Læserbrev

Over 1.000 danskere får hvert år afslag på familiesammenføring. Er det virkelig det, vi vil?

Vi har brug for et opgør med den skadelige familiesammenføringspolitik, der driver danskere ud af landet. Den frarøver os både vores etik og et betydeligt økonomisk afkast. Et sådant opgør kunne tilmed hjælpe på ældrebyrden, skriver chefkonsulent Olivia Scott i dette debatindlæg
Debat
4. maj 2022

Over 1.000 danskere får hvert år afslag på deres ansøgning om familiesammenføring med deres udenlandske ægtefælle i Danmark. I snart tre årtier har reglerne fokuseret på at holde udenlandske ægtefæller ude af Danmark, men ikke på at beholde danskere i Danmark. Det er på tide med et opgør, for det er mangel på både hjerte og logik.

Tal fra Finansministeriet estimerer, at en dansker koster de offentlige finanser omkring 148.000 kroner om året, indtil man fylder 25 år. I samme rapport fremgår det, at man, når man er mellem 25 år og 69 år, er nettoyder og indtjener omkring 155.000 kroner årligt til de offentlige finanser.

Gennemsnitslevealderen for mænd og kvinder er samlet 81,5 år, så rundt regnet er en dansker cirka 12 millioner kroner værd, når man ser på hele livscyklen med nettotræk og nettoydelser indregnet.

Samtidig ved vi, at udenlandske ægtefæller, der er familiesammenført med danskere, i højere grad er i beskæftigelse end etniske danskere. Og da de tidligst kan familiesammenføres med deres danske partner i en alder af 24 år, har de ikke haft et negativt træk på de offentlige finanser indtil midttyverne, ligesom danske statsborgere har.

Således kan de træde direkte ind på jobmarkedet og blive nettoydere fra første dag. Det er ekstremt værdifuldt især i disse tider, hvor vi mangler hænder på tværs af funktioner og sektorer.

Vi har endvidere brug for, at danskere bliver i Danmark og får børn i Danmark. Med en rate på kun 1,67 børn pr. fødedygtige kvinde i Danmark i 2019 skraber vi bunden og placerer os langt fra de kritiske 2,1 børn pr. kvinde, der er nødvendig for vores demografiske overlevelse.

Dermed er unge par, som udgør en stor andel af dem, der ansøger om familiesammenføring, ekstremt vigtige for Danmark. De bidrager på mange måder positivt til det danske samfund.

Derfor har vi brug for at gøre op med den skadelige politik, der på baggrund af frygt for specifikke segmenter og tal fra 1980’erne, frarøver os både vores etik og et betydeligt økonomisk afkast.

Olivia Scott er chefkonsulent

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jakob Sanvig

Det regnestykke forstår jeg ikke noget af?

Olivia Scott

Kære Jakob.

Tusind tak for at have læst artiklen og for at komme med spørgsmål.
Ideen med artiklen er, at vi skal prøve at vende hele diskursen omkring familiesammenføring på hovedet. Indtil videre har det handlet om at holde udlændinge ude, fordi de ikke skal have en del af vores velfærdskage, men det er måske på tide, at vi tænker over, hvad det koster os, når vi "mister" en dansker, netop fordi vi har et generøst velfærdssystem. En dansker koster som nævnt ift. rapporten, jeg henviser til, ca. 148.000kr/gennemsnit .fra 0-24/år. Så hvis man ganger det op, så får man lige omkring 3.5 millioner. Derefter yder en dansker omkring 155.000/året fra 24 og op, og hvis en gennemsnitsdansker bliver 81.5 (gennemsnit for mænd og kvinder og mænd lagt sammen), så er det lige under .de 9millioner, de så tjener ind i løbet af deres nettoydende år. Rapporten .siger dog 155.000 fra det 25´ende år frem til 69, så hvis vi respekterer tallet fra rapporten, så er det ca. de 155.000 x 45 år = lige under 7millioner, og det kombineret med nettotrækket fra 0-24 = ca. 10.5millioner. Så for a matter of precision, beregnet ift. alder, kan vi sige, at det er nærmere 10millioner end 12millioner.
Jeg håber dog, at du forstår helheden af mit argument:

1) Vi investerer i danskere, så vi vil gerne beholde dem her
2) Deres udenlandske ægtefæller har en højere statistisk beskæftigelses procent end etniske danskere og kommer til landet i en alder, hvor de er udenfor "nettotræk alderen", så de kan bidrage fra dag .et. (Der er også tal fra DI, der viser, at de benytter offentlige ressourcer i lavere grad end danskere som læge etc., og ligeledes må de ikke modtage kontanthjælp, integrationsydelse mm., uden at det går ud over deres mulighed for at forlænge deres ophold i Danmark).
3) Vi har brug for flere børn i Danmark, og hertil er unge par, som er højt repræsenteret blandt ansøgerne, meget værdifulde for Danmark.

