Læserbrev

SU’en er steget mindre end priserne i årevis. Hæv den nu i takt med den voldsomme inflation

Ældresagen advokerer for en stigning i pensionssatsen som følge af den høje inflation. Det samme burde ske for de studerende – ikke mindst, når nu SU’en faktisk er steget for lidt i årevis, skriver statskundskabsstuderende og medlem af Radikal Ungdom Laurits Lindegaard i dette debatindlæg
Debat
12. april 2022

Det er efterhånden blevet klart for de fleste, at inflationen nok er kommet for at blive. Nu er kampen så begyndt om, hvem der fortjener statslig støtte til at få hverdagen til at hænge sammen igen. Vi har allerede set Ældresagen argumentere for en stigning i folkepensionssatsen.

Man kan dog som ung komme til at ærgre sig, hvis alene pensionister ender med at få glæde af en satsstigning. Studerende har de seneste mange år måttet holde for, som følge af at man fra politisk side bevidst har justeret SU’en mindre end inflationen siden 2013.

De næste måneder bliver hårde for mange lavindkomstgrupper. Men hvis vi skal tage de socialt retfærdige briller på, så er det ikke kun vores ældste medborgere, men også de lidt yngre, vi skal have øje for. Inflationen gør os alle fattigere, men vi må som samfund kæmpe for, at det ikke rammer dem hårdest, som i forvejen har sværest ved at få enderne til at mødes i en presset hverdag – hvad enten de er gamle eller unge.

Laurits Lindegaard er statskundskabsstuderende og medlem af Radikal Ungdom

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

David Zennaro

Jeg har al mulig sympati for de unges berettigede krav på højere SU, men de radikale har været med til at stemme samtlige nedskæringer igennem, så det lyder lidt hult fra en ung radikal.

Rasmus Kristiansen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Ok. Ros for at forsøge at ruske op i dit parti. Det er nok nemmere at stemme på et andet parti og fortæl voksen radikale at I gør det. De radikale leverer jo hele tiden højstemte tanker om klima, frihed og nu også nationalisme og militær udgifter, samtidig har de den mest modbydelige økonomiske politik, der effektivt fastholder en stor del af befolkningen i ufrihed og undertrykkelse som fattigdom og ydmygende klientgørelse jo gør.
Man taler pænt om nødvendigheden af bistandshjælp til fattige lande, men dog ikke til fattige mennesker.

Rasmus Kristiansen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar