Kommentar

Information misforstår, hvad klimabevægelsen handler om: Det er en kamp imod al klimavold

Vi blokerer ikke vejene for at please dem, der ikke ønsker at indse den ubehagelige sandhed: At klimakrisen påfører verdens fattigste en ubegribelig vold, som vi i Vesten er skyld i. Klimakampen er uløseligt forbundet med kampen for global retfærdighed, skriver klimaaktivister i Extinction Rebellion Naja Marie Danvold og Tiem van der Deure i dette debatindlæg
Når vi i denne uge har blokeret Københavns gader, er det for at rette opmærksomheden mod den ubegribelige globale vold, som verdens rigeste påfører verdens fattigste, verdens økosystemer og i sidste ende alle verdens beboere, skriver klimaaktivister i Extinction Rebellion Naja Marie Danvold og Tiem van der Deure i dette debatindlæg.

Når vi i denne uge har blokeret Københavns gader, er det for at rette opmærksomheden mod den ubegribelige globale vold, som verdens rigeste påfører verdens fattigste, verdens økosystemer og i sidste ende alle verdens beboere, skriver klimaaktivister i Extinction Rebellion Naja Marie Danvold og Tiem van der Deure i dette debatindlæg.

Ólafur Steinar Rye Gestsson

Debat
14. maj 2022

Klimabevægelsen skal favne bredt, og klimabudskabet skal derfor holdes ’rent’, argumenterer Martine Amalie Krogh i lederen i Information den 7. maj. Hvad hun mener med dét er, at klimabevægelsen skal holde sig væk fra alt og alle, der har noget med ulighed og global retfærdighed at gøre eller, gud forbyde det, som kunne betegnes som revolutionære. Men til grund for lederens påstand ligger en fejlfortolkning af, hvad klimabevægelsen egentlig kæmper for.

Når vi i denne uge – som vi har døbt ’Vendepunktet’ – har blokeret Københavns gader og ladet os slæbe væk af politiet, er det ikke for at formidle et uomstridt budskab, som et flertal af danskerne i forvejen er enige i. Det er derimod for at rette opmærksomheden mod en ubehagelig sandhed. Den ubehagelige sandhed er den ubegribelige globale vold, som verdens rigeste påfører verdens fattigste, verdens økosystemer og i sidste ende alle verdens beboere.

Et opgør med den vold, vi udøver

Når vi kræver klimaretfærdighed, kræver vi et opgør med denne vold, som har en lang historie og er dybt forankret i vores samfundsinstitutioner. Allerede dengang europæere først begyndte at kolonisere Amerika, Afrika og Asien, udsatte kolonisterne de oprindelige beboere for fysisk vold i form af slaveri og drab. I dag udsætter Danmark flygtninge og asylansøgere for nedbrydende forhold på udrejsecentre og importerer varer, som mennesker i udlandet har produceret under slavelignende forhold.

Efterfølgende kom den økonomiske vold, da kolonisterne begyndte at udnytte naturressourcer og arbejdskraft i kolonierne og tog udbyttet med tilbage til Europa. I dag driver vestlige virksomheder rovdrift på naturen og udsætter lokalbefolkninger for olielækager, afskovning og tvangsflytninger, uden at de lokale selv tjener på det.

Og så kom klimavolden: De, der udleder mest, udsætter alle andre for klimakrisens rædsler.

Lad os sætte nogle tal på denne form for vold. Tag den folkekære danske virksomhed Mærsk. Deres klimaudledninger vil alene i 2021 resultere i 8.300 dødsfald i løbet af de næste 80 år – langt de fleste af dem langt uden for Danmarks grænser. Det kan beregnes med tal fra et nyt amerikansk studie, som har undersøgt, hvor mange hederelaterede dødsfald klimakrisen vil resultere i.

På samme måde kan man beregne, at fem gennemsnitlige danskere i løbet af deres liv tilsammen dræber ét menneske som følge af deres klimaaftryk. Og dette er sandsynligvis en undervurdering, da dødsfald grundet klimarelaterede fødevarekriser, oversvømmelser, sygdom og konflikt ikke er medregnet.

Det er disse ubehagelige sandheder, vi er nødt til at forholde os til.

Kig dig omkring, næste gang du er sammen med fire andre danskere. Sammen dræber I en person, I aldrig kommer til at møde. Dette er et eksempel på den massive gæld, som vi, der i årtier har forbrugt og udledt mest, nu har til alle de mennesker, som klimakrisen rammer hårdest. Klimaretfærdighed vil sige, at vi tager ansvar – ikke blot for vores egen baghave.

Vi ønsker ikke en steril og værdiløs klimabevægelse

Efter den varme sommer i 2018, klimavalget i 2019, utallige klimamarcher og nye klimabevægelser overalt troede vi en stund på, at politikerne var ved at vågne op. At de var klar til at gøre noget ved de grundlæggende uretfærdigheder, som ligger til grund for klimakrisen. Men i dag nærmer vi os lige så stille afslutningen på den første klimavalgperiode, og det hele har vist sig at være løgn.

Politikerne havde blot opdaget, at klimaet er noget, der kan vindes stemmer på, mens industrien fandt ud af, at klimaet er noget, der kan tjenes penge på. Det er disse kræfter, der insisterer på, at klimakrisen kan løses hjemme i Danmark, mens vi lukker øjnene for al den uret, der sker ude i verden. Det er dem, der vil have, at det skal handle udelukkende om solceller og ’grøn’ biomasse og om, hvor mange penge danske virksomheder kan tjene ved at eksportere vindmøller.

Men det er usmageligt at tvangsadskille kampe, som er så åbenlyst forbundne, blot fordi man ikke ønsker at acceptere de ubehagelige sandheder. Finder klimabevægelsen sig i denne adskillelse, gøres det umuligt for dem, der har oplevet racisme eller økonomisk ulighed, at engagere sig i klimakampen. At fjerne kravet om klimaretfærdighed fra klimabudskabet er ikke at samle klimabevægelsen, men at fjerne dens rødder – at gøre den steril og værdiløs.

Vi ønsker ikke nogen værdiløs klimabevægelse, der ikke tør snakke om kapitalisme, kolonialisme og privilegier. Klimabevægelsens mål må aldrig blive at få samfundets blåstempling ved at følge reglerne, men i stedet at forandre spillereglerne. At følge flertallet og kaste vores egentlige mål til side ville være den egentlige forplumring af klimabevægelsens budskaber. Vi ønsker at være en bevægelse, der samles om værdierne solidaritet og global retfærdighed. Det er sådan, vi kan skabe et vendepunkt.

Naja Marie Danvold og Tiem van der Deure er klimaaktivister i Extinction Rebellion

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

“Vi ønsker ikke nogen værdiløs klimabevægelse, der ikke tør snakke om kapitalisme, kolonialisme og privilegier. Klimabevægelsens mål må aldrig blive at få samfundets blåstempling ved at følge reglerne, men i stedet at forandre spillereglerne.”

Klar tale. Helt enig.

Dorte Sørensen, Arne Albatros Olsen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, René Hansen, Sinne Lundgaard Rasmussen, Steen K Petersen og Dan Ysnæs anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hørte lige Ida Auken i P1's "guld og grønne skove" sige at hun var imod klimaaktivister , der blokerede veje osv.
Jeg forstår ikke denne borgerlige afstand mod civilulydighed - tidligere satte civilulydighed netop gang i udviklingen i USA - da en farvet kvinde satte sig i bussen for hvide.
De konservatives modsand med argumentet om at forældre fx. hindres i at aflevere deres børn i daginstitutioner - holder heller ikke - hvor mange daginstitutioner er der på Slotsholm?