Læserbrev

Dårlig vejledning kan koste anbragte udenlandske børn muligheden for at få statsborgerskab

Anbragte udenlandske børn skal huske at søge om statsborgerskab, inden de fylder 16 år – ellers ender de måske med aldrig at få det. Det glemmer vi desværre tit at vejlede dem om, og det er et stort svigt, for børnene har kun tilknytning til Danmark, skriver medlem af Folketinget og indfødsretsordfører for De Radikale Susan Kronborg i dette debatindlæg
Debat
25. april 2022

Anbragte udenlandske børn vokser op i danske plejefamilier eller på børnehjem, men de har alligevel lang vej til det danske statsborgerskab.

De fleste af dem har ingen eller meget lidt kontakt til deres biologiske familie. Deres vigtigste sociale tilknytning er til danske pædagoger på døgninstitutioner, plejefamilier, mentorer, lærere og kammerater.

Hvis disse børn og unge ikke er danskere, hvad er de så? De har kun tilknytning til Danmark.

Der er desværre tilfælde, hvor kommunen ikke er særlig opmærksom på, at nogle af disse børn kan få statsborgerskab som hovedperson, det vil sige uden en forælder. Men der skal igangsættes ansøgning, allerede når barnet er 16 år.

Reglen er nemlig meget mærkværdigt skruet sammen sådan, at når sagsbehandlingstiden er på op til halvandet år, skal der ansøges i hvert fald to år inden, man bliver 18 år. Ellers kan man ikke være sikker på at opfylde betingelsen om, at barnet er under 18 år frem til vedtagelsen af det lovforslag, som barnet måtte blive optaget på.

Ifølge ministeren kan det muligvis dreje sig om cirka 2.000 børn på nuværende tidspunkt, der ikke nødvendigvis får den rigtige vejledning til at søge opholdstilladelse eller statsborgerskab. I yderste konsekvens kan disse anbragte børn ende på et udrejsecenter.

Den unge vil herefter være henvist til de almindelige regler. Det betyder, at der ved ansøgning om statsborgerskab er et krav om, at en ansøger ikke må have forfalden gæld til det offentlige, hvilket nu også omfatter forfaldne SU-lån.

De anbragte børn har dog ikke altid en hjælpende hånd, når deres SU slipper op sidst på måneden, eller når der skal købes bøger til studiet. Der er intet overskud til også at bakse med tårnhøje gebyrer til ansøgning om permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab.

Nogle plejefamilier tager plejebørn til sig som deres egne, men det er ikke alle. De anbragte børn og unge vil derfor typisk have endnu sværere end andre ved at opfylde alle betingelserne.

Disse børn og unge er imidlertid vores børn og vores ansvar. Det må ministeren ikke glemme.

Susan Kronborg er medlem af Folketinget og indfødsretsordfører for De Radikale

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kære Susan Kronborg

Tak for dit indlæg.

Anbragte børn og unge under 18 år kan slet ikke få SU-lån. Hvordan ved du, at de alle sammen alene har tilknytning til Danmark? Langt de færreste anbragte børn og unge er uden tilknytning til deres biologiske familier. Det lyder ikke som om, at dit kendskab til opholdssteder og institutioner i Danmark er fyldestgørende for det indlæg, som du har bragt her.

Med venlig hilsen
Peter Jensen