Hvorfor fylder klasseperspektivet så relativt lidt i debatten? Kan det være, fordi det er kompliceret, smertefuldt og omkostningstungt at behandle klasseskabte problemer, fordi de føles fundamentalt uløselige?
Kan det være, fordi det også er kedeligt, altså mindre underholdende for den økonomisk velstillede middelklasse at diskutere problemer, der hører en lavere socialklasse til – en klasse, man måske aldrig har haft berøring med?
Debatten om køn og racisme trækker på en utopisk forestilling om lighed, men i et klasseperspektiv er fuldstændig lighed en urealistisk, uopnåelig drøm. Her bliver krav om lighed hurtigt tom snak – for hvilken middel- eller overklassedansker vil frivilligt dele sine goder lige over med underklassen? Ønsker middelklassen faktisk den absolutte lighed? Næppe.
Nej, så er det lettere at tale lighed mellem køn og etniciteter, for her kan de høje idealer få lov at florere uden at blive modsagt af realiteter, og uden at fortalerne bliver afkrævet personlige afkald.
Ja tak. Hvor ubehageligt det end måtte være.
Det er så sandt som det er sagt, og dertil kommer at netop når klasseperspektivet forsvinder og dermed engagementet i at bekæmpe den økonomiske ulighed, så begunstiger vi netop de de forhold, som befordrer at især underpriviligerede bliver anti-LGTB+, racister, anti-feminister osv.
Så woke uden klassekamp er en joke.
Ja tak Jeg har ogsaa laenge savnet en klassebevidsthed i de foernaevnte debatter. Underklassen er elitens blinde vinkel. Jeg selv bor i alment boligbyggeri. Handler i et nedslidt indkoebscenter med lange koeer. Cykelstierne er elendige. Her bor mange mennesker uden uddannelse. De hilser ikke lige saa meget som paa villavejen, men jeg foeler en vis frihed ved at bo anonymt paa denne maade. Det lokale dagblad ligger paa et meget lavt niveau. Skolerne og instututionern har daarligere personale. Familierne stoerre problemer. Indtaegtsmaessigt er jeg en del af denne klasse. Dog er jeg en fremmed fugl her. Jeg ser ingen transpersoner, homoseksuelle par der holder i haanden og kysser her. Dette sted er helt anderledes en storbyens kreative middel og overklasse, som har mere tilfaelles med den samme gruppe i verdens storbyer.
Mvh Karin Laux
Endnu et klarsynet debatindlæg fra Katrine Wiedemann!
Jamen, fagbevægelsen lukkede jo sine medier, hvor den debat foregik.
Jeg tror udfordringen med klasseperspektiver er at det kræver grundlægende debat om hvad velfærdstatenes roller er i klassesamfundet og hvad den netop ikke kan i forhold til de idealer man har i forhold til "lighed" eller andre samfundsidealer socialistiske liberal, konservativ, osv, fordi så vil man finde ud af man har tråd i vande i årtiger og samfunets konsensus der er i samfund humanistiske bogerlig eller venstreorinteret ikke holder ikke på sigt.
Som Katrine Wiedemann påpeger er der lighedsproblemer ud over køn, sexuel orientering og hudfarve, men det forekommer mig temmeligt mystisk at hun betragter lighed som et nulsumsspil, hvor vi kun kan have lighed på enkelte områder.
Endda i en grad så hun er nødt til at lave en stråmand på den woke del af middelklassen og tvivle på om den i virkeligheden ville bryde sig om lighed på alle punkter.
Hvor kom det lige fra?
Hvis lighed gælder for LGTBQ+ og bliver indført for disse grupper vil det da kunne bruges som en murbrækker i forhold til social lighed: hvem kan argumentere for at diskriminere folk der har en slankere tegnebog end en selv, hvis man ikke engang kan være ond ved dem der traditionelt har været lavest i hierarkiet??
