Tak til en lang række SFU’ere for deres kronik i Information den 11. april om udlændinge- og værdipolitikken i Danmark, og hvordan vi skal forholde os på den danske venstrefløj.
Der er ingen tvivl om, at den danske udlændingedebat i alt for mange år har været præget af polemiske og ukonstruktive indlæg, og at højrefløjens strammerkapløb har resulteret i tiltag, der er både skøre og virkningsløse. Paradigmeskiftet, der fjerner incitamentet til integration, tossede regler om dobbelt straf i udsatte boligområder eller hovedløse hjemsendelser af syrere og afghanere.
Når vi er uenige i dele af kronikkens indhold, er det derfor ikke, fordi vi er uenige i budskabet om, at udlændingeområdet generelt trænger til mere fokus på integration og mindre på diskriminerende symbolpolitik. Nej, vi er i stedet uenige, når kronikørerne definerer SF’s rolle som en del af problemet.
SF har netop lagt sig der, hvor vi på den ene side har anerkendt reelle problemer i forbindelse med integration, kultursammenstød og negativ social kontrol og på den anden side har sagt klart fra over for virkningsløs symbolpolitik og dehumaniserende udtryk som Inger Støjbergs usmagelige kage.
Plads til nuancer
Samtidig har vi som parti forsøgt at stå vagt om demokratiske principper og værdier som ytringsfrihed og individets frihed, uanset etnisk eller religiøs baggrund, ligesom vi har stået forrest i feltet, når diskrimination skulle bekæmpes. Det sidste er Karina Lorentzens arbejde med at få gennemført en handlingsplan imod racisme et fremragende eksempel på.
Den linje – at formulere konstruktive løsninger på problemerne og afvise uvirksomme og skøre strammertiltag – har været en del af SF’s ideologiske grundfundament i mindst 20 år. Den blev opsummeret glimrende af to tidligere og en nuværende SF-formand i en kronik i Berlingske i 2019:
»SF vil ikke tvinge børn ud på udrejsecentre uden mulighed for aktiviteter. Men vi vil heller ikke acceptere genopdragelsesrejser eller ekstreme, religiøse friskoler. Vi vil tage kvoteflygtninge, men vi vil ikke holde hånden over kriminelle udlændinge. Vi skal have kontrol med tilgangen af udlændinge til Danmark, så integrationen kan følge med, men vi skal fortsat binde os til internationale forpligtelser. Vi vil ikke tvinge folk ud i fattigdom, som regeringen vil, men vi vil heller ikke lade raske kvinder sidde fast på deres ydelse.«
Det er en tilgang til udlændingepolitik, der kategorisk nægter at være slave af forudindtagede og fordomsfulde tilgange til udlændingedebatten.
Er den linje sværere at kommunikere end et »renere politisk produkt«? Kan den resultere i, at man nogle gange bliver beskyldt for både det ene og det andet af begge fløje? Måske, men vi er, ligesom de fleste andre danskere, trætte af en udlændingedebat, hvor der sjældent er plads til nuancerede holdninger.
Udlændingepolitikken er ikke unik
Som SFU-kronikørerne rigtigt skriver, så er der heldigvis en række parametre, hvor integrationen de senere år er gået fremad. Det er hver gang lykkelige nyheder, som de fleste både i folketingsgruppen og organisationen deler på sociale medier. Men vi betragter ikke udlændingepolitikken som unik, forstået på den måde at særlige regler gælder for den, og i alle tilfælde – om det er klimaet, økonomien eller miljøet – er politiske partier sat i verden for at løse problemer. Naturligt vil fokus være dér.
Derfor vil SF have fokus på at sikre, at vi gør op med fortidens fejltagelser, være det sig at alt for mange nytilkomne blev stuvet sammen i de samme boligområder, at vi svigtede de unge indvandrere og efterkommere, der ikke blev gode nok til at læse og skrive, når de gik ud af folkeskolen, eller nogle af de andre udfordringer, vi har haft med integrationen.
Aktuelt oplever hele Europa en række følger af den tragiske og dybt ulykkelige krig i Ukraine. Det vil trække spor i hele Europa i årtier – økonomisk og sikkerhedspolitisk. Det bliver en opgave, vi som samfund ikke har skullet løfte før, ovenikøbet på ryggen af et par år med en global pandemi. Det bliver derfor SF’s særlige opgave både at gøre det rigtige for de mange ukrainere, der kommer hertil, sikre, at Danmark kan forsvare vores frihed og sikkerhed og holde sammen på opbakningen til den danske velfærd og den grønne omstilling.
