Kronik

Lyt til vores nordiske naboer: Dynamiske effekter er for usikre til at regne med

Regnemetoderne i det danske finansministerium adskiller sig markant fra den måde, man regner på i resten af Norden, og det har stor effekt på det politiske handlerum i Danmark, skriver direktør Asbjørn Sonne Nørgaard og analytiker Magnus Thorn Jensen fra Tænketanken Cevea i denne kronik
Regnemetoderne i det danske finansministerium adskiller sig markant fra den måde, man regner på i resten af Norden, og det har stor effekt på det politiske handlerum i Danmark, skriver direktør Asbjørn Sonne Nørgaard og analytiker Magnus Thorn Jensen fra Tænketanken Cevea i denne kronik

Silke Hoelgaard

Debat
6. april 2022

Når politikerne overvejer at øge eller reducere overførselsindkomster som kontanthjælp eller dagpenge eller ændre på skatter og afgifter, så regner danske ministerier som standard med såkaldte dynamiske effekter. Hvis et politisk forslag har negativ indvirkning på arbejdsudbuddet på et tidspunkt i fremtiden, så skal politikerne finde yderligere finansiering nu og her for at få pengene til at passe. Det er kernen i den måde, man regner på i Finansministeriet i Danmark. Men sådan gør man ikke i de andre nordiske lande, for de vurderer, at det er alt for risikabelt at medregne usikre dynamiske effekter.

Finansministeriet herhjemme i Danmark mener også, at dynamiske effekter kan være for usikre. Når det handler om for eksempel sygehuse, børnehaver og skoler, så regner Finansministeriet ikke med, at de offentlige udgifter har indflydelse på arbejdsudbuddet. Det er på trods af, at de fleste nok kan blive enige om, at det er lettere at lægge flere arbejdstimer, hvis eksempelvis ventetiden på operationer eller børnepasning reduceres.

I debatten herhjemme har Finansministeriet og de økonomiske vismænd blandt andet her i Information hårdnakket stået fast på, at denne forskel i, hvad der regnes med, alene skyldes, at der er forskel på den forskningsmæssige evidens. Finansministeriet medregner de effekter, der er solidt forskningsmæssigt belæg for at medregne, lyder det i et notat fra maj 2018.

Når vi kigger på den eksisterende forskning, har vi svært ved at genkende det billede. Sammen med mange andre har vi i Cevea i mange år peget på sprækker og huller i det påståede stærke empiriske fundament, men vi taler tilsyneladende for døve ører. Vi bliver ofte mødt af udsagn som ’der er ikke noget at komme efter’, ’den økonomiske videnskab har talt’, eller at ’man ikke skal blande politik ind i en ren faglig vurdering’. 

Danmark adskiller sig

Hvis man ikke vil lytte til kritikken herhjemme, så lyt til fagøkonomerne i vores nabolande. I de øvrige nordiske finansministerier har man nemlig også et helt andet og mere kritisk syn på rimeligheden af at inkludere de dynamiske effekter i regnemodellerne.

I et nyligt svar til Nordisk Råd har de nordiske lande gjort rede for, hvornår de mener, det er rimeligt at indregne dynamiske effekter. På den baggrund har vi i Cevea lavet en sammenligning af regnemetoderne i de nordiske lande med hensyn til brugen af dynamiske effekter.

Tilgangen til dynamiske effekter i både Norge, Sverige, Finland og Island er en helt anden end den danske. Som hovedregel indregner man ikke dynamiske effekter, når det beregnes, hvad et politisk tiltag koster for statskassen. Vurderingen i finansministerierne i de øvrige nordiske lande er, at dynamiske effekter i mange tilfælde er alt for usikre og ofte savner empirisk belæg.

Dynamiske effekter indgår kun i regnestykket i særlige tilfælde såsom ved ændring af afgifter på tobak eller alkohol, hvor der forventes en klar og hurtig ændring i forbrugernes adfærd. Men der er ingen af de andre nordiske lande, som indregner dynamiske virkninger i nær samme omfang som i Danmark.

Danmark bruger altså helt andre regnemetoder end vores nordiske naboer. Men betyder det overhovedet noget? Svaret er et rungende ja!

Milliarder til forskel

Regnemetoderne har enorme konsekvenser for, hvor dyrt det er at gennemføre forskellige politiske tiltag. Hvis man i Danmark havde haft samme forsigtige tilgang til dynamiske effekter som i resten af Norden, ville det være langt dyrere at gennemføre topskattelettelser eller mindske skatten på aktieindkomster.