jens christian jacobsen

Mit faktatjek kan heller ikke finde hoved og hale i tallene. Et ex: At vi ved at 'udenlandske ægtefæller, der er familiesammenført med danskere, i højere grad er i beskæftigelse end etniske danskere' passer ikke. Det passer heller ikke, at familiesammenførte er parate til direkte at træde ind på arbejdsmarkedet. 62% er jobparate. 41% er i arbejde efter 3 års ophold.
I øvrig er det de færreste kilder, der skelner mellem flygtninge og familiesammenførte.

Olivia Scott

Ja, det her er tal, der direkte fokuserer på danske statsborgeres udenlandske ægtefæller. Jeg kan henvise til det direkte svar Andreas Steenberg har fået, da kan kiggede nærmere på tallene, men her har Ekstra Bladet også publiceret dem: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/de-er-mindre-kriminelle-end-dans...

jens christian jacobsen

Olivia, når jeg ser din kilde (Ekstrabladet) nævnes 'personer ...familiesammenført med danske statsborgere 2013-18' og 'udenlandske ægtefæller der er kommet til Danmark 2013-18' Sidste gruppe har en beskæftigelsesprocent på 97,7. Første gruppe på 49%.
Kan du forklare forskellen på de to opgørelser? Er første gruppe indklusive personer udenfor arbejdsmarkedet? Og hvem er det, der har så høj en frekvens som 97,7 % ! Det tal sammenlignes med tallet for 'hele befolkningen', der (kun) er på 94,8% Hvem er så 'hele befolkningen?'
Det er noget rod.

Olivia Scott

Hej igen Jens.

Her er link til det direkte svar med forklaring til Andreas Steenberg: https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/UUI/spm/55/2111264.pdf

jens christian jacobsen

Hej Olivia
'Der kan ikke oprettes forbindelse til dette website' - så jeg kan ikke læse hvad svaret var i Folketinget.
Vi lader det ligge for denne gang. Men tak fordi du svarer på kommentarer. Det kunne andre godt lære af!

Olivia Scott

Hvis du linker op med mig på LI eller sender mig din mail, så kan jeg sende dig PDF´en. Synes kun det er rart at blive lidt udfordret :).

Tina Petersen

@jens christian jacobsen, 04. maj, 2022 - 12:19 - "Hej Olivia, ’Der kan ikke oprettes forbindelse til dette website’ - så jeg kan ikke læse hvad svaret var i Folketinget."

Folketingets hjemmeside: "Ft.dk is DOWN for everyone. It is not just you. The server is not responding..." Underligt. Er Folketinget out of reach?

Tjekket ft.dk via https://www.isitdownrightnow.com

jens christian jacobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Olivia Scott

:0

jens christian jacobsen

Det' Putin...

Jakob Sanvig

7 mio -3,5 mio = 3,5 mio

IKKE 10,5 mio

Olivia Scott

Hej Jakob.
Der er mange måder, man kan tolke det på. Som du kan se fra teksten, har jeg kombineret netto-trækket med netto-indkomsten (ydelse), for at få et samlet holistisk tal på de 10,5millioner. Hvis en dansker trækker de omkring 3.5 millioner mellem 0-24, så er det det faktiske tab, men efter 25-69, så står vi med et potentielt afkast på de omkring 7millioner. Da vi smider 3.5 millioner efter en dansker til de bliver 24 (hvilket er den tidligste alder, man kan søge om familiesammenføring), så har vi også en interesse i, at de ikke smutter, når de konverterer fra netto-bruger til yder. Jeg synes personligt ikke, at det giver mening kun at betragte værdien af en dansker på deres potentielle ydelse fra 0-24, men også det træk, de har haft på samfundet op til da, så tab + potentielt afkast.

Olivia Scott

Ellers så skal vi jo så reelt til at trække nettotrækket fra netto-ydelsen., så bliver tallet endnu mindre (og det kan vi så godt gøre for danskere, der bor i Danmark hele livet), men højere for de udlændinge, der kommer til Danmark i en alder af 24 gennem familiesammenføring og kommer i arbejde med det samme, da de ikke har haft et træk på ydelserne mellem 0-24, som danskeren har.

