Den 24. februar, samme aften som Putins Rusland invaderede Ukraine, var vi til flere demonstrationer. Den første var arrangeret af herboende ukrainere og belarusere. Det var foran den russiske ambassade, stemningen var sammenbidt, og sammenholdet var lige så manifest som de mange blå-gule ukrainske og rød-hvide belarusiske oppositionsflag. Serdal holdt tale som SF’s næstformand. Hovedbudskabet var, at Putin ikke kun angriber Ukraine, men selve den frihed, hele vores kontinent hviler på.
Kort efter havde Enhedslisten valgt at sætte sit navn på en støttedemonstration foran den ukrainske ambassade. Vi gik derhen og forventede samme determination og sammenhold. Vi blev skuffede. Da vi ankom, spillede »Kringsatt av fiender« på et anlæg og blev snart afløst af »Imagine«. Der blev tændt lys. Så blev der afsagt luftige ord om fred.
Så fik den ukrainske ambassadør ordet. Han brød fuldstændig med arrangørernes pacifistiske setup og sagde direkte, at Danmark burde støtte med våben: »Hver en kugle tæller. Nu er vi nødt til at sende så mange russiske soldater som muligt hjem i kister.« Hårde ord, som fik enkelte enhedslistemedlemmer til at buhe. Det var ekstremt akavet.
Usammenhængende fornægtelsespolitik
Vi forstår ambassadørens brutale analyse. Hans land er angrebet af en imperialistisk stormagt. Dets selvstændighed og eksistens er på spil. Dets indbyggere mister livet. Det kan lys og protestsange ikke forhindre. Det kan kun et stærkt forsvar.
Vi er stolte af, at vores parti støtter fuldtonet op om Ukraine og forsvaret for friheden i Europa. Det samme kan desværre ikke siges om Enhedslisten.
De andre nejpartier til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet bakker op om NATO og er parate til øgede forsvarsudgifter – de ønsker blot ikke EU-dimensionen. Men de angiver i det mindste nogle svar for dansk sikkerhed, og de anerkender, at der eksisterer en trussel. Enhedslisten angiver slet ingen løsninger og anerkender ikke den virkelighed, alle andre ser.
At lytte til debatten i Enhedslisten om Ukraine, NATO, truslen mod Europa samt forsvarsforbeholdet er både forvirrende og forstemmende. Christian Juhl, som er formand for partiets udenrigspolitiske udvalg, sagde ligefrem, at Ukraine bærer en del af ansvaret for situationen. Det blev dog undsagt af den partiledelse, man i øvrigt ikke vil vedkende sig, at man har. Det samlende budskab er nu et fromt mantra: Vi arbejder for »nedrustning og fred«. Javel.
Fred og nedrustning er der nok ingen, der ikke ønsker. Brændende. Man skal ikke se nyheder i mange sekunder, før leden ved det, Rusland udsætter Ukraine for, får det til at vende sig i én. Men lønlige håb om fred og nedrustning er ikke en forsvarspolitik. Det er en fornægtelsespolitik.
Håb er som bekendt ikke en strategi.
Urealistisk med nordisk alternativ til NATO
En militærekspert kunne forleden berette, hvordan Rusland har trænet og har planer for forløbet af en invasion af Gotland og Bornholm. Ikke mindst derfor er Sverige efter alt at dømme på vej ind i NATO. Finland ser ud til at følge trop. NATO vil Enhedslisten dog som bekendt ud af. Godt nok ikke i morgen lyder det ganske belejligt her, mens alle kan se truslen på Europas dørtrin, men på længere sigt, må man forstå.
I øvrigt lidt pudseløjerligt: Hvis Enhedslisten ikke mener, at der er en trussel mod Danmark, sådan som Søren Søndergaard sagde, så burde en udmeldelse af NATO i dag vel ikke være et problem? Der er noget, der ikke helt stemmer i den logik.
