Læserbrev

Vi kan fjerne karakterkrav, men optagelsesprøver har også en social slagside

Karakterkravet på uddannelser må ikke erstattes af optagelsesprøver. Prøverne er tæt på umulige at komme igennem uden forberedende kurser, og kurserne koster både tid og penge – og det har kun de rigeste råd til, skriver journaliststuderende Kirstine Crenzien Pedersen
Debat
19. april 2022

I sidste uge anbefalede Reformkommissionen at sætte et loft over adgangskvotienter, så det aldrig vil kræve et højere karaktergennemsnit end 9 at kunne søge ind på universitetet. Flere har hyldet forslaget, da det kan fjerne præstationspres blandt unge og genindføre fokus på læring på gymnasierne.

Jeg ser de positive elementer i tiltaget, men mine bekymringer opstår i samtalen om, hvad der skal komme i stedet for kvote 1-ansøgningen. For det er i mine øjne naivt at tro, at udvidet brug af optagelsesprøver ikke kommer til at producere en social skævvridning af adgangen til uddannelse.

Allerede i dag bruger hundredvis af unge flere uger – hvis ikke måneder – på kurser og specialiserede højskoleophold, som øger deres chancer for at komme ind på de danske uddannelser, hvor optagelsesprøver allerede er normen. Min egen uddannelse, journalistik, er et eksempel på et af disse nåleøjer, som studerende bruger årevis og i nogles tilfælde tusindvis af kroner på at komme igennem.

Et lignende fænomen har jeg oplevet i Brasilien. På grund af visse uddannelsers popularitet er optagelsesprøverne umulige at bestå uden hjælp fra en tutor eller ved at gå på et forberedende kursus. Det kræver ressourcer både at betale for undervisningen og at købe sin tid fri, så man kan læse dag ind og dag ud uden at arbejde. Ressourcer, som kun børn af de rigeste i samfundet har.

Naturligvis kan man ikke lave en direkte sammenligning mellem Danmark og Brasilien. Men derfor skal vi stadig være opmærksomme på de tegn på social skævvridning inden for adgang til uddannelse, vi i forvejen ser på eksempelvis journalistuddannelsen.

Forældres pengepung og egen uddannelsesbaggrund har allerede i dag en bevist indflydelse på deres børns uddannelse. Men med en omfattende indførsel af optagelsesprøver risikerer vi at indføre en langt mere direkte sammenhæng mellem indtægt og uddannelsesmuligheder, så det ikke blot er sværere for unge fra ressourcesvage familier at gennemføre en uddannelse, men også overhovedet at blive optaget på dem i første omgang. 

Vi skal forbedre vores uddannelsessystem, så færre danske unge oplever stress og præstationsangst, men det må ikke være på bekostning af den lige adgang til uddannelse.

Kirstine Crenzien Pedersen er journaliststuderende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marianne Jespersen

Enig - det kan ikke siges for tit og højt nok at optagelsesprøver er meget meget værre uligeskabende end det nuværende.
Allerede findes også dokumentation for at samtaler og div. prøver for kvote 2 er til fordel for de unge fra velhavende eller akademiker hjem og til ugunst for børn af underklasse og ikkeakademikerhjem. Og for medicin også til ugunst for kvinder.

Hvis man absolut vil følge "max 9" forslaget er der kun to muligheder.: Udvide kapaciteten eller træk lod. Lodtrækning vil i det mindste give alle med et 9-tal en lige chance .