Klumme

Folkekirken er et fordyrende mellemled mellem statskassen og kulturlivet

Hvis folkekirkens primære eksistensberettigelse i dag er dens bidrag til kulturlivet, burde vi give ressourcerne direkte til kulturen og ikke lade inkompetente menighedsråd klatte pengene væk på arbejdsmiljøkonsulenter, unødvendigt vedligehold og musikalsk middelmådighed, skriver kirkesanger og studerende Mathilde Meile i denne klumme
Hvis folkekirkens primære samfundsrolle i dag består i dens bidrag til det verdslige kulturliv, så er den bedre forvaltet af professionelle koncertchefer, foredragsarrangører og kuratorer end af en flok lægpersoner udpeget ved fredsvalg med for få kandidater, skriver kirkesanger og studerende Mathilde Meile i denne klumme.

Hvis folkekirkens primære samfundsrolle i dag består i dens bidrag til det verdslige kulturliv, så er den bedre forvaltet af professionelle koncertchefer, foredragsarrangører og kuratorer end af en flok lægpersoner udpeget ved fredsvalg med for få kandidater, skriver kirkesanger og studerende Mathilde Meile i denne klumme.

Lars Laursen

Debat
22. april 2022

I Informations kronikserie om folkekirkens samfundsrolle har flere kronikører peget på folkekirkens funktion som kulturbærende institution som en nøgle til dens fortsatte eksistensberettigelse. Argumentet synes at lyde, at når nu kirken er så god til at sørge for koncerter, foredrag og kulturbegivenheder, så må publikum til gengæld leve med at få lidt helligånd lusket ind ad bagvejen.

Jeg kan som hyppig koncertgænger og kirkesanger kun påskønne, at staten understøtter det væld af kulturtilbud, som foregår i regi af folkekirken, og som typisk er gratis. Jeg skal være den første til at udtrykke min kærlighed til de pragtfulde salmer og orglets snørklede fugaer. Selv om de er udsprunget af kirken, behøver man ikke være troende for at sætte pris på dem. Og det er de færreste nu engang i vore dage.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Men Folkekirkens berettigelse er ikke dens bidrag til kulturlivet!
Så er niveauet lagt for resten af klummen.

Hvad med at bruge energien og viddet på at fremme kulturlivets vilkår i dette land frem for at bekrige en stribe stråmænd? Der er såmænd steder nok at ta’ fat… Fx på de faktorer der gjorde at kulturlivet nyligt blødte først, sidst og mest under coronarestriktionerne.

Jytte Rasmussen

Ramt lige på kornet. Især den med at biskoppen nok ikke kommer så meget ud, er en lille genialitet. At mene at fortryllelse og skønhed i tilværelsen kun findes i folkekirken er langt ude. Hvordan kan en så højtuddannet person være så snæversynet?

Anders Viborg, Morten Wieth, Karen Møller E., Palle Yndal-Olsen, Birthe Gawinski, hans bredahl og Ove Junne anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Men det er et vigtigt spørgsmål at tage op. Både for de udøvende kunstnere, men også for os, som gerne vil opleve kunsten og som ikke kunne drømme om at sætte vores ben i en kirke. Og der er det virkelig træls at se alle de skattekroner, som bliver brugt i kirken til musik.

Avs! Spot on! Dén sved!

Skribenten udpeger med stor sikkerhed svaghederne ved Folkekirkens aktuelle situation.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at kirkerne forvaltes af entusiastiske pensionister, og at denne ledelsesstruktur formentlig er medvirkende til de massive samarbejdsproblemer, der præger folkekirken som arbejdsplads.« Tjek!

»Jeg græmmes over det væld af ressourcer, der direkte kunne være gået til kulturen, men som i stedet klattes bort af uprofessionelle menighedsråd, som bruger dem på arbejdsmiljøkonsulenter og unødvendigt vedligehold af klodsede 70’er-kirker, der ikke ligefrem kandiderer til UNESCO-verdensarvsliste.« Tjek!

Og så trak jeg lige på smilebåndet over bemærkningen om Københavns Biskop, »... der ikke kommer så meget ud.«

Hvor er det sandt.

