Klumme

Nu gør vi det: Laver et udkast til samfundet efter kapitalismen. Kom med fra starten her

Bare fordi det er mislykkedes før, betyder det ikke, at vi ikke skal prøve igen: Information har sammen med Søren Mau indledt en studiekreds om, hvordan man indretter et samfund, som ikke er kapitalistisk, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg. Følg med i processen helt fra start. Tilmeld dig serien her
Anført af Søren Mau vil Information i de kommende uger udfordre den traditionelle modstand mod at beskrive konkrete alternativer til en verden efter kapitalismen og i stedet forsøge at komme med nogle svar.

Anført af Søren Mau vil Information i de kommende uger udfordre den traditionelle modstand mod at beskrive konkrete alternativer til en verden efter kapitalismen og i stedet forsøge at komme med nogle svar.

Sigrid Nygaard

Debat
7. maj 2022

Da filosoffen, forfatteren og kritikeren her på avisen Søren Mau sidste år udgav bogen Stum tvang – En marxistiske undersøgelse af kapitalismens økonomiske magt, som allerede er udgivet på tysk, udkommer på engelsk og fransk senere og er solgt i adskillige oplag, var der ét spørgsmål, som adskillige interviewere ville have ham til at svare på: Hvad ville han sætte i stedet for kapitalismen?

Det var på sin vis et urimeligt spørgsmål, for Søren Maus bog er ikke et udkast til et program for en ny økonomisk orden. Det er en teoretisk bog, som gør op med dogmatiske eller fejlagtige Marxfortolkninger, men som læser oversete aspekter frem hos Marx og vælger det, han skal bruge for at konstruere en ambitiøs kapitalismekritik i det 21. århundrede. Stum tvang er ikke et manifest for en antikapitalistisk økonomi, det er en teoretisk udredning og etablering af en kritisk position.

Mere end paroler

Men det er sådan set også et rimeligt spørgsmål, som vi efter årtiers intens ødelæggelse af vores naturgrundlag, markedsfundamentalisme og koncentrationer af formuer og magt, som er uforenelige med et frit samfund, bør stille os selv. For én ting er at kritisere en økonomisk orden og udstille dens destruktive effekter og ufrihed. Det kan være med til at hjælpe andre til at formulere en kritik af forhold, der gør dem ufrie som borgere eller afmægtige som tilskuere, og det kan være med til at føre til forandringer. Men på et tidspunkt må man også tage ansvaret for sin kritik og søge at udvikle nogle konkrete udkast til ideer om, hvordan et samfund, der ikke er kapitalistisk, kan indrettes.

Vi har også ofte selv her på avisen efter sønderlemmende og efter vores egen opfattelse overbevisende kapitalismekritik afsluttet kommentarer og ledere med et par slagord for en bedre verden og nogle idealer, som vi alle sammen bør kæmpe for.

Og så er der heldigvis læsere, der tager konsekvensen af det, vi skriver, og spørger os, hvad vi egentlig vil sætte i stedet. De historiske erfaringer med moderne samfund, som ikke er kapitalistiske, er grusomme og nedslående. De er hverken mere frie, retfærdige eller bæredygtige end samtidens kapitalistiske samfund. Tværtimod. Men som forfatteren Virginie Despentes i en anden kontekst har sagt: »Bare fordi det er mislykkedes før, betyder det ikke, at vi ikke skal prøve igen.«

En ny begyndelse

Så vi har sammen med Søren Mau besluttet, at nu vil vi begynde dér, hvor kritikken som regel slutter, og gå videre fra paroler om solidaritet, grøn omstilling og frihed til gennem samtaler, studier af teoretiske tekster og oplæg at danne nogle ideer om alternativer til det herskende system.

Det er bestemt ikke et projekt, vi står alene med. Netop i de her år leverer alle mulige forskellige økonomer, filosoffer og andre fritænkere i nye bøger deres bud på det spørgsmål.

Nogle af dem har vi inviteret til at dele deres tanker og forslag med os i en studiekreds, som vi sammen med tyve deltagere indledte torsdag med højt humør og store ambitioner. Og vi fortsætter de næste uger med følgende problemformulering: »Sammen skal vi udfordre den traditionelle modstand mod at beskrive konkrete alternativer. På baggrund af fælles læsning af klassiske og aktuelle tekster skal vi diskutere, hvordan verden efter kapitalismen kan se ud, og hvordan vi skaber den.«

Grace Blakeley, Emma Holten, Karen Helveg Petersen, Pelle Dragsted og Eskil Halberg kommer og hjælper os med at levere et svar på det spørgsmål, som vi alt for ofte har været ude af stand til at besvare.