Lad os komme med et eksempel. Da Liberal Alliance foreslog at sænke skatten på høje aktieindkomster til 25 procent, fandt man frem til, at det ville koste 2,8 milliarder kroner. Men når de usikre dynamiske effekter regnes med, så koster det pludselig kun 1,1 milliarder at lempe aktieskatten. 

Hvis man omvendt ønsker at øge dagpengesatsen med 10.000 kroner om året, vil det i udgangspunktet koste 340 millioner kroner årligt. Men medregner man de usikre dynamiske effekter, koster det pludselig fem gange så meget. Så er prisen 1,9 milliarder kroner.

Når der gennemføres politiske reformer og aftaler, så skal pengene passe. Der er både vedtaget en budgetlov herhjemme og en finanspagt i EU, som sætter grænser for, hvor stort et offentligt underskud, der må være hvert år. De specifikke danske regler bestemmer vi dog helt selv. Der er ingen, der tvinger os til at regne med dynamiske effekter.

Spinkelt empirisk grundlag

Når vores nordiske naboer vurderer, at de dynamiske effekter er alt for usikre til at tælle med, så understreger det, at kritikken ikke er grebet ud af den blå luft. Hvis man ser nærmere på det påståede solide empiriske fundament for de dynamiske effekter, så er det visse steder meget skrøbeligt.

Det gælder også de to førnævnte eksempler på dynamiske effekter ved ændringer af dagpengesatsen og skatten på aktieindkomst. Ved en forøgelse af dagpengesatsen antager Finansministeriet blandt andet, at det vil få folk, der har et job, til at søge mod ledighed og være mere ligeglade med at blive fyret. Som blandt andet to tidligere overvismænd har vist, så er der stort set ingen studier, der understøtter denne antagelse. Den sparsomme forskning på området indikerer faktisk, at der ikke er en sådan effekt.

Når det kommer til de skønnede adfærdsvirkninger af aktieskatten, står det endnu værre til. Her har man nemlig ikke skyggen af empirisk grundlag. Skatteministeriet antager, at lavere aktieskat vil få folk til at øge deres arbejdstid, men det er baseret på et kringlet teoretisk argument. Skatteministeriet mener, at lavere aktieskat vil øge gevinsten ved at arbejde, fordi nogle arbejder med henblik på at spare op i aktier til fremtidigt forbrug. Ministeriet angiver dog selv, at de ikke kender til empiriske studier, der underbygger den teori. Faktisk mener de, at det slet ikke er muligt at lave et solidt empirisk studie af effekten, men ikke desto mindre bliver effekterne regnet med.

Finansministeriet mener selv, som de skriver i notatet fra maj 2018, at de danske regnemetoder overordnet er »på linje med, hvad der er størst grad af konsensus om i den fagøkonomiske mainstream«. Tilsyneladende er konsensus ikke større end, at fagøkonomerne i resten af Norden når frem til en helt anden konklusion, og man må gå ud fra, at de har læst de samme lærebøger og videnskabelige artikler som økonomerne i Finansministeriet. Så stor kan forskellen på mainstreamøkonomi vel heller ikke være på tværs af Øresund.

Både i Norge og Sverige har man også udviklet regnemetoder til at lave skøn på de forventede adfærdseffekter af eksempelvis skattelettelser. Men man har altså en langt mere kritisk tilgang til, hvad modellerne spytter ud. De skønnede effekter bliver lagt frem for politikerne, så de kan tage det med i deres overvejelser, når der træffes politiske beslutninger. Men man tør ikke ligefrem indregne dem i statsfinanserne, inden eventuelle adfærdseffekter er indtruffet.

Det skyldes, at de dynamiske effekter er alt for usikre og evidensen for sparsom, lyder vurderingen i de øvrige nordiske lande.

Asbjørn Sonne Nørgaard og Magnus Thorn Jensen er henholdsvis direktør og analytiker i Tænketanken Cevea

Serie

Politiske regnemodeller?

Er finansministeriets regneregler politiske eller udtryk for den tilgængelige fagøkonomiske evidens? Begrænser regnereglerne politikernes manøvrerum eller er det politikerne, der gemmer sig bag modelberegningerne i stedet for at argumentere politisk for deres sag? Her har Information samlet debatten om regnereglerne.

