Læserbrev

Danske rappere burde rappe om samfundsproblemer og ikke kun om at feste

Der rappes meget om fester, damer og den slags, og i Danmark er der nærmest ingen, der forholder sig til vores problemstillinger. Alle kan synge, at Jesus var perker, men forhåbentlig er der snart nogen, som rapper noget, der ikke kun er for sjov, skriver forfatter Elvin Misimovic
Debat
4. april 2022

»George Bush er ligeglad med sorte mennesker,« sagde Kanye West trodsigt ind i kameraet i 2006 i forbindelse med oversvømmelserne efter orkanen Katrina. Under Black Lives Matter-protesterne marcherede folk til Kendrick Lamar’s nummer »Alright«. Rap og politik har altid været tættere forbundet i USA end i Danmark. Det er der naturligvis mange gode grunde til, som fortjener mere end en opremsning her. Men vi har også vores egne problemstillinger herhjemme. Der er bare ingen, der gider at rappe om dem.

Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) spiller fandango med de europæiske menneskerettigheder. Klimapolitikken hives frem og gemmes væk igen som en sjov hat til fredagsbar i en startupvirksomhed. Og mens Nørrebro er verdens mest cool kvarter, så flygter unge mennesker fra de mindre byer, lige så snart de kan.

Men ingen af vores prominente hiphopstemmer kan mønstre meninger om noget af det. Gilli er semipensioneret på solkysten, og Branco iscenesætter sit liv på TV 2 uden nogen sprækker i facaden. Når etablerede talenter som Artigeardit prikker til tilstandene på nummeret »DNGIDK« fra sit seneste album, bliver det mere eller mindre ignoreret.

En gang imellem udkommer der dog værker, der tegner så spiddende billeder af en anden virkelighed, at de ikke kan undgå at stå som politiske kommentarer. Eksempelvis er Nordsiden af Jamaika sådan et album. Problemet er dog, at det ikke opfordrer til konstruktiv debat. Hovedpersonen selv afsoner for tiden en dom på tre og et halvt års fængsel, og diskussionen har i stedet været centreret om det gode gamle navlepilleri og spørgsmålet, om man kan adskille kunstner fra værket.

Men hvad kan man gøre? Politik hører til i musik, og det hører især til i rapmusik. Der skal bare være nogen, der tør at sige noget. Tobias Rahim er et bud. Men de satiriske undertoner i hans musik giver også en letkøbt udvej. Alle kan synge, at Jesus var perker, fordi det hele jo er lidt for sjov. Forhåbentligt er der også nogen, der snart siger noget, der ikke er for sjov. Og så skal det selvfølgelig også lyde godt. 

Elvin Misimovic er forfatter

information.dk/deltag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her