Vi vil som samfund blive testet som aldrig før, og den fremtid, vi ser ind i, har helt andre alvorlige og tunge beslutninger på programmet, end vi har set i en lang menneskealder.
Til det arbejde har vi brug for alle gode kræfter. Uanset alder, seksualitet, etnicitet, uddannelse eller andre parametre. Tiden kalder mere end længe på sammenhold, samarbejde, fællesskab og viljen til en gang imellem at lade helheden gå forud for den enkelte.
I den kamp anser vi SFU som uundværlige – også når det kommer til at udfordre os og den politiske linje.
Lise Müller og Serdal Benli er næstformænd i Socialistisk Folkeparti
Ja, vi der bor her, hvor man mærker den direkte konsekvens af integrationsproblemerne: vold, uro, brand, gaderæs, vandvidskørsel, våben og mord i gaden, flertal af socialt belastede tosprogede i daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser. Vi hepper på en politik, der tager bestik af at antallet betyder alting for kvaliteten af den integration vi kan få til at fungere i hverdagen og ikke kun på god lang afstand i de rolige forstæder og sommerhusområder.
Jeg vil forslå de to SF politiker om at gennemlæse hvad de unge mennesker skrev for I svarer som 2 gamle kloge som gentaget bare hvad I sagde i går og i forgår, vi anerkende det: men , den men vejer tungere end anerkendelsen.
Det, jeres ungdom skrev er, at SF har givet / giver religion, kultur, etnicitet skylden for integrationsproblemer uden at anerkende den social /økonomiske del af sagen og hvilke vægt fattigdom og udstødelsen har på integration, SF har sat skyld for integrations problemer alene på udlændings skuldrer, de er selvskyldige.
Retorikken har været meget hårdt både fra Pia Olsen Dyhr, og Halime Oguz .
Modtagelsen af de ukrainske flygtninge har så tydelig belyste hvor afstumpet udlænding og integrations politikken er overfor flygtninge og migranter fra lande udenfor EU, en politik SF er en del af og det vil ikke overraske nogle hvis SF siger ja til en modtagercenter i Rwanda.
SF har følget tropperne , drejning til højre når det var populær, man ændrede et lille bitte smule kursen de sidste to år , måske på grund af bevægelser imod racismen, på grund af me#too bevægelsen som har påvist at kvinde undertrykkelsen fandtes også i de etniske danske miljøer og også måske fordi der findes i samfundet en hungre efter humanismen.
Til sidste affejer de to skribenter deres ungdoms bekymringer om mangle af humanismen i SF vedrørende integration og synet på udlændinge , de skal vist nok forstå at der er større problemer foran os: krigen i Ukraine, oprustning, NATO og SF har bruge for dem for at overbevise andre unge at oprustningen er vejen til fred.
I krisetider er simple løsninger på konplekse problemer altid flest. Ohg næsten altid forkerte. For det første: Det er ikke kun Danmark, der har problmer med at samordne løsningsmodeller for nogle gruppers opholdstilladelse så det bliver de samme betingelser for alle minoriteter. Den samme debat kører i Tyskland, Nederlandene, Italien, Frankrig og i Spanien:
Europas demografiske krise og efterspørgsel efter arbejdskraft er et alvorligt problem der bliver værre med tiden, hvis ikke der findes migrationsløsninger. Befolkningerne i Europa bliver ældre, og det efterlader færre mennesker med ansvaret for at arbejde og imødekomme behovene hos pensionister, udsatte og for de generationer, der endnu ikke er begyndt at arbejde. kraft. Arbejdsmigration fra lande uden for EU synes at være det eneste brugbare middel.
Kontinuerlig storstilet indvandring udgør imidlertid en risiko for europæisk sammenhængskraft, da den åbner op for snævre, nationalistiske knæfaldsreflekser hos politikere og i offentligheden . Men så kom den ukrainske masseexodus heldigvis: Ingen integrationsproblemer, de ligner os og de rejser formodentlig frivilligt igen om forhåbentlig lang tid.
Det problematiske forhold mellem krav om storstilet immigration og modstridende reaktioner fra majoritetsbefolkningen samt relationerne mellem majoritet og minoriteter er substansen i SFUernes beskrivelse uden at de beskriver denne substans. Heller ikke moderpartiet omtaler problemet.
