Læserbrev

Frie Skolers Lærerforening tager fejl i kritik. Tilbage står en mindre blandet grundskole

Frie Skolers Lærerforening har fremlagt en forfejlet kritik af vores analyse. Faktum er, at færre grundskoler er blandede end for ti år siden, og det truer sammenhængskraften, skriver senioranalytiker Sune Caspersen og chefanalytiker og projektchef Mie Dalskov Pihl i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i dette debatindlæg
Debat
28. april 2022

Langt færre grundskoler i Danmark er blandede end for ti år siden. Det er særligt udtalt på fri- og privatskoler, mens der på mange offentlige skoler er en overvægt af børn fra mindre velstillede familier. Udviklingen truer sammenhængskraften og efterlader folkeskolen med en tungere og tungere opgave.

Alt det kan man læse i en analyse, som vi udgav i februar, og som Frie Skolers Lærerforening (FSL) i denne avis den 26. april kalder for »metodiske krumspring«. De fremfører to kritikpunkter, og begge er forfejlede.

For det første skriver de, at »AE har valgt at vurdere forældrenes indkomst på den enkelte skole i forhold til landsgennemsnittet for husstandsindkomst«. Ja, selvfølgelig. Hvis man opgjorde hver skoles ’blandethed’ ud fra indkomstniveauerne i den enkelte kommune, ville de fleste af skolerne i selv de mest socialt skæve kommuner fremstå blandede, og således ville analysen ikke give mening. Eksempelvis vil man i Rudersdal Kommune være i den fattigste femtedel, hvis man på landsplan tilhører den fattigste halvdel af befolkningen.

Formålet med vores analyse er at undersøge, i hvor høj grad børn fra forskellige sociale lag møder hinanden i opvæksten. Møder SOSU-assistentens søn direktørens datter i skolen? Men gjorde vi, som FSL foreslår, ville spørgsmålet for Rudersdal nærmere blive: Møder mellemlederens søn topchefens datter? Med analysen vil vi vise, om børn fra alle sociale lag møder hinanden, uanset om de bor i Rudersdal eller på Langeland.

For det andet skriver de, at det er »i AE’s undersøgelse lige galt, om skolen har mange elever med en stærk eller svag økonomisk baggrund«. Det er usandt, da vi netop undersøger, hvad der ligger bag skolernes ’ikkeblandethed’. Vi viser, at hver anden folkeskole har overvægt i bunden, enten fordi der er for mange af de fattigste børn eller for få af de velhavende. Samtidig viser vi, at hver anden fri- og privatskole har overvægt i toppen.

Sune Caspersen er senioranalytiker, og Mie Dalskov Pihl er chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

AE's undersøgelsen ER en rodebutik, den er metodisk problematisk og bruges til at sige en masse, som den ikke kan sige. Når den enkelte skoles sociale sammensætning sammenlignes med landsgennemsnittet, fortæller det mere om socio-økonomiske forskelle mellem kommunerne end om skoler og skoleformers evne til at blande eleverne eller praksis med at selektere. Men det er det sidste, AE bruger undersøgelsen til. Det andet problem er AE's definition på blandede skoler: Hvis skolen, som flere frie skoler, har en lille smule for mange gennemsnitlige elever, slår den ud som ikke-blandet i AE's definition, selv om resten af eleverne er et rent spejl af samfundets sociale sammensætning. Det giver ikke meget mening, og ingen bliver klogere

Der er tre grundlæggende problemer i AE's analyse:
1. Det giver ingen mening at sammenligne Folkeskolen og de frie skoler, idet de frie skoler er sat i verden for at være et alternativ til den kommunale folkeskole, hvis man som forælder ønsker at ens barn undervises ud fra en særlig pædagogisk, ideologisk eller religiøs retning. Her samles forældre netop om noget de i udgangspunktet er enige om. I dette meningsfællesskab spiller social fordeling ingen rolle.

2. AE's analyse forudsætter, at tesen om jævn social fordeling i elevgruppen skaber et mere lige, tolerant og solidarisk samfund. Det kan skolen ikke løse alene, da børn i dag i høj grad vokser op i områder med andre, der ligner dem selv pga den førte boligpolitik, placering af fritidsaktiviteter, arbejdspladser og uddannelsessteder, adgang til offentlig transport mv.

3. AE's analyse er virkelighedsfjern, når blot 27% af landets folkeskoler og 22% af de frie skoler lever op til fordelingsnøglen om jævn fordeling af elever fra de 5 indkomstgrupper.

Er målet ensretning? Lad os huske grundlaget i Folkeskolens formål:
"Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati."

Frihed til forskellighed og det frie skolevalg skaber netop det som formålsparagraffen sigter mod. Lad os komme tilbage på det spor.

Lykke Svarre
Hovedbestyrelsesmedlem og kredsformand i kreds 8 i Frie Skolers Lærerforening

jens christian jacobsen

@Lykke Svarre
'..Her samles forældre netop om noget de i udgangspunktet er enige om. I dette meningsfællesskab spiller social fordeling ingen rolle.'
Muligvis ikke for dig. Nu er det sådan at meningsfællesskaber ofte bonger ud på mange forskellige lighedsparametre. Og det ved både forældre og børn selvfølgelig.
'..da børn i dag i høj grad vokser op i områder med andre, der ligner dem selv pga den førte boligpolitik, placering af fritidsaktiviteter, arbejdspladser og uddannelsessteder, adgang til offentlig transport mv.'
Det gælder netop ikke for de børn der går på privatskoler. De vil over tid ligne skolepopulationen langt mere end populationen i lokalområdet.
'..Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.'
I bedste fald lever privatskolerne op til formålsparagraffen. Sædvanligvis dog ikke til ligeværdsmålet. Privatskoleelever følger sig ofte 'bedre' end 'de andre' der går i FS.