Siden den russiske invasion er Enhedslisten igen og igen blevet spurgt til, om de anerkender, at der foreligger en trussel. Og hvis de mener det, hvordan skal den så imødegås? NATO? EU? Norden? Dansk oprustning som neutral stat? Hvad forestiller Enhedslisten sig egentlig? Spørgsmålet er oprigtigt og ikke polemisk – er der en klar plan for, hvordan Enhedslistens forsvarssamarbejde skal se ud? Eller har man rent faktisk nok i de tomme paroler?
Finland og Sverige føler sig forståeligt truet og er efter alt at dømme på vej ind i NATO. De baltiske lande er medlemmer af NATO. Polen er medlem. Island. Norge. Danmark. Realismen i at opløse disse medlemskaber til fordel for et nordisk samarbejde eller noget omkring Østersøen synes til at overse.
Potentiel trussel mod dansk territorium
NATO-modstanden, som altså er sat på pause, til når Putin lige slapper lidt af, og debatten køler lidt ned, selv om der angiveligt ikke er en trussel mod Danmark, slog også igennem, da Folketinget skulle vedtage at bidrage med soldater i Baltikum. Her stemte Enhedslisten imod. Det er nogle andre, der skal forsvare balterne – og i næste omgang bornholmerne. Ironisk er det i al fald, at netop Bornholm, der som bekendt har oplevet russisk besættelse på nærmeste hold og derfor ikke kan fejre Befrielsen samtidig med resten af Danmark, har stemt i hobetal på Enhedslisten, som altså har kvitteret ved at trække på skuldrene over bornholmernes udsathed i den nye globale virkelighed.
Frie valg er ikke en gratis omgang, heller ikke for Enhedslisten. Vil man noget i politik, må man kunne anvise en vej, der kan betrædes, og et forsvar, der ikke er et luftkastel. Lad os håbe, at der bliver frie valg i fremtiden, også på Bornholm. Det er med garanti ikke tilfældet, hvis Putin først rykker ind. Men der er ingen generel trussel mod Europa, lod Søren Søndergaard os forstå fra landets fineste talerstol den 8. april. Og uddybende: Ikke mod Danmark og ikke mod hele Europa.
Den analyse var der kun én anden i landet, der delte. Hun hedder Marie Krarup og fulgte selv op med at hævde, at Rusland ikke var ekspansionistisk.
Vi vil opfordre alle, der befinder sig på Søndergaard-Krarup-aksen, til at læse Altingets artikel fra den 17. april med Putins tidligere rådgiver, der beskriver krigen i Ukraine som »en stedfortræderkrig om den nye verdensorden«. Og den førnævnte vurdering om Bornholm.
Man skal stole rigtig, rigtig meget på Enhedslistens partiprogram, hvis utrygheden skal kunne undertrykkes fuldkommen.
Under Den Kolde Krig blev borgere rådet til at dække ansigtet med en avis, hvis de så bombens skarpe lysglimt. Vi tror ikke, at selv de mest skyklappede doktriner kan dække én, hvis den sikkerhedspolitiske realitet melder sig for alvor.
Enhedslistens svar blafrer i vinden
Truslen består i øvrigt heller ikke nødvendigvis i bomben eller militær invasion. Den kunne bestå i destabilisering. I undergravning af demokrati. I at presse USA til ikke at ville leve op til artikel 5 om at forsvare andre NATO-lande, hvis de bliver angrebet. Den kunne bestå i systematisk misinformation, spionage eller i cyberangreb. Fortsæt selv listen. I vores verden er det også trusler.
Og apropos cyberangreb: På grund af forsvarsforbeholdet kan Danmark ikke deltage i EU’s forsvarssamarbejde om netop dette.
