Krigen i Ukraine sender stadigt flere på flugt, og velviljen til at hjælpe de ukrainske flygtninge er heldigvis stor. Indsamlingerne sætter rekord, og det er der behov for. Næsten fire millioner er på flugt, og FN advarer om den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig.
Danmark skal gøre alt for at hjælpe ukrainere i nød. Her kan uddannelse gøre en afgørende forskel. Det gælder både for deres muligheder for at være en aktiv og værdifuld del af det danske samfund i en periode og for, hvordan de kan bidrage til at genopbygge Ukraine, når den tid kommer.
I denne første fase har ukrainere brug for hjælp til at etablere et nyt liv for en stund i Danmark. De har brug for, at livet – herunder deres uddannelse – ikke går i stå eller sættes på en lang pause under en krig, ingen ved, hvor længe vil vare.
Næste fase er den langsigtede, når flygtningene kan vende hjem og genopbygge deres land. Her vil det være af stor betydning, hvis de vender hjem med uddannelser og viden, der kan bruges til at genopbygge et velfungerende demokrati og en stabil offentlig sektor. Vi har fem konkrete forslag:
1. Ukrainske unge flygtninge skal hurtigt hjælpes ind på danske uddannelser
Det gælder også unge, som er uddannelsesparate, men endnu ikke kommet i gang med en uddannelse i Ukraine. Ideelt set bør ukrainske studerende sidestilles med danske studerende i SU- og stipendiesystemer, så der ikke er økonomiske barrierer, der holder dem fra at tage eller færdiggøre en uddannelse, mens de er her.
2. Det må ikke blive et forhindringsløb
Det kræver fleksibilitet i uddannelsessystemerne at få studerende med kvarte eller halve uddannelser ind. Universiteter og professionshøjskoler må hjælpe de studerende med at få tilpasset og sammensat et uddannelsesforløb, der favner, hvad de har lært i forvejen, og hvordan de kan komme videre i en dansk kontekst – også med hensyn til sprogudfordringer. De skal tilbydes rådgivning og håndholdt assistance til at navigere i et uddannelsessystem, som er fremmed for dem, så de oplever at komme mindst muligt bagud. Vi kan også hjælpe med såkaldte buddy-ordninger mellem ukrainske og danske studerende, som kan assistere med spørgsmål om alt fra eksamenstilmelding til fredagsbar.
3. Vi skal uddanne til fred og stabilitet
Vi skal bruge erfaringerne fra Baltikum i starten af 1990’erne, hvor Danmark tilbød uddannelsesstipendier til talentfulde unge, som siden rejste hjem og blev en vigtig del af de baltiske landes politiske system og administration. På samme måde bør vi få ukrainske unge ind på stipendier – også i tiden efter krigen – og læse fag som eksempelvis statskundskab, jura og økonomi eller måske uddanne sig til lærer, politibetjent eller sygeplejer. For Ukraine har brug for en vedvarende indsats; ikke bare en, der udløber med den netop vedtagne særlov.
4. Ukrainske studerende og undervisere skal være med i Erasmus-programmet
I 2020 benyttede 640.000 studerende og undervisere EU’s Erasmus-program til at dygtiggøre sig på tværs af EU. Udveksling af ideer og værdisæt skaber sammenhæng og samhørighed i Europa. Det skal ukrainske unge og de ukrainske akademiske miljøer være en del af i en eller anden form. Deltagelse i Erasmus-programmet behøver ikke afhænge af, at landet bliver medlem af EU. Andre lande uden for EU er allerede en del af programmet, og EU kan tilbyde pladser, så snart genopbygningen af landet går i gang efter krigen.
5. Vi skal eksportere god offentlig forvaltning
EU-Kommissionens Twinning-programmer har siden 1990’erne arbejdet for at styrke EU-nabolandenes offentlige administration og institutioner. Konceptet kan også bruges til nationsopbygning og stabilisering efter konflikt samt ikke mindst at bekæmpe korruption. Derfor skal EU-landene forpligte sig på at sende embedsfolk og andre offentligt ansatte til Ukraine i genopbygningsfasen, som kan dele viden og erfaringer om alt fra den centrale administration til driften af eksempelvis sundhedsvæsen og skoler.
Få ting varsler nye tider som uddannelse og læring. Som Nelson Mandela sagde: »Education is the most powerful weapon you can use to change the world!«
Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa
Astrid Gufler, uddannelsespolitisk chefrådgiver, Djøf
Kristian Lauta, prodekan for uddannelse, Københavns Universitet
Sofie Carsten Nielsen, formand for De Radikale, tidligere uddannelses- og forskningsminister
Rasmus Pilegaard Petersen, formand for Djøf-studerende
Jens Ringsmose, rektor, Syddansk Universitet
Lige præcis det overbureaukratiske samfund med dets misforståede opfattelse af 'retssikkerhed' og 'lighed for loven' skal vi nok ikke sende for langt ud i verden.
Men grundlæggende demokratisk tankegang og praksis, uformelle og ikke-hierarkiske samarbejdsformer, selvberoenhed, respekt for individet og opøvelse af evnen til selvstændig stilling- og beslutningstagen.
Sikke da en hyldest til djøfland. Måske vi hellere skulle sende de unge ukrainere på højskole.
Uddannelse.
Hvor længe har I tænkt jer at de skal blive her?
En uddannelse tager typisk omkring 4år og så længe er det vel ikke meningen de skal være her hvis det er meningen at de skal tilbage og hjælpe med genopbygningen.
Hvem siger at de overhovedet vil tilbage til et sønderbombet land, når de kan blive her med "bukken og nejen" for dem hele tiden, bolig, sociale ydelser, job, uddannelse ect., alle i hele verden sigter efter "luksus og gode forhold" i dag som de har igennem Internettet, så hvorfor overhovedet tage tilbage?
Men de svageste i samfundet eksistere ikke hos de samme som vil gøre alting for Ukrainerne og holdningen er blevet, at alle Ukrainere er "de bedste mennesker i verden".
For 1½ måned siden kunne de "rende folk i roven" :-(
Er det så meningen at jobcentrene skal til at skaffe arbejde til folk eller kommer Ukrainerne med på den uendelige jobcenter "venteliste".
Hvad hvis Putin "vinder", vil de så tilbage eller blive.?
Hvis et land "beholder" flygtninge, er det så at "stjæle" folk fra et andet land på grund af en krig, det er mange millioner det handler om?
Hvad når klimaet går lidt mere amok og der kommer enorme flygtninge strømme fra f.eks Afrika, vil vi så reagere på samme måde overfor dem (klimaet er vi skyld i, vi er ikke skyld i krigen) for det vil flygtninge forvente nu med den modtagelse vi giver Ukrainere,
Står vi så med hænderne åbne og byder alle velkommen med bolig, uddannelse, job ect.
Hvad når krisen rammer, som der er stor mulighed for, renterne og priserne stiger og det kan udløse en økonomisk krise?
Fra en anden artikel i Information
"Ukrainske flygtninge i et af Europas fattigste lande: »I Ukraine er alt mørkt, her er der lys"
"I et af de fattigste lande i Europa" mener de stadigvæk at alt er bedre end i Ukraine.
Og så "stjæler" vi befolkningen fra et andet land, for det er langt fra sikkert at de vil tilbage.
Også kan vi tilbyde dem en uddannelse.
Hvis de starter en uddannelse nu, så vil de blive indtil den er færdig og vil sikkert blive her i stedet for at tage tilbage når uddannelsen er færdig.
Vi skal hjælpe dem, men vi skal godt nok tænke os godt om hvordan vi hjælper dem.
Er flygtninge "populære" i dag fordi erhvervslivet/kapitalen råber på arbejdskraft?
Renterne stiger og en økonomisk krise kan være nær og så kan vi stå med 100.000 flere arbejdsløse.
Der er vel ikke ret mange der tror at Ukrainerne tager frivilligt tilbage til et ødelagt land hvor social "hjælp" er en by i "Rusland", når de får alt forærende her med 12.000 udbetalt om måneden til mad.
https://ekstrabladet.dk/nationen/lommepenge-ukrainere-har-faaet-11.940-k...
Mødte en person som er på kontanthjælp, han sagde,
"hvordan bliver jeg flygtning, de får dobbelt så meget i støtte som jeg og jeg har endda udgifter til husleje, varme, strøm ect., jeg vil også være flygtning".
De lever i hvert fald rigtigt godt med 400kr om dagen til mad og forbrug, det er langt mere end jeg har på ftp efter skat/husleje, næsten dobbelt op.
Hvorfor skulle Ukrainerne tage hjem?
Hvor i planen indgår Azov-battaljonen? Skal de være politifolk i det fremtidige kapitalistiske, liberaldemokratiske Ukraine?
Når man læser overskriften og især dens undertekst; "velfungerende demokrati og en stabil offentlig sektor", og ihukommende tidligere nylig læsning om Ukraines politiske virkelighed, så må det undre ikke så lidt.
Tilbage fra før "Majdan-revolutionen"(som den bliver kaldt, da bevæbnede bøller overtog regeringsmagten), var Ukraine befængt ed korruption, og efterfølgende blev det vist ikke meget bedre hen ad vejen.
For nylig læste jeg da også, - at selv Zelensky var indsmurt i nutidens korruption i Ukraine, - så hvilke forhåbninger gør man sig egentligt om et fremtidigt ikke korrupt Ukrainsk demokrati?
Med tanke på hvordan det har udviklet sig i nogle af de gamle Østeuropæiske lande - Polen og Ungarn hvor tredelingen af magten er sat helt ud af kraft, - helt i strid med de indgåede aftaler med og for retten til indtræden i EU, så er det vel nærmere et drømmescenarie som der er tale om.
Fine tanker fra de lærde og man må håbe det er Ukraines fremtid de virkelig har for øje
og ikke deres egne uddannelsesinstitutioner.
Men man kan have sine tvivl, når man tænker på med hvilket ramaskrig der lød da man ville reorganisere SU til østeuropæiske studerende ved danske læreanstalter for et par år siden.
Flere uddannelsesinstitutioner havde/har? ligefrem ansat folk til at rekruttere østeuropæiske studerende- der skal kunder i butikken- og ofte hører man i uddannelses-og erhvervskredse talen om at nogen af de dygtige så bliver hængende.
Så meget for at ville hjælpe andre mere tilbagestående lande!
Altsammen passer et sammen med EUs principper migration øger udbuddet af arbejdskraft .
Jo vi kan det vanskelige hjælpe og tjene på det, blæse og have mel i munden samtidig.
>>Danmark skal gøre alt for at hjælpe ukrainere i nød. Her kan uddannelse gøre en afgørende forskel. Det gælder både for deres muligheder for at være en aktiv og værdifuld del af det danske samfund i en periode og for, hvordan de kan bidrage til at genopbygge Ukraine, når den tid kommer.<<
Et statement man kun kan erklære sig enig i, men som ikke ville være mindre korrekt, hvis man erstattede “Ukraine” og "ukrainere" med “Syrien” og “syrere”.
Et andet Nelson Mandela citat lyder: “It is in your hands to make a better world for ALL who live in it”.