Kommentar

Unge skal være bedre til fransk, tysk og spansk – og have flere sprog at vælge imellem

Danmark er et lillebitte sprogområde, og derfor er der et kæmpe potentiale i, at de unge lærer flere sprog end i dag og på et højere niveau. Det vil gavne eksporten og hjælpe os til bedre internationalt samarbejde om klima, fattigdom og sikkerhed, skriver næstforkvinde i Spansklærerforeningen, Rikke Gade, i dette debatindlæg
Der skal åbnes for flere sprog i gymnasiet,  men hvis eleverne skal blive dygtige, vil det også være nødvendigt, at flere sprog kan vælges allerede i folkeskolen.

Der skal åbnes for flere sprog i gymnasiet,  men hvis eleverne skal blive dygtige, vil det også være nødvendigt, at flere sprog kan vælges allerede i folkeskolen.

Kristine Kiilerich

Debat
23. marts 2022

Sprogfagene i Danmark er i krise, selv om alle er enige om, at flere unge skal blive dygtigere til sprog. Hvad skal der til for at løse dette?

Lad begynde med at kigge på tallene for, hvilke sprog eleverne lærer. Hvis man kigger generelt ud over sproglandskabet, så var fordelingen i 2021 i grove træk, at 56 procent valgte tysk i gymnasiet, mens 27 procent valgte spansk, og 16 procent valgte fransk. Det fremgår af tal fra Det Nationale Center for Fremmedsprog.

Går man dybere ind i disse tal, kan man se, at de sprogfag, der varer tre år og samtidig er fortsættersprog, ligger meget lavt.

Af dem, der begyndte i gymnasiet i 2021, valgte 51 procent fortsættertysk i to år på STX, på HHX gjorde 61,5 procent det samme. Fortsættertysk i tre år blev kun valgt af cirka seks procent på STX og HHX.

Fransk på begynderniveau i tre år blev valgt af seks procent på STX og tre procent på HHX. Fransk på fortsætterniveau i to år blev valgt af knap ni procent på STX og tre procent på HHX, mens fransk på fortsætterniveau i tre år blev valgt af kun én procent på STX og 0,2 procent på HHX.

Spansk som begyndersprog i tre år blev på STX valgt af 28 procent og på HHX af hver fjerde. Spansk eksisterer ikke som fag i folkeskolen ud over som et meget lille forsøg, og dermed eksisterer spansk reelt heller ikke som fortsættersprog i gymnasiet.

Elever straffes for at vælge sprog i tre år

Tallene viser, at over halvdelen af eleverne i gymnasiet kun har et andet fremmedsprog end engelsk i to år. Men hvorfor er det så svært at få eleverne til at vælge sprog i alle tre år?

Dette skyldes uden tvivl, at eleverne i dag i langt de fleste tilfælde pålægges en stor ekstra arbejdsbyrde ved at vælge sprog i tre år. De får nemlig dermed i langt de fleste tilfælde fem tunge treårige A-niveau-fag, mens gymnasiet i dag kun kræver fire af de tunge fag. Så hvorfor vælge et ekstra treårigt fag til, hvis man kan undgå det? Det kan man ikke fortænke eleverne i at overveje nøje.

Hvis flere elever skal blive dygtigere til sprog, skal sprogenes status og indretningen i gymnasiet ændres. Det skal for det første ikke være så attraktivt at stå tidligt af – altså efter kun to år. Så længe det er muligt, vil eleverne gøre det, og så slutter deres sprogindlæring der.

Et andet væsentligt aspekt er at løsne de restriktioner, der i dag er på sprog på ungdomsuddannelsernes studieretninger. Dette greb vil betyde, at eleverne kan undgå den ekstra arbejdsbyrde, de ellers ville få med de fem tunge treårige A-niveau-fag.

Sprogfag som spansk, italiensk, kinesisk, russisk – altså store internationale sprog og vigtige kultursprog – er i dag udelukket fra studieretninger med for eksempel samfundsfag og matematik på højt niveau. Disse restriktioner bør ophæves.

Hvis Danmark ønsker en central tilstedeværelse i EU, NATO og FN, så er et godt niveau i de store internationale sprog – tysk, fransk, spansk, kinesisk, russisk, arabisk – et fuldstændigt afgørende udgangspunkt, naturligvis ud over engelsk.

Derudover er begyndersprogene ikke ligestillet i gymnasiet, da andre sprog end tysk og fransk er udelukket fra nogle studieretninger. Ved at ligestille alle sprog igen i studieretningerne, som de var tidligere, vil det blive lettere at oprette hele klasser med sprog. Simpelthen fordi flere elever vil vælge sprog i deres studieretning, hvis de får flere sprog at vælge imellem.

Giv unge mulighed for flere sprog i folkeskolen

Hvis de unge skal blive dygtigere til flere sprog, vil det også være nødvendigt, at flere sprog kan vælges allerede i folkeskolen.

Spansklærerforeningen foreslår, at man i folkeskolen obligatorisk skal tilbyde ét fremmedsprog mere – ud over de nuværende sprog (engelsk, tysk, fransk). Dette skal ske som et treårigt valgfag i 7., 8., og 9. klasse – i italiensk, kinesisk, arabisk, spansk eller et andet sprog.