Målet for Information er ikke over seks gange i en studiekreds at lave et politisk program eller en facitliste for fremtidens samfund. Det er derimod at tage de problemer, vi afdækker, så alvorligt, at vi også vil bidrage offensivt og positivt til det kollektive arbejde, som vi deler med aktivister, intellektuelle og entusiaster over hele verden, med at skabe forestillinger om, hvordan et frit, retfærdigt og bæredygtigt samfund kunne være.

Søren Mau vil i Moderne Tider de næste uger rapportere fra studiekredsens møder, så I, kære læsere, kan følge med og komme med inspiration og ideer. Vi aner ikke, hvad det ender med. Men som Ejvind Larsen med reference til T.S. Eliot plejer at sige: »Ethvert forsøg er en ny begyndelse, en razzia mod det endnu ikke artikulerede.«

Serie

Samfundet efter kapitalismen

Det er mislykkedes før, men det betyder ikke, at vi ikke skal prøve igen: Information har sammen med Søren Mau indledt en studiekreds om, hvordan man indretter et samfund, som ikke er kapitalistisk. Følg med i processen her

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Pedersen

Sådan!

Steen K Petersen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Kim Petersen, Eva Schwanenflügel, Harald Viuff, David Zennaro, Alvin Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Henrik Madsen

Bliver da sjovt at følge. Jeg forestiller mig en del fjollede forslag, baseret på et naivistisk og urealistisk menneskesyn. Må da også være svært at tænke revolutionære tanker når man sidder i et af verdens rigeste lande, med en meget høj grad af lighed, og gentagne top-ratings i lykkemålinger. Hvem i himlens navn kan synes ‘den er helt gal, samfundet skal laves radikalt om - så lad os igen prøve noget der er prøvet før, og altid er blevet en dundrende fiasko’ … Hvem tror på dét??

Men bliver spændende at læse om de vilde revolutionære tanker - og hvorfor de, dénne gang, vil lede til Nirvana (og ikke fiasko). Selv tror jeg mere på justeringer af det nuværende kapitalistiske frie marked.

Bent Nørgaard, Jørgen Munksgaard, Thomas Andersen og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Henrik Madsen

Når man tjener 115.000 kroner om måneden, kan man så stadig godt iklæde sig en kåbe som progressiv socialist?? Spørger bare.

Altså, jeg mener, når man i dén grad nyder godt af det kapitalistiske samfunds velstandsskabelse, og får en løn LANGT over gennemsnittet. Det er et besynderligt udgangspunkt for en socialist - så må hver enkelt jo vurdere om det klinger hult, eller oser af troværdighed som en sand socialist.

https://journalisten.dk/mediechef-hvad-tjener-du-selv/

Langt mere ‘socialistisk’ lyder det da, når vores avis modtager 25 millioner hvert år, i mediestøtte (i øvrigt hovedsageligt til lønninger).

Mogens Holme, jan sørensen, Jørgen Munksgaard og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Finn Dan Jensen

Det er et tiltrængt initiativ. Grace Blakeleys og Pelle Dragsteds tilløb var forfriskende, selv om de tilsyneladende stadig leder efter en klangbund i målgruppen. Det bliver spændene at følge konkretiseringen, når Søren Mau klatrer ned af abstraktionsstigen. Det er altid positivt, når døren åbnes ind til den venstre-elitære legestue for en undersøgelse af, om konstruktionernes byggesten kan bidrage med noget positivt til livet for den befolkning, den omhandler.

Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, jan sørensen, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Fin ide.
Skud fra hoften- emner til jeres dskussioner: Er klassebegrebet i Marx' forstand stadig analytisk relevant? Piketty og andre har beskrevet den voksende forskel på prisen på arbejde og prisen på kapital: De rige bliver meget rigere meget hurtigere og lønarbejderes løn- og arbejdsforhold stagnerer. Hvad skal der gøres (som Lenin engang skrev)?
Er kommunisme som ideologi og samfundsform relevant?

