Kommentar

Regeringens ideer til nye regler om elevfordeling hviler på et unuanceret og problematisk grundlag

En stor undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser en skæv indkomstfordeling i skolerne, og det vil regeringen nu bruge til at ændre fordelingsmodellen. Men undersøgelsen har nogle forsimplede og virkelighedsfjerne definitioner af skævhed, skriver Frie Skolers Lærerforening i dette debatindlæg
Debat
26. april 2022
Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, foreslår i sin nye debatbog ’Fællesskaberen’ en ny model for fordeling af eleverne i folkeskolen. Forfatterene til denne kommentar er ikke begejstrede for forslaget.

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, foreslår i sin nye debatbog ’Fællesskaberen’ en ny model for fordeling af eleverne i folkeskolen. Forfatterene til denne kommentar er ikke begejstrede for forslaget.

Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Søren og Mette bor på samme vej, og de er bedste venner. Deres mødre var i mødregruppe sammen, de går på samme stue i børnehaven, og de glæder sig til at starte i den lokale folkeskole sammen. Men allerede her slutter deres fælles livsrejse. Sørens forældre får besked om, at der er for mange elever i den kommende børnehaveklasse, som kommer fra samme indkomstgruppe som Søren. Søren og hans forældre bliver derfor henvist til en anden folkeskole.

Står det til Socialdemokratiets undervisningsordfører Jens Joel, risikerer børn i hele landet at ende som Søren og Mette, hvor det er forældrenes indkomst og ikke forældrene selv, der vælger, hvor børnene skal tilbringe de næste ti år af deres børne- og ungdomsliv. Det fremlægger han i sin bog Fællesskaberen, og regeringen udtrykker begejstring for ideen.

Flugt til frie skoler

Sammen med TV 2’s udsendelser ’Flugten til privatskolen’ og undersøgelsen ’Folkeskoler blander elever bedre end de private’ fra tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er skinnerne lagt for de kommende drøftelser om elevfordeling i folkeskolen.

Regeringens plan er tilsyneladende, at toget skal køre uden alt for mange stop undervejs, så der kan laves en fordeling af elever i folkeskolen, som måske kommer til at ligne den, som er vedtaget for gymnasierne. Problemet for regeringen er, at de frie skoler udgør et alvorligt bump på vejen.

På gymnasieområdet har man lagt et loft over, hvor mange elever, der må gå i private gymnasier, så fordelingen af elever ikke kommer til at betyde masseflugt fra de offentlige til de private gymnasier. Den del af modellen kan dog ikke overføres til grundskolen, hvor det frie valg er sikret i grundloven. En tvungen elevfordeling i folkeskolen vil derfor sandsynligvis medføre større søgning til de frie skoler.

Når Sørens forældre får at vide, at Søren ikke må gå i den nærmeste skole sammen med Mette, så kan Sørens forældre se sig om efter en anden mulighed – og det kunne meget vel være en fri skole.

Regeringen og andre, der ønsker en særlig elevfordeling i folkeskolen, er selvfølgelig ikke interesseret i, at flere vælger en friskole, for så falder projektet fra hinanden. Og her kommer Jens Joel igen ind i billedet med et forslag om økonomisk straf til de frie skoler, som ikke er blandede på den rigtige måde. Men hvordan er man blandet på den rigtige måde?

Problematisk definition

Tænketanken AE er i førnævnte analyse kommet frem til, at 73 procent af landets grundskoler er socialt skæve, og for de frie grundskoler står det værre til. 78 procent af de frie grundskoler har en social skæv elevsammensætning ifølge tænketanken. Problemet er, at AE har valgt at vurdere forældrenes indkomst på den enkelte skole i forhold til landsgennemsnittet for husstandsindkomst.

Tænketankens metode tager ikke højde for det faktum, at befolkningen ikke fordeler sig jævnt i kommunerne. Hvis en kommune har en socioøkonomisk skævhed i forhold til landsgennemsnittet, afspejles det både på kommunens folkeskoler og på de frie skoler.

