Kommentar

Aftale om klimaafgift skal omfatte landbruget – begynd med afgifter på kød, ost og smør

Regeringens forslag til en klimaafgift er ikke ambitiøst nok, så længe landbruget friholdes. Folketinget må presse på for en klimaafgift på landbruget fra 2025 og for allerede nu at indføre afgifter på kød, ost og smør, skriver otte organisationer i dette fælles debatindlæg
En klimaafgift, der omfatter landbruget, er både det billigste og det mest retfærdige værktøj til at sikre den grønne omstilling.

En klimaafgift, der omfatter landbruget, er både det billigste og det mest retfærdige værktøj til at sikre den grønne omstilling.

Emilie Lærke Henriksen

Debat
27. april 2022

»Vi skal kollektivt være lige så utålmodige, som kloden har brug for,« sagde statsministeren i sin nytårstale. Samtidig slog hun fast, at vi i år får »en ny og ambitiøs afgift på CO2«.

Her næsten fire måneder senere har regeringen så endelig præsenteret sit forslag til, hvordan den afgift skal se ud. Efter lang tids kollektiv utålmodighed efter netop en klimaafgift glæder vi os over, at dette vigtige virkemiddel i den grønne omstilling nu kommer i spil.

Men vi ønsker samtidig at slå fast, at ingen af os kommer til at stemple afgiften som »ambitiøs« eller som det, »kloden har brug for«, hvis ikke den kommer til at omfatte alle samfundets sektorer. Herunder også landbruget, der i dag står for godt en tredjedel af Danmarks udledninger.

Jo længere vi udskyder den uomgængelige omstilling af landbruget, jo sværere bliver den, og jo mere drastisk vil vi skulle gå til værks for at nå reduktionerne i sidste ende.

En klimaafgift vil skubbe os mod mere bæredygtighed, mere plantebaseret produktion og forbrug, mere plads til at frigive jord til natur – og vil dermed være med til at fremtidssikre både vores landbrug, klima og miljø.

Billigst og mest retfærdigt at tage landbruget med

Vi anerkender, at det ikke er en nem opgave at lægge en klimaafgift på landbrugets udledninger.

Derfor foreslår vi heller ikke at indføre en fuld afgift fra dag ét. Men frem for at lade spørgsmålet om landbruget være uafklaret i den afgiftsaftale, der nu skal indgås, skal aftalen indeholde to ting:

En beslutning om at indfase en klimaafgift på landbruget fra 2025, der omfatter alle udledninger af drivhusgasser, og en produktafgift på de mest klimabelastende fødevarer som kød og de mest klimabelastende mælkeprodukter, der træder i kraft med det samme.

Det skal den, fordi en klimaafgift, der omfatter landbruget, både er det billigste og det mest retfærdige værktøj til at sikre den grønne omstilling.

Billigst, fordi prisen for Danmarks grønne omstilling ifølge Det Miljøøkonomiske Råd vil stige fra fire til 12 milliarder om året, hvis vi friholder landbruget og skal finde reduktionerne andre steder i samfundet.

Mest retfærdigt, fordi regningen for den forurening, landbrugsproduktionen forårsager, ender hos forureneren selv – altså landmanden. I dag betaler vi kollektivt for stort set al den klimaforurening, der finder sted i Danmark. Med en klimaafgift kommer det endelig til at ændre sig. Men hvis landbruget som eneste sektor i Danmark undtages fra at skulle betale for sin egen forurening, vil det ramme den almindelige dansker og det resterende danske erhvervsliv, der vil skulle betale en dyr omstilling af landbruget og selv levere en ekstra indsats.

Afgiften bør indfases fra 2025

Afgiften vil afgjort gøre ondt på dele af landbruget – den udfordring skal der tages hånd om. Ifølge Det Miljøøkonomiske Råd kan vi dog forvente, at de job, der forsvinder, vil opstå andre steder i erhvervet eller i samfundet. Derfor skal vi bruge en del af provenuet fra afgiften til at sikre, at de, der bliver klemt i omstillingen, får hjælp til at komme videre. Nogle af de landmænd, der er svinebønder i dag, skal videreuddannes til at være planteavlere eller noget helt andet i fremtiden.

Netop spørgsmålet om, hvilken fremtid dansk landbrug ser ind i, skal Folketinget turde svare på med det samme. Landmændene har brug for den viden, når de skal tage beslutninger om nye investeringer og tiltag.

Så selv om vi anerkender, at redskaberne til at indføre en retfærdig og retvisende afgift endnu ikke er færdigudviklede, så mener vi, at politikerne skal forpligte sig på indfasning af klimaafgifter i landbruget fra 2025.

Vores data for udledninger fra landbrugsarealer er endnu ikke gode nok til, at man kan bruge dem retvisende. Til gengæld har vi allerede tilstrækkelig viden til at lægge afgifter på udledningerne fra blandt andet husdyr og energiforbrug. Og med en deadline i 2025 er der god tid til at færdiggøre den nødvendige model for klimaregnskaber på bedriftsniveau. Når datagrundlaget for udledninger fra landbrugsarealer bliver fyldestgørende, kan de efterfølgende indregnes i den allerede eksisterende afgift.

