SERIEFOLK

Det er en gammel nyhed, at prins Christian holder med FCK

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
Det har i den forgangne uge vakt stort postyr, at prins Christian har vist sig i en FCK-trøje. Men han kunne faktisk helt tilbage i 2011 ses iført en FCK-trøje til en kamp mellem FCK og Randers.

Det har i den forgangne uge vakt stort postyr, at prins Christian har vist sig i en FCK-trøje. Men han kunne faktisk helt tilbage i 2011 ses iført en FCK-trøje til en kamp mellem FCK og Randers.

Khan Tariq Mikkel

Debat
22. april 2022

I årtier har det danske kongehus arbejdet på at samle nationen, men efter kampen mellem FCK og Brøndby mandag stiller flere spørgsmål ved, om det stadig er sådan. Men faktisk er nyheden om prinsens fodboldmæssige tilhørsforhold slet ikke en nyhed

Prins Christian I: I årtier har det danske kongehus arbejdet på at samle nationen, men efter kampen mellem FCK og Brøndby mandag stiller flere spørgsmål ved, om det stadig er sådan. Prins Christian er blevet set med – træk vejret, og hold fast i bordkanten – et blåt og hvidt halstørklæde med FCK’s logo!

Prins Christian II: Man sagde i 1970’erne, at det private er politisk, men det er intet imod, hvordan det er i dag. Med internettet er det private over det hele, ikke mindst i politik, og her i spalten er vi ikke for fine til at blande os: Prins Christian burde holde med Fremad Amager.

Frederiksen: Mette Frederiksen sagde i 2018, at hun ville hægte sig »fast på Portland, før nogen får lov til at lukke« cementvirksomheden, men det skulle vise sig slet ikke at være nødvendigt, for som statsminister kunne hun bare fritage virksomheden fra den afgift, som andre danske virksomheder skal betale.

Dronning Elizabeth: I en tid, hvor man ikke ved, hvordan Europa ser ud i morgen, er det rart, at noget på kontinentet er, som det altid har været: dronning Elizabeth. I den forbindelse må vi nævne et skønt billede fra denne uge, hvor hun står mellem to hvide ponyer til Royal Windsor Horse Show. Elizabeth har været med hvert år siden 1943.

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her