Svarene fra Enhedslisten blafrer i vinden som en protestsang, der kalder til handling, men som ingen efterlever i praksis. At være venstreorienteret er for os ikke at nøjes med at synge. Venstreorientering skal kendes på handlinger: At man er så overbevist om sine idealer om frihed, lighed og fællesskab, at man vil gå hele vejen for at forsvare og realisere dem. Under en blodig storm er det ikke nok at tænde stearinlys. Man må gå ind i sin tid og vie sig til strid. Sådan gjaldt det tidligere generationers forsvar mod fascisme og imperialisme, og sådan gælder det i dag. Derfor er det på tide, at Enhedslistens bluff kommer for en dag.
Serdal Benli er næstformand i SF
Peter Westermann er folketingskandidat for SF
Så kommer sf med en ondelig stråmand igen. Det kunne tyde på at sf selv står med det problem at de bare har skavet deres forsvarspolitik af efter en lobbyist. De er vel imod at man ser nuanceret på tingene og ikke panikker eller at el ikke har deres topstyring.
Selvfølgelig skal nato ikke ruste op bare fordi der er en lille krig når de har rigeligt med våben i forvejen. Ruslands konventionelle hær vil nato kunde mase til mos på kort tid og bruger rusland atomvåben hjælper konventionelle styrker alligevel ikke.
Alt virker derfor til at sf bare er endt med at købe ind på højrefløjens løgne og nu ikke vil miste stæmmer på det.
Hey Putin I hate every inch of you, and Luka you can go to Orban too ...
Som Osvald og hans tekstforfatter i visen om det utætte tag, Brev til Bulganin, har
jeg fået den naive ide, at man altid må kunne tale sammen - Putin fordi han er tæt på at tabe - og fordi alle burde kunne indse at en ny nedrustningsaftale, en Start 2, er nødvendig.
Derfor Nej til at afskaffe forbeholdet indtil EU fører en ægte nedskæringspolitik.
Bedste hilsener Søren Skadhede
Det mest dækkende, der kan siges om SF'ernes kronik er vel, at valgkampen tydeligtvis er skudt igang. Fuld knald på - og ikke for mange forvirrende nuancer :)
@Agnete
Jeg tror, at du har fuldstændig ret - den eneste årsag til, at SF'erne vover sig ud af deres trygge vi-følger-stille-med-regeringen-i-tykt-og-tyndt-comfort-zone kan næsten kun være den igangværende valgkamp.
Men hvad forventer de egentlig? Når man ser på liste Ø's historik, herunder hvilke partier der indgik ved stiftelsen, burde man vide, at det ikke er muligt sådan lige med et knips at forlade årtiers forkærlighed for Sovjetunionen/Ruslands syn på verden.
Godt at der er nogle der fortæller at Æ er ligesom kejseren i H Andersens eventyryr
Selv forfatteren til pacifisternes yndlingssang “Kringsatt at fiender”, Nordahl Grieg, blev klogere og indså, at granater ikke stoppes med ånd. Han tog konsekvensen og betalte prisen.
Og så kommer der et par sf-tosser der vil forsvare deres parti uden at forholde sig til kritik. Det er vås de kommer med alle som en. Der skal nedrustes voldsomt hvis vi ikke skal ende i en nu krig. Det er krigshøge vs folk der vil fred på en fornuftig måde og der har sf og dem der mener som de stillet sig på den forkerte side.
Når det drejer sig om så alvorlige ting som oprustning (og menneskers liv) foretrækker jeg et parti der har modet til at tvivle og tænke.
Der er masse af god mennesker i SF, humanister ,deres vælger er humanister, god venstrefløjen s folke som ønsker det bedste for menneskehed.
Men når det handler om at få magten så er deres ordfører , deres politiker, deres aspirant politiker som Peter Westermann er blevet, parat til alle under bæltestedet anklager og stråmænd for at kapre EL s stemmer som de vil frejdigt afleveres til Socialdemokraterne efter folketingsvalget. Det har real politik på Christiansborg vist de sidste 4 år.
Peter Westermann og Serdal Benli deler verden i to, de gode og de onde , de gode dem som oprigtigt forsvarer frihed, lighed og broderskab bagved NATO /USA, SF er en af dem og de onde Putin og den russiske imperialisme og alle som stiller spørgsmålstegn ved NATO s ageren i verden og ved afskaffelsen af forsvarsforbeholdet , EL er blandet dem.