Jeg har også lidt svært ved at forbinde de anti-woke stemmer i debatten med bekymring for de mindrebemidlede og de diskriminerende.
Men jeg kan tage fejl her og vil i så fald gerne have nogle link til Marianne Stidsens essays om nødvendigheden af økonomisk demokrati og universel basisindkomst.
Links til andre woke-kritikere hvis hjerte banker varmt for arbejderklassen og ofrene for racisme er også velkomne.
Selv hvis jeg får disse links, vil jeg dog fastholde at lighed bør gælde på alle punkter, og at vi må føre kampen parallelt og udnytte synergierne.
Det skal udnyttes at tiden er ved at løbe fra fordomsfuldhed og racisme - også selv om de mere end hundrede års kamp for økonomisk lighed ikke helt er i mål.
.. jeg er stadig i tvivl om, hvad "woke" egentlig betyder
@Steffen Gliese
Konkurrence i markedet tog dem.
Lise Lotte Rahbek, jeg har også ofte været i tvivl, men gudskelov er mange ordbøger og andre opslagsværker gratisk tilgængelige på internettet:
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=woke
... læg især mærke til: "SPROGBRUG - bruges ofte polemisk i politisk debat."
Wikipedia kan også anbefales:
https://da.wikipedia.org/wiki/Woke
... Sofie Jama er nævnt i artiklen, så læs også hendes indlæg her:
https://www.information.dk/debat/2021/03/brokker-woke-kulturen-antiwoke-...
Det er dejligt at Wiedemann tør træde frem med den udmelding - og modigt.
Woke er et ærkeamerkiansk fænomen og har sin oprindelse i sorte proteststemmer fra 1920ernes sydstater. Dagens woke-venstrefløj i USA er en uskøn blanding af unge der er vokset op i en kristen kultur med adskillelse af stat og religion hvor den kristne lære om skyld og uskyld, arvesynd og behov for forsoning er 'genanvendt' af de unge på sekulære områder af tilværelsen - især på universiteterne. Men i modsætning til hvad det kristne evangelium byder på, tilbyder woke-fløjen på universiteterne ingen forsoning, fred eller glæde. Wokeismen tilbyder kun evig bod, ekskommunikation (udstødelse) og ydmygelse.
Den identitetspolitiske påstand om at mænd – eller rettere den hvide heteroseksuelle mand – er skyldig uanset hvad, er en farlig reaktionær omkalfatring af kristendom ind i et politisk tomrum uden ideologi og uden klassebevidsthed. Widemann skal have tak for at gøre opmærksom på dette. Unge på den danske venstrefløj er patetiske i deres forsøg på 'solidarisk' støtte til et specifikt amerikansk fænomen, der ingen historisk basis har i Danmark. Hverken som religionserstatning eller som bekendelse af hvid skyld overfor minoriteter.
Nej, Jens Christian Jacobsen, woke er intet andet end minoriteters kamp for at indtage den plads i samfundet, som de også har ret til at indtage. Det kræver et opgør med nogle herskende paradigmer, som ensidigt har tilgodeset hvide middelklasse- og overklassemænd, men såmænd også deres medløbere i arbejder- og underklassen, der heller vil logre opad end at kæmpe for egen frihed.
Tak for en fremragende klumme.
Det er rigtigt, at klasseperspektivet fylder så relativt lidt i debatten, fordi det er kompliceret, smertefuldt og omkostningstungt at behandle klasseskabte problemer, fordi de føles fundamentalt uløselige. Der mangler alternative muligheder, eller de alternative muligheder virker komplet urealiserbare i de vestlige kapitalistiske samfund.
Det svarer til en ung kvinde på landet i Iraq, der af en vestlig journalist blev spurgt, hvilke forestillinger hun havde gjort sig om mulighederne i livet, hvis det ikke var fordi, at det var hendes familie, der bestemte, hvem hun skulle giftes med og hvornår. Den unge kvinde forstod simpelt hen ikke spørgsmålet. Det lå uden for mulighederne for "det tænkelige".
