Rusland har erklæret, at invasionen af Ukraine har tre mål: At få Ukraine til at erklære sig neutralt, at anerkende russisk suverænitet på Krim og at anerkende de to prorussiske separatistregioner i sydøst, Donetsk og Lugansk, som uafhængige republikker.
I fredsforhandlingerne bør Ukraine forholde sig til de russiske krav på følgende vis: Ukraine bør gå ind på neutralitet, forudsat at den endelige fredsaftale rummer tilstrækkelige og troværdige alternative sikkerhedsgarantier. Neutralitet vil hjælpe til at holde NATO og Rusland på geografisk afstand til fordel for begge såvel som for resten af verden. Som ikke-NATO-medlem bør Ukraine kunne nyde samme frihed og fremgang som Cypern, Finland, Irland, Malta, Sverige og Østrig har kunnet.
Men hvem skal stille de nødvendige sikkerhedsgarantier? Efter min mening er det FN’s Sikkerhedsråd, og det skal ske ved at indsætte en international fredsbevarende styrke. Kan Kina overtales til at deltage, vil det få en stærkt stabiliserende effekt. Kina skades også af krigen, men landet støtter Ruslands modstand mod NATO-udvidelse og er selv imod lignende amerikansk alliancepolitik i Asien. Min vurdering er, at Kina ville støtte en fredsaftale, der indebar en begrænsning af NATO’s udvidelse, og kinesisk medvirken ville tilskynde Rusland til at acceptere aftalen.
For det andet bør Ukraine i praksis, om ikke statsretligt, afstå Krim. Ukraine og Vesten bør affinde sig med status quo og lade den russiske kontrol over Krim fortsætte, men vil samtidig være i deres gode ret til at fastholde, at Ruslands annektering af halvøen i 2014 var ulovlig. Krim kan herefter blive en såkaldt frossen konflikt, men ikke længere en casus belli (årsag til krig, red.).
For det tredje bør Ukraine indvilge i, at udbryderregionen Donbass får autonomi, som også Minsk-aftalen fra 2015 lagde op til, men samtidig afvise fuld uafhængighed. Autonomi stod til at blive anerkendt i Ukraines forfatning fra 2015, men Minsk-aftalens bestemmelser blev aldrig implementeret. Autonomistatus bør kunne danne grundlag for at løse de regionale problematikker.
Farlige forestillinger om ukrainsk sejr
Nogle iagttagere og politikere i Kyiv, Washington, Bruxelles og Warszawa er dog lodret imod en fredsaftale efter de her skitserede principper. Efter deres opfattelse bør Ukraine aldrig lade sig påtvinge neutralitet – det vil svare til kapitulation. De tror på en sejr over Putin – ikke diplomati. Samme toner anslog Joe Biden i sin tale i Warszawa i sidste weekend.
Det synspunkt er forfejlet og kan kun invitere til mere krig. Biden talte om »behovet for, at vi ruster os til langvarig kamp«. Men langvarig kamp kan reducere hele Ukraine til en ruinhob og rummer en risiko for, at krigen breder sig.
At satse på, at tiden arbejder for Ukraine, er farligt og uansvarligt. For det er yderst usandsynligt, at Putin snarligt lider nederlag. Lige så urealistisk er den forestilling, som nogle tilsyneladende har i Washington, at Putin snart bliver væltet. Det er vilde spekulationer, der ikke kan lægges til grund for realistisk ruslandspolitik. Putin har ildkraft nok til at ødelægge Ukraine og meget andet med – og sidder formentlig solidt nok på magten til at kunne nå at bruge den. Selv med en brøkdel af det russiske atomarsenal kan han ødelægge verden i årtier frem.
Rusland bør betale for genopbygningen
Alligevel hævder mange, at det vil være farligere at gå på kompromis med en morderisk ekspansionistisk fjende. Og henviser til, at de indrømmelser, Hitler fik i 1938, kun tilskyndede ham til flere territoriale krav.
