Kommentar

Vigtig klimateknologi afventer tilladelse i årevis. EU må godkende grønne ideer hurtigere

EU’s langsomme og rigide godkendelsesprocesser modarbejder den grønne omstilling. Alt for mange grønne ideer sygner hen i skrivebordsskuffer på grund af manglende ressourcer og teknologiforskrækkelse – for eksempel den banebrydende gensaks CRISPR, skriver direktør i Tænketanken Frej, Marie-Louise Boisen Lendal, i dette debatindlæg
Et eksempel på en teknologi, der i et årti har afventet ændret EU-regulering, er genteknologien CRISPR. En teknologi, der kan øge robusthed for afgrøder og som erhvervslivet higer efter at få fat i, skriver direktør i Tænketanken Frej.

Et eksempel på en teknologi, der i et årti har afventet ændret EU-regulering, er genteknologien CRISPR. En teknologi, der kan øge robusthed for afgrøder og som erhvervslivet higer efter at få fat i, skriver direktør i Tænketanken Frej.

Federica Narancio/Ritzau Scanpix

Debat
15. marts 2022

FN’s klimapanel udkom mandag den 28. februar med en ny rapport, der gør status over klimaforandringerne. Endnu engang var den nedslående. Konsekvenserne af temperaturstigningerne ser vi allerede, og de vil tage til i årene, der kommer.

Jeg skulle selv have været i TV 2 News for at kommentere på rapporten, men det blev aflyst på grund af en anden nedslående begivenhed: Ruslands invasion af Ukraine. En krig, der betyder, at vi meget hurtigt skal gøre os uafhængige af russisk gas og dermed skrue endnu mere op for hastigheden på den grønne omstilling.

Disse to helt håndgribelige kriser har unægteligt begge enorme katastrofale følger. Og særligt den førstnævnte kender vi risikoen ved at lade stå til over for.

Alligevel oplever store og små virksomheder, at deres nye grønne teknologier og innovationer står i stampe, ofte fordi de afventer en ekstremt langsommelig EU-godkendelsesproces. Meget tyder på, at ansøgninger på disse nye løsninger, der er så vitale for os, ligger i en skrivebordsskuffe i mange måneder, fordi der ikke er afsat nok ressourcer til at behandle dem.

Mange virksomheder giver op undervejs

Ikke nok med det, har virksomhederne betalt formuer for at få bevismateriale nok for, at produkterne er sikre. Bunker og atter bunker af materiale, som bliver gennemtrawlet, vejet og til tider fundet for let til at blive godkendt og komme ud på det europæiske marked.

Få store virksomheder kan holde til det. Mange må give op undervejs. Og endnu flere kommer slet ikke i gang.

Selv for én af verdens største ingrediensvirksomheder Chr. Hansen har EU-godkendelsesprocesserne været så langtrukne, at virksomheden har satset på andre markeder. Indtil nu. Nu gør de et forsøg på at få deres biologiske løsninger igennem. Men det er omkostningstungt. I EU tager godkendelsen af for eksempel et biologisk plantebekæmpelsesmiddel fem til syv år. Til sammenligning tager det kun et par år i USA og Sydamerika.

Et eksempel på en teknologi, der i et årti har afventet ændret EU-regulering, er genteknologien CRISPR. En teknologi, som erhvervslivet higer efter at få fat i. Teknologien kan øge robustheden for afgrøderne, så de bliver mere modstandsdygtige over for ekstremt vejr, så vi kan få mad på bordet i et ændret klima. Den kan også reducere brugen af pesticider markant og mindske køernes udledning af metan, for blot at nævne nogle af mulighederne.

Men teknologien kan ikke godkendes i EU, fordi den hører under direktivet om genetisk modificerede organismer (GMO’er), og 1970’er-generationens frygt for genteknologi åbenbart stadig spøger – for ’hvad nu hvis …?’.

Skal vi virkelig have en årelang diskussion om ’hvad nu hvis’, når vi har en buldrende bæredygtighedskrise, der er helt håndgribelig? Hvor er proportionerne?