Når den økonomisk velstillede middelklasse ikke diskuterer problemer, der hører den lavere middelklasse til, har det ikke primært noget at gøre med, at det er kedeligt eller mindre underholdende, men snarere at det ligger uden for denne økonomisk velstillede middelklasses interessefelt.
Det har noget med magt, økonomi og værdier (livsstil) at gøre og vel også det forhold, at det er muligt mediemæssigt og med hensyn til kontakt at undgå at få berøring med lavere socialklasser.
Godt nok er disse forhold ikke så udtalte i Danmark som i USA, men det, at Donald Trumps valgsejr langt overvejende kom som en fuldstændig overraskelse for såvel de etablerede medier i USA som herhjemme, viser noget om, hvor klassedelte de vestlige samfund er, også når det gælder de etablerede mediers formidling af viden om klassemæssige forhold og forskel i værdier.
Sociologen Pierre Bourdieus begreber betragtes af mange som noget, der hører fortiden til, fordi de blev udviklet i relation til empiriske undersøgelser af økonomiske, sociale og kulturelle forhold i Algeriet og Frankrig for over 50 år siden.
Medieudviklingen, udligningen af forskelle mellem populærkultur og finkultur og lignende er ikke nok til at ændre relevansen af hans begreber.
Det er stadig relevant at inddrage begreber om de forskelle kapital - former, habitus og felter i sine overvejelser over klassemæssige og kulturelle forhold.
Der er snarere tale om, at både woke og anti-woke debatten i høj grad er blevet kapret af definitionslystne debattører fra den højere middelklasse.
I sagens natur kan man ikke adskille kampe for lighed, for de er sammenvævede på kryds og tværs.
Steffen Giese, du plejer da ellers at være meget fornuftig at læse her i kommentarsporet. Men her går klappen ned.
Jeg vil opfordre dig til at bruge tid på at forklare, hvorfor du mener, at min udlægning - som i øvrigt deles af mange (se nedenunder) - er forkert. Er det her din hellige gral ligger gemt, må man ikke have andre opfattelser af et tidstypisk import-fænomen?
Det kunne også være spændende at høre din mening om søster-fænomenet cancelkulturen er ligeså 'relevant' herhjemme, som du åbenbart mener at woke er
https://providencemag.com/2021/03/retort-woke-identity-politics-book-rev...
https://unherd.com/2022/04/how-philosophy-gave-up-on-the-truth/
@jens christian jacobsen
"Dagens woke-venstrefløj i USA er en uskøn blanding af unge der er vokset op i en kristen kultur med adskillelse af stat og religion hvor den kristne lære om skyld og uskyld, arvesynd og behov for forsoning er ’genanvendt’ af de unge på sekulære områder af tilværelsen - især på universiteterne".
En ofte overset iagttagelse i debatten om woke herhjemme. Woke i USA kan i høj grad forbindes med religiøst orienteret teleologisk tænkning og aristotelisk orienteret dydsetik. Tendenser, der i det hele taget har en ret dominerende plads amerikansk kultur, og som mange herhjemme ofte helt overser betydningen af.
Derfor er det heller ikke så underligt, at den i den grad er forbundet med kultiske og sekteriske tendenser, der på mange punkter er uforenelige med videnskabelig tænkning og med vestlig statsretlig ("demokratisk") tænkning og værdier.
Jens Christian Jacobsen, det går sådan set ud på, at man må have andre opfattelser, det er sådan set dét, der er det nye ved woke og cancelkulturen: at man ikke længere kan undertrykke andre erfaringer og perspektiver end de med vold og magt knæsatte principper.
Steffen Giese, forklar lige, hvordan cancelkulturen betyder at man' må have andre opfattelser.' I så fald andre opfattelser, der udelukker det, du kalder for 'knæsatte principper.'
