Læserbrev

Vennerabatten til Aalborg Portland viser, at regeringen er både rød og grå, før den er grøn

Med vennerabatter til de største udledere og en halvering af Klimarådets anbefaling på 1.500 kroner per ton CO₂ er det pinligt, når regeringen kalder sin CO₂-afgift for ’høj’ og ’mere ensartet’. Tværtimod viser den igen, hvor lavt klimaet prioriteres, skriver aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse Kamille Søgaard Funding
Debat
26. april 2022

Med postevand på biobaserede kartoner foran sig tonede Dan Jørgensen, Simon Kollerup og Jeppe Bruus frem på slaget 12. Tre glade, stolte mænd præsenterede regeringens udspil til en CO₂-afgift. Det kunne næsten ikke blive mere ironisk.

De fremlagde den som ambitiøs, grøn og endnu et stærkt vidnesbyrd om Danmark som klimapolitisk foregangsland til forbilledlig inspiration for resten af verden. De fremlagde den som høj og mere ensartet, men det er bare ikke sandt.

750 kroner skal det koste at udlede et ton CO₂ i 2030. Altså en halvering af de 1.500 kroner, som Klimarådet har vurderet som nødvendigt.

Det er ikke ambitiøst.

Om noget er det blot endnu et billede på, hvor klimaet rent faktisk placerer sig på Socialdemokratiets prioriteringsliste. Med hensyntagen og vennerabat til landets største udledere er det også til at tage og føle på, hvilken plads industrien indtager.

Men klimakampen er for vigtig til, at vi kan acceptere regeringens evindelige reduktionsnøleri. Ambitionsniveauet i CO₂-afgiften er fuldstændig afgørende for, om vi når klimalovens målsætning om 70 procents reduktion i 2030. En klimalov, jeg som klimaaktivist lidt for ofte bliver nødt til at minde mig selv om, at regeringen selv står bag.

Vi hører gang på gang storslåede løfter om innovative mirakler og hockeystave – alle løfter, som regeringen, der efter eget udsagn ikke længere er rød, før den er grøn, forsøger at opfylde med fugle på taget.

Klimaet forbigås endnu en gang til fordel for fossiltung industri og kortsigtet økonomisk vækst. Regeringen planter i al venskabelighed begge ben i betonbaljen, mens isen smelter og havene stiger – og lader Danmarks største CO₂-udleder Aalborg Portland slippe med en sølle dansk afgift på 100 kroner.

Alt dette imens det grå støv næppe har lagt sig efter den seneste rapport fra FN’s klimapanel, der endnu en gang cementerede, at tiden til at handle er lige nu.

Men regeringen hverken handler eller lytter. Ikke til det uafhængige råd, den selv har nedsat. Ikke til mig og mine medaktivister i vores utallige forsøg på at råbe den op. Man kan kun håbe, at den i forhandlingerne vil lytte til de partier, der i medierne har bundet sig op på kampen for en reelt høj og ensartet CO₂-afgift.

Kamille Søgaard Funding er aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse

Information.dk/deltag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Der må være en grund til at CO2 betalingen, med ref. til EU betalingen, er sat til 100 kr!
Er prisen for lille? Vil en højere pris være prohibitiv for fremstilling af cement i EU?
På med fuld afgifts-skrue! Forurener skal betale! Godt så, hvorfra skal EU så få den nødvendige cement?
Fra mere CO2-belastende anlæg, kul-, olie eller gas-fyrede! Der skal være en global synsvinkel på denne produktion, for det er jo ligegyldigt, hvem der udleder CO2 i verden. Det skal begrænses, under alle omstændigheder.