Hvis jeg skulle lave en opgørelse over de ti sjoveste aftener i mit liv, så ville jeg være både ung og fuld på ganske mange af dem. Det kan lyde som en falliterklæring, for selvfølgelig kan man more sig uden alkohol, men ikke desto mindre er det sandt, og jeg tror, at mange vil nå frem til samme resultat, hvis de tæller ærligt efter.
Det er sjovt at beruse sig, ikke mindst som ung. Man kommer væk fra hverdagens forventninger om ordentlighed og ind i et rum, hvor man ikke ved, hvad der skal ske.
Det kan blive grimt. Med opkast, slagsmål, skænderier og sex, som man fortryder. Men det kan også blive rart – eller måske ligefrem så sjovt, at det giver ny energi til de kommende uger. Og når det er helt fantastisk, kan der i festen og beruselsen opstå nye erkendelser eller blive opbygget venskaber og kærlighedsforhold, som måske, måske ikke, varer livet ud. Alt det, som ungdommen i virkeligheden handler om. Endelig kan festen og fuldskaben skabe minder, som man kan tage med sig resten af livet og genfortælle, indtil alle er trætte af at høre om dem.
For at opsummere:
"Jeg har haft det sjovt mens jeg var fuld og spanierne ryger sig alligevel skæve, så der er ingen grund til at prøve at ændre de unges drukkultur."
Er der en subtil (selv?)ironi jeg misser her?!?
Eller trænger ens liv bare nogle gange til en tilbagespolingsknap, Kristian?
Jeg er faktisk rørende enig med Kristian Villesen hér.
Ungdom skal ikke indhegnes med forbud (som alligevel bliver brudt), og idéen med at begrænse de unges liv til det smalle spor der hedder "erhvervsrettede uddannelser" og ikke andet, er fuldstændig fejlagtig.
I netop denne tid er der udkommet en rapport om sundhed, der uddeler sønderlemmende kritik af, hvordan især psykiske lidelser nærmest eksploderer blandt børn og unge.
Kunne det mon have noget at gøre med, at de på den ene side pakkes ind i stødabsorberende materiale med hensyn til alt hvad der lugter den mindste smule af såkaldt 'risikoadfærd' fra vuggestuen, og begrænses i deres valg udfra velmenende påpasselighed, samtidig med at de presses til at præstere både socialt, kreativt, sportsligt og karaktermæssigt?
Alt er efterhånden planlagt i mindste detalje fra vugge til grav, og det indhegner folk i deres egne, små, mere eller mindre gyldne bure.
'Individorienteret' hedder det.
Men det er det ikke i praksis, det er målstyring.
The Wall lives forever.
Kristian. Den ansvarsfrie og tankeløse holdning du lægger for dagen her er karakteristisk for din generation. Lad os drikke os fulde og glemme alt om verden omkring os. Vi er i centrum og kan bare bruge løs af alt hvad livet giver.
Måske er lidt mådehold både hvad forbrug og drikkeri ikke at foragte.
Gammel sur mand.
@ Jens Mose Pedersen
Ja, jeg skal da lige love for, det er en sur kommentar..
Hvordan tilbragte du selv din ungdom, Jens? ;)
Hør lige her Kristian. Alle er jo enige om,at vores druk kultur er usund,så det der er brug for,er en diskussion om, hvordan vi får lavet om på det.
Vi gør os selv og de unge en bjørnetjeneste, ved at forholde os til disse problemer på den sædvanlige danske laissez faire måde.
For det er jo ikke kun de unges problem,vi andre har da også en usund alkohol kultur !
Vi har fået livet for at holde os sunde og friske og arbejdsdygtige i så stort omfang som muligt. Derfor må alle, unge som gamle, holde op med at ryge, spise usundt, undvige daglig motion og stoppe overvægt.
Livet er jo ikke for sjov.
Og hvis det er for sjovt, må det stoppes. Af moralske hensyn. Og for arbejdsmarkedets, sundhedsvæsenet og SKATs skyld.
@ Lise Lotte Rahbek
Rygerlunger, skrumpelever og hjertetilfælde er tæt knyttet til de former for sjov du nævner.
Er det ikke muligt at der er andre former for sjov, som ikke har massive bivirkninger?
Er din og Kristians reaktion i bund og grund ikke bare en logisk kortslutning?
"• Jeg har gjort X.
• Hvis det viser sig at X er skidt, vil jeg føle mig forkert.
• Da jeg ikke kan bære at føle mig forkert, så må X være godt!"