Men modsat Vestens accept af Tjekkoslovakiets opdeling vil en diplomatisk løsning i Ukraine ikke indebære ensidige indrømmelser for at opnå fred. En fredsaftale skal indebære fuldstændig russisk tilbagetrækning fra Ukraine og troværdige garantier for ukrainsk suverænitet. At tage NATO-medlemskabet af bordet er ikke en ubærlig kapitulation. Det kan bane vej for en klogere sikkerhedsramme for Europa.
Endelig bør en fredsaftale indeholde forpligtelser omkring Ukraines genopbygning. Generelt holdes lande ikke ansvarlige for, hvad de ødelægger i krig, men Rusland bør betale for genopbygningen. Måske ikke som en separat krigsskadeserstatning, men via en multilateral finansieringsmekanisme, for eksempel i regi af IMF. Rusland må kunne bruge sine indefrosne reserver til formålet mod en afvikling af sanktionerne mod landet.
Jo før en sådan fredsaftale kan blive formuleret, jo større er chancen for at undgå vejen mod Tredje Verdenskrig.
Jeffrey D. Sachs er professor ved University of Colombia og tidligere rådgiver for FN’s generalsekretær
© Project Syndicate og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
Her er der da en person som ser realistisk på situationen, desværre har USA lige nu en aldrende præsident, som slet ikke vil st nuancer., og helt overspiller sin rolle med os som nikkende haler!
At Rusland stadig er den ansvarlige er der reelt ingen tvivl om, men hvad skal vi bruge det til? Det er menneskeliv og human udvikling det drejer sig om.
Alene den omstændighed, at ukrainerne og russerne ikke forstår det samme ved neutralitet, antyder, at det komme til at tage en rum tid inden konflikten er bilagt. Og det kompliceres af, at det ikke alene er en bilateral konflikt Rusland-Ukraine, men efter russisk valg også en konflikt om sikkerhedsordningen i Europa, og efter ønske i hvert fald hos Indien, Rusland og deres støtter i Europa desuden en konflikt om verdensordenen.
Om kineserne også er helt sikre på, at de vil have verden delt op i to sfærer er mere uklart, uanset at kineserne på langt sigt kommer til at dominere den ene. Bortset fra at det stiller Indien og Rusland over for et valg mellem pest og kolera, - Indien har en grænsekonflikt med Kina, vil det også afbryde globaliseringen og trække produktion i Kina tilbage til Europa. Så kan man begynde at gætte på, hvordan en sådan verden skal løse klimaproblemer. Måske tjener det alligevel kinesiske interesser bedst, hvis man opretholder princippet om territorial integritet.
Desværre er man nødt til at statuere et eksempel, hvis ikke Rusland skal gentage dette trick overalt ved landets grænser.
Det er også nødvendigt at påtvinge russerne et menneskesyn fjernt fra det toksisk maskuline, som tydeligvis på alle områder plager landet med en lavintens fascistoid samfundsopfattelse.
Det bedste der kan komme ud af Ruslands krig mod Ukraine er et totalt nederlag til Rusland, hvor de sparkes ud af Donbass og Krim og må tage hjem med halen mellem benene. Hvis Rusland intet opnår eller vinder som de kan kalde en sejr, så vil det ændre på dynamikken mellem Rusland og dets naboer, det vil ændre på deres indenrigspolititiske forhold og på øst-vest balancen. Måske kommer vi ligefrem af med Putin og får et regimeskifte i Rusland. Det vil være det bedste for den enkelte russer og resten af verden. Det er simpelthen for dyrt og risikabelt at have en tyran på tronen i Rusland, alt for mange mennesker, både inden og udenrigs lider under hans gangster metoder. Mennesker er frie af natur og ingen skal have lov at holde dem som slaver, slet ikke i deres eget land.
Desværre, Steffen Giese, er et positivt menneskesyn, ikke noget, der gror ud af enden på et gevær.
Det burde vi vist have lært nu.
"Men hvem skal stille de nødvendige sikkerhedsgarantier? Efter min mening er det FN’s Sikkerhedsråd, og det skal ske ved at indsætte en international fredsbevarende styrke."