I Rudersdal Kommune hører 55 procent af husstandene til blandt de 20 procent højeste indkomster i Danmark, men med AE’s definition på en blandet skole må højindkomstgruppen højst repræsentere 30 procent af eleverne på skolens kommuner. Den skævhed ser AE’s metode helt bort fra, og ingen grundskoler i Rudersdal Kommune lever derfor op til tænketankens krav – hverken folkeskoler eller frie grundskoler.

Samtidig er det i AE’s undersøgelse lige galt, om skolen har mange elever med en stærk eller svag økonomisk baggrund, selv om vi ved, at den sidste gruppe har flere udfordringer end den første. Alene det, at skolen ikke har en lige fordeling af elever fra fem forskellige indkomstgrupper, vurderes som problematisk. Og den manglende nuancering bliver total, når skoler med overrepræsentation af børn fra hjem med gennemsnitlige indkomster også indgår i gruppen af skoler, som har en problematisk elevfordeling ifølge AE.

Undersøgelser fra diverse tænketanke er ikke neutrale og sande vidnesbyrd om virkeligheden. I tilfældet med AE’s undersøgelse er det ikke svært at se, at både metoder og konklusioner i høj grad er vinklet mod at bevise, at der er brug for en elevfordelingsmodel for grundskolerne.

Regeringen har da også taget positivt imod AE’s indspil, men tænketankens metodiske krumspring forsimpler virkeligheden i en grad, så man reelt kun kan bruge den til at se, hvor mange skoler der passer ind i en tænketanks definition på social skævhed.

AE’s analyse er lige så tyndt et grundlag for en ny elevfordelingsmodel som det journalistiske niveau i TV2’s udsendelser ’Flugten til privatskolen’. Og under alle omstændigheder må vi have styr på fakta, før vi begynder at lovgive om, at børn som Søren og Mette ikke må følges ad til første skoledag i august.

Monica Lendal Jørgensen er formand for Frie Skolers Lærerforening

Lykke Svarre er formand for Kreds 8 i Frie Skolers Lærerforening

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Var den bedste løsning ikke at lave blande boligområder i alle boligområder og i alle kommuner. På den måde ville der være en blandet fordeling i alle folkeskoler.

Tænk om der kunne bygges nogle billige boliger på nogle villa grunde i de økonomiske stærke boligområder. Hvorfor er det kun de almene boligområder der kræves blandede?????

Carsten Munk, Mikkel Hvid, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Marianne Jespersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Og her gik jeg og troede, at børnene flygter fra folkeskolen, fordi mobning bliver understøttet og kvaliteten er faldet, grundet den lovbestemte chikane af lærerne samt spareøvelserne med "inklusion" og sparet forberedelse.

Dvs lidt flere søm i kisten og endnu flere af dem der har den mindste mulighed forlader den synkende skude og politikerne lykkedes endnu mere med deres opdeling af samfundet i a og b mennesker.

Hvis jeg husker korrekt viser erfaringerne fra USA, at det ikke er fordelingen af elever efter race der virker men efter social klasse. Det ender nu engang tilfældigt i ulemper for nogen.

Men da politikerne ikke beskytter kvaliteten af vores folkeskoler, bliver effekten en endnu større flugt af de ressourcestærke.

Brian W. Andersen

Jamen, lad os da lige tage 10-15 år mere med laissez faire politik overfor den stigende ulighed og symbolpolitiske lappeløsninger på alle dens afledte problemer i arbejderismens, vækstens og den grønne omstillings hellige navne og lad se hvordan det danske samfund ser ud til den tid.

På et eller andet tidspunkt går det vel op for flertallet og måske endda politikerne at Danmark socioøkonomisk og strukturelt set mere er en amerikansk stat end et land i EU. Uligheden blandt børn og unge (og alle andre) er ikke bundet til skole, uddannelse og arbejdsmarked, men til formue, kapitalindkomster og formuearv, der primært er bundet til boligmarkedet. Ingen dansk levebrøds/karrierepolitikere tør røre vil dette, fordi her fordeler vælgerskaren sig på 6 ejere vs 4 ikke-ejere i alle spørgsmål og 1 af de 6 ejere er medlem af den styrende elite, så fremtidsbilledet i krystalkuglen står desværre lysende klart.