SF Ungdom: SF er rykket for langt mod højre i integrationspolitikken

I de seneste to årtier er der få emner, der har fyldt så meget som udlændinge- og integrationspolitikken. I løbet af de seneste 20 år har den politiske konsensus på området samtidig rykket sig markant til højre. Det samme har centrum-venstre. Nu ønsker vi i SF Ungdom at sige fra over for den diskriminerende politik og stigmatiserende retorik, der bliver ført og udvist mod minoritetsetniske borgere.

Vi appellerer til, at venstrefløjen tager afstand fra den førte politik, og at der præsenteres et samlet og reelt alternativ. Her mener vi særligt, at SF bør markere en skarpere kritik af den politiske konsensus. Selv om SF kritiserer den førte politik, mener vi ikke, at SF præsenterer et reelt alternativ til den førte politik. Tværtimod ligger SF i flere udmeldinger for tæt på Socialdemokratiets linje.

SF har en mere progressiv og nuanceret politik end Socialdemokratiet, og vi er helt med på, at SF er nødt til at indordne sig de andre partier for at få noget gennemført. Der er dog alligevel en række karaktertræk i den aktuelt førte politik, der også kan findes i SF’s linje, og som vi finder problematiske i SF Ungdom.

Det negative får lov at fylde

For det første har SF et for negativt fokus. Det kommer til udtryk ved et meget ensidigt fokus på integrationsproblemer og et bidrag til en negativ framing af borgere med muslimsk baggrund.

Det kommer blandt andet til udtryk i integrationsordfører Halime Oguz’ indlæg i Altinget i februar, hvor hun skriver, at mange muslimske medborgere har »fundamentalt anderledes værdier«.

Det meget negative fokus er problematisk af to årsager. Først og fremmest bidrager det til at stigmatisere herboende muslimer som en gruppe, der ikke accepterer de danske værdier. Det er både problematisk rent principielt, men også faktuelt forkert, hvilket også hænger sammen med den anden årsag. Nemlig at den negative framing bidrager til at tegne et skævvredet billede af, hvordan det faktisk går med integrationen.

Faktum er, at integrationen på rigtig mange parametre går rigtig godt; flere og flere unge med rødder i mellemøstlige lande er i beskæftigelse og har en uddannelse, og kriminaliteten har aldrig været lavere. Alligevel hører man ofte partierne fortælle om problemerne. Et venstreorienteret og progressivt parti som SF bør tage ansvar og få alle nuancerne af en så svær debat med.

Fordummende debatkultur

Vi oplever også en problematisk debatkultur, når man rejser et flag over integrationspolitikken. Man bliver skudt i skoene, at man er naiv og ikke tør se kendsgerningerne i øjnene. ’Vi skal kunne tale om problemerne,’ lyder parolen, underforstået, at vi andre ikke ønsker at italesætte problemerne.

Disse automatreaktioner har i mange år været normalt på højrefløjen, men vi oplever det desværre også hos centrum-venstre. Det er dybt frustrerende og fordummende for debatten. Vi er alle interesserede i at gøre noget ved problemerne – vi mener blot ikke, at en entydigt negativ retorik er den rigtige måde at løse dem på.

Vi anerkender, at SF, modsat højrefløjen og regeringen, er oprigtigt optaget af at skabe bedre integration. Det ses for eksempel i flere af de forslag, SF præsenterer i handleplanen mod diskrimination og i kravet om at få børnene ud af Sjælsmark. Men disse sager er desværre ikke nok.

Der er nogle af de politiske aftaler, som SF er med i, der snarere er med til at gøre livet sværere for minoritetsetniske borgere, end de løser de bagvedliggende problemer. Det gælder for eksempel SF’s forsvar for ghettopakken og forslag om uddannelsespålæg til kvinder med indvandrerbaggrund.

Unuanceret fokus på kultursammenstød

Endelig oplever vi en mangelfuld og unuanceret analyse af årsagerne til, at der er forskel på, hvordan majoritets- og minoritetsetniske borgere klarer sig i samfundet. SF er med til at tegne et billede af, at integrationsproblemer bunder i minoriteternes egen kultur og adfærd. Det sker eksempelvis, når Halime Oguz skriver, at »Vi har parallelsamfund. Vi har parallelkultur. Vi har kultursammenstød. Det handler (...) om fundamentalt anderledes holdninger og værdier hos alt, alt for mange med muslimsk baggrund. Og det er efter min mening på vej ud af kontrol.«

Vi anerkender fuldt ud, at kultur og religion spiller en stor rolle, hvis vi skal forstå udfordringerne, og at der er problemer med for eksempel negativ social kontrol i visse muslimske miljøer. Men det ændrer ikke på, at der er en lang række andre forhold, der spiller ind, hvis vi skal forstå udfordringerne på integrationsområdet.

Forskning peger eksempelvis på, at ulige socioøkonomiske forhold kan forklare en stor del af den forskel i kriminalitetsstatistikkerne, vi ser mellem etniske danskere og minoritetsetniske borgere i dag.

Læg dertil, at minoritetsetniske unge er hårdere ramt af psykisk mistrivsel end etnisk danske unge.

Det er nemt at antage, at integrationsudfordringer må bunde i kultur og religion, men billedet er bare mere komplekst.