Selvom migration er et minefelt er behovet enkelt: Vi skal have arbejdskraft i Europa så der er noge der kan passe vores børn og os selv når vi bliver gamle. Hvem vil vi have til det?
Hvorfor kan Danmark ikke slå sig til tåls med at blive et mindre land. Dvs hvor økonomien bliver mindre, men der bliver også færre indbyggere. Har vi ikke hugget nok af verdens ressourcer for eks. af ulandenes læger og meget andet?
Japan er i samme situation, der er ikke nok arbejdskraft. Nogle vil have indvandring af arbejdskraft, mens andre mener at det er Japan, der har fat i den lange ende.
. Jo, befolkningen daler skam, men det er kun godt for miljøet, og den begrænsede immigration garanterer stabilitet og homogenitet med alt, hvad det indebærer af håndgribelige og uhåndgribelige fordele.
Ud fra den synsvinkel er det snarere alle os andre, der skal blive mere som Japan for bedre at tackle en skræmmende fremtid domineret af klimaforandringer, folkevandringer og andre omvæltninger, der dybest set har rod i en ukontrolleret befolkningstilvækst
Det kunne ende med at blive en virkelig strålende chance for at implementere en række politikker, som for eksempel at indføre en mere klimavenlig økonomi, skære ned i forbruget og spildet og forøge genbruget.
Ayumi Takenaka, en ekspert i immigrationsspørgsmål ved Ritsumeikan Universitet i Osaka, synes ikke at være voldsomt bange for manglende hænder i sin alderdom, for betegner hun det for usikkert, om det overhovedet er nødvendigt at gøre noget ved det dalende befolkningstal
Problemet er ønsket om vækst - og den deraf manglende og grundlæggende hjælp til selvhjælp dér, hvor folk bliver nødt til at flygte.
Vi fører en tåbelig kamp om 'arbejdspladser', men det er nu engang ligegyldigt med dem, hvis der ellers fremstilles tilstrækkeligt - og helst ikke meget mere af ressourcehensyn og respekt for menneskers relativt korte tid på jorden - og helst lokalt.
Kapitalismen misbruger menneskers behov for at gøre nytte med kunnen og viden, overlevering og erfaring, og pengene vender hele ideen om, hvad der er værdi, på hovedet.
I stedet for at halse af sted for at gøre os relevante og få klap på hovedet derfor, må vi tilbage til at gøre det nødvendige, det ønskværdige og det kompetente - tilsammen en kilde til boblende lykkefølelse i den enkelte - og fordele ud fra generøse kriterier, hvilket også udgør den samme kilde til glæde.
Men det kræver, at vi lærer noget, vi er dårlige til: ydmygt at modtage fra andre, uden at vi selv oplever, at vi har fortjent det. Det er den største afkobling af markedets naive 'logik': at den enes værdiskabelse gør den andens mulig; men det er nu engang kun i helt indlysende og fysiske sammenhænge, at det er nødvendigt, såsom at infrastruktur betinger distribution af ressourcer, eller at landbruget sikrer os fødevarer, så vi ikke selv skal bruge alle vågne timer på det. Derudover er det ikke bankrådgiveren, der realiserer de ressourcer, der giver os et skolevæsen, måske snarere omvendt. Det er heller ikke købmanden, der skraber penge sammen til sundhedsvæsenet.
@Knud Nielsen
Du stiller et ret relevant spørgsmål, og fremhæver Japan som eksembel med sin meget lave fertiltiet, og nu faldende befolkningstal. som en vej og gå for fremtiden.
Mit svar er, danmark kan meget vel ikke ha noget valg. at det senarie du sætter op her kan meget vel helt naturligt blive den realitet vi kommer til at leve i, uanset hvad for man har nemlig en tendens til at se et land som en øde ø i verden mens dette jo afgjort ikke er tilfældet. i virkeligheden men igen et eksembel på den måde vores menskelige hjerne er indrettet til at tænke alt ind i forståelige kasser.