Ligeså enig med Sachs man kan være i ønsket om en ikke involveret militær fredsbevarende styrke - og den kan først blive aktuelt efter at krigshandlingerne er helt afsluttet! - ligeså svært har jeg ved at se en sådan styrke etableret i FN's regi.
Hvem har været de mest effektive deltagere i fredsbevarende styrker (små NATO-lande som Finland og Danmark, samt alliancefri lande fra bl.a. Afrika), og hvilke lande har tilstrækkeligt store hære og tilstrækkeligt militær udrustning til at kunne levere et effektivt bidrag til fredsbevarelse (USA, UK, Frankrig, Indien, Kina, Australien, Canada ... flere?)?
Det er første problem.
Det næste problem er, at beslutningen skal træffes i FN's Sikkerhedsråd, hvor USA, Rusland, Kina, UK og Frankrig alle har vetoret.
Hvis noget NATO-land, eller andet USA-allieret land skal deltage vil Rusland afvise (måske vil Kina også).
Hvis Kina deltager kunne man forestille sig at USA ville få ondt i maven.
Tilbage er mindre FN-medlemmer, med begrænsede ressourcer. De vil have store problemer med at kontrollere et land, der geografisk er større end Frankrig.
Jeg vil ikke sige, at det er et utopisk forslag, men det er tæt på at være umuligt.
Forudsætningen for en fredsBEVARENDE styrke er at der ikke længere er igangværende krigshandlinger!
Og hvis det er lykkedes at stoppe krigshandlingerne, og russisk militær er trukket ud af Ukraine, er det vel tæt på at være unødvendigt med en masse international militær tilstedeværelse?
Det er meget tænkeligt, at Ukraine skrinlægger sit ønske om NATO-medlemskab, men at betinge en fred i Ukraine på at NATO højtideligt erklærer, at ingen nye lande fremover vil blive optaget - og at det holder i overskuelig fremtid, det tror jeg ikke realistisk. Og jeg kan slet ikke forestille mig en Sikkerhedsrådsbeslutning, der rummer sådan en betingelse!
JEG har ingen løsning på problemet, men jeg er pokkers bange for at heller ikke Sachs' forslag bringer fred nærmere!
Alt tyder på at Rusland nu vender ryggen til Europa. Det sker efter gentagne forsøg på at etablere et tættere samarbejde, der systematisk er blevet afvist fra EU under indflydelse fra USA. Som leder for Rusland har Putin fremlagt en vision for et sådant nærmere samarbejde i Munchen, 2007, hvilket var en ægte, historisk tale og vision. Den blev modtaget med et køligt skuldertræk og betød indledningen til den tilnærmelse, som vi siden har set, hvor Rusland indledt et stedse nærmere og nærmere samarbejde men Kina. Ligeledes har Rusland taget en række nødvendige skridt hen imod uafhængighed fra Vesten, således at landet idag ikke længere behøver Vesten, men fuldt ud er istand til at klare sig selv og frit orientere sig imod Asien, der idag er det sted, hvor der er vækst. Det er ikke russerne, der er isoleret i verdenssamfundet: Det er os i Vesten, som under USAs ledelse isolerer os. Ligeledes, ser vi IKKE Argentina, Brazilien, Sydafrika, Saudi Arabien, Indien m.fl.—Global South etc. indføre sanktioner mod Rusland, tværtimod! Handlen er ved at skifte væk fra den dollar-dominerede handel. Det unipolære moment er ovre og en ny multipolær epoke tegner sig tydligt og meget hurtigere end forventet. Vi står pga. vores egen idiotiske, insisterende og udiplatiske tilgang til et rimeligt krav om Ukrainsk neutralitet fra Ruslands side nu i en diger økonomisk situation med udsigt til recession eller værre? En ny Kold Krig—denne gang med et Ukraine delt i to i stedet for Tyskland.
@Finn Jakobsen - 31. marts, 2022 - 11:23.
Det kan du have ret i.
Kina hylder stadig Mao Ze Dong som (næsten) en guddom.
I min ungdom cirkulerede en lille rød bog med fyndige citater fra hans taler og skrifter.