Vi må veje risici op mod hinanden

Det er ikke en analyse, jeg er ene om. Senior Vice President for Biotech ved NovoNordisk Fonden, Claus Felby, har i Klimamonitor beskrevet den restriktive regulering som en af de største udfordringer for den grønne omstilling:

»Den nuværende regulering sætter reelt foden ned for store dele af den teknologi, som er nødvendig for den grønne omstilling. Om det er biologiske feromoner, der kan erstatte kemiske sprøjtemidler mod insekter, eller landbrugsrobotter, som kan muliggøre en langt mere divers og klimavenlig landbrugsproduktion, så er de underlagt regulering og godkendelsesprocedurer, som enten er meget fordyrende eller langvarige.«

Lovgivningen er lavet for at beskytte de europæiske borgeres sikkerhed. Den må vi ikke sætte over styr. Det skal være sikkert at indtage fødevarer og bruge produkter, der er godkendt til salg på det europæiske marked. Men vi bliver også nødt til at veje risici op mod hinanden. På den ene side har vi en klima-, biodiversitets- og energikrise, som vi ved har store ødelæggende konsekvenser. På den anden side en potentiel risiko for, at vi måske får godkendt en ny teknologi, der må tages af markedet igen. Jeg ved godt, hvilken risiko jeg helst vil løbe.

Regeringen satser på den famøse hockeystavsmodel, hvor ny teknologi skal accelerere den grønne omstilling. Lige nu tyder det på, at EU-reguleringen desværre trækker i bremsen ved at have langsommelige godkendelsesprocesser.

Læg hertil, at statens forskningsbevillinger er stort set uændrede de seneste ti år og ligger på godt en procent af BNP – hvilket er under halvdelen af den andel, vi nu kommer til at bruge på forsvaret, til trods for at vi har behov for acceleration.

Lad os nu få ændret tankegangen væk fra 1970’erne teknologiforskrækkelse og over til en ny æra. Lad os beslutte at lave en fast track-ordning, hvor al teknologi, der fremmer bæredygtighed på den ene eller anden måde, skal godkendes på under ét år. Den minimale risiko, som det måske vil indebære, er værd at løbe, sat over for den helt konkrete trussel, som de nye innovationer er med til at undgå.

Marie-Louise Boisen Lendal er direktør i Tænketanken Frej.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak til Marie-Louise Boisen Lendal for at give et øjebliksbillede fra den industrielle fødevare fabrikations ekkokammer.
Vil Informations læsere opleve det på nærmere hold kan studier på adressen baeredygtigtlandbrug.dk anbefales.
Det er et skatkammer af demagogi, cirkelargumentation og mere fra samme skuffe.

Konventionelt landbrug skyr angiveligt ingen midler for at distancere sig fra deres forbrugere og bidragsydere, og politikere der håber på kampagnebistand føler åbenbart ikke det er deres opgave at forsone eller demontere eventuelle proto fascistiske undertoner.

Kim Petersen, Inger Pedersen, Ole Henriksen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

@Erik Bresler

Hvordan mener du, at vi bedst brødføder en stigende verdensbefolkning på en bæredygtig måde?

Torkil Forman

Torben S Rose.
Idag går 80 % af den danske føde/fodder produktion til en begrænset del af verdensbefolkningen i form af det er køddyr man fodre. Tabet ved at give mad til dyr medfører et tab på en faktor 10 og til svin er det med en faktor 5.
Landbrugspakken i 2016 blev italesat med at planterne sulter, hvorefter man tillod ekstra "fodder" i form af mere gødning på markerne blev tilladt. Også omkring boringsnære grundvands områder. Og hvad betød det for mængder af sprøjtegifte.
Når befolkningsgrupper stadigvæk sulter skyldes det måske at de der sulter også er fattige og ikke har råd til at købe dansk producerede fødevarer.

Noget kunne tyde på at det er den rige del af verden der har "glemt" at producere fødevarer ikke til planter eller dyr der "sulter" men til den befolknings gruppe du og dine omtaler.
Det ser altså ud til at, at potentialet er enormt stort, hvis "man " vælger at italesætte problemet lidt anderledes, så man langt mere begynder at producere plantebaserede varer i højere grad til mennesker end til køddyr.
Eller hvad mener du selv?