Steen K Petersen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Martin Jacobsen

Jeg tænker at når man ser samfundet nedefra i stedet for som politikerne oppefra, og ikke har en teoretisk eller akademisk uddannelse, så handler det mere om konsekvenserne af den lovgivning eller de forordninger, eller hvad det hedder, som kommer fra Christiansborg, EU, WTO eller USA m.fl. Hvorledes rammes dem der har mindst her i landet, omvendt hvor mange penge pumper bankerne eller staten ud til de formuende. Forskellen på hvordan mennesker behandles på job- eller socialcentrene, og på den anden side den gode service i bankerne eller som firmaerne yder til middelklassen og overklassen.

Hvorledes vi bliver kontrolleret i hoved og røv ved lov, alle indtægter og hvor vi bruger pengene, vores mobiltelefoner registrerer hvor vi befinder os 24 timer i døgnet, vores SMS og E-mail registreres, ja der var sågar forslag om at de hjemmesider vi besøgte skulle registreres. Mens omvendt hvorledes Skat kun undersøger erhvervslivet i fem procent af tilfældene, og ikke har en anelse om i hvilke kanaler skyggebankerne betaler til lobbyister, partierne eller politikere.

Vi lever i et system hvor middelklassen og overklassen, de 40 % af befolkningen, bliver beriget, mens den sociale mobilitet hæmmes i bunden. I øjeblikket er det mest de handicappede som bliver udsat for sociale nedskæringer. Politikerne har fået en nedskærings- og kontrolpsykose som hærger de socialt udsatte, de syge og handicappede, intet pengebeløb er for småt, når der skal skæres ned.

Folketinget fyldes med akademikere, men kaldes for et repræsentativt demokrati, den holder ikke. Alle samfundsgrupper skal være med, eller kald det noget andet. Det virker, som om at politikerne bare forvalter lovene, så pengene havner hos de 40 % af befolkningen som er de rigeste, fordi det passer de politiske partier og dem selv bedst. Den politiske ledelse sidder stadig på toppen sammen med magteliten og prioriterer uden at have den mindste idé om, hvad der foregår i bunden af samfundet. Her i landet ligger magten meget højt oppe, det er ikke bæredygtigt. De grupper som har mest i samfundet, ville aldrig tillade at landet foretog en revolution på 180 grader.

Kampen om ressourcerne herhjemme er benhård og nådesløs. Det handler om at beskytte de velhavende og at legalisere den grådighed, der er ansvarlig for endeløs stress og hensynsløs konkurrence på arbejdspladsen. Politikerne har fuldstændigt forvrænget demokratiet. Det har intet med demokrati at gøre at over 93 % af medlemmerne i folketinget ikke taler om andet end virksomhederne og erhvervslivets behov. Vi skal aldrig acceptere et system som i den grad skaber ulighed i dette land, det er absurd, perverst og helt uacceptabelt. Det skal stoppes, der skal en retfærdig omfordeling til.

Det vigtigste problem i Danmark er den sociale vold som politikerne udøver overfor minoriteterne. Det ser ud som om de politiske partier hele tiden leder efter nogen som de kan chikanere. Demokratiets utrolige kapacitet for social vold, har vi oplevet i de sidste 8 år ved førtidspensionsloven og "På arbejde med sygeseng". Der er personlige og psykologiske bevægegrunde for at smadre andres liv. Der dybt nede i mørket i sjælen finder vi de destruktive elementer, og vi hører dagligt på de sociale medier om de negative meninger og ytringer som bevidst ødelægger andre mennesker.

Vi oplever i disse år den mørke side af demokratiet, med destruktiv lederadfærd og hvad der sker når magtfulde politikere går over stregen og skader socialt udsatte minoriteter samt underminerer deres menneskerettigheder. Vi kan ikke underdrive den ødelæggende effekt som de nuværende ledere af landet har på arbejdspladserne, desuden må man indse at nedskæringspolitikken er af voldelig anti-social og destruktiv natur.

Vi har brug for en anden slags økonomi. En, der deler værdierne mere retfærdigt. En der behandler kvinder på samme måde som den behandler mænd. En der øger velstand og trivsel for alle, uden at ødelægge planeten i processen. En økonomi, der belønner arbejde, ikke rigdom. Den enorme ubalance i rigdom omsættes til en ødelæggende ubalance af magt og muligheder.

