige og fordi det simpelthen er lettere at kommunikerer med mennesker fra lande med en kultur der ligger tættere på vores. Når en medicinstuderende ung syrer i TV mener at han er dårligt behandlet, skønt hele hans familie opholder sig her i landet hvor han efter grundskole og gymnasium nu kan begynde på sit medicinstudie, så forstår jeg simpelthen ikke hans ophidselse over ukrainerloven. Ukrainere er ikke flygtninge siger ambassadøren, de er fordrevne og skal hjem. Jo der er mange danskere der ikke bryder sig om de fremmede. I føromtalte lande bryder mange sig ikke om deres egne. I den sammenhæng synes jeg egentlig at det åh så fremmedfjendske DK har taget pænt imod ganske mange.
Alle mennesker er genetisk programmeret til at blive oprørte over voldsom død. Vi bliver slet ikke oprørte på samme måde over den langsomme død ved alderdom eller rygning. Sofie Jama er en af de allerbedste til at sætte ord på det oprørende på dansk.
Ja, illusionen om lighed er en illusion, som Sofie Jama også selv har erfaret. Næste spørgsmål burde så være: Hvori består den ulighed, og hvad gøres der for, at den ulighed ikke ender i, at man forfølger ”de andre” eller slår hinden ihje pga. forskellene? Eller allerbedst, hvordan man arbejder for, at den slags flygtningeproblemer ikke opstår? Sofie Jama har flere gange fortalt os om sit hjemlands store problemer mht. ulighed pga. klansystemet og de religiøse stridigheder. Hvor finder hun lignende stridigheder herhjemme pga. klantilhørsforhold og religiøse overbevisninger?
Overfladisk set er der ikke nogen reel forskel mellem situationen i Afrika og Mellemøsten og den i Europa lige nu. Langt hovedparten af syriske, somaliske og irakiske flygtninge opholder sig i nærområderne. De fleste somaliske flygtninge befinder sig i Kenya, langt de fleste syriske flygtninge befinder sig i Libanon og Tyrkiet, lige som hovedparten af ukrainske flygtninge befinder sig i lande, som grænser op til Ukraines vestlige grænser, især Polen. Hvor mange ukrainske flygtninge vil mon søge mod mellemøstlige og afrikanske lande, lige som flygtninge fra Irak, Syrien og Libanon søger mod Europa?
Vi europæere behøver ikke skamme os over, at vi er villige til at gøre en ekstra indsats for at hjælpe vores nærmeste, lige som kenyanere hjælper somaliere.Alle gør det, og det er en del af menneskets natur, at man først og fremmest søger at hjælpe dem, man føler sig mest forbundet med.
Ja, jeg er også bange for at vi bliver skuffede. - At nogle Ukrainere sikkert er lige så besværlige, asociale, arbejdssky, primitive og kriminelle, som nogle muslimer (og nogle danskere) også er.
Ved læsningen af kronikken kommer jeg til at tænke på nyhedsstrømmen omkring 9/11, da fly fløj ind i de amerikanske tårne. Det angreb fyldte ALT i nyhederne i ca. 2 uger.
Via internettet faldt jeg over en nyhed fra et solbrændt sted i verden, som havde oplevet et voldsomt jordskred i forbindelse med monsterregn. Der var over over 50 døde og et meget stort antal mennesker hjemløse og uden fornødenheder (mad, vand, ly, toilet-faciliteter osv)
Jeg oplever det samme med krigen i Ukraine. Det fylder alt - især i mange lyse danskeres bevidsthed. Men
@Jens Peder Nielsen
De faktuelle forhold vedrørende Ukrainere og deres tilstedeværelse i EU lande fortæller en lidt anden historie end den du lægger op til her.
Nej, Sofie Jama : Illusionen om at vi alle er lige er bristet for længe siden.
Fint at vi vil have et ”lige for loven” i Danmark, og jeg finder også Danmarks behandling af flygtninge fra Ukraine i forhold til andre flygtninge, der når Danmark, som fra Somalia særdeles tvivlsom.
Men i virkelighedens verden eksisterer ligheden ikke.
Mishandlede, sårede syge, mentalt forstyrrede, krøblinge,åndsvage børn som lever i verdens elendige brændpunkter uden at have kapital af kræfter, evner, intelligens og penge har ingen mulighed for at nå det forjættede Europa. Den første flygtningestrøm ud af Ukraine, Kyev var folk med biler, styrke til at flygte, gamle og handicappede var svært at finde mellem dem, sådan var det også med flygtningestrømmen i 2015
Det er forståeligt at de ankomne, fra Ukraine og Somalia er flygtet fra elendigheden i deres hjemland, men det hindrer ikke at der er tale om survival of the fittest………
Så et stort opgør om alle er lige for loven i Danmark – som de burde være er nødvendigt, men det ændrer ikke ved den grundlæggende kendsgerning. Alle er ikke lige.
Ændrer man loven til at gælde alle flygtninge, der ankommer til Danmark, er det godt, humanistisk, og menneskeligt, men i det store regnskab om verdens flygtninge er det kun chokoladesovs over det faktum:
Alle er ikke lige.
Tankevækkende ,relevant indlæg af Sofie Jama.
Man kan iagttage diskrimination dels fra samfundets og dels fra den enkeltes side.
Kultur diskrimination er acceptabelt under visse omstændigheder.
Antallet af kultur-migranter må ikke kunne dominere et samfund alt for hurtigt.