Seneste artikler

  • Vismændene burde have sagt fra over for Finansministeriets brug af regneregler

    22. februar 2022
    Det er vanskeligt at forstå, hvorfor vismændene fagøkonomisk ikke går mere offensivt til værks, når de vurderer evidensen bag Finansministeriets regneregler. Der bør stilles større krav, ellers bliver det for let at få tallene til at passe, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg
  • Hvis vi var vokset op med Jane Eyre, ville flere måske turde kritisere regnemodellerne

    14. februar 2022
    I 1800-tallets litteratur finder vi personer, der sætter moral og åndelige værdier højere end rationel egennyttemaksimering. Det menneskesyn findes knap nok i dag, og derfor tør kun få kritisere vores regnemodeller: risikoen er for stor og ønsket om at udvise karakter for lille, skriver ph.d. i statistik Alexander Sokol i denne kronik
  • Vi ændrer regnemodellernes forudsætninger, når vi ændrer virkeligheden politisk

    10. februar 2022
    Internationale politiske aftaler har vist, at de forudsætninger, som ligger til grund for Finansministeriets regnemodeller, kan ændres ved at ændre den politiske virkelighed. Et godt eksempel er selskabsskatten, som ikke længere partout skal være lavere, skriver postdoc i international politisk økonomi Rasmus Corlin Christensen i denne kronik
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Voldby Crumlin

Tak for en særdeles vigtig kronik som sætter spot på den systematiske manipulation som de neoliberale økonomer i Danmark praktiserer. Desværre er der i Danmark en ubrydelig akse af neoliberale politikere og økonomer som bl.a. gennem den absurd ensidige politisk motiverede tænketank Cepos sidder tungt på magten uanset om vi har en højre eller venstreregering. Samtidig nyder Cepos godt af skattefordele som almennyttig forening - i sig selv et skræmmende udtryk for den særstatus de har i samfundet i modsætning til Cevea. Vi er simpelthen nødt til at sætte fuldt fokus på hele dette neoliberale skyggekabinet der reelt styrer Danmark og har sat den demokratiske proces ud af kraft. Oprør nu !!!

Martin Rønnow Klarlund, Marianne Jespersen, Steen K Petersen, Thomas Tanghus, Ole Olesen, Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel, erik lund sørensen, Peter Beck-Lauritzen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Er der ingen der laver en " efterkalkulation", på effekten af de politiske tiltag? Og viser de dynamiske effekter bliver opfyldt, ja, så er det vel OK! Men når der finder en efterberegning sted, er det da mere end tvivlsomt, at bruge det dynamiske argument. Start derfor med almindelig virksomhedsbeskatning af CEPOS. Påvis gerne de dynamiske effekter af ændringer i dagpenge, samt ændring i beskatning af aktier og topskat. De første vil gå til et merforbrug af dagligvarer, de to andre til mere luksus eller skattely! Hvad har politikkerne lært af begrebet negativ rente? Hvad har politikkerne lært af den tvungne corona økonomi? Sidste tvang politikkerne væk fra EU's/mutti Merkels finanspagt!

Peter Beck-Lauritzen

- skal stå " der ikke finder en efterberegning",- unfskyld.

Eva Schwanenflügel

De såkaldte dynamiske effekter er blot newspeak-spin for politiske prioriteringer.

Hvorfor ellers udelade nogle 'effekter' frem for andre?

Der er ikke, og har aldrig været, ordentlig evidens for Finansministeriets regnemodeller, de er blålys og spåkugler.

Horoskoper for aviserne i kejserens nye klæder.

Martin Rønnow Klarlund, Marianne Jespersen, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Martin Jacobsen

Lyt til borgerne. Se den fattigdom som økonomerne har skabt. Mærk den akkumulerede vrede som er fuld berettiget. Skift fokus væk fra toppen og i stedet for til bunden, og giv alle en chance i livet, få gang i den sociale mobilitet igen. Erhvervslivet har fået nok. Fjern fattigdommen som politikerne selv har skabt ved reformer, eller rettere sociale nedskæringer. Økonomerne har tjent formuer på at skabe dette system i samarbejde med praktisk talt alle partier på Christiansborg.

I denne tid hvor priserne på alt tordner derudaf, skal overførselsindkomsterne stige med priserne. I stedet for spenderer politikerne pengene på våben. Nu hvor bankerne og de rigeste virksomheder har rekord overskud, ofte med en fordobling, og staten også har kæmpe overskud, er det på tide at fjerne de reformer / sociale nedskæringer som har skabt fattigdom i Danmark.

Lederen af Reformkommissionen har været i gang i årtier med at skabe fattigdom, hvorfor give hende endnu en tur i manegen, bare for endnu en gang at angribe velfærden? Alle sociale institutioner, hospitaler, skoler, uddannelsessystemet etc. har været ramt af reformer / nedskæringer i årtier, for efterfølgende at give skattelettelser til de rigeste, hvorfor holde hånden under de rigeste? Hvorfor angribe velfærden med flere reformer / sociale nedskæringer?

