Læserbrev

Radikale og Frie Grønne tager fejl, når de beskylder klimaborgertinget for ikke at fungere

Når Sofie Carsten Nielsen og Uffe Elbæk efterspørger mere borgerinddragelse og kritiserer klimaborgertinget, peger de pilen i den forkerte retning. Det er ikke klimaborgertinget, den er gal med – men politikernes vilje til at lytte til dets anbefalinger, skriver direktør i Teknologirådet og hovedfacilitator i borgertingets to samlinger Lars Klüver i dette debatindlæg
Debat
11. april 2022

Sofie Carsten Nielsen og Uffe Elbæk havde den 2. april et indlæg i Information med ønske om mere borgerinddragelse, et nyt borgerting og et demokraticenter i Folketinget.

Her i april er det 35 år siden, Danmark slog igennem som verdens eksperimentarium for politisk rådgivende borgerinddragelse med en konsensuskonference mellem borgere og folketing den 27. april 1987.

Danmark har længe udviklet solid borgerinddragelse, hvilket det nuværende klimaborgerting også er et rigtig godt eksempel på. Når Nielsen og Elbæk kritiserer det for ikke at leve op til de internationale standarder for reel borgerinddragelse, må det derfor korrigeres.

OECD’s kriterier for borgerting er fuldt og helt opfyldt i det danske klimaborgerting. Kriteriet om, at der skal være et tydeligt mandat, er opfyldt med det koncept for borgertinget, som partierne bag klimaloven blev enige om, nemlig at borgertinget skal »give input og anbefalinger til udarbejdelse af klimahandlingsplanerne«. Og det mandat har borgertinget levet op til.

Derimod har det haltet andre steder, nemlig med mediernes evne til at formidle arbejdet og ikke mindst dets resultater, og med politikernes og embedsapparatets evne eller vilje til at anvende resultaterne. Det er synd, for der er meget at lære i borgertingets rapporter.

Når Danmark, som Nielsen og Elbæk skriver, ligger lavere end vores nordiske naboer på demokratiindekset, skyldes det forhold som overvågning og logning, lukket kultur i statsadministrationen, mangel på uafhængige rådgivere, magtcentralisering og sager om magtmisbrug.

Hvad angår borgerinddragelse har Danmark derimod været særdeles innovativt. Men der er stadig et dokumenteret behov for udvikling på området. Da Teknologirådet i 2012 mistede sin offentlige bevilling, mistede landet en vigtig innovationskraft, selv om vi stadig gør, hvad vi kan.

Derfor bakker vi op om at etablere et center for udvikling på dette område og stiller os naturligvis til rådighed for at tage medansvar for det. Vi mener, at det kan gøres, så alle dele af folkestyret får ejerskab til det og nytte af det.

Lars Klüver er direktør i Teknologirådet og hovedfacilitator i borgertingets to samlinger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her