De fleste musikere, jeg har hørt om, finansierer selv deres instrumenter, men lige præcis, når det drejer sig om orgler, er der opstået en tradition for, at instrumentet (og den bygning, der nødvendigvis må omslutte det) finansieres af Folkekirkens midler. I virkeligheden er det måske det mest manifeste bidrag til musikkulturen, som Folkekirken yder.

Med denne artikelserie, er argumenterne for Folkekirkens eksistensberettigelse stødt og roligt blevet indsnævret, og med dagens bidrag, er løkken kun yderligere blevet strammet. Men måske er det fordi selv Folkekirkens fortalere prøver at forankre eksistensberettigelsen i en samfunds- eller kulturinstitution frem for det helt oplagte, nemlig at eksistere som KIRKE.

Den tidligere leder af Dialogcenteret dr. teol. Johannes Aagaard har sagt: »Danskerne forhold til kirkerne ligner deres forhold til hospitaler: Man er glade for, at de ligger der, men man er helst fri for at skulle komme der.«

Så måske skal vi mere betragte Folkekirken som en del af samfundet totalberedskab mod håbløshed. Først med corona-pandemien og nu med krigen i Ukraine, har vi to dugfriske eksempler på, hvad der kan ske, når beredskabet er forsømt, så vi kan ikke påstå, at vi ikke er blevet advaret.

Den kristne kirke har næsten 2.000 års erfaring i at bringe håb til de håbløse, og lige præcis denne kompetence kan blive meget værdifuld i en usikker fremtid præget af oprustning, klimaforandringer og nedslidning af de globale ressourcer.

Gert Friis Christiansen

I følge Krisitlig dagblad gælder:

"Kirkeskatten, der fungerer som medlemskontingent, udgør langt størstedelen af folkekirkens indtægter (77% i 2013). Den betales af alle medlemmer, der er skattepligtige i Danmark, og opkræves sammen med den almindelige skattebetaling til staten og kommunerne."

Det er så vidt jeg ved, den eneste skat man kan vælge fra. Hvis man ikke vil betale den, kan man jo bare melde sig ud af Folkekirken.

Men man kan da ikke bare tage folks penge, og bruge dem til et andet formål end det tiltænkte. Hvis man er utilfreds med administrationen, kan man jo bare stille op til menighedsvalget; ung som gammel. Jeg har aldrig stillet op eller stemt til et valg, men det er lidt tyndt, at bebrejde de der deltager for det.

Det er også lidt underligt at Mathilde Meile vil afskaffe et lokalt demokrati, til fordel for en professionel styring. Hun og hendes ligestillede kunne jo selv stille op.

Hvem siger iøvrigt også, at pengene skulle gå til kulturen; jeg vil da hellere have at de går til min tennisklub.

jens christian jacobsen

Mathilde Meile demonstrerer med al tydelighed hvorfor hun føler sig som en fremmed fugl i folkekirken. Mage til gang populistisk kirkekritik:
Meile er ked af, at kirkens mange kultur- og musiktilbud arrangeres af amatører:
'..Jeg græmmes over det væld af ressourcer, der direkte kunne være gået til kulturen, men som i stedet klattes bort af uprofessionelle menighedsråd...'
Men hun er også glad for kirkens kulturformidling og:
'..påskønne[r], at staten understøtter det væld af kulturtilbud, som foregår i regi af folkekirken.'
Det er selve kirken som institution hun er træt af - og folk tror ikke engang på Gud og Meile henviser til en kilde, som hun ikke selv har gidet læse. I hvert fald fortæller kilden Kristelig Dagblad at en undersøgelse viser, at folk kommer i kirken ikke for at 'tro sammen' men for at få en identitet af historie og traditioner, af nationalitet og for at få et holdepunkt i opbrudstider.
Her er svaret på sure Meiles brok over en institution hun ikke forstår et klap af. Men kirken er jo også drevet af 'pensionister', der øjensynlig befinder sig langt fra den verden Meile deltager i. Lidt aldersfaschisme er der også plads til.
Hun kunne gøre sig selv og de folk der kommer i kirken en stor tjenste og blive væk. Eller bare læse sine egne kilder.

Thomas Gitz-Johansen

Var der ikke også noget med Gud og Helligånden og den slags? Jeg kan være galt informeret.