Læserbrev

Udenrigsministeriets materiale om forsvarsforbeholdet er fyldt med myter og stråmænd

Debatten om forsvarsforbeholdet er kørt ud på et sidespor, hvor jasigerne beskylder nejsigerne for at sprede myter og ikke forholde sig til substansen i folkeafstemningen. Men jasigerne er ikke meget bedre selv, skriver vagt og medlem af Folkebevægelsen mod EU Magnus Falko
Debat
21. april 2022

Der er opstået en ærgerlig tendens i debatten om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet. Jasiden beskylder nejsiden for argumentmangel og for at sprede myter, og det gør de ved at fordreje nejsidens udsagn. Men i Folkebevægelsen mod EU knokler vi for at oplyse om afstemningens indhold. Men når en part benytter sig af mangelfuld oplysning og retoriske stråmænd, er en smule debat om debatten relevant.

At jasiden benytter sig af mangelfuld oplysning kan man for eksempel se på hjemmesiden 1juni.dk, som Udenrigsministeriet har lavet som oplysning om afstemningen. Men hjemmesiden er fyldt med fejl og mangler, hvilket vi har vist i vores faktatjek af den. For eksempel står der på hjemmesiden, at Danmark ikke deltager, når EU’s medlemslande træffer beslutninger på forsvarsområdet. Men Danmark har allerede taleret på disse møder.

Derudover beskyldes nejsiden for kun at tale om stemmesedlens ordlyd, eksempelvis i Berlingskes leder den 9. april, der angreb, at protesterne sker »uden overhovedet at forholde sig til substansen i den aktuelle folkeafstemning«.

Den myte kan nemt afvises med eksempelvis Folkebevægelsen mod EU’s nej-argumenter på vores hjemmeside, Twitter, Facebook, debatmøder, i løbesedler og avisindlæg samt med det faktum, at nejsidens stemmeseddelkritik belyste, at EU langtfra er det eneste organ for sikkerheds- og forsvarssamarbejde i Europa. Det faktum afspejles ikke i den ændrede stemmeseddel, da der stadig står »det europæiske samarbejde« i stedet for »EU-samarbejdet«.

På Twitter har Socialdemokratiet en plakat med udenrigsminister Jeppe Kofod: »Stop myterne om forbeholdet. Der findes ikke en EU-hær, en FN-hær eller en NATO-hær. Der findes kun suveræne lande, som kan vælge at deltage i en operation eller lade være.«

Men nejsiden påstår ikke, at der findes en EU-hær eller konkrete fælles planer for den. Vi påpeger, at ledende EU-politikere som Emmanuel Macron, Angela Merkel, Olaf Scholz og Ursula von der Leyen taler for en EU-hær, og at EU allerede har ’stående kampgrupper’ i EU-lande og militærmissioner i blandt andet Afrika. Og desuden at kravet om enstemmighed opblødes stadig mere via EU-traktatens artikel 31.3 TEU og 44.1 TEU og senest det ’strategiske kompas’ med dets udrykningsstyrke på 5.000 mand.

Kun med et nej den 1. juni er vi sikret mod deltagelse i dette og i en eventuel udvikling, der i givet fald vil være endnu et føderalistisk skridt.

Magnus Falko er vagtuddannet og medlem af Folkebevægelsen mod EU

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er debatredaktionen, der har forfattet denne passage vedrørende https://1juni.dk/ :

”For eksempel står der på hjemmesiden, at Danmark ikke deltager, når EU’s medlemslande træffer beslutninger på forsvarsområdet. Men Danmark har allerede taleret på disse møder.”

’allerede’ er irrelevant, men pyt. :) Debatredaktionen har selvsagt tilføjet passagen for at levere et konkret eksempel, hvilket er meget venligt. Passagen kan dog fejlopfattes og derfor angribes, da formuleringen på Udenrigsministeriets site 1juni.dk kan opfattes på to forskellige måder:
At Danmark (pga. forsvarsforbeholdet) ikke stemmer om beslutningerne (sandt) – og: At vi slet ikke er med til de pågældende møder (forkert).
Men som Folkebevægelsens faktatjek oplyser med et link*, benytter Rådet ifølge Morten Bødskov faktisk slet ikke deciderede afstemninger på forsvarsområdet.

