Kronik

Flygtningebørn klarer sig bedre i svenske skoler end danske, så lad os gøre ligesom dem

Den svenske lovgivning om tosprogede børn virker og er begrundet med faglighed og viden om sprog- og kulturlæring. Det kunne vi lære noget af, for den danske lovgivning er mest af alt begrundet med politikeres forestillinger om integration, skriver lektor i dansk som andetsprog Bergthóra Krístjansdóttir i dette debatindlæg.
På Sct. Jørgen Skole i Holstebro er der nu startet ukrainske flygtningebørn i sprogklasserne. Ifølge lektor i dansk som andetsprog Bergthóra Krístjansdóttir skal vi implementere en lovgivning, der minder om den svenske.

På Sct. Jørgen Skole i Holstebro er der nu startet ukrainske flygtningebørn i sprogklasserne. Ifølge lektor i dansk som andetsprog Bergthóra Krístjansdóttir skal vi implementere en lovgivning, der minder om den svenske.

Morten Stricker

Debat
22. april 2022

I en artikel i fagbladet Folkeskolen fra oktober 2020 blev et forskningsresultat på Københavns Universitet omtalt. Det påviste, at flygtningebørn klarer sig bedre på svenske skoler end på danske. Resultatet gjaldt både folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Lektor Signe Smith Jervelund forklarede dengang, at forskellene på Sverige og Danmark kunne skyldes »et strukturelt problem«.

Baggrunden for forskningen var, at der i 2015 kom en del flygtninge fra Syrien til Europa – herunder til Danmark og Sverige – og det blev en opgave for uddannelsesinstitutionerne at integrere et større antal flygtningebørn i dagtilbud og skole. Nu modtager vi igen en masse flygtninge – denne gang fra Ukraine, og derfor er det igen relevant at spørge, hvordan og hvorfor de syriske flygtningebørn har klaret sig bedre på svenske skoler end danske skoler, og starte en ny debat om, hvad vi eventuelt kan gøre bedre.

Forskel på lovgivningen

Hvad kan »et strukturelt problem«, som det Jervelund refererede til, være? Ja, det kan jo for eksempel være lovgivningen om tosprogede børn. Ved at sammenligne det svenske uddannelsessystem med det danske kan man se ret store forskelle, og heri ligger nok en vigtig del af forklaringen på, hvorfor de flygtningebørn, der kom til Sverige i 2015, har klaret sig bedre end de børn, der kom til Danmark. 

I det svenske skolesystem er det at være tosproget elev et livsvilkår, som myndighederne synes forpligter. Det svenske skolesystem tager højde for tosprogethed i lovgivningen og ser det ikke som en selvfølge, at alle børn i Sverige vokser op med svensk som modersmål. Det er et livsvilkår, der er bundet op på forældrenes valg af det talte sprog i hjemmene.

Med respekt for forældrenes sprogvalg tilbydes tosprogede børn og unge at videreudvikle deres modersmål i dagtilbud og skole. Der er muligheder for støtte på modersmål i dagtilbud, hvor Skolverket minder om, at »Barn med annat modersmål än svenska skal ges möjlighet at utveckla både det svenska språket och sitt modersmål«. Undervisning i modersmål er et fag i den svenske grundskole, som tilbydes elever op igennem hele grundskolen. Faget afsluttes med en eksamen, som er meritgivende for eleverne, når de når til ungdomsuddannelserne.

Skolverket statuerer, at »Goda kunskaper i modersmålet gagnar lärandet av svenska, andra språkoch andra ämnen i og utanför skolan«. Hvis tosprogede elever har problemer med at forstå sprog i fagene, kan de få støtte, også på modersmålet. Når tosprogede elever i Sverige vokser op med et andet modersmål end svensk, har de muligheder for at lære svensk som andetsprog i stedet for modersmålsfaget svensk. Hvis eleverne vælger svensk som andetsprog, kan de gå til eksamen, som er meritgivende for eleverne, ligesom faget modersmål.

Og hvordan er loven på området så i Danmark? Hvis man læser folkeskoleloven, kan man konstatere, at der er to stykker i paragraf fem af folkeskoleloven, der specielt gælder tosprogede børn. Tilbud om modersmålsundervisning i Danmark er forbeholdt elever med ophav i Norden og EU. Undervisning i dansk som andetsprog udbydes »i et fornødent omfang«, men er ikke meritgivende i det videre skoleforløb.