Vi skal tackle ulighed ved at øge og forbedre de sociale udgifter, fjerne skattelettelserne til de rige igen, opbygge mere retfærdige skattesystemer og sikre, at kvinder bliver bedre betalt. Det er ikke tilfældigt, at de fleste af de nyfattige er kvinder. Antallet af kvindelige hjemløse er eksploderet. Sofasurferne oplever rigeligt med ydmygelser i forvejen, det er på tide at nye politikere fjerner de sociale nedskæringerne som politikerne kaldte reformer.

Vores land er tydeligt opdelt, og det er en åbenlyst uretfærdig og uholdbar situation. Vi skal tage fat på de virkelige store udfordringer her i landet, såsom økonomisk ulighed, kønsdiskrimination og klimaforandringen. Løsningen på disse problemer forudsætter oplysning, men magten står i vejen.

Der er i øjeblikket kaos i den kriminelle skatteunddragende overklasse, symptomerne ligner en mellemting mellem ADHD og grådighedsstress. Danmark er et neoliberalt eliteprojekt, komplet idiotisk og uvidende om miljøet, nationens tilstand samt principperne for god regeringsførelse, vi har en regering som er styret af magtsyge, grådighed, had og blind ideologi, skaden for Danmarks vedkommende er umådelig stor.

Helle Wisbech, Kurt Nielsen, Steen K Petersen, Mogens Holme, Marianne Jespersen, Martin Rønnow Klarlund, Lillian Larsen, johnny volke, Palle Jensen, Carsten Troelsgaard, Kim Petersen, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Peter Wulff, Alvin Jensen, Ebbe Overbye, Ejvind Larsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Ib Jørgensen

Lav en model for, hvorledes et kollektiv af producenter kan producere og fordele et vitalt forbrugsgode, således at det tilsvarende kapitalistisk producerede ikke længere kan sælges. Producenterne selv holdes i live på lidt over subsistensniveau af modtagerne af deres produkt, som selv stadig er bundet i den kapitalistiske økonomi.

Flemming Olsen

Central statslig styring, et udbygget efterretningsvæsen, et stærkt militær med mindst to års værnepligt for at imødegå de ydre fjender, kontrol med hvem der rejser ind og navnlig ud af landet, loft over personlig indkomst, rationering af forbrugsgoder, omfattende offentligt boligbyggeri herunder betonlejligheder (nu med gardiner) kooperativt landbrug og afvikling af videnssamfundet og genindførelse af industrisamfundet og arbejderklassen, samt afskaffelse af privat ejendomsret. Hvem der skal lede landet bliver afgjort ved en grundig fælles debat og diskussion, indtil vi alle er enige.

På det kulturpolitiske område en enhedsskole der sørger for at den rette solidariske tankegang bliver indpodet fra de helt små klasser, på universiteterne omfattende diskursanalyser og dekonstruktion af den foregående samfundsstruktur, en nødvendig kontrol af massemedier, internettet, sociale medier og diverse trossamfund, kun en statslig Tv-kanal – uden reklamer. Tapeter, tøj, køkkener og biler skal helst have brunlige nuancer med et stænk af orange, og Herlufsholm skal nedlægges og forvandles til et nationalt erindringssted over fortidens fejltagelser.

Så kan det umuligt gå galt en gang til!

X Jeg er ikke en robot

Steffen Rahdoust Boeskov

Er der nogen teknologi-kritikere blandt de inviterede?

Lise Lotte Rahbek, Martin Rønnow Klarlund og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

Det var dog en forblommet omgang vås, Flemming Olsen. Det lyder som kapitalismens skammekampange med propaganda fra kupmager stalin. Det er ikke hvad vi har brug for. Det vi skal finde ud af, er hvordan vi undgår at kupmagere som stalin huger og ødelægger hele arbejdet for selv at få magt.

Steen K Petersen, Mogens Holme, Lillian Larsen, jens christian jacobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

Rigtig god idé at søge en realistisk og god samfundsindretning fri af kapitalismens evige økonomiske vækst, ulighed og pengemagt.
Profit er jo en fantastisk velfungerende kapitalistisk drivkraft.
Hvad skal vi have i stedet?

Svend Jespersen

Måske misforstår jeg formålet med denne serie, men denne tekst tyder på, at jeg ikke gør: ”Det er en teoretisk bog, som gør op med dogmatiske eller fejlagtige Marxfortolkninger, men som læser oversete aspekter frem hos Marx og vælger det, han skal bruge for at konstruere en ambitiøs kapitalismekritik i det 21. århundrede.” Som jeg læser det, så betyder det, at løsningen på alle fremtidens problemer skal søges i endnu ikke helt forståede tekster af profeten Marx?