Et af dem, der altid rumsterer i mit baghoved når Xi Jinping taler om fred og fordragelighed er følgende:
"Hver kommunist må forstå sandheden, "Politisk magt vokser ud af en pistol." Politisk magt vokser ud af en pistols tønde - https://da.abcdef.wiki/wiki/Political_power_grows_out_of_the_barrel_of_a..."
Kina har stærke interesser i at begrænse USA's indflydelse globalt, men især i Sydøstasien (læs pt. primært: Taiwan), hvilket gør at jeg har svært ved at se det støtte en løsning i Ukraine, der indebærer nogen form for USA-deltagelse. Og uden USA's militære muskler som deltager er det svært at se en troværdig fredsbevarelse!
Selvfølgelig er det svært, Torben S, at tænke sig fredsbevarende styrker udgående fra FN. Men ikke helt umuligt. Tænk på de folkerige lande, der har afholdt sig fra at stemme på diverse vestlige fordømmelsesforslag, for eksempel Indien og Vietnam.
Hvis man virkelig vil, tror jeg godt det kan lade sig gøre. Jeg er mere i tvivl om, hvorvidt en sådan vilje kan mobiliseres.
@Finn Jakobsen - 31. marts, 2022 - 11:47.
Jeg deler dit håb!
Jeffrey D. Sachs foreslår, at der sluttes fred ved at give Rusland alt hvad Vladimir Putin gik i krig for: Krim og den reelle magt i de to udbryder-provinser Donetsk og Luhan samt veto-ret overfor regeringen i Kiev.
Det er uforbeholden invitation til flere krige fra Vladimir Putin’s side, for når han kan opnå den slags fredsslutninger, hvad skulle så holde ham tilbage?
En FN styrke vil i hvert fald ikke gøre det, for den er Rusland jo selv medbestemmende overfor – sammen med sine eventuelle allierede. En FN-styrke forhindrer heller ikke angreb på andre lande, f.eks. Moldova.
Det lyder ideelt at Rusland skulle betale men det har Rusland hverken materielle eller organisatoriske midler til at gøre. Der er kun to politiske organisationer der kan gøre det: USA og EU. Så det bliver EU (med et par milliarder i støtte fra USA, Ukraine ligger jo i Europa). Konsekvensen af det er at Ukraine ender som EU medlem – hvilket jo også er hvad Ukraine selv vil.
Alt i alt et godt og muligt oplæg til fredsforhandling. Selvfølgelig ikke uden problemer og vanskeligheder, men en mulighed som er fremadrettet og kan skåne Ukraine fra at blive totalt smadret og hensætte 44 mio. mennesker i håbløs udbombet fattigdom eller flygtningesstatus. Måske kan Ukraine forhindre Rusland i at vinde, men omkostningerne for Ukraines befolkning og den vestlige verden kan meget vel sammenfattes i et gammelt citat: Hvis jeg vinder endnu en sådan sejr er jeg fortabt".
Lad Danmark opfordre FNs generalsekretær til aktivt at gå ind og støtte forhandlingerne.
Sanktioner virker erfaringsmæssigt kun via udsulte og elendiggøre vilkårene for den almindelige befolkning og ikke overfor lederne el. oligarkerne i lande hvor man har udfoldet den taktik. Og væltet lederne har de ikke medvirket til.
At skubbe Ukraine i ryggen og foran sig til at føre og udholde en langvarig amerikansk eller vesteuropæisk proxykrig mod Rusland er ikke en fair støtte til Ukraine og dens befolkning. Det vil en god støtte og hjælp til forhandlingerne derimod evt. kunne være..
Hvornår har sanktioner sidst virket - Sydafrika ?
Foreløbig må vi vente og se på, at Putin får spist sig mæt.
Han følger nøje med i, hvad der sker i Ukraine, fortæller hans talsmand.
Tabet af menneskeliv berører ham tydeligvis ikke. Soldater koster ikke ret meget i Rusland.
Det er nok nærmere tabet af alle de her kampvogne og andet militært udstyr, som bekymrer.
Det må efterhånden løbe op i milliarder. Ikke godt for en anstrengt økonomi.