Vi skal forstå at EL er en slags nærmest pro Putin parti når nu nogle af dens medlemmer tillod sig at vil demonstrere for fred i begyndelsen af krigen i Ukraine foran begge ambassader den russiske og den ukrainske.
Sådan definerer SF verden, de gode , de onde, dem der er med os og dem der imod os som sagde Busch ingen plads til at reflektere, analysere.
Man kan ikke lade være med at synes at SF er blevet S s nyttige idioter der giver S en rød look, støtter op om nærmest det hele som S kan finde på, det sidste Carl Valentin i et interview var ikke afvisende : SF vil være måske nødsaget til acceptere et lejr i Rwanda , SF vil i denne situation gøre sit bedste for at sikre god forhold.
En ting gøre SF perfekt for Socialdemokraterne , at mistænkeliggøre EL, kritisere, kæmpe imod venstrefløjen, det behøves S ikke bekymre r sig om , det gøre SF for dem.
Der er de gode og de onde , vi skal selvfølgelig stemme som de gode, vi vil ikke være onde , der bliver fortalt hvorfor vi skal stemme som de gode, men hvad vi stemmer ja til er mere diffus, hvad det indebærer ved vi eller ikke helt.
Det kan godt være at man skal bruge lidt tid til at fortælle befolkningen hvad det er de stemmer ja eller nej til, ikke hvorfor de skal stemme ja eller nej .
Ja, Marie-Christine. Du har helt ret. I politik kan man sige at der er to former for mennesker: Dem der følger autoriteter blindt og dem der tillader sig at tvivle og stille spørgsmålstegn ved alle de alvorlige ting. Sf har lagt sig i den første gruppe som en art sd-ligt og el er stadig i den sidste selvom nogen prøver at lave det om.
M-C Poncelet og Alvin Jensen:
Når nu vi er kommet til den konklusion, at SF blot er et halehæng til Socialdemokratiet og derved ikke kan tages alvorligt så er der vel stadigt et tilbageværende problemkompleks:
1. Hvordan skal en fremtidig europæisk sikkerhedspolitik formuleres.
2. Hvordan skal vi forholde os til at Rusland helt åbenlyst har vist vilje til at indlede en angrebskrig, på et naboland.
3. Hvordan forholder vi os til at forsyningssikkerhed og sikkerhedspolitik, med krigen i Ukraine, er blevet et dansk og et europæisk anliggende.
4. Når vi er nået frem til svar på de tre nævnte spørgsmål, så følger det fjerde: hvilke internationale organisationer vil være i stand til at indfrie svarene på spørgsmålene.
For der er en ting, der er helt sikkert - og det er at Danmark (som stat) ikke i sig selv er i stand til at sikre egen sikkerhed. Hertil kræves bindende alliancer med andre lande.
Uanset hvad man nu måtte mene om SF og SD, så er det da nødvendigt at få udarbejdet nogle analyser og politiske svar som rækker længere end til den blotte reduktion af problemstillingen til om man nu vil være halehæng til Socialdemokratiet - eller ej.
mvh. poul.
Vi ved jo godt alle sammen hvorfor det er sådan.
sagt for 117. gang: Gammel kærlighed - gammelt had - ruster nu engang ikke. Nok mest det sidste.
Når nu vi snart skal tage stilling til Danmarks forsvarsforbehold, ville det muligvis være af interesse for JA-siden (og det græske klagekor i SF), at de der har været en smule skeptiske, ikke havde helt uret.
EU-toppen taler nemlig netop nu om flertalsbeslutninger på forsvarsområdet, eller med andre ord; traktatændringer.
Udtalelserne kommer på Europadagen idag, den 9. maj, hvor det europæiske samarbejde fejres.
EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen udtaler, at "krigen i Ukraine har vist, at der er behov for at kunne træffe hurtigere beslutninger i EU".