Hvordan skal det forstås? Skal det forstås på den måde, at man vil anlægge en muslimsk tilgang til tolkningen af hellige tekster? Dvs. teksterne skal analyseres og genanalyseres, så de til sidst passer ind i den fortælling, som bedst kan beskrives således: ”Se her, Marx har sandheden for alle mennesker til alle livets spørgsmål til hver en tid”. Skal det forstås på den måde, at kapitalismen ikke selv har nogen løsningsforslag til problemer?

Artiklen erkender på sin vis selv, at det nok bliver en herkulisk opgave: ”De historiske erfaringer med moderne samfund, som ikke er kapitalistiske, er grusomme og nedslående. De er hverken mere frie, retfærdige eller bæredygtige end samtidens kapitalistiske samfund. Tværtimod”. Tillad mig at erstatte den sætning med en lidt mere simplificeret version: ”De historiske erfaringer med moderne samfund, som ikke er kapitalistiske, er grusomme og nedslående.”

Held og lykke med projektet. I får brug for det.

Jens Jensen

Dumt, men ærligt spørgsmål. Hvad er kapitalistisk samfund?

For jeg er Klart imod et kapitalistisk samfund. der ikke har Klare rammer og er til i de grove træk, for fællesskabet bedste.. For den magt der følger med penge er der helt klart et problem med

Men afskaffe det kapitalistisk samfund.. ser jeg helt klart et par problemstillinger forbundet med

Cuba har en del historier om menneskelig tilbøjeligheder, forbundet med at man ikke få noget ud af at yder noget mere en gennemsnittet. og den sociale kontrol, der skal til

Men igen igen. Hvad er kapitalistisk samfund?

Nils Bøjden

Der eksisterer kaos efter kapitalismen. Og sult og fattigdom. Ligesom der har gjort i alle de samfund der har forsøgt at erstatte kapitalismen med andre ejerforhold.

Konsekvensen har altid været korruption, manglende udvikling sult og undertrykkelse

Martin Sørensen

som georgist forstår jeg ikke den moderne marxisme,

som der vil nedbryde kapitalismen der reelt er en åben markedsøkonomi. og erstatte den med? ....... ja som georgist går jeg indfor et styret marked. et marked der som john mainard keens sagte marked er en god tjener men en elendig herremand,

Henry George ville kun ha været rørrende enig i dette standpunkt.

altså man ønsker og nedbryde kapitalismens markedsøkonomi men man ønsker
tilsyneladende ikke en kommando plan økonomi, der ellers logisk set er alternativet til en markedsøkonomi jeg mener så ar virkeligheden er en fusion mellem de to yderpunkter. hvor der i det offentlige kan og vil være en overvægt af planøkonomi mens der i den private sektor vil være en overvægt af markedsøkonomi.

joseph stiglitz definere kapitalismen som at være basalt set markedsøkonomien, og jeg er grundliggende enig med ham i denne konklusion. altså det er den liberale verdens orden, i et lovbaseret åbent samfund hvor man konkurere mod hinanden, for at få pladsen på marked, jeg er som georgist helt med på at en sådan fri konkurance kun kan og vil ske i et marked der er styret ja et marked der som en god fodboldt kamp har dommere, der styre og kontrolere marked de dommere er vores lovgivning, vores politikere folkestyre. og lovsystemet, aftalerne i WTO hvor vi ja naturligvis skal arbejde klima målene ind i vores handels aftaler

så derfor vil jeg som georgist sige kapitalisme eller kaos. normalt siger jeg fuld grundskyld eller kaos, men denne maxistiske debat har gjort at jeg nu skal betynde et trin nede, og forsvare kapitalismen, nej den er langt fra perfekt men at sige at maxismen har et svar, savner ganske enkelt validitet, jeg mener man med nogen ret kan sige at man gav det et helveds godt forsøg i den daværende østblok, og forsøget gik ikke til held. jeg kan helt enkelt ikke se at den moderne maxisme kan ende andre steder end i "gullag øhavet" i en ny version med nye kommisære og apparatchik.