Som ordblind og med dyspraktia har jeg ikke dette normalitenes handicap. med behovet for at se verden ind i stupide vandtætte kasser.
nej jeg ved at alle de lande vi modtager indvandring fra nærmest uden undagelse har samme demografiske problemer som vi har med undtagelse af mellemøsten. og afrika. mens fertiliteten faktisk er faldet ret drastisk i mellemøsten igen med undtagelse af få lande hvor syrnien stadig er et land med omring 2,5 børn pr kvinde
faktum er at de lande der især nu har en udvandring vil om få år ha så få der kan udvandre, at det ikke kan kompensere for vores. befolknings afmattelse, når vi så snakker om japan må man empatisere at der er enorme demografiske forskelle mellem danmark og japan. ja omkring 0,5 barn pr kvinde forskelle mellem danmark og japan i nu over 30 år. hvilket er ENORME forskele demogafisk set.
Dit valg er ikke uden konvekvenser og jeg er faktisk stort set enig i dit valg bortset fra at jeg mener at danske statsborgere skal ha nemmere vej til at få en familiesammenføring, og at reglerne for permanent opholdstiladelse skal lempes kraftigt sammen med reglerne for statsborgerskab.
hvilke koncekvener ? den grønne omstilling, kræver ganske enkelt flere faglærte. og færre unge der uddandeer sig til den globaliserde verden orden som vi trode der var fremtiden men der nu med krigen i ukraine corona og ja store ændringer i verden er afløst af en global genlokalisering af økonomien det betyder færre der skal tage en høj uddandelse og flere der bliver faglærte teknikere mm da produktionen igen vil flytte hjem tæt på os som forbrugere hjulpet af automatiseiringen der har sænket omkostningerne ved og gøre dette ja faktisk ændret på foreholdet mellem at det var rentabelt og sende produktionen ud til at det nu er drejet 180 grader rundt og har gjort det rentabelt og producere tættere på os som forbrugere.
jeg tror ganske enkelt ikke på at vi kan få indvandrede nok til at løse den opgave i fremtiden. hvorfor det er nødventigt med en ændring af vores måde og se på livet på. og da produktionen næppe kommer til storbyerne vil det også betyde at vi vil se behovet for at bosætte os uden for storbyerne igen, ja hele globaliserings filmen der kørte fra 1990ne til nu vil ganske enkelt køre baglæns. og medføre øget decentralisering og hermed mindre press på storbyerne hvis behov for ny byggeri nu vil forsvinde som dug for solen som renundans og resisens afløse lean og just in time i økonomien, hvor den globale genlokalisering af økonomien afløste globaliseringen
Det er en ny verden. et nyt senarie og ikke en tilbagevending til det vi forlod i 1980ne. da demografien vil ændre alt. samme udflyting fra storbyerne vil så få vores fødelstal til at stabilisere sig omkring 2.0 barn pr kvinde så vi vil få en ny stor genration bare ved og ændre denne måde og leve på. da storbyerne beviseligt har en påvirkling på fertiltieten.
så jeg tror faktisk ikke vi vil få et valg, i fremtiden, den japanske vej vil komme uanset om vi bryder os om den eller ej. vores svar om vi klumper os sammen i storbyer som japan gjorde vil så fortælle om vi bryder den cyklus eller ej, jeg tror på at vi kommer til at bryde cyklus da vores kultur er anderledes end den japanske hvor man har en ja naturlig stærk urbanisering i sin kultur. og at det har været en historisk måde at man har levet i japan ja siden midelalderen, hvor japanske byer faktisk var mellem de største i hele verden overfor at vi hade en større spredning af bosættelsen, ris produktion giver faktisk naturligt denne anderledes bosætning da ris producere flere kalorer pr hektar end korn. helt naturligt. man ser det samme historiske i hele asien,
vedvarende energi vil decentralisere vores økonomi. og da vi ikke producere ris, ja så vil vi vende tilbage til at bo mere decentraliseret. da det er den naturlige måde og leve på for os her hvor vi bor. jeg snakker ikke om at vi vender tilbage til et morten kork samfund, men om en ny samfunds model vi først skal til at lære og kende
jeg er så 100% sikker på at vi ikke skal forvente den store indvandring i fremtiden,
Privat er jeg også overbevist om at Danmark og resten af Europa kommer til at se øget aldring, faldende velfærd og stigende ulighed i øjnene. Denne dystopi vil ske uanset gode eller mindre gode hensigter og forklaringer.
Men indtil nedbør, kulde og stigende vandstand i Nordeuropa og fejlslagen høst og langvarig tørke i syd gør tilværelsen uudholdelig, vil politikerne overveje hvordan vores daginstitutioner, hospitaler og plejehjem kan få arbejdskraft nok. Her tæller lønnen ikke hverken for politikere eller befolkning. Kun import af arbejdskraft. Her tæller ukrainere mere og folk fra mellemøsten mindre.