Især ikke hvis han skal starte en ny krig
Et kig på kortet fortæller, hvad han er ude på. En deling af landet.
Spørgsmålet er selvfølgelig, om han har lyst til at overtage et totalt smadret Østukraine, hvor han for skams skyld – skam har han selvfølgelig ikke – nok må påtage sig at få ryddet lidt op, når det russiske flag kommer til at vaje over ruinerne.
Det vil ikke tage sig særlig godt ud. Så det kan blive dyrt.
Så måske nøjes han med at få pløjet en stribe op langs Sortehavet og lavet en autobahn, så han nemmere kan sende de russiske turistbusser til Krim.
Undervejs kan man altid underholde turisterne med, at her lå engang en by ved navn Mariopul.
Russerne holder torsdag en lille pause i ødelæggelserne af byen, mens de omplacerer kanonerne.
Måske lader de også nogle flere indbyggere flygte.
Det gør det trods alt også lettere for blodhunden Kadyrovs banditter at gøre slagterarbejdet færdigt.
Kadyrov venter utålmodig på det.
Han har en svaghed for halshugning, hvad alligevel vist var lidt for stærkt for Putin, da de sidst mødtes i Moskva.
Men ellers er Putin rigtig godt tilfreds med manden, som nu er blevet forfremmet til generalløjtnant.
De sultende mennesker i Mariopul har nok også for længst sat den sidste rest fedt til livs, så Kadyrov ikke risikerer den nedværdigende skæbne for en muslim at blive dræbt af en kugle, smurt ind i svinefedt.
Som det er blevet sat dem i udsigt.
En berømt kanadisk ”sniper”, som har meldt sig frivilligt for Ukraine, blev forleden meldt død, men han fortæller, at han stadigvæk er live. Gad vide, hvor han opholder sig nu...
https://www.themoscowtimes.com/2022/02/03/kremlin-confirms-chechnyas-kad...
https://www.themoscowtimes.com/2022/03/28/chechen-leader-travels-to-mari...
Jens Thaarup Nyberg
31. marts, 2022 - 15:16
Ja? Op mod 80% af den russiske befolkning er med Putin. Rusland virker dog uforberedt på aflysningskampagnen og er i det hele taget svage til kommunikation eller det at vinde opfattelsen af deres aktion i verden, som umiddelbart betyder mere end de faktiske forhold. Men de forbereder sig på det juridiske efterspil, retfærdiggørelsen af deres krigshandling.
Til virkningen af sanktionerne kan man nævne forskelligt, , men det væsentligste tror jeg blev nævnt af Ulrike Herrmann (TAZ), nemlig at Vesten i den kommende periode vil opruste i et omfang, så Rusland igen brækker på det.
Det vil altså være forkert at tro, at konflikten er overstået med, at Rusland okkuperer halvdelen af Ukraine og lægger en tilsvarende andel i grus. Hele den stribe krav, Rusland har stillet skriftligt til NATO-landene, er hældt ned af brættet, - Danmark sender nu en 800-mand bataljon til Baltikum i stedet for, og sanktionerne mod Rusland forsvinder ikke, fordi den røde hær erklærer en eller anden sejr i krigen, som den kun kan opnå, hvis den fører en totalkrig med total tilintetgørelse af ukrainsk modstand, dvs tilintetgørelse af befolkningen gennem et tæppebombardement og etnisk udrensning, noget man naturligvis kan tiltænke Putins hær at udføre.
Det er muligt og desværre også sandsynligt, at V. Putin er nået til et punkt, hvor han ikke lader sig påvirke af udsigten til den vestlige reaktion på den omgang, og at hans omgivelser er lige så lidt påvirkelige, men de har kun set begyndelsen på den konfrontation med Vesten, de har indladt sig på. Det ser man af, at regeringen i Europas største industriland indledte en ny ruslandspolitik, samme dag som Putin angreb på Ukraine. Nord Stream II blev lukket og tre dage senere blev rustningsudgifterne sat radikalt i vejret.