Men et relativt lille antal giver langsommere og oftere positive virkninger.
En nations kultur er ofte dannet gennem generationer med mange ofre.
Man må kunne forstå, at den ikke bare kan omdannes på kort tid.
Det er anderledes med diskrimination af mennesker på grund af deres udseende.
Vi er alle mere eller mindre er skyldige heri, uanset hvilken race vi tilhører.
Det er en kamp mellem logisk holdning, som opnås ved refleksion og med vore indbyggede instinkter. Naturen har udstyret os med en vilje imod det fremmede.
Som Jama skriver, så kunne det jo være farligt.
Det er bedre afvise chancen end tage risikoen. Sådan er instinkternes løsning.
Vi kan alle ved refleksion, vælge at tage chancen, i stedet for at lade instinkterne tale.
Det vil give gevinst lover jeg.
Lise L.lotte Rahbek
Sætter fingeren på et ømt punkt og en forklaring. Når vi åbner vores, hjem, hjerter og pengekasser for Ukrainere så er det ikke fordi de er vores såkaldte nærområde eller fordi vi kender dem så godt, deres kultur, historie og aktuelt politiske situation. Tværtimod er det ret åbenlyst at det ved hovedparten af den danske befolkning ikke ret meget om.
Nej det er bl.a fordi vi tæppebombes døgnet rundt i tv, radio og på sociale medier med de overvældende rapporter og billeder af chokerede og ulykkelige mennesker med rullekufferter, som står i en rystende situation - totalt ulykkelige og tilsyneladende har måttet efterlade og mistet alt- Vi genkender os selv i dem med rullekufferten, frakken og børnene med en bamse. Og hver eneste reporter får sendt denne følelsesmæssige besked til os. Det kunne være dig!
Jeg synes det er fint med åbne arme og hjerter. Jeg synes bare de skulle kunne rumme flere i nød end dem vi lige præsenteres for i praktisk taget alle tv- programmer lige nu. Den langsomme død af sult, udsultning, underernæring, håbløshed og verdenens ligegladhed overfor folk, der aldrig når på tv andet end ved de årlige indsamlingsshow. Den danske befolkning er generelt positive overfor at hjælpe med at gøre verdenen til et bedre sted. Hvordan kan det være at propaganda for og imod alligevel så effektivt styrer vores adfærd og holdninger.
Torben Larsen
25. marts, 2022 - 15:22
"Vi er alle mere eller mindre er skyldige heri, uanset hvilken race vi tilhører"
"Der findes hudfarver, men der findes ikke racer. Det er noget socialt konstrueret. Svaret er ganske klart, og det burde være almen viden,« siger Mikkel Heide Schierup, der er professor i genetik ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk"
"Faktisk giver det lige så lidt mening som at opdele mennesker efter, om de har store næser, vurderer Mikkel Heide Schierup"
Kilde:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-afliver-udbredt-myte-det-gi...
Med venlig hilsen
Alan
Hej Alan F; principielt er jeg enig med dig. Alverdens folkeslag kan ikke 100% opdeles i forskellige grupper, som jeg med et ret gammelt udtryk kaldte for racer.
Der var dog tidligere god mening i at opdele folkeslag uden diskriminerende bagtanker. Genetiske ligheder er ikke kun hudfarver, men det er dog den mest åbenbare, og derfor også primært årsagen til diskrimination.
I debatter om slaveri kommer jeg ofte til at tænke på en sort ligeretsforkæmper, som i sit hjem havde et maleri af en hvid slavehandler..
Til spørgsmålet om hvorfor han dog havde den satan hængende, så svarede han at det var hans slægtning. Nej det er ikke bare et spørgsmål om sort eller hvid.
I Kristeligt Dagblad skriver professor Per Øhrgaard i sin “Eftertanke” 24/3:
“Hvem kan være modstander af den lov,som giver flygtede ukrainere nem adgang til ophold og arbejde i Danmark ?Det kan jeg.Ikke fordi loven hjælper ukrainerne,men fordi den udtrykkeligt kun hjælper dem. Det er også rygtedes ude i verden.På CNN’s hjemmeside kunne man fra den 10. marts og nogle dage frem læse denne overskrift: “Denmark opens its arms to Ukrainians, while trying to send Syrian refugees home”.
Loven udstiller et Danmark, som uden at blinke forskelsbehandler mennesker i nød.Som mener, at det er Vladimir Putins skyld,at man flygter fra Ukraine- hvilket er ganske rigtigt- men at det er er ens egen skyld, hvis man flygter fra Syrien eller et andet af krig,ødelæggelse og/eller hungersnød ramt land - hvilket til gengæld er ganske forkert.”
Læs selv videre i Kristeligt Dagblad 24/3-22.
Sofie Jama, det ligger i menneskets natur, at man hjælper sin nabo, før man hjælper alle andre. Ukraine et et europæisk land ligesom Danmark.
I princippet ikke uenig men denne kritik lige netop fra en med forbindelse til Somalia er uberettiget og al for hård. Lad os få omskrevet hele definitionen "flygtning" . Faktum er desværre også at folk Somalia har fået et rigtigt dårligt omdømme. Krævende og ikke til at få passet ind og de er ikke de eneste . Trods dette mener jeg at så længe vi har en lovgivning som den er bør alle flygtninge ligestilles.Nu er lovet så lige pludselig lavet om ...sikke et nummer ! og ja dobbelt moral i høj grad .