Hvorfor er uligheden og fattigdommen ikke øverst på den politiske dagsorden, i stedet for at der skal pumpes flere penge ud til virksomhederne? Erhvervslivet får 42 mia. kr. om året i tilskud, det fjerner ikke fattigdommen at de får mere, det er en sort løgn. Tværtimod har de sidste årtier bevist, at jo flere penge de rige får, jo flere penge bruger de på politisk arbejde, for at skabe flere sociale nedskæringer og mere ulighed.

Der er rekord overskud derude for erhvervslivet, hvad er pointen i at de skal have mere, og at intet af fattigdommen fjernes? Hvorfor? Fordi økonomerne og overklassen tjener fedt på at skære endnu en luns af velfærden. Økonomerne har fået fordoblet deres indtægter / formuer på få år. Nu venter de bare på at Søren Pape Poulsen får regeringsmagten og derved skaber skattelettelser, ud af de penge som Reformkommissionen får skåret af velfærden. Dansk Industri siger; godt gået kommission.

Er der fordi økonomerne skammer sig over den fattigdom, som de har været med til at skabe, at de ikke nævner dem, de sociale nedskæringer er gået ud over? Skal der et abstrakt sprog til, for at undgå at se konsekvenserne for over halvdelen af befolkningen? Er de bange for at nævne den neoliberale ideologi som ligger bag fattigdomsskabelsen?

Sociale nedskæringer med efterfølgende skattelettelser til dem der har mest kommer ikke af sig selv, det er økonomerne som har været arkitekterne for denne samfundskonstruktion hvor uligheden er steget i fire årtier. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Folk på offentlige ydelser tvinges til at flytte til fattigere kommuner i en boligapartheid som ikke er set i mange generationer. Hvorfor taler ingen om konsekvenserne af økonomernes ulighedsskabelse?

Martin Rønnow Klarlund, Marianne Jespersen, Steen K Petersen, Thomas Tanghus, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Ole Olesen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Vi har et markedssystem der belønner industrien at forurene og staffer de der ikke forurener. Et markedsystemet der baserer sig på at bruge naturen som gratis eller næsten gratis losseplads for affaldet fra vores produktion. Den evige diskussion med landbruget f.eks. om hvor meget det må forurene med drivhusgasser, kvælstofforbindelser og pesticider. Eller debatten om de fossile brændslers gratis forurening af atmosfæren med drivhusgasser og partikler, omkostninger som bæres af fællesskabet mens kapitalen stryger profitten.

Det er enighed blandt økonomer om at beskatning af forurening vil have store dynamiske effekter ved på en gang at fremme udviklingen af bæredygtighed fordi man fremmer konkurrenceevnen af ikke forurenende produkter (internalisering af eksterne omkostninger), dels fremmer mindre økonomisk og social ulighed - idet forurening netop belaster de lavtlønnede og de svage befolkningsgrupper mest (der er intet modsætningsforhold mellem at være rød eller grøn som Mette Frederiksen har påstået, tværtimod vil en grøn udvikling være et centralt værktøj for fremme af rød politik).

Hvis Finansministeriet er tilhænger af at bruge dynamiske effekter i deres regnemodeller, hvad er så grunden til at FM modsætter sig beskatning af forurening, en beskatning som vha dynamiske effekter vil fremme en bæredygtig udvikling og samtidig reducere den økonomiske ulighed i damfundet, begge dele officielle centrale politiske mål?

Der stikker noget under.

Marianne Jespersen, Thomas Tanghus, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jesper jespersen

Tak til Cevea for at gøre opmærksom på, at Finansministeriets regnemodel mildt sagt er på 'vildspor' i forhold til internationale/nordiske standarder. Ove Kaj Pedersen har tidligere i en kronik i Information karakteriseret det danske (top)økonomiske miljø som et 'broderskab' - andre debattører kalder det Rip-Rap-Rup-effekten.
Det var i al ubeskedenhed netop dette problem med 'broderskabet' og den 'blå regnemodel', som jeg beskrev i min kronik den 22. feb. 2022, https://www.information.dk/debat/2022/02/vismaendene-burde-sagt-finansmi...

Det burde der sættes ind overfor både i det økonomfaglige miljø - og på Christiansborg.

Jesper Jespersen
professor(em), dr. scient. adm.

Marianne Jespersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar