Danske arbejderledere i 150 år: fra oprørte til stolte

»Jeg er stolt af Danmark,« sagde statsministeren 1. maj – 150 år efter slaget på fælleden, hvor husarerne slog løs på arbejdere

Louis Pio I: »I har i Aartusinder skænket os en bitter Livsdrik; vogt jer nu, Maalet er fuldt! Lad der ikke komme en eneste Draabe til, eller – det flyder over!« skrev Louis Pio i Socialisten for 150 år siden og indkaldte arbejderne til massemøde på fælleden. Et signal til revolution?

Skræmte borgere: Det mente i hvert fald politidirektøren i København, der forbød mødet og arresterede Pio. Tusinder af arbejdere trodsede forbuddet og sloges med husarer og politi, der med dragne sabler slog løs. Den socialistiske arbejderbevægelse i Danmark blev født med »Slaget på fælleden«.

Louis Pio II: For socialistføreren selv gik det mindre godt efter anholdelsen. »Internationale« blev forbudt, og selv om arbejderbevægelsen gennem skabelsen af fagforeninger voksede de følgende år, endte han med at emigrere til Amerika i 1877 med en pæn donation fra Burmeister & Wain.

Mette Frederiksen: 150 år efter fælledslaget lød der fredeligere toner fra det store arbejderparti. »Vi lever i en svær tid. Det gør ikke vores opgave mindre,« sagde statsministeren i sin 1.-maj-tale og fortsatte: »Jeg er stolt af Danmark. Et lille land, der hjælper mere end de fleste andre.«