Hvilke andre undervisningstilbud er der til tosprogede elever i den paragraf, der er særskilt møntet på dem? Der er to muligheder, der begge tager afsæt i elevernes hjemmeadresse. Hvis de bor i de såkaldte »udsatte boligområder« (læs: ghettoområder), skal de til årlige sprogprøver, som i værste fald kan resultere i, at de må gå to år på samme klassetrin. Hvis de bor et sted, hvor der bor mange andre tosprogede familier, kan kommunen beslutte, at de skal gå på en anden skole end distriktsskolen (læs: en hvid skole).

Der er ingen regler for modersmålsundervisning i ungdomsuddannelserne – ej heller for dansk som andetsprog i de gymnasiale uddannelser – bortset fra på hf, hvor unge kan læse dansk som andetsprog og tage eksamen i faget, ligesom faget også udbydes i almen voksenundervisning (AVU).

Faglighed over fordomme

Hvordan kan det være, at lovgivningen er så forskellig i de to nordiske lande? Den svenske lovgivning om tosprogede er begrundet med faglighed og viden om sprog- og kulturlæring, mens dansk lovgivning er begrundet med politikeres forestilling om, hvad der er god integration (læs: assimilation).

Danske politikere gør sig forestillinger om, at antal tosprogede elever målt i procent påvirker uddannelsens succes, og tilbyder kun modersmålsundervisning til dem fra Norden og EU. I Danmark vedtager de love om at henvise børn til »en anden skole end distriktsskolen« og kræver sprogprøver for børn bosat i udsatte boligområder. I svensk lovgivning findes der ikke en bunden kobling mellem elevernes hjemmeadresser og de uddannelsestilbud, der er til rådighed.

Af loven kan man udlede, at heller ikke de nyankomne ukrainske flygtningebørn i Danmark vil kunne få undervisning i deres modersmål, da Ukraine ikke er et medlemsland i EU, og det vil kun være obligatorisk for kommunerne at tilbyde ukrainske elever basisundervisning i dansk som andetsprog i en begrænset periode.

Afhængigt af eventuelle særlove på uddannelsesområdet adresseret til ukrainske børn og unge vil man på samme måde som med syriske flygtningebørn nok om nogle år igen kunne konstatere et »strukturelt problem« som en forklaring på, hvorfor ukrainske flygtningebørn i Sverige klarer sig bedre end ukrainske flygtningebørn i Danmark.

Særlov eller ej

I et brev til kommunalbestyrelserne den 17. marts 2022 skriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, »at der ikke er ændret i de gældende regler, der vedrører modtagelse i dagtilbud og folkeskoler af fordrevne børn og unge«, bortset fra »at kommunerne i helt særlige tilfælde ikke bliver økonomisk sanktioneret, såfremt de i en kortere periode ikke kan overholde pasningsgarantien, fordi de har modtaget et betydeligt antal ukrainske børn«.

Ifølge ministeren skal alle andre bestemmelser i folkeskoleloven møntet på tosprogede børn og unge overholdes. I et følgebrev refereres der specifikt til bestemmelsen om skolegang på en anden skole end distriktsskolen. Aarhus Kommune er en af de kommuner, der har benyttet sig af denne ordning og fortsætter med den, selv om den hverken gavner eleverne fagligt eller socialt, den regulerer bare antallet af tosprogede elever på skolerne. Om den ordning vil fungere for tosprogede ukrainske elever er tvivlsomt.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har dog til trods for udmeldingen i det føromtalte brev udtalt til medierne, at hun vil drøfte mulighederne for undervisning i og på modersmålet ukrainsk med Folketingets partier.

Om det er godt eller dårligt at være en tosproget elev, det kommer helt an på, hvordan det livsvilkår bliver imødekommet i skolesystemet, og jeg mener, at vi skal implementere en lovgivning, der minder om den svenske – ikke kun for ukrainere, men for alle.

Bergthóra Krístjansdóttir er lektor i dansk som andetsprog og tosprogethed ved Aarhus Universitet, DPU

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Danmarks problem er et lidt andet end Sveriges, og det viser sig på mange måder: desværre er det uformelle og ad hoc løsningsorienterede Danmark blevet afløst af et system, der regelsætter alt i detaljer og mangler den grundlæggende fleksibilitet, der i 'gamle dage' gjorde, at vi løste problemer på den mest enkle, ubureakratiske måde med de forhåndenværende midler. Det fungerede godt.
I dag støder de to systemer sammen med megen gråd og tænders gnidsel som resultat, fordi vore basale fællesskabsorienterede løsninger på problemerne er afløst af bevilgede rettigheder, der sætter grænser for, hvor langt hjælp skal række.
I vores gamle uformelle kultur gik grænsen dér, hvor problemet var løst. Nu går det dér, hvor det kan lykkes i et politisk system at smyge ansvaret af sig.