Jørgen Mathiasen
31. marts, 2022 - 16:55
"så Rusland igen brækker på det."
Hvordan det? Alting tyder på, at Rusland ikke har i sinde at udvidde krigen. Helt spacifikt, har de fra start af defineret deres mål, som de er i færd med at gennemføre. De er nu nået til 2. fase efter oprydningen i Mariupol (dvs. udslettelsen af ASOV-styrken, ca. 20.000 mand, der nu er reduceret til ca. 2-3.000 mand. Nu følger oprydning i Donetsk, hvor man kan håbe på en overgivelse?
Jeg ser heller ikke, at NATO vil angribe Rusland.
Marianne Jespersen
31. marts, 2022 - 14:57
"Lad Danmark opfordre FNs generalsekretær til aktivt at gå ind og støtte forhandlingerne."
Ja, men USA er nødt til at være med. Et format som kongressen i Wien ville kunne virke for en varig fred i Europa.
Vi skal have Rusland og USA til at finde fælles vej—hvis vi have varig fred.
Jørgen Mathiasen, 31. marts, 2022 - 16:55
“ Til virkningen af sanktionerne kan man nævne forskelligt, , men det væsentligste tror jeg blev nævnt af Ulrike Herrmann (TAZ), nemlig at Vesten i den kommende periode vil opruste i et omfang, så Rusland igen brækker på det. “
Skal vi ud i at true Rusland yderligere på dets eksistens, så har vi hørt om det mulige svar.
Jakob Trägårdh
31. marts, 2022 - 17:40
Efter samme model, "dobbeltbeslutningen", som i 1980erne, der først førte til Berlinmurens fald og senere til Sovjetunionens sammenbrud. Af den grund rekapituleres dobbeltbeslutningens historie nu. Denne krig har en 2. omgang.
I øvrigt har dit indlæg en position, der er så radikal, at den ikke har nogen parlamentarisk repræsentation i Folketinget. Så er det nødvendige vist sagt.
Jørgen Mathiasen
31. marts, 2022 - 18:37
USA forstår udmærket Ruslands position og bekymring. Jævnfør Cuba-krisen. De nye sanktioner, der er de mest drakoniske nogensinde vil kun yderligere drive Rusland mod asien og vil til gengæld ramme EU ekstremt hårdt: Til tonerne af 3-4 års krise før infrastrukturen til modtagelse af LNG fra USA er på plads. DVS. Havneanlæg og transportflåde (MÄRSK kommer nok i spil for Danmark). Men også madproduktion bliver kraftigt udfordret PGA manglende produktion af gødning med stigende fødevarepriser til følge (hvad der selvfølgelig vil ramme Global South mest,. Rusland og Ukraine brødføder store dele af verden). I løbet af sommeren vil vi sandsynligvis se alle mulige brudflader materialisere sig blandt NATO-lande.
En national handlingsplan for Danmark, mens tid er (DVS. NU!), burde stå øverst på regeringens liste over problemer, der kalder på en akut løsning.
Skal vi fx fodre svin eller mennesker? Vi har generelt ikke brødkorn længere.
Jens Thaarup Nyberg, 31. marts, 2022 - 18:27
Hvilken verbal trussel fra Rusland skal vi tage mest eller mindst alvorligt: at de lukker for energien, eller at de starter en atomkrig? Det infantile pladder fortjener ikke mere opmærksomhed.
Den russiske kirke velsigner atomfremføringsvåben ved officielle militærparader. I Rusland har atomvåben deres egen skytshelgen, Skt. Serafim.
https://www.stefanus.no/aktuelt/putins-velsigna-atombomber
https://www.christianitytoday.com/news/2019/july/blessed-be-nukes-russia...
@ Anders Thornvig Sørensen
“ Det infantile pladder fortjener ikke mere opmærksomhed. “
Tjoh - havde nogen taget Putin alvorlig i 2007, var vi nok i en anden situation.
@Jens Thaarup Nyberg
Vi skal tage Putin alvorligt, men hans atomkrigstrusler er lige så falske som hans løfter om fred.
@ Anders Thornvig Sørensen
Det satser vi så på.