Derudover kan vi allerede nu indføre afgifter på kød og de mest klimabelastende mælkeprodukter: ost og smør. På den måde tager vi hånd om landbrugets bekymringer om konkurrencedygtighed, da en produktafgift også rammer importerede fødevarer. Dermed fordeles landbrugsafgiften på både producent- og produktniveau, så vi undgår at skade danske producenters konkurrenceevne. Der er altså ingen gode undskyldninger for at vente med at indføre produktafgifter til 2025.

Derfor håber vi, at Folketinget lytter til vores store kollektive utålmodighed og gennemfører de to tiltag, vi foreslår her, som en del af den kommende aftale om en klimaafgift. På den måde sikrer vi den billigste, mest retfærdige og mest effektive omstilling af vores samfund og fremtidssikrer vores klima, natur og landbrug.

Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden

Maria Reumert Gjerding, præsident Danmarks Naturfredningsforening

Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening

Carolina Magdalene Maier, sekretariatschef i Dansk Folkeoplysnings Samråd

Claus Ekman, Direktør i Rådet for Grøn Omstilling

Kirstine Lund Christiansen, forperson for Klimabevægelsen

Britta Riis, Direktør i Dyrenes Beskyttelse

Frederik Madsen, sekretariatschef i Plantebranchen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Man kunne også indføre 2 ugentlige kødfrie dage i landets offentlige kantiner, så folk kunne lære lidt om at vegetarmad er lækkert? Man var selvfølgelig helt fri til at tage sine egne leverpostegsmadder med hvis ikke man ville spise vegetarisk, men nej, det blev droppet pga en smule folkelig modstand - som om regeringen skulle bestemme hvad man skulle spise til frokost eller bestemme noget som helst i det hele taget over ens personlige frihed!
Så kom Corona og alle slog hælene sammen og der var ingen grænser for hvad regeringen måtte bestemme over ens personlige frihed...
Når klimakrisen for alvor rammer om 20 - 30 år så vil vi se regeringstiltag med begrænsning af den personlige frihed, som kun en diktator kan drømme om - det bliver her alt vores militære oprustning vil finde anvendelse.

helt enig og tak for godt indsalg . Vigtigt at vi kommer væk fra at være en lille nation som er verdensmester super produktion (m. EU/statsstøtte) af især svinekød, mindre produktion, faktisk langt mindre ! . Hvad med 10 millioner mink ?,..det er gået stille for sig i mange år men det er et utroligt svineri på alle fronter og bør aldrig gøres lovligt igen. Så skal vi for alvor til at gøre noget ved udledning af kloak overløb i åer og søer og kvælstof i fjorde og lavt liggende . Erhvervsfiskeri i de indre farvande bør helt stoppes, det står utroligt dårligt til- der er efterhånden helt tomt for fisk !. Ja det kommer til at gøre ondt på nogle men det skal gøres , mange andre industrier er igennem årene blevet nedlagt .

Differentieret moms kan også være en mulighed - med en 0-sats på frilands/dansk frugt og grønt og en extra moms på klimabelastende varer som kød, smør og ost er også en mulighed - et eksempel på grupperinger er vist i kostpyramidens oversættelse til klimapyramide.
https://foedevareguiden.dk/guide-saadan-spiser-du-mere-klimavenligt/
Fordelen ved en afgift er at den er pr kg. og derfor bliverr prisforskellen imellem konventionel, øko, fairtrade m.v mindr end ved en moms.

Anders Bentsen

Det er da flot at sådan 8 master hjerner lige kan finde ud af, at gøre mad som vi alle er afhængige af markant dyrere. Det eneste der vil blive opnået ved dette er at det bliver markant dyrere for en fattig end for en rig at få en ordenlig proteinrig kost.
Men vi vil jo stadig spise animalske produkter, de bliver bare så dyre at vi spiser en dårligere kvalitet, og drikker langtidsholdbar mælk fra Tyskland og andre tiltag der viser at danskerne er dårligere stillet end vores naboer.
Hvis i ønsker bedre dyrevelfærd så stop exporten af animalske ferskvare produkter!

Holger Nielsen

Anders Bentsen jeg er enig med dig i, at det vil give mere grænsehandel, for hvorfor give mere for mælk i Danmark, hvis man kan købe langtidsholdbar mælk i Tyskland, billigere end her i landet. Kan man samtidig købe fødevarerer billigere, er der en chance for, at os, der ikke har meget at gøre med, (pension) også kan få en proterien kost, og mon de 8 master hjerner selv spiser vegatarisk? Eller vil de hellere have en god bøf og et glas dansk mælk, der bliver så dyrt, at du skal være velhavende for at købe det? Jeg glemte vist,at sige når man alligevel er i Tyskland, så kan man jo ligeså godt, købe alle de andre varer, der koster kassen her i landet, det kan jo ende med, at man tjener penge, ved at købe i Tyskland. Der kan være mange penge at spare. Men en forklaring på, hvor vi lavtlønnede skal finde penge til ders tiltag, det kommer de ikke ind på, for de ved det ikke.