,med køer efter sokker i butikker der kun sælger bukser. eller sokker mens alle efterspørger bukser. jeg efterspørger ikke en ren markedsøkonomi da det vil ende i john mainard keans citat at verden er styret af en elendig herremand, og jeg efterspørger en lidt bedre balance end den der har været hærskende under neo liberalismen,

og spørger forundret, hvad er problemet med klassisk liberalisme,? som der ikke har ret meget tilfælles med den nuværende neo liberalisme der har været hærskende. ?

den klassiske liberalisme der er tilhænger af andels selvskaber. som der siger FANDEME nej er banker for store til ikke at kunne gå ned de vil være forstore til at være til og nu tvangsopsplitter man bankerne som man gjorde med slevskaber før med en aktiv monopollovgivning,. jeg er gigantisk tilhænger af Bretton Woods måden vi kørte vores civilisation på i årevis. til neo liberalismen ødelagte alt.

ja til vi gjorde marked til herre og ikke til vores tjener, jeg mener at ha en hel del validitet bag det jeg siger her. løsningen er en fusions økonomi, som Ha-Joon Chang, beskriver i sin ret gode bog 21 ting man fortier om kapitalismen , så er der en vej der går mellem ren neo liberalisme og ren maxisme, og den vej er faktisk ikke kun farbar det er en god og solid vej, økonomien skal være en fussions økonomi ja Kate Rawood siger nogenlunde det samme i hendes ret gode bog, the doughnutt econemy som der er særdels anbefaelss værdig.

og som moderne georgist ønsker jeg så en økonomisk coktail der også har en smule karl marx men nok mest henry george og john mainard keans.

lad os få bæstet kapitalismen lagt i lænker igen så vi har en god. tjener for os alle. , men at smide kapitalismen ud med bade vandet er ja at hænde den famøse baby med ud,

Martin Jacobsen

Den vej som de regeringsbærende partier har ført landet hen, har intet at gøre med den kultur, som vi andre er vokset op med, det ligner ikke en gang det land som vi blev født i. Mennesket bliver knust under systemet. Hele tiden handler det om at intensivere undertrykkelsen, at kontrollere dem som er afhængige af staten fordi de ikke kan arbejde, at ydmyge mennesker i en social nedtur, at forhindre underklassens børn i at få en chance her i livet.

Tesfayes seneste udtalelser viser med al tydelighed at prisen for magt er en smadret sjæl. Han beskriver selv sindstilstanden som Dantes Helvede. Problemet er bare at det ikke er hans private helvede, men os alle som bevidst er ført ned mørket, og ind i en destruktiv tid, som ingen i virkeligheden ønsker, medmindre selvfølgelig at de har gået på Herlufsholm.

Der er stadigvæk nogle i dette land som fejrer at vi hjalp jøder over til Sverige under anden verdenskrig, men det er efterhånden bare et svagt minde. I dag sender vi hvert år en hel del flere mennesker ud, til lande i krig eller med tortur. Samtidigt har vi magtsyge ledere, som tørster efter ødelæggelse, og ikke kan holde ud at vi ikke er i krig. Som længes efter at smadre andre lande, anderledes mennesker og kulturer, som ikke kan leve med at der findes andre religioner, og som kræver at deres rettigheder skal fjernes og at de skal udvises.

Overvågningen er alt omfattende. Magten står i vejen for at få det land igen. Men jeg kan se det for mig. Jeg kender en verden hvor menneskene bliver respekteret og hvor de er frie. Hvor staten ikke internerer børn i lejre, eller eksporterer mennesker til lande i krig og med tortur. Jeg har været der. Jeg har boet der. Jeg kan stadigvæk se den verden for mig. Jeg kan stadigvæk mærke hvordan det føles. Jeg vil reservere et sted i mit hjerte, hvor tanken stadigvæk er fri, og hvor forskelligheden bliver hyldet.

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

@Jens Jensen
Et kapitalistisk samfund er et samfund, der er indrettet på Kapital og Kapitalisering - udbytte og udnyttelse - dvs. enkeltindivider, grupperinger, stater, men IKKE helheden "de andre". Alt regnes for ressourcer, og retten til (hensynsløs) udnyttelse af ressourcer er lig med magt, indflydelse, velstand, sikkerhed for de levende og deres nærmeste. Selv.

Modstykket er et samfund, der er indrettet på samarbejde og overensstemmelse - hvor kreativitet ikke anvendes til personlig økonomisk berigelse, men til fællesskabets bedste, helheden - "alle". Tanker og idéer er ressourcer, som med respekt for forståelsen af skadevirkninger og naturlig genskabelse og genbrug søger at sikre helhedens overlevelse videre klart forudsigelig fremtid. Gruppe.