(TV2)
Det bliver spændende at høre bortforklaringerne fra de der stålsat påstod, at vi aldrig ville få udsigt til netop flertalsafgørelser om at gå i krig ;)
Her er linket:
https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-05-09-danmark-protesterer-mod-forsla...
Nu var det sådan, at Søren Søndergaard kun refererede fra FE (Forsvarets Efterretnings Tjeneste), vurdering af trussels niveauet, da han blev spurgt om truslen mod Danmark og EU. Lidt tørt fik han det sagt, men endnu værre, at Statsministeren råbte og forlod vist nok salen. Det er ikke de helt store nuancerede tanker der præger Statsministeren. Ang. Bornholm var det jo Tyskerne ikke ville overgive sig, ikke til Russerne. Krigens "logik" var vel svaret på bombardementerne fra Sovjets side. Og der var kampe mellem tyskere og russere. Det var tragisk og i krigens sidste dage. Et år efter forlod Sovjetarmeen Bornholm. Godt det samme, så havde mange skolebørn nok ikke været på lejrskole, der.
Lad os liige huske på baggrunden for EUs oprustning: At USA kræver at Europa 'supplerer' NATOs inddæmning af Rusland med 'egen' oprustning. EU gør hvad USA siger. Så kan USA bruge sine ressourcer i Asien mod Kina. Det er iflg. amerikanske poltikere en langt mere nærværende opgave.
Vil vi det i danmark? Føre USAs inddæmningspolitik over for Rusland?
Jeg stemmer nej til at afskaffe fobeholdet - også ud fra en økonomisk betragtning: 2% til NATO - og til EUs nye forsvar?
Ehl. er et parti i opløsning. De fører udelukkende moraliserende tilskudspolitik. Resten har de opgivet. Deres 3 år gamle '100 dage'-manifest var ellers tankevækkende genialt. Men det er længe siden...
Trist at SF skal ud i en form for hån og nedgøring af et seriøst parti som Enhedslisten her.
SF og tilhængere har deres ytrings-og meningsfrihed til fortsat at tro på våbenmagten som en løsning hvilket de så desværre ikke er ene om.
Men at så få mennesker stadig ikke kan se at en slags pacifisme-dialog- ikke vold er det eneste alternativ til våbenvanviddet med magtmennesker i spidsen forstå jeg simpelthen ikke. Gør intet ondt gør alt hvad der er godt -et buddhistisk mantra som flere burde tage ved lære af. Det er svært at følge siddende i et bombefly eller bag en morterkanon!. Indrømmet jeg er naiv!
Det virker om at SF og Socialdemokratiets valgkampsstrategi mest af alt går ud på at hakke på Enhedslisten med en hård 'os og dem'-retorik.
Hvor må livet være enkelt, når man kan vælge at glemme 6000 russiske atomsprænghoveder.
Og husk nu at nævne nærområdet, det er jo så vigtigt. Er det kun i Europa, man har fortjent at have frihed? Dette burde nu umiddelbart ellers være nemmere at gøre noget for frihed i Myanmar, Yemen eller Palæstina.
Hele stråmandsargumentet om at Ø er parat til at give Bornholm til Putin er jo direkte infantilt og underlødigt.
Jeg foretrækker politikere der ser køligt og nuanceret på tingene. Det skræmmer mig virkelig hvor meget politikerne fra midterpartierne er i følelsernes vold i denne situation. Men de blev vidst også følelsmæssigt berørt af udsigten til at kunne udnytte den folkelige stemning.
Dermed ikke sagt at Enhedslistens svar var imponerende. Man kunne godt have ønsket et mere fælles svar, og ikke bare enkeltpersoners betragtninger.