SF ville aldrig forklare forskellen på, hvor godt etnisk danske børn af forældre på overførselsindkomst klarer sig i skolen i forhold til børn af forældre fra den øvre middelklasse, med, at arbejdsløse forældre er dårlige forældre og er præget af dårlige værdier. Lige så lidt burde SF’s analyse af det tilsvarende mønster for minoritetsetniske børn være dette.

Endelig mangler den ensidige analyse hos SF også blikket for tilstedeværelsen af strukturel diskrimination af etniske minoriteter. Det kommer for eksempel til udtryk i, at personer med mellemøstlige navne oftere vælges fra i ansættelsesforløb alene på grund af deres etnicitet, og at antallet af racistisk og religiøst motiverede hadforbrydelser har været støt stigende over de seneste fem år.

På trods af dette valgte Halime Oguz alligevel i et debatindlæg i sommer at sætte fokus på »den udbredte racisme mod majoritetsbefolkningen i Danmark« fra et »voldeligt og hadefuldt segment i indvandrerkredse.« Udtalelser som disse er vi nødt til at tage afstand fra i SF Ungdom.

En progressiv integrationspolitik

I SF Ungdom har vi en række visioner for, hvordan en progressiv integrationspolitik kan indrettes. Vi ønsker:

1. En integrationspolitik, der ikke skubber problemet over på minoriteterne selv, men tager ansvar for at finde politiske løsninger på dybe, strukturelle problemer. Det indebærer blandt andet at komme med forslag til, hvordan vi reelt kan forbedre vilkårene for minoritetsetniske borgere
2. En integrationspolitik, der anerkender, at integration ikke kun handler om, at ’de andre’ skal være som ’os’, men at integration også indebærer, at vi som samfund ændrer os. Kort sagt, at integration er en fælles forhandling mellem en række forskellige grupperinger i samfundet
3. En integrationspolitik, hvor vi faktisk prøver at tegne et retvisende billede af, hvordan det går, frem for at tale problemerne op
4. En integrationspolitik, der tager højde for og respekterer alle nuancerne. Hvor der for eksempel er plads til at sige, at der er udfordringer med religiøs ortodoksi og social kontrol i muslimske miljøer, men hvor vi samtidig har øje for, at årsagerne er mangefacetterede og ikke kun handler om kultur og religion

Vi håber og tror på, at der findes et klart alternativ til den førte udlændingepolitik, og vi mener, at venstrefløjen har et ansvar for at præsentere dette. Vi mener bestemt, der er grobund for at finde sammen i en række kampe og finde fælles fodslag på venstrefløjen for en mere progressiv integrationspolitik.

Medunderskrivere:

Anna Amalie Kühne Kjær er forkvinde for SF Ungdom

Rasmus Gustafsson er politisk sekretær for flygtninge – og integrationspolitik i SF Ungdom

Alexander Blavnsfeldt er kandidat til formandsposten i SF Ungdom

Emilie Esmann Andersen er landssekretær for SF Ungdom

Ida Christensen er landskasserer for SF Ungdom

Esther Rørbæk er forretningsudvalgsmedlem for SF Ungdom

Ida-Sofie Bjørn er forretningsudvalgsmedlem for SF Ungdom

Andreas Berendt Bæk er forretningsudvalgsmedlem for SF Ungdom

Jeppe Riis er landsledelsesmedlem for SF Ungdom

Hannah Hjorth er landsledelsesmedlem for SF Ungdom

Bjarke Pedersen er organisationskonsulent for SF Ungdom

David Dam Jensen er ledelsesmedlem for SF Ungdom og folketingskandidat for SF

André Dupont er formand for SF Ungdom Aalborg

Silas Lønborg er landsledelsesmedlem for SF Ungdom og tidligere kommunalvalgskandidat for SF

Nicole Chapman er landsledelsesmedlem for SF Ungdom

Lucas Zukunft er landsledelsesmedlem for SF Ungdom og tidligere europaparlamentskandidat for SF

Katie Alexandra Pedersen Henshaw er distriktssekretær for SF Ungdom Nordjylland

Jonas Ammundsen er distriktssekretær for SF Ungdom Fyn

Mads Emil Munk Hansen er byrådsmedlem for SF

Safran Saunte Madsen er forperson for SF Ungdom København

Mathias Hindsgavl Nielsen er landsledelsesmedlem for SF Ungdom

Jonas Markussen er formand for SF Ungdom Vejle

Magnus Flensborg er bestyrelsesmedlem SF Ungdom Vejle

Nora Dahlmann er bestyrelsesmedlem SF Ungdom Vejle

Klara Nilsson Stensballe er distriktssekretær i SF Ungdom København

Sonja Agerbæk Petersen er organisationskonsulent SF Ungdom

Kristine Haven er landsledelsesmedlem for SF Ungdom

Jakob Sønderhavn er næstformand SF Jammerbugt

Andrea Zarp er forperson SF Ungdom Roskilde

Frida Langford er formand SF Ungdom Valby

Milo Gaarde er formand SF Ungdom Tønder

Rasmus Hartung er landsledelsesmedlem for SF Ungdom

Sigrid Dubert er landsledelsesmedlem for SF Ungdom

Magnus Andersen er opstillet til landskasserer for SF Ungdom

Nanna Kastorp er distriktssekretær SF Ungdom Esbjerg

Maja Birch Jørgensen er distriktssekretær SF Ungdom Østjylland

Julius Tybjerg er formand for SF Ungdom Lyngby

Nanna Lippert er tidligere distriktssekretær for SFU Østjylland

Olga Bindslev Toxværd er formand for SF Ungdom Nørrebro