Elise Berg, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Inge Lehmann, Ole Meyer, Rolf Andersen, Ove Skildal Nielsen, Susanne Kaspersen, Viggo Okholm, Carsten Bjerre, Torben Bruhn Andersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Peter Bryde Poulsen

Stor tak til Bergthóra for et oplysende indlæg.

Elise Berg, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Franz Nitschke, Inge Lehmann, Rolf Andersen, Christian Mondrup, Ove Skildal Nielsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Herhjemme gennemført SFI (nuv. VIVE) og EVA forsøgsundervisning i modersmålet for mindre grupper af tosprogede elever på bl.a. 1. klassetrin i skoleåret 2014 og 2015 samt 2015 og 2016. Der kunne spores en lille effekt på især arabisktalende elevers motovation og lektielæsning, men effekten fortabte sig i løbet af forsøgsperioden. For andre sproggrupper end arabisktaklende var der ingen effekt at spore på skoleresultaterne.
Allerede i 2017 var Bergthóra Krístjansdóttir ude med kritik af forsøget, hvor hun mente at de manglende resultater skyldes politikernes ringeagt overfor tosprogede elever.
Der er intet der tyder på at modermålsundervisningen er særlig effektiv ift. skoleresultater. Hvis vi ser på PISA-resultater for tosprogede i Sverige og Danmark er der ikke tale om de store forskelle på elevernes præstationer. Man kan tværtimod tale om, at flere arabisk- og tyrkisktalende elever i Danmark, der har gået i skole efter 2002, hvor modermålsundervisningen blev afskaffet, klarer sig lige så godt eller bedre end elever fra samme kohorter i Sverige. I øvrig kan elever de første 6 år af deres skoletid få gratis modermålsundervisning på Modersmålsskolen i Købehavn.

Erik Fuglsang, Jon W., Thomas Janhøj, Svend Jespersen, Henrik Andersen, Flemming Olsen og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

"Grunden til at flygtningebørn i Sverige klarer sig så godt og har den mindste forskel i skoleresultater i forhold til børn i den generelle svenske befolkning, kan være, at Sverige er det nordiske land med mest erfaring med modtagelse af flygtningebørn. En yderligere forklaring kan være de hurtigere integrerede livs- og skoleforløb i Sverige, som fører til bedre og tidligere undervisning i det svenske sprog, hvor der i de øvrige nordiske lande er mere adskillelse i asylperioden."
Ses her : https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2020/09/flygtningeboern-i-sverige-kla...
Det er rigtigt at flygtningebørn i Sverige oftere får en uddannelse end i DK.
Men hvis man ser på hvor mange svenske børn der får en uddannelse og danske børn så er tallene henholdsvis 89 % mod 78 % der har en uddannelse når de når 25 års alderen. Man har altså flere der får en uddannelse i Sverige end i Danmark, men arbejdsløsheden er i Sverige 7,2 % mod 2,5 % i Danmark. Det svenske gymnasiesystem er meget forskelligt fra det danske idet man derovre kan få en erhvervsfaglig uddannelse på gymnasiet., men tilsyneladende er det svært af finde et arbejde. Ungdomsarbejdsløsheden i Sverige er omkring 25 % , mens den er omkring 10% i DK.
Bergthóra Krístjansdóttir har sammen med andre de sidste mange år været fortaler for modersmålsundervisningen og har prædiket at dette var særdeles vigtigt som forudsætning for at lære flertalssproget. Ingen undersøgelser har bekræftet dette og alligevel skal man læse den samme historie. Jeg går meget ind for modersmålsundervisning fordi vi på den måde kan få dygtige tosprogede og undervisningen kan, surprise, gøre eleverne bedre til modersmålet. Latin er baggrundssproget for de romanske sprog, men der vel ingen der i dag synes at man skal lære latin for at blive god til fransk eller spansk eller dansk.
Det er nedslående at skulle konstatere at modersmålsundervisningen bliver ved med at spøge som en faktor der løser mange problemer, når en række undersøgelser viser at det gør den bare ikke, jævnfør jens christian jacobsens indlæ g.

Erik Fuglsang, Jon W., Thomas Janhøj, Svend Jespersen, Henrik Andersen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Passer det stadig; "at græsset på naboens mark altid er grønnere"?

Erik Fuglsang

Jeg har intet imod, at modersmålsundervisningen foregår i fritiden og for egen regning.