Kim Petersen, Inger Pedersen, Ole Henriksen, Alvin Jensen, Mads Horn og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

I EU tager godkendelsen af for eksempel et biologisk plantebekæmpelsesmiddel fem til syv år. Til sammenligning tager det kun et par år i USA og Sydamerika.

Hvad er det, der sammenlignes her?
Forsigtighedsprincipper, ja. Og det skulle gerne fortsætte. I Danmark, f.eks, har vi stadig rent grundvand som vi bruger til drikkevand og det vil vi rigtig gerne fortsætte med og ikke have drikkevand i plastikflasker, som i USA. det er på grund af forsigtighed og 70'ernes persistente teknologiforskrækkelse, at det ikke er gået så galt som i USA, hvor jordbundsforhold og geologi ikke umiddelbart kan oversættes til danske forhold og hvor man ikke bare hverken skal eller bør gøre som i USA, bare fordi de gør det.

Jeg har sjældent læst en så u-reflekteret og indsigtsforskrækket tekst som denne, med anbefalinger til bare at gå løs på genteknologien og de biologiske plantegifte uden at tænke for meget over konsekvenserne for den natur, vi stadig skal leve med og af.
Vi skal nok nå frem i større eller mindre hast. Det store spørgsmål er "til hvad?"

Helle Bovenius, Kim Petersen, Ole Henriksen, Alvin Jensen, Carsten Munk og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Finn Holmager

Trods landbrugets påstand, er det ikke fødevarer verden mangler, heller ikke i fremtiden – hvis vi vil!
Langt det meste af Danmarks landbrugsjord, 80 %, dyrkes til dyrefoder. Så vi kan starte med at spise noget mindre kød og have færre produktionsdyr og stedet bruge jorden til at dyrke noget menneskeføde.
Desuden kan vi prøve at formindske det enorme madspild. Globalt er det ca. 30%, hvilket det også er i et rigt land som Danmark.

Helle Bovenius, Kim Petersen, Inger Pedersen, Alvin Jensen, Mads Horn, Torkil Forman og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Innovation og nytænkning er bydende nødvendigt for at vi skal klare de mange kriser vi står overfor, og jeg kan sagtens sætte mig ind i det frustrerende ved ikke at kunne bidrage til løsninger på grund af bøvlede sikkerhedsvurderinger.

Vi må dog ikke glemme at sikkerhedsgudkendelser ikke er opstået ud af ingenting.
DDT, asbest tagplader, bly i benzinen, CFC gasser og engangsplastik virkede alle som virkelig gode idéer, da de blev introduceret.

Et af problemerne med nye teknologier er at de virksomheder der introducerer dem regner med at skovle penge ind, og derfor er motiverede for at skjule ulemper og overdrive fordele.

Heldigvis kan vi være innovative i lyset af kriserne og lade forskere og virksomheder bidrage tilbat rede kloden uden skæve motivationer: lad os lave ny lovgivning der regulerer overskudet så virksomheder kan få deres penge hjem plus 15%. Hvis der ikke er overskud er der som regel heller ikke noget problem.
Yderligere overskud går ind i en fond der skal rette op på de fejlskud der utvivlsomt vil komme.

Jeg er ikke i tvivl om at mindre regulationer vil sætte tempoet på løsninger op og at der vil komme et stort overskud til fonden.

Jeg er også sikker på at Marie-Louise Boisen Lendal vil give mig ret i at dette Columbus æg kan hjælpe virksomhederne med at få afløb for deres trang til at bidrage med løsninger uden at vi andre behøver at være bange for at blive røvrendt endnu engang :-)

Kim Petersen, Lise Lotte Rahbek og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Problemet er grundlæggende at genteknologi er i kapitalistiske, profithungrende hænder.
Ja, vi KAN bruge genteknologi til at lave afgrøder som kræver mindre sprøjtemiddel, er mere nærende, kræver mindre vanding og er mere resistent over for ekstremt vejr.