Altså er ordvalget ”træffer beslutninger” på 1juni.dk i bedste fald sjusket, upræcist og dårligt dansk. I værste fald er ordvalget bevidst tendentiøst og hårdt skåret. Det får nemlig tabet ved Danmarks forbeholdsstatus til at fremstå større, end det er.

Mit læserbrevs omtale af 1juni.dk skrev jeg selvsagt med det forbehold, at hjemmesiden måske retter de pågældende fejl. Det er netop håbet, at det sker, da både vælgere, politikere og nyhedsredaktioner konsulterer hjemmesiden.

*: https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/euu/spm/107/svar/1872671/2556950/...

- - -

Oprindelig tekst sendt til Information før påsken:

En tendens op til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet er, at jasiden beskylder nejsiden for argumentmangel og myter gennem at citere nejsiden fordrejet. I Folkebevægelsen mod EU knokler vi for at oplyse om afstemningens indhold. Men når en part benytter sig af retoriske stråmænd, er en smule ’debat om debatten’ relevant.
Nejsiden beskyldes for kun at tale om stemmesedlens ordlyd, eksempelvis i Berlingskes lederartikel 10. april, der angreb, at protesterne sker »uden overhovedet at forholde sig til substansen i den aktuelle folkeafstemning«. Denne falske myte kan nemt afvises med eksempelvis Folkebevægelsens nejargumenter på vores hjemmeside, Twitter, Facebook, debatmøder, i løbesedler og avisindlæg samt til det faktum, at nejsidens stemmeseddelkritik belyste, at EU langt fra er det eneste organ for sikkerheds- og forsvarssamarbejde i Europa. Det faktum afspejles ikke i den ændrede stemmeseddel, da der stadig står »det europæiske samarbejde« i stedet for »EU-samarbejdet«.
På Twitter har Socialdemokratiet en plakat med udenrigsminister Jeppe Kofod: »Stop myterne om forbeholdet. Der findes ikke en EU-hær, en FN-hær eller en Nato-hær. Der findes kun suveræne lande, som kan vælge at deltage i en operation eller lade være.« Men nejsiden påstår ikke, at der findes en EU-hær eller konkrete, fælles planer for den. Vi påpeger, at ledende EU-politikere som Emmanuel Macron, Angela Merkel, Olaf Scholz og Ursula von der Leyen taler for en EU-hær, og at EU allerede har ’stående kampgrupper’ i EU-lande og militærmissioner i blandt andet Afrika. Og desuden at kravet om enstemmighed opblødes stadigt mere via EU-traktatens artikel 31.3 TEU og 44.1 TEU og senest det ’strategiske kompas’ med dets udrykningsstyrke på 5000 mand (Information 21. og 22. marts). Kun med et nej 1. juni er vi sikret mod deltagelse i dette og i en eventuel udvikling, der i givet fald vil være endnu et føderalistisk skridt.
EU’s militære dimension har flere elementer. Udenrigsministeriet har udgivet hjemmesiden 1juni.dk om nogle af dem. Ministeren taler om mytedannelse. Desværre er 1juni.dk fyldt med fejl og mangler, hvilket Folkebevægelsen dokumenterer i et faktatjek udgivet 11. april på vores hjemmeside.