Måske er den japanske velfærdsmodel med vægten på familiens forpligtelser overfor individet og en 1:1 (årlig) kobling mellem økonomiske fremskridt og størrelsen af ydelserne er at foretrække. Den er i al fald billigere end fx den nordiske velfærdsmodel.
Jeg har boet i mange lande - også muslimske.
Der forsøgte jeg at indordne mig efter lokale retningslinjer og normer.
Jeg tror et problem her i landet, er enkelte drenge med mørk hud opfører sig dårligt og truende feks på københavnsk S togs stationer men også andre offentlige steder. De spreder utryghed.
Måske blot ungdommens kådhed, men hvor er deres opdragelse / forældre?
Disse få ødelægger så meget for så mange ikke hvide.
Ligeledes at brune kvinder skal undgå kontakte med hvide danske drenge / mænd (social kontrol) gør det svært at leve sammen.
Jeg har arbejdet sammen med mange nationaliteter (også russere) og sorte , araber og asiater. Masser af søde og ordentlige mennesker. Jeg har besøgt flere i deres private hjem. Her måtte kvinder typisk gerne deltage i samtalen ved middagsbordet - også i muslimske lande, især hvis meget privat.
Men ligesom det er hvide mennesker som jeg ikke kommer overens med så er der også ikke hvide mennesker, jeg ikke kommer overens med.
SF's argument lyder på, at etnicitet, religion, generel kulturessentialisme, etc. er primærfoudsætningen for integrationsproblemet, uden på noget tidspunkt at tage højde for de sociale og økonomiske asymmetrier der er med til føre mennesker ud mistrivsel; samtidig at de fast stadig kalder sig 'folke socialister'.
Må jeg også lige minde om, at mange børn af flygtninge der er i alderen 20-25-30, har måttet lægge øre til, at de ikke blot anses som andenrangsborgere, men som 'pur, uvelkomment socialt affald' som den gængse ""danske"" befolkning og kultur ville blive henrykte hvis de rejste væk, døde, eller noget tredje. Det er sikkert en smule politisk ukorrekt i Danmark i dag, eftersom Danmark har udviklet sig til en ekstremt racistisk pariastat [her uden at medregne den løbskløbende neoliberalisme, den patologiske individualisme der kun gør det nemmere for politikere at splitte befolkninger op mod hinanden, en parlamentarisme der kun tjener sig selv og gør skellet mellem parlamentet og befolkning større, en fascistuid diskurs både blandt borgere og politikere, som skjul for det faktum at langt de fleste partier på nuværende tidspunkt stort alle sammen ligner hinanden finanspolitisk, på nær NB der i reelle termer vil udskifte staten med et forsikringsselskab og bane vejen for en nu finansfeudalisme, og Enhedslisten der reelt bare fører gammel socialdemokratisk politik og ikke deres patenteret 'socialisme', etc. etc..], men jeg kan sådan sagtens sætte mig ind i de unge mænd, der ser deres eneste aflad for al det had de har måttet lægge øre til hele livet, situation; det er lige som hvad Franz Fanon sagde om "et kolonivæld der reproducere sig selv", ment som at de koloniserede, efter et helt liv med følelsen som et undermenneske, kun har psykoimpulsiv ageren tilbage som aflad på sine indebrændte tanker, hvilket føre til omstændigheder der yderligere gør det nemmere for magthaverne at demonisere dem, og dermed bibeholde magten.
Sådan som det udvikler sig, kan jeg frygte at Danmark ville være p kollisionskurs med at blive en hvid etnostat hvis en konservativ statsminister kom til nu, båret af NB og Venstre, to partier der er så indebrændt neoliberale at deres epistemiske udsyn kun går op i pur grådighed [her er Christopher Arzrouni der tale om hans forkærlighed til F.A. Hayek, en af neoliberalismens vigtigste tænker: https://www.stitcher.com/show/cordua-steno-og-de-konomiske-taenkere/epis..., hvilket, hvis deres politik skal retfærdiggøres, er nødt til at spille befolkningen op mod en syndebuk for at distancere dem selv fra den døende velfærdsstat, et forfald deres egen politik har været bestemt til, og ikke fordi nogle af de mest sårbare mennesker på planeten ønsker en chance til at leve et anstændigt liv, som den danske befolkning, og ikke kun stat, aktivt nægter dem.