Hvor er det dejligt at læse de mange gode indlæg, hvor ønsket om fred er det vigtigste og ikke oprustning. Krigen skal afsluttes hurtigst muligt så vi kan hjælpe Ukraine med genopbygning og ikke våben. Putin er måske ved at blive "lidt mør" så der kan indgås en fornuftig fredsaftale. Jeg er sikker på, hvis de politiske ledere havde lyttet noget mere til hinanden havde krigen helt kunnet undgås. Fjendebillederne fra den kolde krig er aldrig forsvundet.
Med venlig hilsen
Alan
Jeg er bange for, at det er på høje tid, at EU får et effektivt forsvar op at stå. Hvis/når Trump eller en klon kommer til magten i 2024, skal vi ikke længere føle os sikre på, at USA kommer os til undsætning, næste gang den russiske elite får blod på tanden og vil indføre russisk despoti i endnu et land.
Og helt gal på den var Trump jo ikke, da han undrede sig over, hvorfor USA skulle yde mere til Europas forsvar end europæerne selv.
Enhedslisten bør vågne op og se de sinistre realiteter i øjnene.
Olaf Tehrani
09. maj, 2022 - 19:09
Hvordan vil EU hæren være anderledes end en europæisk Natostyrke, uden USA? Så vidt jeg forstår er det, stort set, de samme militære enheder vi taler om. Eller snakker vi dobbelt oprustning?
Vi taler ikke dobbelt oprustning. Man er nødt til at se i øjnene, at en fortsat 'sikkerhed' under USA's herredømme i Nato er helt uholdbar for alle europæiske lande.
Men det forstyrrer unægtelig billedet, at samtlige ja-partier (og nej-partierne til højre) klynger sig til visionen om USA som Europas/Danmarks frelser. Hvor naivt kan man dog tænke, selvom man er magtfuld?
Finn Jakobsen
09. maj, 2022 - 19:47
Jeg er enig i at USA's herredømme i Nato er uønskeligt. Men jeg er nu heller ikke meget for at vi skal tilslutte os Macron's eller Scholz' herredømme i EU.
Vi kommer desuden heller ikke til at erstatte Nato de næste mange år. Der er kun tale om at supplere. USA vil aldrig opgive kontrol med Grønland fx.
At skifte en imperialistisk magt ud med en anden vil bare give os mere af det samme. Det virker ikke. På samme måde som det heller ikke virker at reagere på oprustning og krig ved at opruste.
Niels Clausen 21.01:
To ting: hvad skulle være argumentet for at "vi" skal tilslutte os enten Macron eller Scholz herredømme. Er der dokumentation for at Macron eller Scholz har ambitioner om, at opnå et herredømme over EU?
Endvidere skriver du: "At skifte en imperialistisk magt ud med en anden vil bare give os mere af det samme." Det er da en påstand, der godt kunne kæve en mere udfoldet analyse. Kan der sættes navn på, hvilke imperialistiske magter der er er tale om her?
mvh. poul.
Man glemmer helt klimaeffekten. Den massive oprustning vil i sig selv have en massiv negativ effekt på på klimaet ligesom driften af det stærkt millitær løbende påvirke klimaregnskabet i negativ retning. Drivhuseffekten er nok e n større fare for fremtiden end Ruslands relativt lille forældede militær. Hvor e r SF’s grønne profil?
Hans Christian Jørgensen 23.32:
Er Ruslands lille forældede militær en reel trussel i Ukraine, lige i øjeblikket?
mvh. poul.
@Per Madsen,09. maj, 2022 - 16:12 : "Ang. Bornholm var det jo Tyskerne ikke ville overgive sig, ikke til Russerne. Krigens "logik" var vel svaret på bombardementerne fra Sovjets side."
Det er et helt rette udtryk: 'krigens logik' = krigens selvforsvar - ilden skal besvares, hvis man vil overleve. Og det er, hvad der i virkeligheden skete: "Om morgenen den 7. maj har det tyske antiluftskyts skudt efter fly, der svævede højt over byen" ( https://natmus.dk/vorestid/bombet-og-besat-paa-bornholm/ ), d.v.s. tyskerne plaffede efter flyet, af højden at dømme, i transit tæt på Bornholm. Få timer efter kom russerne og bombede de steder hvorfra det lod til, at flyet blev beskudt.
