Børn på seks år har ret til spænding – og de tager ikke skade af at komme tidligt i SFO

»Må jeg godt gå på toilettet, Mette?«

Det spørgsmål fik jeg hver dag, 25 gange om dagen, de første 14 dage af maj.

Den seneste måned har jeg nemlig taget imod de nye majbørn i SFO’en. Vi kalder dem majbørn, fordi de starter den 1. maj. De går på SFO hele dagen i stedet for børnehave og begynder i skole efter sommerferien.

Selv om ordningen har over ti år på bagen, er den stadig stærkt omdiskuteret. I Politiken den 9. maj kunne man læse et debatindlæg, hvor der blev argumenteret for, at den tidligere SFO-start er en bærende årsag til, at så mange unge senere i livet bliver stressede, og man mente, at alle børn er »rædselsslagne« for at være i SFO’erne.

Argumentet for at starte børnene op i SFO inden skolestart har været at skabe en bedre overgang mellem børnehaven og skolen. Men der er ingen tvivl om, at langt de fleste kommuner har taget beslutningen om tidlig SFO-start, fordi der også var en økonomisk gevinst at hente, eftersom SFO’erne er billigere i drift end børnehaverne.

Alligevel mener jeg, at billedet med de rædselsslagne børn er stærkt overdrevet, på grænsen til det hysteriske. Selv om der begynder børn, der helt klart påvirkes negativt af det store skift, fordi de finder det overvældende, lukrerer det store flertal af børnene på det øgede ansvar og de nye rammer, som SFO’erne giver.

Børnene vokser ti centimeter

For børnene vokser helt vildt meget i den første tid i SFO’erne. De bliver mere selvstændige, mærker efter, hvad der er rigtigt og forkert, venter pludselig oftere på, at det bliver deres tur, løser deres konflikter selv i højere grad og stopper med at spørge om lov, når de skal på toilettet. Nu mærker de det, og så gør de det. Som det bør være, når man er seks år gammel. De fleste forældre mærker forskellen med det samme, for nogle tager det lidt tid, men det er, som om børnene vokser ti cm på forårs-SFO’erne.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det faktum, at der er større børn, de kan spejle sig i, flere valgfri aktiviteter og mere ansvar under pædagogisk opsyn, er grunden hertil.

Vi skal stille passende krav og have passende forventninger til børn på alle alderstrin. Og mens børn på seks år godt kan sidde stille en rum tid og høre en historie eller høre på hinanden, er det langt sværere at tilrettelægge meningsfyldte aktiviteter, der stiller de rigtige krav til alle i en børnehavegruppe, hvor aldersspændet går fra to år og ti måneder til seks år.

Især oplever jeg, at de drengebørn, der de sidste måneder af børnehavetiden har kedet sig og savnet udfordringer, blomstrer, når de rammer en SFO, og en værkstedspædagog giver dem lov at save i træ under forsvarligt opsyn. Men alle børn vokser af at blive mødt med positive forventninger til, at de kan mestre deres eget liv i højere grad end tidligere.

Giver en tryggere skolestart

Jeg er blevet mødt af flere fagfæller, der er forargede over, at jeg forsvarer denne ordning, og det har selvfølgelig fået mig til at tænke over, om jeg bare forsvarer mit eget arbejde og er blind for de negative pædagogiske konsekvenser, det har for børnene, at de starter tidligere på SFO.

Men min erfaring er altså, at forårs-SFO’erne for langt de fleste børn er en god ordning. De lærer SFO’en, fritidspædagogikken og pædagogerne at kende om formiddagen, hvor vi langsomt løsner op for regler og giver dem mere ansvar. De vænner sig stille og roligt til de store børn, der kommer om eftermiddagen, og er fantastisk gode til at tage imod dem og lege med dem på deres præmisser. Det er mit ansvar at sørge for, at de børn, der er utrygge, hurtigst muligt finder tryghed. Det er heldigvis det, jeg er uddannet til.

Og selv for de børn, der finder skiftet mellem børnehave og SFO utryg, betyder de tre måneder i forårs-SFO, at når de starter i skole i august, er det kun én ny arena, de skal forholde sig til, nemlig skolen – som er grundlæggende anderledes, end hvad de nogensinde har prøvet før, og hvor der stilles så store krav til børnene, at I tror, det er løgn. Jeg tror, at det for mange børn giver dem en tryggere skolestart, at de har været i forårs-SFO.

Det betyder ikke, at alle børn er klar til at begynde i skole det år, de fylder seks. Derfor skal vi i højere grad udskyde skolestarten for de børn, der ikke er klar. Og desuden bør pengene følge barnet, så den børnehavetakst, børnene udløser indtil den 30. april, følger med på forårs-SFO’erne.

At børnehaveklassen er blevet alt for boglig og skoledagene for lange, er en anden historie. Men selv hvis børnehaveklassen fik en tiltrængt justering, har forårs-SFO’en sin berettigelse.

Vi skal kæmpe for børns ret til spænding, til udfordringer og til at vokse med opgaven. Vi skal have institutioner, der giver tryghed, men også tilpas uro og forstyrrelser i børnenes liv, så de udvikler sig. Det gør forårs-SFO’erne.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.