Poul Erik Pedersen

Når så denne diskussion er taget, ville det være oplysende for vælgerne hvis Folebevægelsen ville præsentere en mere overordnet analyse af de sikkerhedspolitiske forhold for Danmark. Så vidt jeg kan se er der følgende overordnede forhold, som nødvendigvis må afklares og som Folkebevægelsen må levere seriøse analyser af:
1. Ukraine-krigen: hvorledes skal vi forholde os til et militært aggressivt og diktatorisk Rusland? Herunder: på hvilken måde sikres dansk suverænitet bedst, i denne nye storpolitiske situation i Europa? Endvidere: hvorledes forholder vi os til den helt centrale følgevirkning, at millioner af mennesker er på flugt fra krigens rædsler - en flygtningestrøm som også skaber alvorlige udfordringer for de europæiske lande, der modtager krigsflygtningene?
2. En afledt effekt af ovenstående: både Sverige og Finland er med i EU og har, så vidt vides, ikke et forbehold over for den militære dimension af EU-samarbejdet. Hvordan stiller dette Danmark, i forhold til at etablere et nordisk forsvarssamarbejde - som et alternativ til EU-samarbejdet?
3. Ukraine-krigen har demonstreret at Europa fortsat er afhængig af russisk gas. Dette demonstrerer at sikkerhedspolitik og energipolitik er to tæt forbundne politik-områder. Hvorledes forholder folkebevægelsen sig til dette forhold? Herunder: hvorledes mener Folkebevægelsen at vi hurtigst muligt sikrer at Danmark, og resten af Europa, kan blive uafhængige af de russiske gasleverancer. Endvidere: lader denne proces sig realisere, uden et europæisk samarbejde med det overordnede mål at skabe forsyningsuafhængighed?
4. I forlængelse af ovenstående: samme forhold gør sig gældende på fødevareområdet - hvorfor samme spørgsmål også kan stilles på dette område.

Jeg mener det er helt centralt at de fire ovenstående punkter tages med i overvejelserne, når vi diskuterer Danmarks forhold til EU - herunder forsvarsdimensionen af samme samarbejde. En detaljeret diskussion af formuleringerne på stemmesedlen er ganske enkelt ikke retvisende, for de temaer som reelt står til diskussion. Et helt centralt spørgsmål er: hvorledes formulerer vi de sikkerhedspolitiske målsætninger for EU og Europa, der kan være medvirkende til at skabe et fredeligt og stabilt kontinent?

mvh. poul.

mvh. poul.

Æv – jeg kom i læserbrevet til at se eller taste et ciffer forkert: min nævnelse af EU-traktatens artikel 31.3 TEU skal være 31.1 TEU. (Kan også skrives: (§)31, stk 1). Jeg undskylder til alle læsere. I Folkebevægelsens faktatjek står det rigtigt. Traktatartiklen handler om det, der på EU-sprog hedder ’konstruktiv afståelse’.

- - -

Kære Poul Erik, tak for dine spørgsmål, som jeg vender tilbage til snarest muligt i min fritid. Bare du kan tilgive, at det ikke kan blive et formelt svar, da jeg er menigt medlem af Folkebevægelsen og derfor ikke kan tale på vegne af ledelsen og medlemmerne/årsmødet.
Dine spørgsmål er gode og vigtige, men de ligger mere eller mindre uden for formålet med Folkebevægelsen mod EU, som er tværpolitisk, idet bevægelsens formål primært er at sikre det demokrati, hvor alles meninger om fx dine spørgsmål faktisk kan gøre sig gældende i samfundets udvikling.

Venligst Magnus

Krister Meyersahm

Kollektivtangreb på vores Grundlov.

Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet har givet anledning til debat om, hvordan spørgsmålet til vælgerne skal formuleres. Men
vi burde i stedet sætte spørgsmål ved, om en folkeafstemning overhovedet er lovlig, i forhold til Grundloven. Og, om proceduren overholdes, sådan som den er bestemt i Grundloven.

Folkeafstemning om forsvarsforbeholdet er, i min opfattelse, et svigt fra de folkevalgtes side og en forulempning af Grundloven. For man kan ikke gennemføre bindende folkeafstemninger, altså afstemninger hvor borgerne spørges og folketinget herefter retter sig efter resultatet. Grundlovens § 56 forbyder udtrykkeligt folketingets medlemmer at rette sig efter vælgernes anvisninger.

Afskaffelse af forsvarsforbeholdet er en sag for folketinget alene fordi det ikke indebærer afgivelse af suverænitet. Det kan derfor kun lægges ud til vælgernes afgørelse hvis en tredjedel (60) af folketingets medlemmer, efter et lovforslags vedtagelse om afskaffelse, begærer folkeafstemning om dette.

Folketinget har ikke stemt om et lovforslag i ærindet endnu og af den grund kan man ikke bestemme om en folkeafstemning. For Grundlovens krav til folkeafstemning er, at et lovforslag skal være vedtaget i folketinget før, det kan lægges ud til vælgerne. Vælgerne stemmer altså for eller mod lovforslaget og det kræver et vedtaget lovforslag at tage stilling til.