Danmark er et lillebitte sprogområde, og derfor er der et kæmpe potentiale i, at de unge lærer flere sprog end i dag og på et højere niveau. Fordelene er mange. I dag handler vi med mange forskellige lande, for eksempel både tysk-, fransk- og spansktalende lande. Disse eksportmarkeder har alle et stort fremtidspotentiale inden for grøn teknologi, medicin, landbrug, design m.m.

At forstå andres sprog og kultur betyder også at forstå befolkningens grundlæggende problemer og overvejelser. En sådan indsigt vil nødvendigvis bidrage til at finde de bedste løsninger på globale udfordringer som klimaforandringer, fattigdom, sundhed og sikkerhedspolitiske konflikter.

Der er rigtig mange fordele ved at kunne flere sprog end i dag – og vi har skitseret løsningerne længe. Vi mangler kun politisk vilje til handling.

Rikke Gade er næstforkvinde i og skriver på vegne af Spansklærerforeningen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rolf Andersen

Hvor ER jeg dog enig!

Som civilingeniør med mange internationale kontakter gennem snart fyrre år har det været en STOR fordel, at jeg - udover dansk (skandinavisk) og engelsk, som jeg behersker bedre en mange andre danskere - også kan begå mig nogenlunde på tysk og fransk.

Da jeg i 80'erne og 90'erne rejste meget i Kina, overvejede jeg sågar at lægge lidt Mandarin til - men det blev desværre ikke rigtig til noget.

Det er en STOR misforståelse, at hvis man bare kan tale engelsk, så kan 'alle de andre' det nok også.

Og så har jeg også haft stor glæde af at have bestået 'Den lille Latinprøve' i Karlsunde Landsbyskole i II-real (9. kl.).

Latin giver en glimrende, generel indsigt i grammatik, som man kan anvende i de fleste andre sprog. Og da latin er grundlaget for virkelig mange europæiske sprog, bliver disse meget lettere at lære efterfølgende.

Men tilbudet om latin i folkeskolen er vist taget ud :(

Inge Lehmann, Marianne Jespersen og Pietro Cini anbefalede denne kommentar

Rolf Andersen

Du har fuldstændig ret - men måske kan det, der sker lige nu, inspirere politikerne til at se længere end til deres liberalistisk-militaristiske næsetip.
Det militaristiske er i øvrigt blot det nylige korrektiv til deres ny-liberalistiske verdenssyn.
Hvad det ny-liberalistiske angår, bør det lige påpeges, at det længe har været mange vulgær-marxisters " hemmelige " verbum. Alle vulgær-marxister - fra S til SF og til dels også EL - sværger nemlig til økonomismen - og netop økonomismen er the missing link mellem nyliberalisme og vulgær-marxisme.

For nu at citere Rüdiger Safranski:" Der Neoliberalismus ist ebenso ökonomistisch wi.e es der Vulgärmarxismus einst war, er ist deshalb im gewissen Sinne die Wiederauferstehung des Marxismus als Management-Ideologie." (Wieviel Globalisierung verträgt der Mensch, s. 22).

Heraf det uddannelsespolitiske dilettanto-krati, der har hærget Danmark i flere årtier.

Anders Sørensen

Man skulle vel i bedste fald blive enig om at lære et enkelt sprog world wide. Det ville ret beset gøre alt lettere. Det kunne være engelsk, det kunne være spansk, det kunne være fransk. Kinesisk?

Åh ja, babelstårnet.

Who cares? Jo, det gør alle dem, der af en eller anden grund har et meget snævert tilhørsforhold til eget sprog og liv, fordi de ikke fatter, at det er ligegyldigt, og at sprog bare er den lyd eller skrift vi kommunikerer med bedst muligt, så vi kan leve.

Det største problem i nutiden, i Danmark, rent sprogligt, er dem, der synes, at dansk har for mange låneord fra engelsk. Det er dem, der ikke ønsker at se ud over egen næsetip.

@Anders Sørensen: Hvorfor ytrer du dig her? Emnet interesserer dig jo tydeligvis ikke, og du ved heller ikke noget om sprog

Rolf Andersen

Anders Sørensen:

Der er i årenes løb gjort virkelig mange forsøg på at skabe et 'kunstsprog' som skulle kunne tales af alle i hele verdenen.

Jeg nævner i flæng: Esperanto, Interlingua, Volapyk .. men læs gerne videre her:

https://sproget.dk/temaer/hvad-er-sprog/hvad-er-kunstsprog

Ca. 1000 forsøg her der været på at konstruere et fælles, verdensomspændende sprog ... "og hvordan synes du selv, det går?"

Anders Sørensen

@Rolf Andersen, jeg taler ikke om at konstruere et kunstigt sprog. Jeg taler om, at det ville være vildt cool, hvis vi en dag bare alle snakkede engelsk. Eller tysk. Eller kinesisk.

Jeg håber selvfølgelig, at det ville blive engelsk. Det ville være lettere for mig personligt. Man kunne fx gøre det sådan, at alle født efter 2030 kun snakkede engelsk.