Kommentar

Georg Metz: Herlufsholms rektor blev syndebuk for tidligt

Tænk, hvis en anderledes undersøgelse – måske en ministeriel udredning – kunne fortælle, at rektor blot udførte bestyrelsens krav i en nationalkonservativ pædagogisk traditions våde drøm om disciplinering
Parallellerne mellem Herlufsholm og parodien på en kostskole, Dotheboys Hall fra Charles Dickens’ ’Nicholas Nickleby’, er tragikomisk.

Parallellerne mellem Herlufsholm og parodien på en kostskole, Dotheboys Hall fra Charles Dickens’ ’Nicholas Nickleby’, er tragikomisk.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Debat
12. maj 2022

Herlufsholm blev forleden en rektor fattigere. Skolens bestyrelse fyrede manden, der med et var landskendt. Bestyrelsen havde allerede bestilt en advokatundersøgelse, der unægteligt ville stige i troværdighedsværdi, hvis bestyrelsesmedlemmerne havde sat skolen under midlertidig ekstern administration og selv var gået af. Man må gå ud fra, at i det mindste bestyrelsesformanden har accepteret skolens traditionelle værdier og næppe været uvidende om traditionens mere håndfaste træk. Selverklæret korpsånd støbt i Gud, Konge, Fædreland og Forsvar er skolens marv og mæle.

En advokatundersøgelse – uanset advokatens ordentlighed og bortset fra, at Herlufsholms først foretrukne var inhabil – vil næppe som sin første handling oplede forsømmelser og ansvarssvigt andre steder, end hvor arbejdsgiver på forhånd har placeret aben. Som ventet i favnen på den fyrede rektor, hvis tillidsvækkende kvaliteter ikke kom for dagen i tv.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anne-Marie Esmann

Du har så evigt ret. Tak for en god klumme om en forfærdelig skole. Som efter min mening burde lukkes øjeblikkeligt.

Inge Lehmann, Steen K Petersen, Hanne Ribens, Rolf Andersen, Karen Møller Grothe, Anders Reinholdt, Troels Ken Pedersen, Bjarne Tingkær, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Hans Larsen, ingemaje lange, Gitte Loeyche, Svend-Erik Runberg, Hanne Andreasen, Elisabeth From, Nils Finn Munch-Petersen og Dennis Madsen anbefalede denne kommentar
Henrik Jandorf

Tak igen, Georg Metz, for indsigt. Selv oplevede jeg kostskolelivet gennem tre år i gymnasiet på Sorø Akademi, en skole, som til en vis grad er sammenlignelig med Herlufsholm. Jeg var tilmed præfekt, og selv om tiderne omkring 1970 i visse henseender var mere barske, fandt der intet af det omtalte sted. Naturligvis skal Herlufsholm ikke lukkes, derimod gøres til et ordentlig sted at være. De groteske eksempler på overskridelse af grænser tilhører typisk de gængse 3% af mennesker, som ikke kan eller vil forstå simple spilleregler. Den hårfine, men samtidig vanskelige balance, ligger i forskellen mellem korpsånd og mobberi. Det første en kæk tilskyndelse til at 'spille for sin klub' med de jublende tilråb som nu medfølger, det sidste en odiøs tilbøjelighed til at hæve sig på andres bekostning. En hvilken som helst aftale mellem to parter på et økonomisk, mentalt, emotionelt, erotisk, eller noget andet plan, består i, at i det sekund én af parterne ønsker aftalen ophævet, så må det være sådan. Men ak - hvorfor har ingen vidst nok om dette i tide? Hvorfor har ingen turdet sladre om åbenlyst krænkende forhold? Tja, hvorfor får mænd i dag op til 40% mere i løn end kvinder i teater- og filmbranchen? Skal mænd, af frygt for at havne som seksuelle krænkere, helt ophøre med at give kvinder komplimenter? Det er jo bizart - der er nok at tage fat på!
Bedste hilsner
Henrik Jandorf

Anne-Marie Esmann

3% - Der er tale om en afstraffelsekultur som starter oppefra. Det har varet i årevis. Det er ikke lige noget man kan stoppe fra den ene dag til den anden. Det viser alle erfaringer. Vi taler og taler men sagerne står stadig i kø. Vi skal ikke have den slags straffeanstalter i Danmark.

Inge Lehmann, Hanne Ribens, Bjarne Tingkær og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Igen:
Det her ses som Danmarks førende træning af fremtidige Ledere og Bestemmere!
I hvert fald af eliten...
Der skabes netværk, kultur, fælles værdier og "modus operandi".

Så er spørgsmålet bare, hvad vi andre i den gemene hob mener om at blive "ledet" af de typer, der kommer ud af det?

Når man på TV diskuterer, om kronprinseparrets stillingtagen til at lægge børn til foretagendet, er privat eller ej:

Det handler om Danmarks/vores alle sammens kommende konge, der er indrulleret her.
Det skal selvfølgelig ikke sendes til folkeafstemning, hverken her eller i Aftenshowet - men forne tider in memoriam:
ER det nu en god ide, at den her træning og oplæring skal være en del af hans uddannelse i de formative ungdomsår?