Hvad har man brugt genteknologi til i praksis?
At lave afgrøder der bedre kan holde til at blive sjasket til i Round-Up. Hvilket giver et større forbrug af sprøjtemiddel, ikke et mindre.
Som en bonus bliver landmændene økonomisk afhængige af de firmaer der sælger GMO såsæd. For de kan ikke længere avle deres egen såsæd til næste år, som ellers er sædvanligt i fattigere lande som Indien. Derfor bliver de mere sårbare over for fallit, hvorimod formaet er sikret en fremadrettet indtjening.
Kun når genteknologi handler om profitmaksimering bliver det anvendt i stor skala ude i virkeligheden.

Jeg er for at anvende genteknologi til at løse reelle problemer med underernæring og hungersnød. Men lad os ikke bilde os ind at det kommer til at ske bare fordi at vi slækker på kravene til CRISPR. Der skal meget mere til, for at teknologien kommer mennesker og ikke kun storkapitalen til gavn.

Mads Horn, Lise Lotte Rahbek og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

CRISPR er blot en højteknologisk forædlingsmetode, hvor man til forskel fra andre forædlingsmetoder, som f.eks. stråling og kemikalier, kan målrette mutationen i planten til det ønskede. Disse mutationer kunne principielt ligesåvel ske i naturen.
Denne væsentlige forskel fra tidligere GMO-teknologier bør derfor kunne føre til ændret og mere lempelig regulering på området. Man bør, i mine øjne, skelne mellem produkt og proces. Kan produktet fremkomme gennem naturlige mutation i naturen, bør det være ligegyldig hvilken proces der har skabt det.

Verdens befolkning er stigende og vores nuværende fødevareproduktion beslaglægger meget store områder. Samtidig vil en stigende del af verdens fattige løbende blive rigere og vil derved få mulighed for en kost med bl.a. mere kød.
Det er naturligvis smukt og idealistisk at ønske sig en verden, hvor en stor del af arealet ikke skal bruges til kødproduktion, men det er i mine øje dybt urealistisk. Læg mærke til, at jeg her ikke forholder mig til, hvad der er rigtig eller forkert, men udelukkende baserer denne udtalelse på, hvad jeg forventer vil ske. Hvis I modstandere er i besiddelse at en anden viden end jeg, så er jeg meget interesseret i at høre et realistisk scenarie for globalt stop af kødproduktion og madspild i en overskuelig fremtid. Jeg er ligeledes stadig interesseret i et realistisk bud på hvordan vi globalt udrydder sult. Jeg taler ikke om floskler, men konkrete, realistiske bud på globalt implementerbare tiltag.

Modstand mod CRISPR i mine øje en idealistisk fejlslutning, der gør mere skade end gavn. Dels forhindres en gavnlig effektivisering af landbrugssektoren, som i særdeleshed er til skade for verdens fattige og for kloden i det hele taget. Paradoksalt nok sikrer modstanden mod GMO ligeledes, at produktudvikling indenfor dette område, bliver lagt i hænderne på de aktører (altså den agro-kemiske industri), der har mindst incitament til at skabe bæredygtige produkter. Dette skaber en meget uhensigtsmæssig monopolisering på området.

