Hent de fem danske børn og deres mødre hjem fra fangelejr i Syrien

Frem til oktober sidste år opholdt 19 danske børn sig i fangelejrene al-Hol og al-Roj sammen med deres seks mødre. I lejrene tilbageholder kurderne kvinder, der er rejst til Syrien for at tilslutte sig terrorbevægelsen Islamisk Stat, og levevilkårene i dem er livstruende for børn.

Derfor besluttede et folketingsflertal i 2021, at en taskforce skulle rejse til Syrien og tale med mødrene om at lade de 19 børn evakuere til Danmark alene – uden deres mødre. Men ingen af mødrene ønskede at give samtykke hertil.

Regeringen var modstander af at evakuere mødrene. Det var opfattelsen, at de havde vendt Danmark ryggen, og Folketinget havde derfor også vedtaget en lov om administrativ fratagelse af statsborgerskab fra såkaldte fremmedkrigere. Formålet med loven er at gøre alt, hvad der er muligt, for at få taget det danske statsborgerskab fra fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab for  derved i højere grad at sikre, at de ikke vender tilbage til Danmark. Med hjemmel i denne lov fik tre mødre med dobbelt statsborgerskab frataget deres danske statsborgerskab.

På grund af de umenneskelige forhold, børnene lever under, pressede regeringens støttepartier på for at få børnene til Danmark. Da mødrene ikke ville lade børnene rejse alene, rettede regeringen sin opmærksomhed mod de 14 danske børn, hvis mødre fortsat havde dansk statsborgerskab.

Justitsministeriet bad Politiets Efterretningstjeneste (PET) om at vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter ved en hjemtagelse af disse tre mødre og deres 14 børn. PET’s vurdering var, at der på kort sigt kunne være en sikkerhedsmæssig fordel ved at lade kvinderne blive i lejrene, men på længere sigt ville de og deres børn kunne udgøre en mere alvorlig trussel, hvis de efter en årrække vendte mere radikaliserede tilbage til Danmark. Samlet set fandt PET det mest hensigtsmæssigt at evakuere både de tre mødre og deres børn under forudsætning af, at mødrene ville blive retsforfulgt i Danmark, og at børnene ville blive tilbudt støtte med henblik på afradikalisering og reintegration. Derefter blev de tre danske mødre og deres i alt 14 børn evakueret til Danmark.

De sidste fem danske børn, som blev tilbage i al-Roj-lejren sammen med deres mødre, er ifølge en lægerapport fra omkring begyndelsen af april i år blevet mere syge og underernærede, og de kan være truet på deres overlevelse. Heden i lejrene om sommeren er voldsom med temperaturer på op til 50 grader, der er en dårlig sikkerhedssituation, mangel på skygge, mad og drikke, elendige sundhedsforhold og særlig risiko for potentielt dødelige, smitsomme sygdomme.

Derfor skal de fem børn hurtigst muligt evakueres sammen med deres mødre. Det stemmer efter min mening ikke med Danmarks internationale og EU-retlige forpligtelser at behandle de fem børn anderledes end de 14 andre.

Vilkårlig forskelsbehandling i strid med menneskerettighederne

Det er uafklaret, om Danmark i det hele taget er retligt forpligtet til at evakuere danske børn fra lejrene. Spørgsmålet skal ikke drøftes her, hvor det afgørende er, at Danmark allerede har truffet en beslutning om at ville evakuere børnene.

En sådan beslutning skal træffes i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Myndighederne må ikke træffe vilkårlige afgørelser, forbuddet mod diskrimination skal overholdes, og hensynet til barnets tarv skal komme i første række. Det fremgår også af taskforcens rapport fra 2021, at der ikke er mulighed for »at tilbyde evakuering af et barn uden forælderen med forælderens samtykke, hvis barnets tarv (…) taler imod dette«.

Forbuddet mod diskrimination indebærer, at børn i en sammenlignelig situation kun kan forskelsbehandles, hvis det er velbegrundet. Forskelsbehandlingen skal således forfølge et legitimt formål, og der skal være en rimelig grad af proportionalitet mellem mål og middel.

