Læserbrev

Et nyt niveau af akademikerbashing: Jesper Buch vil udelukke nyuddannede fra Folketinget

Jesper Buch vil ekskludere nyuddannede fra demokratiet med sit forslag om, at man skal have minimum fem års ansættelse bag sig for at blive folkevalgt. Det taler ind i en skadelig diskurs om nyuddannede akademikere som overflødige, skriver grundlæggerne af Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere Charlotte Bengstrøm og Lærke Thrysøe Nielsen
Debat
22. april 2022

Må nyuddannede akademikere være en del af det danske demokrati? Det er et spørgsmål, vi bliver nødt til at stille nu, hvor man ifølge den kendte iværksætter Jesper Buch ikke længere må være nyuddannet og folkevalgt.

Den 8. april skrev Jesper Buch i et indlæg på LinkedIn, at man kun bør kunne blive folkevalgt, hvis man har minimum fem års ansættelse og dermed erhvervserfaring bag sig.

Hans udtalelse kommer i kølvandet på de seneste års akademikerbashing og en antagelse om, at praktisk arbejde har mere værdi end vidensarbejde.

Der er to store problemer med Buchs udtalelse.

For det første er den ekskluderende, idet den insinuerer, at demokratiet kun er for udvalgte personer i samfundet og ikke for alle.

For det andet lever vi i dag i et videnssamfund, hvor folk uddanner sig gennem flere år, men kan have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet i begyndelsen af deres karriere. Arbejdsgivere foretrækker – ligesom Jesper Buch – kandidater med flere års erhvervserfaring, og det gør det svært at finde sin første stilling.

Dertil kommer, at folk i stigende grad tilbydes midlertidige ansættelser. Denne type ansættelser rammer bredt på tværs af brancher, men Buchs forslag vil i praksis betyde, at særligt akademikere potentielt kan gå mange år efter endt uddannelse uden mulighed for at stille op til Folketinget på grund af begrænset erhvervserfaring.

Det modstridende i Jesper Buchs udtalelse er sjovt nok, at han samtidig mener, folkevalgte skal have bestået et kursus i samfundsøkonomi. Et kursus, som mange af os samfundsfaglige akademikere faktisk har bestået til forskel fra erhvervsuddannede, mere praksisorienterede kandidater med kortere uddannelser.

Engang var demokratiet for de få. De demokratiske rettigheder, vi har i dagens Danmark, er der blevet kæmpet for. Lad os værne om vores demokrati i stedet for at ekskludere nyuddannede fra det.

Charlotte Bengstrøm og Lærke Thrysøe Nielsen er grundlæggere og bestyrelsesmedlemmer i LONA, Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Jesper Buch er en dygtig erhvervsdrivende, men i samfundsforhold skal man ikke tage ham alvorligt og slet ikke fordi han skriver på LinkedIn. Danmark er ikke en virksomhed.

Jeg forstår ikke rigtig, hvordan og hvorfor Jesper vil gennemføre det. Først- det er gennemført udemokratisk - for det andet tror jeg, det kræver en grundlovsændring.
Jeg mener, at samtidig med man får valgret bliver man også valgbar, med mindre en eller andet begået kriminalitet står i vejen for adgangen til folketinget.

Krister Meyersahm og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
Martin Jacobsen

Et nyt niveau af akademikerbashing? Det var så sandelig på tide. Få grupper har afmonteret demokratiet som de højtuddannede. De sidder på over halvdelen af sæderne i Folketinget, selv om de kun udgør otte procent af befolkningen. Hvor blev det repræsentative demokrati af?

Jeg venter på at akademikerne finder løsningen på hvordan vi får demokratiet tilbage, hvor alle samfundsgrupper er repræsenteret efter antal borgere. Men jeg gør mig ingen forhåbninger om at akademikerne vil afgive magten igen. Må nyuddannede akademikere være en del af det danske demokrati? Må de tyve procent af befolkningen, som er udenfor arbejdsmarkedet? Har der nogen sinde været et folketingsmedlem som kom fra underklassen?

Det er et spørgsmål, vi bliver nødt til at stille nu, hvor uligheden tordner derudaf på fjerde årti, og på alle områder. Hvorfor tror I at vi har fattigdom i Danmark? Hvorfor pumper staten trecifrede milliard beløb ud til erhvervslivet, bankerne og de store fonde? Hvorfor skal virksomhederne hvert år have 42 milliarder kr. i overførselsindkomster? Det kunne slet ikke lade sig gøre, hvis flertallet, underklassen og arbejderklassen, havde magten.

For det første er akademikerne ekskluderende, idet de insinuerer, at demokratiet kun er for udvalgte personer i samfundet og ikke for alle. Argumenterne imod det repræsentative demokrati har hærget i over to tusinde år. Engang var demokratiet for de rige jordbesiddere. Nu handler det om at kun de veluddannede kan forstå de komplicerede sager i Folketinget. Men altid har den virkelige grund til manglende adgang været, at overklassens økonomiske interesser var de vigtigste.

De demokratiske rettigheder, vi engang får i fremtidens Danmark, vil der blive kæmpet for. Lad os få vores demokrati tilbage i stedet for at ekskludere flertallet fra det.

Til Martin
Der sidder mig bekendt ikke et eneste medlem af Folketinget, der ikke er valgt af det danske folk, er det, du mener, er problemet?
Peter Krogh tømrer

Det korrekte ville være at sikre et folketing, der i meget højere grad repræsenterer befolkningen.
Jeg er enig i at nyuddannede akademikere er for virkelighedsfjerne og selvfølgelig uden selv at vide det. Og af samme grund skal de nok søge job i forvaltninger uden smutvejen gennem et valg.
Men er det ikke primært en opgave partierne skal forsøge langt bedre før der opstilles regler. Og jeg synes ikke JB har fat i ret meget her.