Når man læser de hovedstadsbaserede aviser, får man let indtrykket af, at kulturliv, det er noget, der foregår i København. Ikke for at lyde som Mette Frederiksen (S), men når man som jeg bor på Møn, tænker jeg faktisk ret tit over det, når jeg læser aviser. Også min egen, Information.
Men der er masser af kulturliv på Møn. Det foregår bare på andre måder og ikke mindst andre steder end på teatre eller museer eller i operahuse.
Forleden havde vi således besøg af den tyske forfatter Judith Hermann, der blev interviewet om sin seneste bog, Hjem. Inviteret af Verdenslitteratur på Møn i samarbejde med Litteraturselskabet Nordbrandt, hvor jeg selv sidder i bestyrelsen. Det foregik på Saftstationen i Damme.
Og så må jeg nok hellere lige forklare, hvad en saftstation er. Det er en fabrik, hvor man tilbereder sukkerroer. Her modtager man roerne fra marken, de bliver strimlet og sukkeret vasket ud af roerne med et særligt apparat. Tidligere har der været fire af den slags fabrikker på Møn, nu er bygningen i Damme den eneste bevarede. Sukkerproduktionen er nu til dags samlet i Nykøbing på Falster, og tilbage ligger en smuk gammel fabriksbygning, som kan bruges til andre formål. Saftstationen i Damme har to ferielejligheder, konference-, koncert- og foredragssal, ligesom man kan leje salen til private fester.
Saftstationens logo er en sukkerroe, afbildet på et vægtæppe i forskellige grå nuancer, som hænger i receptionen. Men det er ikke det eneste spor efter sukkerroerne. Kigger man ud ad vinduerne i konferencesalen, ser man først et stykke græsplæne, men på den anden side af denne, rejser der sig en betonmur, der i dag er overgroet af selvsåede træer. Engang har dette areal været fyldt op med roer.
Velbesøgte arrangementer
Imellem vinduerne på et let forhøjet podium sad så forleden Judith Hermann og hendes danske moderator, Morten Dyssel, forsker og underviser i tysk litteratur ved Københavns Universitet.
Det var ikke nogen let opgave, han havde påtaget sig: først at stille sine spørgsmål på dansk, dernæst gentage dem på tysk, henvendt til Judith Hermann, og bagefter oversætte hendes lange, fortællende og fabulerede svar tilbage til dansk, så publikum i den propfyldte sal kunne følge med. Det gik strygende.
Et andet sted, der også afholder arrangementer, er Thorsvang, der er opbygget i en gammel tørmælksfabrik. Her er der på det nærmeste genskabt en provinsby fra mellemkrigstiden. Her er trikotage-, barber-, foto-, marskandiser-, og andre butikker genopbygget, ligesom Steges gamle byrådssal og en skolestue er rekonstrueret, et sted, som vi gerne fremviser for gæster. Der er også en foredragssal, og der er både frokost-, og middagsrestaurant. På Østmøn er indrettet Hårbøllehuset i byens gamle Brugs. Her holder Scene1 til, der både arrangerer koncerter, udstillinger og foredrag. Kunsthal 44 Møen holder til i et renoveret autoværksted.
I en årrække afholdt Litteraturselskabet Nordbrandt forfatteraftener på Thorsvang, men senest er vi flyttet til den anden ende af Stege, hvor sports- og svømmehallerne ligger: Mønshallerne. Også her er der café og restaurant, og her havde vi i marts besøg af Birgithe Kosovic, som fortalte om sin seneste bog, Det du ikke vil vide. Ligeledes et velbesøgt arrangement, som de allerfleste er.
I morgen kommer Iben Mondrup på besøg i Mønshallerne med romanen Vittu om en grønlænderdreng, der bliver adopteret og bragt til Danmark. Og den 11. maj kommer Søren Ulrik Thomsen og fortæller om sin seneste bog, essayet Store Kongensgade 23 med hans flytning til København, opvækst og ungdom og morens sygdom som omdrejningspunkter.
Jeg venter ikke, at kulturjournalisterne for fremtiden vil strømme til Møn, fordi de har læst denne klumme, men jeg føler trang til at gøre opmærksom på, at der sker masser af ting i provinsen, som vi provinsboere har megen fornøjelse af. Og så har vi desuden naturen og vejret og haven og årstiderne lige udenfor.
Men det skriver jeg så tit om.