Anders Bentsen

Torben Rose.
Hvis I modstandere er i besiddelse at en anden viden end jeg, så er jeg meget interesseret i at høre et realistisk scenarie for globalt stop af kødproduktion og madspild i en overskuelig fremtid. Jeg er ligeledes stadig interesseret i et realistisk bud på hvordan vi globalt udrydder sult.
Nu ønsker jeg ikke at sætte mig selv i en bås om at være for eller imod andres holdninger, men jeg har mine egne holdninger OG jeg har nogle bud på det du efterspørger..
Hvis vi starter med madspild - Hvis supermarkederne stopper med at sælge fersk kød og fisk, herunder pålæg og mælkevarer, og disse varer fremover kun sælges som frostvarer, så ville en meget stor del af vores spild falde bort. Jeg ved ikke hvordan frugt og grønt hartt det med frost, men i det omfang man kan fryse det bør det jo ske.
Sæt prisen ned med 50% på alt brød der ikke er lavet samme dag.
Kræv at alle supermarkeder der smider brød og grønt ud, samler det uden emballage og indgår fast aftale om afhentning til dyrefoder gratis.
Så er vi nok kommet et stykke af vejen mht madspild.
Stop kødproduktion, det ved jeg altså ikke om jeg ønsker, men det er jo ikke ensbetydende med at der ikke er alternativer på vej, som også jeg kan acceptere.
F.eks. kan man dyrke kød i dag, dvs. ved at tage noget DNA lignende fra et dyr, eks. en prøve af kød fra en ko, så kan du gro en rød bøf under kunstigt lys, eller et stykke kyllingefillet.
Bacon kan laves af enten king oysters eller tang så man nærmest ikke kan smage eller se og mærke forskel, og begge dele indeholder samme mængde protein som kød.
Og så har man faktisk en opfindelse, en maskine der blander elektricitet med almindelig luft og ud kommer der en pølse af 100% rent protein.
Hvordan udrydder vi sult?
Andrea Rossi har lige henlagt en opfindelse der ikke var nok efterspørgsel på, en LED lampe til at gro salat under der lyste med 100watt, men som kun bruger 3,6watt/h i input. Tag sådan 4 lamper i et grow telt på 3x5m. Køb 2 vinduer med sol celler der virker 24/7 og hver laver 10watt/h. Køb til formålet grow vandings vægge i Kina til dit rum og plant 150 kål og salat hoveder plus dine urter, så er man i stand til at høste ca. 1 gang om måneden og man bruger langt mindre vand end på sin mark hvor den tit fordamper væk.
Køb så en vandtank med lys og regulering hvor du kan dyrke tang og have Tillapia fisk i samme tank.
Når du både har grøntsager og fisk, så har du også mad til at have nogle høns gående som kan give lidt supplerende æg og kyllinger.
Så Rose, der findes faktisk bud på den slags løsninger...men de løsninger jeg har set er nogle man skal opfinde fra bunden af, eller er så dyre at det er billigere at købe sine grøntsager i butikken.

Torben S Rose

@Anders Bentsen
Som jeg lige læser dit indlæg taler du om selvforsyning er det korrekt? Tænker du i så fald dette på globalt plan? Taler du om en komplet omvæltning af vores nuværende levevis, eller tænker du dine ideer som et tillæg til vores nuværende livsstil?

Anders Bentsen

Haha, jeg forstår godt din tvivl Torben. jeg forstår godt det er en ny verden for dig og andre, men er det en større omvæltning end hvis jeg bad dig om at spise insekter?
Men verden behøves ikke at ligne den du kender for at fungere....

Torben S Rose

Jeg spørger egentlig mest af nysgerrighed for bedre at forstå din vinkel. Umiddelbart beskriver du interessante tiltag, hvoraf nogle muligvis vil få en plads i fremtiden, men selvforsyningstanken finder jeg ikke synderligt realistisk - dette var baggrunden for mit ønske om uddybning.

Anders Bentsen

Den del af det hvor jeg taler om selvforsyning, er blot en grad af selvforsyning. I Danmark ser jeg for mig at nogle vil gøre det, simpelthen fordi det er nemmere blot at tage et salatblad fra sit telt end at skulle køre 10km til nærmeste by for at købe salat til sin burger.
Til gengæld forestiller jeg mig at det vil være langt mere anvendeligt i fattigere lande hvor det er vigtigt at spare på vandet fordi man skal bære det 5km fra nærmeste flodleje. Egne hvor du med fordel kan høste løbende i stedet for at høste 2 gange årligt. Høster man løbende er der hele tiden madaffald som høns kan spise året rundt.
Vores behov kan jo være forskellige i forskellige egne af verden. I visse egne af afrika er partial selvforsyning jo allerede meget udbredt, men de høster altså kun et par gange om året. Det kan være et problem mht opbevaring for folk der er selvforsynende.
I mit område kan jeg også se at østeuropæere i Danmark bruger selvforsyning af grøntsager mere end danskere, nok fordi de er utilfredse med butikspriserne.