Da Danmark sidste år besluttede at ville evakuere alle 19 børn og de danske mødre, var de 19 børn utvivlsomt i en sammenlignelig situation. De boede i lejrene i Syrien under umenneskelige forhold på grund af deres mødre, som var rejst til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Mødre og børn var ifølge taskforcen tæt knyttet til hinanden, der var en veletableret mor-barn-kontakt, og det var vurderingen, at en adskillelse fra mødrene ville påføre de traumatiserede børn en yderligere belastning med risiko for forværring af deres psykiske tilstand. Dertil kommer, at alle børnene har dansk statsborgerskab, fordi konventionerne ikke tillader, at børn fratages deres statsborgerskab på grund af forældres handlinger.

Alligevel blev de fem børn, hvis mødre var blevet frataget det danske statsborgerskab, forskelsbehandlet. Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis skal der meget tungtvejende grunde til at retfærdiggøre forskelsbehandling på grund af statsborgerskab, og det må så meget desto mere gælde ved forskelsbehandling af børn med samme statsborgerskab på grund af forældrenes statsborgerskab.

Regeringen har ikke udtrykkeligt begrundet forskelsbehandlingen af børnene. Sikkerhedshensyn kunne være et legitimt formål, men på baggrund af PET’s sikkerhedsvurderinger er det vanskeligt at se, at sikkerhedshensyn skulle kunne veje tungere end hensynet til de fem børns tarv og beskyttelsen af deres menneskerettigheder.

Regeringen har henvist til, at de danske mødre har ret til indrejse i Danmark. PET vurderer imidlertid, at såkaldte fremmedkrigere kan udgøre en trussel mod Danmark både under ophold i Syrien og efter tilbagevenden til Danmark, og PET’s anbefaling om evakuering af de danske mødre forudsætter, at de retsforfølges i Danmark, og begrundes som sagt med, at de vil kunne udgøre en mere alvorlig trussel, hvis de vender tilbage til Danmark på et senere tidspunkt.

Det samme ville formentlig kunne siges om de tilbageværende fem børns mødre. De kan, som påpeget i den internationale litteratur om fratagelse af statsborgerskab »uden for radaren (…) vende tilbage til det land, der har vendt dem ryggen«. Det må desuden tages i betragtning, at de tre mødre har verserende sager ved de danske domstole om lovligheden af, at de har fået frataget deres danske statsborgerskab.

Det bliver meget svært at nægte mødrene ophold i Danmark

De fem danske børn er EU-borgere. Det er deres tre mødre ikke længere, men som børnenes primære omsorgspersoner har de efter artikel 20 i Traktaten om EU’s Funktionsmåde mulighed for at opnå en opholdsret i Danmark på grund af deres børns unionsborgerskab. Muligheden omtales også i taskforcens rapport.

EU-Domstolen har fastslået, at en medlemsstat ikke kan afslå at give et barns forælder opholdsret, selv om denne forælder ikke er unionsborger, hvis det vil betyde, at barnet reelt fratages kerneindholdet af sine unionsborgerrettigheder, herunder opholdsretten på EU’s område. Børn mister de facto deres unionsborgerrettigheder, hvis deres forældre nægtes ophold i Danmark, og de på grund af deres afhængighed af forældrene »er nødsaget til at forlade Unionens område for at følge deres forældre«.

EU-Domstolen har ikke taget stilling til en situation som den, de fem danske børn er i, men domstolens argumentation kunne tyde på, at den også vil anse dem for at være omfattet af ovenstående. Det synes også at have støtte i Udlændinge- og Integrationsministeriets vejledning om afledt opholdsret fra 2020.

I givet fald kan børnenes mødre kun nægtes opholdsret efter EU-retten, hvis de efter en konkret proportionalitetsvurdering må anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed. Der foreligger som nævnt ikke en sådan vurdering.

Derfor må de resterende fem danske børn evakueres til Danmark sammen med deres mødre. Målet kan ikke være at få deres mødre til at give samtykke til en adskillelse. Målet må være at varetage børnenes tarv ved at undgå, at de risikerer at pådrage sig yderligere traumer ved at blive skilt fra deres eneste omsorgsperson.

Eva Ersbøll er seniorforsker emerita ved Institut for Menneskerettigheder