Der er dæleme godt nok langt til Kold og Grundtvig, hvis tanker vi ellers plejer at vifte alle andre 2. generationsindvandrere med - og stille kendskabet til dem som betingelse for at få statsborgerskab...

Og hvis Herlufswholm havde været en muslimsk skole, så SKULLE I da bare se handlekraft!

Jeg venter i spænding på at se enden...

Inge Lehmann, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Hanne Ribens, Alan Frederiksen, Freddie Vindberg, Peter Bryde Poulsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Igen:
Det her ses som Danmarks førende træning af fremtidige Ledere og Bestemmere!
I hvert fald af eliten...
Der skabes netværk, kultur, fælles værdier og "modus operandi".

Så er spørgsmålet bare, hvad vi andre i den gemene hob mener om at blive "ledet" af de typer, der kommer ud af det?

Når man på TV diskuterer, om kronprinseparrets stillingtagen til at lægge børn til foretagendet, er privat eller ej:

Det handler om Danmarks/vores alle sammens kommende konge, der er indrulleret her.
Det skal selvfølgelig ikke sendes til folkeafstemning, hverken her eller i Aftenshowet - men forne tider in memoriam:
ER det nu en god ide, at den her træning og oplæring skal være en del af hans uddannelse i de formative ungdomsår?

Der er dæleme godt nok langt til Kold og Grundtvig, hvis tanker vi ellers plejer at vifte alle andre 2. generationsindvandrere med - og stille kendskabet til dem som betingelse for at få statsborgerskab...

Og hvis Herlufswholm havde været en muslimsk skole, så SKULLE I da bare se handlekraft!

Jeg venter i spænding på at se enden...

Freddie Vindberg

Glad dreng: "hr. Rektor, hr. Rektor, jeg er slet ikke blevet mobbet i denne uge"

Rektoren: "sikke dog nogle dovne præfekter"

Rolf Andersen

Som en del af min uddannelse og erfaring fra erhverslivet kan man tale om hvordan man gennemfører kulturændringer i en organisation.

Skalen går fra blid 'nudging', seminarer, over mere indgribende tiltag (f.eks. fyringer) og sluttende med ganske simpelt at nedlægge organisationen, og starte helt forfra - et nyt sted, nyt navn, nye folk.

Axel Hammerschmidt

Måsle skulle DR sende den svenske film Ondskab?

Filmen er baseret på Jan Guillous bog og instrueret af Mikael Håfstrøm og forgår på kostskolen Stjærnsberg.

Den blev Oscarnomineret som bedste udenlandske film i 2004.

Cheers

Axel

Axel Hammerschmidt
Marianne Rosenkvist

Dog super ærgerligt at Kronprinsessen skal kønnets og kaldes protektrice. Hun er protektor. Jeg er ikke for kongehuset, men jeg er sådan set stadig imod sexisme. Den slags nedgørende kommentarer om kvinder siver ind i bevidstheden og skaber strukturel sexisme, som rammer os alle.

Jens Jørn Pedersen

Eliteskoler modarbejder definitorisk demokrati, hvilket gælder økonomisk og adfærdsmæssigt, og er sammenligneligt med Odd Fellow Logen og Frimurer Logen, hvor hierarkiske regler gennemsyrer selvforståelsen hos medlemmerne i almindelighed, da de for deltagelse accepterer opbygningen og den åndelige udemokratiske struktur.
En middelalderlig religiøs og militaristisk selvforståelse som grundlag for opbygning af et sådant miljø, hvor enhver skal kende sin plads.
Overleverede ritualer kan ofte være nedværdigende og indsnævrende, men det afhænger selvfølgelig af formerne.
Ledelsen på Herlufsholm ser ikke ud til at være bevidst om indhold og konsekvenser af traditioner, hvilket eksempelvis kommer til udtryk i bestyrelsens manglende reaktion ved at se problemerne blive klarlagt, hvilket bliver farligt. Et demokratisk samfund skal være bevidst om, hvilke indvirkninger traditioner, præcedens og ritualer har på adfærd og selvforståelse for disciplene på Herlufsholm.
Målsætningen med undervisning på et højt niveau er eftertragtelsesværdigt for ethvert samfund, men at træne kommende ledere til at modarbejde de demokratiske principper er kritisabelt i et land med en klar demokratisk selvforståelse.
Princippet for Danmarks skoler skal være, at eleverne indleves i demokratiet og gensidig respekt. Men ved opbygning af en eliteskole for de riges børn i Danmark, hvor selvforståelsen netop går ud på adskillelsen dem og os, så er det gift for demokratiet og loyaliteten, hvorfor vejen frem er nedlæggelse af Herlufsholm eller eventuelt genstrukturering efter tidens demokratiske principper.
Materielt rige mennesker støtter skolen for bibeholdelse af de ademokratiske principper for fremelskelse af homo economicus i stedet for homo empaticus. Et grundlæggende problem er, at rigdom ikke altid er foreneligt med klogskab, hvilket i sig selv kan resultere i finansiokrati i stedet for demokrati.
Økonomiske forskere påpeger øget økonomiske skævfordeling, hvilket sandsynligvis resulterer i afskaffelse af demokratiet, når de rige ejer det meste.