Olivia Scott

"Jeg synes personligt ikke, at det giver mening kun at betragte værdien af en dansker på deres potentielle ydelse fra 0-24, men også det træk, de har haft på samfundet op til da, så tab + potentielt afkast".

Skulle have sagt
"Jeg synes personligt ikke, at det giver mening kun at betragte værdien af en dansker på deres potentielle ydelse fra 25-69, men også det træk, de har haft på samfundet op til da, så tab + potentielt afkast".

Krister Meyersahm

Om udenlandske ægtefæller til danske statsborgere er en god forretning for samfundsregnskabet, er ikke interessant. Det er derimod den kendsgerning, at Danmark ikke lever op til egen lovgivning.

Folketinget kan naturligvis stifte love om vilkår for danskeres ”hjemførsel” af en udenlandsk ægtefælle, eksempelvis krav om kaution eller forsikring. Man må dog ikke lægge urimelige hindringer i vejen for danskernes ret til, at gifte sig med en udlænding og som en naturlig konsekvens heraf, få ægtefællen og dennes eventuelle børn til Danmark.

Når en dansker gifter sig med en udlænding skal denne person og eventuelle børn ikke på nogen måde tvangsindlægges til alle mulige duelighedsprøver, med mindre, de pågældende ønsker dansk statsborgerskab. Det er det synspunkt vi i årtier har anvendt på nordiske borgere og det gælder naturligvis også for alle andre landes borgere.

Det er en grov krænkelse af danske statsborgere, der har giftet sig med en udlænding, at skulle leve i uvished om deres ægtefællers fremtid her i landet. Det behøver de heller ikke, for de kan kræve deres ret efter Menneskerettighedskonventionens art. 8,12 og 14, som er dansk lov. L.285 af 1992-04-29.

Olivia Scott

Kære Krister

Du har vist tidligere kommenteret på et af mine andre artikler omkring netop dette, hvortil jeg ikke fik svaret. Er du bekendt med nogen, der har brugt denne specifikke del af lovgivningen til at få revurderet deres sag? Vi hos ÆUG afventer svar på det serviceeftersyn, vi har været en del af sammen med en gruppe andre organisationer, men allerede nu er der advokater, der nævner, at de vil samle til bunke og udfordre lovgivningen, da den er ulovlig: https://politiken.dk/debat/kroniken/art8730894/Fjern-integrationskravet-...ændingepolitikken.-Det-er-uhensigtsmæssigt-og-ulovligt.
Der står "Retssagerne om lovligheden af integrationsegnethedskravet i udlændingelovens § 9, stk. 8, er på vej. Det ville klæde Danmark at afværge dem ved at afskaffe integrationsegnethedskravet i forbindelse med det påtænkte serviceeftersyn." Og lige præcis, det handler i bund og grund ikke om værdien af den udenlandske ægtefælle, som vi dog kan konstatere er en gevinst også. men om ulovlighederne begået af staten ift. at vanskeliggøre danske statsborgeres ret til at udøve familieliv i eget land. Vi har på ÆUG´s hjemmeside også publiceret vores høringssvar til serviceeftersynet, hvor stridende lovgivning også er i fokus. Rigtig god dag

Krister Meyersahm

Olivia Scott.

Undskyld mit sene svar. Mit indlæg var blot min personlige forståelse af, at de gældende regler på området er uden legalitet. Jeg mener at lovgiver overskrider sit mandat, når man tiltager sig retten til at kræve samme integrationskrav for danskeres udenlandske ægtefæller og andre grupper der ønsker ophold her i landet. Man tilsidesætter derved den garanti om ret til ægteskab og dermed følgende familieliv, der er nedfældet i EMRK og som intet har at gøre med andre grupper der ønsker varigt ophold her i landet. For disse grupper kan gælde andre og barskere vilkår end for danskeres udenlandske ægtefæller.

Jeg er ganske overbevist om at lovgiver går langt udover konventionens grænser i tolkningen af indholdet i de artikler jeg har henvist til. Det er strengt forbudt i.h.t. art. 17 der bestemmer; at intet i konventionen må fortolkes som en ret for nogen stat til at tilintetgøre eller begrænse de givne rettigheder, i videre omfang, end der er hjemmel for i konventionen. Hjemmelsgrundlaget er de i art. 8 stk. 2 nævnte.

Jeg er enig i at det bliver nødvendigt at trække regering/folketing for domstolene.

Olivia Scott

Kære Krister

Tak for det. Vi mener også bestemt, at integrationskravene strider med lovgivningen, og vi håber, at der nu gøres noget ved det, så danske statsborgere kan gifte sig og bosætte sig i Danmark med den de vil. Tak for dine input.
/Olivia