Kommentar

Grimme og CO2-tunge valgplakater fylder gadebilledet. Det bør være sidste gang

Der må være mere bæredygtige og æstetiske løsninger end de plastikplakater, der hænger overalt. Vi ved ikke engang, om plakaterne faktisk har en reel effekt. Én vej er et totalforbud mod valgplakater, men et minimum ville være mindre klimaaftryk, skriver sekretariatschef for Alternativet Mark Desholm i dette debatindlæg
Valgplakater ved Esplanaden i København under valgkampen i november 2021.

Valgplakater ved Esplanaden i København under valgkampen i november 2021.

Christian Lindgren

Debat
24. maj 2022

Valgplakaten som platform for visuel politisk kommunikation er rig på mangeartede geografisk bestemte traditioner og stilarter. Ifølge ph.d. og forsker inden for politisk kommunikation Stephanie Geise mistede valgplakaten terræn i USA, da tv-reklamerne så dagens lys i 1960’erne, imens de her i Europa stadig spiller en aktuel rolle i kampen om den politiske magt. Men hvilken eksistensberettigelse har valgplakaterne i det moderne politiske landskab – ikke mindst set i lyset af deres uundgåelige klimaaftryk?

Nu står Danmark igen med tusindvis af knap så æstetiske valgplakater i lygtepælene – først folkeafstemning om forsvarsforbeholdet den 1. juni og dernæst et folketingsvalg inden længe. Som erfaren lygtepælsklatrende plakatophænger for Alternativet har jeg måttet lægge øre til mange irriterede bemærkninger fra forbipasserende: »Åh nej, er det nu plakattid igen?« Og ja, hvad skal vi med de grimme valgplakater? Er de overhovedet besværet og CO₂-aftrykket værd for partierne?

Som videnskabsmand dykker jeg helt naturligt ned i den internationale videnskabelige litteratur, når jeg søger svar – og det er også, hvad jeg har gjort omkring valgplakater.

Lederportrætter og politiske budskaber

Tyske forskere har påvist, at vælgernes vurdering af personlige træk som kompetencer, attraktivitet og lederskab ud fra portrætplakater har påvirket valgresultatet. Så har man som politiker ikke haft muligheden for at opbygge befolkningens tillid endnu, så gælder det åbenbart om at få et smukt og tillidsvækkende portrætfoto op i gadebilledet.

I Frankrig har det vist sig, at de kendte kandidater forsøger at skabe direkte tillidsskabende øjenkontakt mellem plakatportrættet og plakatbeskuerne, imens de mindre kendte kandidater prøver at skille sig ud med iøjefaldende og uortodokse placeringer, størrelser og politiske statements på plakaterne.

I Holland har man fra Anden Verdenskrig og frem til nu set en udvikling i plakatfokus fra formidling af partiernes ideologier mod simple partilogoer og partilederne. Mere specifikt har man i Slovenien påvist, at det især er de store og velhavende partier, der satser på store plakatkampagner med fokus på partier og kandidater, imens de mindre partier har større fokus på information omkring deres politiske budskaber.

I et større fransk og belgisk studie var der evidens for, at de store velhavende partier modsat de små bruger antallet af valgplakater til at vise deres størrelsesmæssige overlegenhed. Så ved vælgerne, hvem de skal stemme på for at være med på vinderholdet. Hvem vil ikke gerne være med der? I Flandern er det ligefrem dokumenteret, at valgvindere i højere grad end taberne lod partiskilte stå i deres haver dagen efter valget. Ikke så sært at exitpolls og de politiske kommentatorers forudsigelser og dødsdomme for partier på spærregrænsen kan have betydning for deres liv eller død.

Mere bæredygtige alternativer

Min research gravede intet frem om den reelle effekt af valgplakater. Men her er vi i Alternativet faktisk leveringsdygtige i anekdotiske data, idet vores tidligere folketingskandidat René Gade faktisk kom i Folketinget uden en eneste valgplakat i lygtepælene i 2015 – han nåede simpelthen ikke at bestille dem i tide. Så måske er valgplakaterne bare lige dele grimme og uvirksomme?

Med hensyn til plakaternes CO₂-aftryk har vi selvfølgelig glorieforsøgt os i Alternativet, hvor vores woke, fancy og totalt CO₂-neutrale papplakater til kommunal- og regionsrådsvalget sidste år i bedste standupstil bare bøjede sig i ulæselig grad rundt om de regn- og vestenvindsudfordrede lygtepæle. Nu er vi så tilbage på plastikplakater, der til gengæld kan holde til tre-fire ture i lygtepælene.

Men Alternativet er selvfølgelig leveringsdygtigt i ideer til fremtidens grønne og bæredygtige valgplakater. Valgplakaterne kunne gøres mindre, vi kunne gøre som i Japan, hvor valgplakaterne kun må hænges op på dertil indrettede offentligt opsatte ’plakatopslagstavler’, der kunne opstilles digitale plakater på offentlige storskærme ved indfaldsveje til byerne eller man kunne stille krav om, at plakaterne skulle være lavet af genbrugsmaterialer. Endelig kunne man jo forbyde valgplakater for alle, og så måtte partierne benytte alternative kommunikationsmetoder.

Så kunne det ikke bare være fedt, hvis Folketinget afsatte en forskningspulje til udvikling af bæredygtige og mere æstetiske alternativer til vores ofte grimme og CO₂-tunge valgplakater?

God, grim og CO₂-tung valgkamp til alle jer politiske dyr derude.

Mark Desholm er ph.d. i biologi og sekretariatschef for Alternativet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her