Klumme

Sikker adgang til mad er også sikkerhedspolitik, og målet er madsuverænitet

Stigende priser på det globale fødevaremarked kan betyde sult i mange lande. Vi må erkende, at en stabil forsyning af mad også er sikkerhedspolitik. Og dermed må vi omlægge landbruget, så det sikrer folk mad på bordet. Vi må kræve madsuverænitet, skriver forfatter og radiovært Eskil Halberg i denne klumme
Mad skal grundlæggende slet ikke tænkes som føde’varer’, men som, ja, mad. Ikke noget man sælger, men noget man spiser, skriver forfatter og radiovært Eskil Halberg i denne klumme.

Mad skal grundlæggende slet ikke tænkes som føde’varer’, men som, ja, mad. Ikke noget man sælger, men noget man spiser, skriver forfatter og radiovært Eskil Halberg i denne klumme.

Eduard Korniyenko/Reuters/Ritzau Scanpix

Debat
12. april 2022

Det er ikke kun energipolitik, der er sikkerhedspolitik. Krigen i Ukraine viser sig nu også som en madpolitisk sikkerhedskrise. Hvedepriserne er på himmelflugt. Det var de allerede inden krigen i Ukraine, men Rusland og Ukraine står tilsammen for næsten en tredjedel af verdens eksport af hvede. Og den igangværende krig vil føre til et fald i udbuddet af hvede på verdensmarkedet. Det kan blive alvorligt. Som man har kunnet læse her i avisen og mange andre steder, rammer stigende priser på mad selvfølgelig de fattige først og hårdest.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jens Voldby Crumlin

Læs Søren Maus fremragende bog stum tvang som på bedste vis beskriver kapitalismens systematiske omdannelse af fødevareproduktionen til at tjene markedet i stedet for mennesket. Modsvaret er agro økologi som forener bæredygtige dyrkningsformer med lokal selvorganisering. Læs https://arkiv.arbejderen.dk/kronik/oml%C3%A6gning-til-agro%C3%B8kologi-e...

erik jensen, Jan Nielsen, Torben Arendal, Lise Lotte Rahbek, Arne Albatros Olsen, Bent Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Når man ser på udviklingen i Danmark ses det,
at udviklingen (eller af-viklingen om man vil) går imod større dyrkningsindustri på større og større fabrikationsenheder (=gårde) mens antallet af gårde derimod bliver færre.
Til gengæld udvikler parcelhuskulturen sig i hel uhyggelig grad. Her tænker jeg på især et område i Bredballe, Tirsbæk Bakker, hvor alle i den nævnte ghetto skal have en hæk og en græsplæne rundt omkring deres individuelle og næsten ens murstenshuse. Et par buske og MÅSKE et bed med jordbær kan det vel også blive til. 380 hektar med parcelhusgræsplæner og arealet er voksende..

Stod det til mig, skulle ½delen af landets samlede græsplæneareal inddrages til grønt- og grønvækstproduktion

Torben Arendal, Carsten Munk og Steen Ole Rasmussen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Madsuverænitet løser ikke problemet med vejret/klimaet. Både tørke og regn kan ødelægge en høst.

Lise Lotte Rahbek

Henning Kjær
Det gør en forskel at holde op med at fragte mad og gødning kloden rundt. Det er komplet vanvittigt.

Ib Christensen

Er jeg den eneste der undre sig over, at nu Danmark anses for et landbrugs land, så er det netop fødevare der skal stige voldsomt?

Benzin er også underlig. Vi har så mange forskellige "selskaber" men deres priser følges ad synkront.

Der er virkelig noget galt med hvordan vi har indrettet os i en globaliseret verden.

Rasmus Kristiansen, erik jensen, Torben Arendal og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Lise Lotte Rahbek.
De store mængder korn der dyrkes i f.eks. Ukraine transporteres til sultne mennesker i andre lande/ på andre kontinenter, hvor nogen lever af det. Ukrainerne kan ikke selv spise det. Ukraine er kornkammer for mill. af mennesker. Vi kan ikke med fordel dyrke korn og andre landbrugsproduktet i byer og i bjerge, ørken.

Lise Lotte Rahbek

Læs artiklen, Henning Kjær

Henning Kjær

Lise Lotte Rahbek
Ja artiklen er fuld og udokumenterede påstand om fødevarproduktion.