Jeg har virkelig svært ved at forstå ’realpolitiske’ holdninger som dem, Lasse Ellegaard giver udtryk for i sin kommentar i Information den 16. april 2022. Han mener, at dæmoniseringen af Rusland har blokeret for ædruelige bud på angrebskrigens årsager.
Det ’realpolitiske’ argument går ud på, at stormagter har brug for mindre lande som ’stødpudezoner’ omkring deres grænser. Det er bare en ret, de har. Det, der definerer et lille land, er bevidstheden om, at det kan forsvinde på et øjeblik, som Lasse Ellegaard citerer Milan Kundera for at sige.
Konsekvensen af dét er, at Rusland er i sin gode ret til at kræve af Finland, Estland, Letland og Litauen, at de forbliver neutrale ’stødpudezoner’ – og i modsat fald kan invadere dem. USA er i sin gode ret til at invadere Cuba, og Kina er i sin gode ret til at invadere Taiwan.
Tyskland var i den optik sådan set også velkommen til at tage Sønderjylland tilbage.
Jeg fornemmer nogle magtteoretiske overvejelser med rødder i 1970’erne eller endnu længere tilbage; USA er et imperialistisk svin, og USA’s modstandere må så være nogle, vi skal støtte for at udligne magtbalancen og sikre freden i verden. Men ligesom handel med udemokratiske lande ikke har kunnet sikre demokrati, har magtbalancetænkning ikke hindret krig.
Det store problem med Rusland er, som Andrej Kolesnikov skriver i Information samme dag, at der til stadighed skabes en offerrolle i Rusland.
Man synes, man selv er helt uden skyld i, at man bliver forfulgt af de omkringliggende lande, og man har skabt en identitet bygget på vold. Fortællingen om Anden Verdenskrig har skabt en krigskult. Svaret på alle problemer er at sende hæren eller det hemmelige politi.
Som Svetlana Aleksijevitj skrev i Bøn for Tjernobyl, undrede de, der boede omkring Tjernobylværket, sig over, at Rusland sendte militæret efter ulykken. Hvad skulle det nytte at have soldater med geværer stående i kampen mod radioaktivitet? Det virkede mere som rettet mod befolkningen end som mod problemet.
Fokus er ikke på positive mål om et bedre sundhedsvæsen, et blomstrende politisk liv eller en mangfoldig kultur, men på indre og ydre fjender og på opretholdelse af status quo politisk, energimæssigt og kulturelt.
Ruslands eget ansvar skal ikke demonteres med henvisning til en ’realpolitik’, som fortynder ansvaret ud på alle og dermed ingen, og som tillader overgreb i en større og abstrakt sags tjeneste, som tiden er løbet fra.
Lars Ole Andersen er cand.phil., ph.d. i medicinhistorie og sundhedskoordinator
Lasse Ellegaard har svaret følgende på kritikken:
Min konstatering af et geopolitisk faktum betyder ikke, at jeg anerkender – endsige støtter det. Jeg er langt hen ad vejen enig i, at disse mekanismer bør bekæmpes.
Verdenssamfundet er vel i grunden anarkistisk så, der kan næppe være tale om ret, så meget som behov - udover de tilfælde, hvor der foreligger aftaler.
Godt læserbrev.
@Christian de Thurah
Det er åbenbart Lars Ole Andersen ikke rigtig har føling med stoffet:
“… ligesom handel med udemokratiske lande ikke har kunnet sikre demokrati, har magtbalancetænkning ikke hindret krig.”
Hvordan skulle handel sikre andre styrer end de der forefindes, med mindre der foreligger bindende aftaler, og, magtbalance netop er krig - kold krig - som bryder ud i flammer, når parterne bringer hinanden ud af balance.
Bevares; det ville være til alles fordel, om vi anerkendte modpartens behov - men han er jo ond ?
Rigtig fint læserbrev. Jeg har længe haft svært ved at forstå dem, som godt nok tager afstand fra Ruslands invasion, men straks begynder at ”forstå” Putin. En ”forståelse” som hurtigt kommer til at ligne en eller anden form for accept. Det er nok deres meget kritiske holdning til USA og NATO, som får dem til at ”forstå” tingene på en ret ulidelig måde. Det er for øvrigt interessant, at den yderste venstrefløj og den ydersted højrefløj ser meget ens på invasionen af Ukraine.
Lasse Ellegaard bakker op om det 'realpolitiske'. Det oplevede jeg, da denne for et par år siden i en leder fortalte læserne, at man burde opgive tankerne om en palæstinensisk stat. Jeg og andre, som kritiserede Lasse Ellegaards leder og udtrykte uenighed, blev udelukket fra kommentarfeltet, og som konsekvens følte jeg mig naturligvis tvunget til at opsige mit abonnement på Information. Det glæder mig, at læserbrev-skribenten her fik lov til at udtrykke sin ueninghed med Lasse Ellegaard. Realpolitik kan være fin nok, men også bevæge sig betænkeligt tæt på det reaktionære. Den manglende ytringsfrihed klæder ikke Information.
her nævnes ytringsfrihed og jeg har sørme konstateret at der absolut ingen luft er til synspunkter som går imod eller ikke følger trop omkring konflikten.Meget trist at se folk som ikke mener ,siger eller skriver det som massemedierne mener blive smidt helt ud alle steder. Faktisk vildt . Ville ønske at man forsøgte at gå bag om det der foregår men det har været umuligt i Ukraine ,også før den denne sidste optrapning af konflikten.Der er journalister derude som ved meget mere men som ganske enkelt ikke tør rapportere om det de har set i Ukraine. Under alle omstændigheder håber vi alle på kompromiser,forhandlinger og fred .
Svar til Jens Thaarup Nyberg. Der er nogle, der har ment, at handel med autokratiske lande har kunnet få dem til at gå i mere demokratisk retning. Men det er der ikke evidens for. Mandag Morgen havde for nogle måneder siden arrangeret et møde i anledning af offentliggørelsen af "Democrazy report 2022" fra V-Dem institute (Gøteborg Universitet). Den sørgelige besked var, at verdens lande alt i alt er gået i en retning af mere autokrati og mindre demokrati. Der er evidens for, at mere demokratiske lande er mindre tilbøjelige til at starte en krig end mere autokratiske lande. Ved mødet var der en interessant debat om, at mange har troet og handlet efter, at efterhånden som samhandel øges, vi der udvikles mere demokrati. Det er der også mange, der har ment i forhold til Rusland. Hvis de bliver involveret i mere samhandel, vil det resultere i en udvikling mod mere demokrati. Nogle af de tilstedeværende sagde, at det havde de selv undervist i. Men de måtte sande, at det var forkert. Staffan Lindberg fra Gøteborg Universitet sagde, at der er ikke er evidens for at øget samhandel giver en udvikling mod mere demokrati. Det var bl.a. det, jeg prøvede at sige i en meget kort form. Lars Ole Andersen