Steen K Petersen, Flemming Berger og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

videre end.

Kenneth Krabat

Begge samfund findes samtidig, inden i hinanden - det kapitalistiske er det mest synlige (på overfladen), med sine fysiske symboler på velstand, men det kollektive og graden af hjælpsomhed blandt mennesker er dét, som ultimativt nærer flertallet, fordi ikke alle kan "være bedst".

Af og til når nogen "på toppen" dør eller forsvinder, bliver der plads til en anden dér - som begærer eller blot udfylder pladsen. Og alt underneden tager smag af adfærden dér på toppen - og tager ind imellem affære, hvis forbilledligheden er uattraktiv eller destruktiv; sådan forsvinder folk OGSÅ fra toppen.

Alvin Jensen

De der påstår at de har kunde se noget galt i de ikke-kapitalistiske samfund de har set de sidste godt 100 år lyver. Hvor der er penge, er der pengemagt og dermed kapitalisme. Det betyder at de eneste stæder uden kapitalisme er dem der ikke bruger penge. Det vil altså sige visse naturfolk. Og de har da ikke de omtalte problemer.

Anders Bentsen

Det er ikke kapitalismen i sig selv vi bør angribe, men det elitære system vi har bygget op som værende vores fundament for kapitalismen.
I Danmark, som de fleste her sikkert refererer til, betaler kun 20% af borgerne topskat, det vil sige at 80% af befolkningen IKKE betaler topskat. Alligevel bliver 100% af vores nationalt valgte politikere aflønnet på en måde så de betaler topskat resten af deres liv! Disse politikere er elitære og arbejder tydeligvis for at fremme elitens ønsker til hvordan vort land skal virke.
I dag giver staten ca. 375mia kr. i fradrag til rige mennesker så de ikke skal betale det deres forbrug koster, til sammenligning betaler vi ca. 12mia før skat til vores bistandsklienter der rent faktisk har et behov for hjælp.
De fleste socialister gnider sig i hænderne af glæde når de omtaler hvordan de har sikret at man skal betale kapitalindkomstskat af sine renter, men de glemmer at staten får ca. 1mia ind på den konto samtidig med at de sikkert giver topskatteydere enorme fradrag for renter på lån.
Det eneste der opnåes er at de fattige holdes nede mens de rige øger deres velstand i dyre boliger, der ikke beskattes. Og det på trods af at staten har betalt 60% af deres husrenoveringer gennem fradrag.
Det er ikke kapitalismen der er problemet men det er elitens ragen til sig, og dens kontrol med hvad fattige mennesker foretager sig.
Få nedsat politikernes løn til væsenligt under topskattegrænsen, så vil i se nogle andre mindre pengegridske politikere der varetager vort land, og så vil de tage politiske beslutninger der gavner de 80% lavestlønnede i Danmark.

Uffe Gottschalk

Spændende projekt, at revolutionere verden!

Som gammel projektleder forventer jeg, at projektbeskrivelsen MINDST vil indeholde følgende:

1. Et entydigt og klart defineret mål. Her må det være en beskrivelse af idealsamfundet. Hvordan er det organiseret? Hvordan styres det? Hvem har hvilke pligter og rettigheder? Hvordan stabiliseres og bevares det? Er det værd at leve i for det enkelte menneske (Maslows behovspyramide)?

2. En plan for opnåelse af målet. Hvad skal gennemføres før og under revolutionen og i den første tid, hvor målet er nået? Hvordan gennemføres faseovergangene?

3. Hvem er ressourcerne, der skal gennemføre planen? Hvilke kompetencer og midler skal være til rådighed i de enkelte faser?

4. Projektøkonomi og finansiering. En opgørelse over ALLE forventede omkostninger, herunder genopbygning, hvis revolutionen bliver voldelig samt de menneskelige omkostninger i form af tabte liv og psykiske skader.

5. Retfærdiggørelse. Er gevinsten større end omkostningerne, eller skal der findes alternative løsninger?

Det bliver spændende at følge!

Nils Bøjden

" Hvad er kapitalistisk samfund?"

Det eksisterer ikke. Der eksisterer en kapitalistisk ejerskabsmodel for produktionsmidlerne. Og den kontrollerer vi via en socialdemokratisk samfundsmodel