Sådan er det overalt, hvor krigen raser. Beskyder man fjenden fra kontor- eller beboelsesbygninger, skoler, stationer, klinikker, teatre, kirkegårde, legepladser (sat på spidsen), bliver beskydning besvaret med beskydning. Hvis man vil undgå at blive mejet ned af modstanderen.
Poul Erik Pedersen
09. maj, 2022 - 22:50
'To ting: hvad skulle være argumentet for at "vi" skal tilslutte os enten Macron eller Scholz herredømme. Er der dokumentation for at Macron eller Scholz har ambitioner om, at opnå et herredømme over EU?'
Nej jeg sad ikke med dokumentation da jeg skrev det i går. Det var måske også lidt firkantet sat op, men det var en umiddelbar tilføjelse til hvorfor jeg ikke mener at EU kan erstatte Nato. Herredømme er måske for stærkt et ord, men det er det nok også når man beskriver USA's forhold til Nato. Så lad os sige dominans i stedet; der er intet der tyder på at Tyskland og især Frankrig ikke stadig ser sig som stormagter. De fører magtkamp både inden- og udenfor EU. Og så sent som i går hørte jeg at Von der Leyen ville arbejde for flere flertalsafgørelser i EU.
'Endvidere skriver du: "At skifte en imperialistisk magt ud med en anden vil bare give os mere af det samme." Det er da en påstand, der godt kunne kæve en mere udfoldet analyse. Kan der sættes navn på, hvilke imperialistiske magter der er er tale om her?'
Ja nu er det jo ingen hemmelighed at Frankrig har en lang og stærk tradition for at udstationere tropper og udføre missioner i Afrika. Dette i en sådan grad at det for de fleste er klart at Frankrig har en interessesfære i Vestafrika. Formålene er, på papiret, gode, men det er klart at de ting som Frankrig foretager sig i Afrika også (og vel nok i højere grad) passer ind i interesserne for de Europæiske selskaber på kontinentet. Så det er måske en 'merkantil' imperialisme, og derfor (måske?) forskellig fra Rusland, men jeg vil stadig mene at det er imperialisme.
Og nej, jeg sidder ikke med dokumentation for det, men nu er der jo heller ikke dokumentation for påstandende i kronikken, eller blandt de øvrige kommentarer. Det skulle nu nok være til at finde, hvis det er det man ønsker?
Det kan vel næppe bliver mere forunderligt, besynderligt, latterligt end et par SF'ere, der kritiserer et andet parti for ikke at have en politik.
Ifølge Tænketanken Europa har Danmark aktiveret EU-forsvarsforbeholdet 235 gange siden 1993, og det er sket med stigende hyppighed.
http://thinkeuropa.dk/politik/danmark-har-aktiveret-eu-forsvarsforbehold...
EU's fællesudgift til forsvarspolitiske missioner i budgetperioden 2021-27 ligger på omkring 2,8 milliarder kroner om året. I regnskabsperioden 2014-20 var fællesudgiften ca. 2,2 milliarder kroner om året.
Danmark er befolkningsmæssigt et lille EU-land, men har til gengæld stor økonomisk ydeevne. Et løst forhåndsanslag siger, at Danmarks årlige finansielle udgift ville være på omkring 100 millioner kroner. Hvis altså Danmark betalte lige så meget som Tyskland eller Frankrig, uanset forskellen i landestørrelse.
https://ec.europa.eu/info/strategy/eu-budget/performance-and-reporting/p...
@Anders Thornvig Sørensen
Tak for informativt indlæg. Meget overraskende: 235 gange!
Men hvordan når du frem til tallet 100 mill. i årlig udgift hvis forbeholdet opgives v. kommende afstemning - hvorfor skulle vi betale lige så meget som Frankrig eller Tyskland?