Hvis man virkelig tror at diskurs bare er et akademisk flufterm der ingen relevans har i den 'virkelige verden', er det ikke så mærkeligt at politikerne har så nemt ved at splitte befolkningen ad.. Ord er aktivt med til at skabe virkeligheden vi færdes i, og hvad der virker 'virkeligt' kan derfor aktivt manipuleres [dette er også hvad der forstås med udtrykket: "Words can kill, and our language can hold the knife"].
Læs Victor Klemperers bog "lingua Tertii Imperii" [Det tredje riges sprog] for et kerneeksempel på den samme sprogpolitiske manipulation der har fundet sted i Danmark i snart 25 år. Derfor kan jeg kun se det som politisk-strategisk overlevelsestænkning, at SF tager denne vinkel, eftersom deres eksistensgrundlag, i Socialdemokratiets skygge, er ved svindel ind til ingenting, eftersom deres politiske projekt taler Socialdemokratiets eget nærmest Verbatim, og enhver der følger dansk politik ved at det socialdemokratiske projekt for mange år siden har solgt sin sjæl til fordel for reaktionær opportunisme.
En smule selvkritisk reflekteren ville på nu værende tidspunkt gøre underværker for den danske befolkning, der ellers anser dem selv for bland de mest 'dannede'.
@Alexander Bak
Godt så. For at begynde et sted i din rodebunke af fraser og postulater - dit sprog. Det interesserer jo også dig, se nedenunder. :
En 'pariastat?' Hvor? Hos hvem? Eller er det bare blabla-lingo på nutidens venstrefløj?
'’pur, uvelkomment socialt affald’ - det er et citat. Hvorfra? I hvilken sammenhæng?
'SF’s argument....[...].. tager (ikke) højde for de sociale og økonomiske asymmetrier der er med til føre mennesker ud mistrivsel...' Jeg læser indlæggene fra SFerne stik modsat. Og det er heller ikke det de skriver. Hvad mener du er 'tegn' på at de ikke anerkender socioøkonomi som et grundvilkår?
Og så det mest interessante:
'..Læs Victor Klemperers bog "lingua Tertii Imperii" [Det tredje riges sprog] for et kerneeksempel på den samme sprogpolitiske manipulation der har fundet sted i Danmark i snart 25 år.'
Man skal altid være omhyggelig med at argumentere ud fra berømte bøger. Man risikerer at der rent faktisk er nogen blandt læserne der har læst bemeldte bog. Det har jeg, men det kan faktisk være at du har en pointe her. Men pointer skal man vise eller argumentere for. Så jeg vil glæde mig til at se dig dokumentere danske politikeres racistiske magtsprog i lyset af Klemperer. Du kan bare begynde med at fylde kategorierne neologismer og eufemismer ud.
@Jens Christian Jacobsen
"(...)blabla-lingo på nutidens venstrefløj?"
Tak fordi du understøtter min pointe.
Hvis man har læst Klemperers bog,er det tydeligt,hvordan udviklingen i Danmark i de sidste 25 år kan sammenlignes med den Klemperers bog "LTI" beskriver.
Det er forøvrigt sigende at de 2 SF næstformænd bruger ord som "skøre" og "tossede"- og ikke ord som "diskriminerende" og "racistiske",når de omtaler lovgivningen på området.
“Derfor vil SF have fokus på at sikre, at vi gør op med fortidens fejltagelser, være det sig at alt for mange nytilkomne blev stuvet sammen i de samme boligområder, at vi svigtede de unge indvandrere og efterkommere, der ikke blev gode nok til at læse og skrive, når de gik ud af folkeskolen, eller nogle af de andre udfordringer, vi har haft med integrationen.”
Jeg har ikke set SF forklare, hvorfor udsmidning af lejere, nedrivning af almene boliger og privatisering af andre til profitlejer, skulle ændre på de postulerede problemer.
Forstår borgerlige partier, der støtter kapitalistklassens økonomiske interesser er begejstret. Men SF, der ellers var modstandere af ejerlejligheder, tilhængere af jordlovene, modstandere af boligspekulation og profit på boligforbruget, og engang talte om boligen som en social menneskeret, kan støtte ghettolovgivningen hænger på ingen måde sammen.
Og så viser sf at de også er blevet nationalister. Det er ellers farligt når et land får for mange af dem. Og sf glemmer også at se på stadestik der viser at det faktisk går godt.