Vi liberale må droppe de dyre skjorter og gå mere i striktrøje, hvis vi skal vinde folket

»Skal du være liberal, skal du gå i lyseblå skjorte.«

Sådan lyder det ofte med et glimt i øjet, når snakken falder på, hvad der kendetegner borgerligt liberale mennesker. Og efter selv at have tilbragt de seneste tre et halvt år i borgerlige kredse og deltaget i politiske møder, landsstævner og debatter, må jeg indrømme, at der er noget om snakken.

Jeg skal da heller ikke gøre mere end blot at åbne mit eget klædeskab for at få bekræftet, at det heller ikke her skorter på de lyseblå liberale klæder.

Og bevares, beklædningsdelen er da behagelig og stilfuld, men vi borgerlige bør måske af og til overveje, hvilket signal vi sender med vores påklædning, når begejstringen for markedet, John Locke og det glade budskab om lavere topskat skal sælges til den almindelige dansker.

Kropssprog og nonverbale signaler fylder nemlig utroligt meget i kommunikationen mellem mennesker. Og vi lever i en tid, hvor borgerlighed af mange i forvejen opfattes som noget elitært, snobbet og egoistisk.

Derfor må vi liberale spørge os selv, hvordan vi kan gøre blå politik til noget, som flere almindelige mennesker kan forsone sig med og se gøre en konkret forskel i deres hverdag. For det er nemlig det, som politik skal handle om. At gøre livet bedre for flest mulige mennesker.

Og det er så her, vi når frem til mit forslag om, at vi borgerlige måske en gang imellem skulle tage en krøllet sweater på og lade det stiveste puds blive i skabet derhjemme, når der skal diskuteres politik.

For det er måske lettere at overbevise folk om, at den generelle pensionsalder skal stige i takt med danskernes længere levetid, hvis den, der fremfører argumentet, ikke står klædt i en rædsomt dyr skjorte eller jakkesæt, men ligner den gennemsnitlige hr. Hansen lidt mere.

Vi borgerlige har en opgave i ikke at distancere os selv for meget fra den almindelige dansker. For så risikerer vi, at den generelle opfattelse af os bliver en flok elitære Hellerup-typer, der lærte at sige ’topskattelettelser’ og ’Porsche Cayenne’, før vi lærte at gå.

Og dét vinder man ikke mange valg på.

Jeg tror i hvert fald, jeg vil tage min blå striktrøje på i stedet for skjorten i samme farve, næste gang jeg skal ud at debattere.

Jens Paaske Klausen, arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører i Venstres Ungdom