@jens christian jacobsen, 11. maj, 2022 - 09:22
Det omtrentlige tal på 100 mill. kr. fandt jeg som gennemsnittet per EU-land, dvs. ved at dele totaludgiften med antallet af EU-lande (27).
Men jeg fik den sidste sætning formuleret forkert. Danmark kunne godt tænkes at ligge tæt på EU-gennemsnittet, mens Tyskland og Frankrig fik en større udgift end 100 mill. kr. årligt, hvorimod EU-lande med lille befolkningstal og undergennemsnitlig nationalindkomst fik en mindre årlig udgift end 100 mill. kr.
Bagefter har jeg kigget lidt nærmere efter. I de kommende år finansieres EU's missioner over en særlig fond, kaldet Den europæiske Fredsfacilitet (European Peace Facility). Hvert enkelt deltagende EU-lands bidrag fastsættes ud fra en fordelingsnøgle bestemt af landets %vise del af EU's samlede bruttonationalprodukt. Danmark har 1,3% af EU's befolkning og 2,3% af EU's BNP. Tyskland og Frankrig har tilsammen 34% af EU's befolkning og 38% af EU's BNP, og de to landes bidrag lagt sammen vil derfor nok også blive omkring 38% af fællesudgiften.
Hvis man sætter en typisk årlig fællesudgift i Fredsfaciliteten til f.eks. 400 millioner euro eller 3 milliarder kroner, vil Danmarks beregnede udgift ved deltagelse blive 0,023 x 3.000 millioner kroner = 69 mill. kr. Resultat: Omkring 70 millioner kroner om året i dansk finansielt bidrag til EU's fælles forsvarspolitik.
Der synes at være et noget højere loft for eventuelle fælles ekstrabevillinger til fonden over den 7-årige budgetperiode 2021-27. Måske kan Danmarks bidrag også blive lidt større end beregnet, afhængigt af verdenssituationen.
Fordelingen af EU's samlede BNP i % mellem medlemslande:
https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/ddn-20211220-1
Den europæiske Fredsfacilitet:
https://www.consilium.europa.eu/da/policies/european-peace-facility/
EU's befolkning fordelt i % mellem medlemslande:
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_European_Union_member_states_by_po...
Vi kan måske regne med. at Socialdemokratiets halehæng nøjes med at synge, næste gang, danske soldater i kraft af NATO-medlemskabet, drager ud i verden sammen med US-Army for at skabe fejlslagne stater og millioner af flygtninge? Alene fiaskoen i Afghanistan kostede Danmark 43 menneskeliv og 20 mia kroner.
Mht. Anne Valentina Berthelsen spørgsmål til Søren Søndergaard i Folketinget, er det muligvis det dummeste spørgsmål, der nogensinde er stillet i salen? "Mener Enhedslisten, at Rusland er en trussel mod Europa?" "Generelt nej", svarede Søndergaard, og alle medier klippede lige efter Søndergaards nej. Det eneste Søndergaard gjorde var at holde sig til FE's rapport "Udsyn". FE opererer med 7 forskellige trusselsscenarier, og det ville Anne Valentina Berthelsen måske have opdaget, hvis hun havde læst rapporten. Så svaret på hendes tåbelige spørgsmål kan kun være ja og nej. For hvilken trussel taler Anne Valentina Berthelsen (og SF) om? FE anser det for højst usandsynligt, at Rusland foretager et konventionel angreb på Danmark, og det var det, som Søndergaard refererede til, efter at statsministeren havde hoppet op og ned i stolen. Hun stoler åbenbart ikke på landets efterretningstjeneste. De sandsynlige trussel scenarier, som FE opererer med er fejltagelser, misforståelser cyberkrig og industrispionage, men Anne Valentina Berthelsen var naturligvis ikke interesseret at specificere, hvilken trrussel hun hentydede til. Formålet var jo at få det til at se ud som om, at Enhedslisten er ligeglad med Danmarks sikkerhed, og medierne hjalp godt til.