Woke og cancel er en tidstypisk, ateoretisk hengiven sig til oplevelsens primat fremfor analysens skaphed: Min oplevelser af verden som sort, kvinde og non-binær er mere værd end dine oplevelser af verden, fordi du er hvid, heterosexuel og mand. Derfor behøver jeg som sort, non-binær kvinde ikke lytte til dig. Og hvis du underviser mig, har jeg ret til at kræve, at du bliver afskediget hvis du udtaler dig som hvid, heterosexuel mand., fordi du så udtaler dig om noget du ikke har (samme) ret til at udtale dig om (som mig).
Eksemplerne er legio. Referencelinks udleveres gerne.
Det ser ud til at opfattelserne af woke- og cancel-kultur og hvad det hedder alt sammen ikke bliver nemmere af, at begreberne ikke findes på dansk.
Så længe ingen har fundet det betimeligt og værd at oversætte til nationalsprog, rager det nok alligevel ikke mig.
Men klasseperspektivet forstår jeg heldigvis.
Klassesamfund!?
Er det ikke nærmere et kastevæsen?
Jeg er meget interesseret i, at vide, hvilken klasse Katrine Wiedemann selv er rundet af? Det er godt nok en lang fornærmelse af underklassens intelligens (ja, der findes faktisk mennesker med både empati og vid, der ønsker både racisme og fattigdom til helvede).
Det er lidt, som om KW glemmer, at de som ønsker at ingen skal leve i økonomisk armod, er de samme som ønsker at flygtninge skal behandles ens (i virkeligheden da et godt eksempel på at SE klasseforskelle i Marxistisk forstand) uanset, hvor de kommer fra. Det er også de samme mennesker der ønsker lighed og lige rettigheder for LGBTQ . Fordi hvis vi skal tale om underklassen, skal vi så ikke også tale om, hvorfor folk ryger derned også?
Hvorfor havner en flygtning fra et mellemøstligt land i underklassen? Det gør han/hun også på grund af racisme.
Hvorfor har en kvinde sværere ved at få førtidspension end mænd, med det til følge, at de har flere år på den midlertidige lave ydelse kontanthjælp? Det har hun også grundet kønsulighed.
Hvorfor har folk indenfor LGBTQ flere selvmordstanker og forsøg end generelt i befolkningen? Det har de grundet diskrimination og deraf følger en social deroute ofte.
Skal jeg derfor have sympati for Marianne Stidsen, fordi hun selvforskyldt er havnet i en social deroute, da hun plagierede? Og med det plagiat begrundede sin modstand mod metoo# Hvem havde modet til metoo# i starten og hvem fulgte efter. Metoo var aldrig blevet til noget i underklassen, uden middelklassens opråb - i underklassen er/var metoo et vilkår, som man vænnede sig til som barn - særligt, hvis man var pige.
Som en der er kravlet op af underklassen til middelklassen, og som homoseksuel/queer og er barn af en enlig mor - har jeg svært ved at finde den sympati frem for Marianne Stidsen - og jeg synes Katrine Wiedemann er den privelegieblinde, bortset fra at eliten helt klart har udnyttet underklassens armod og skabt fjendebilleder i form af etniske minoriteter - og nu også andre minoriteter.
I DK lider man af Aporophobia
Carrie Andersen, du skriver:
"Hvorfor havner en flygtning fra et mellemøstligt land i underklassen? Det gør han/hun også på grund af racisme.
Hvorfor har en kvinde sværere ved at få førtidspension end mænd, med det til følge, at de har flere år på den midlertidige lave ydelse kontanthjælp? Det har hun også grundet kønsulighed.
Hvorfor har folk indenfor LGBTQ flere selvmordstanker og forsøg end generelt i befolkningen? Det har de grundet diskrimination og deraf følger en social deroute ofte."
Hvor har du svarene fra???
At KW har fat I negligeringen af klasseperspektivet er helt ret. Selv gyser jeg øver at blive puttet ind i LGBTQAI+ som er den rene fornærmelsen af lesbiske og bøsser.