Læserbrev

Krigen leverer patos til 'ja'-kampagnen. Men når den er slut, ville vi ønske, vi havde stemt nej

Lad os vente med at stemme om forsvarsforbeholdet, til krigen er forbi. Så bliver det spændende at se, hvilke argumenter 'ja'-siden har tilbage, skriver lektor Michael Pedersen i dette debatindlæg
Debat
10. maj 2022

Statsministeren bliver ved med at bruge Putins invasion af Ukraine som trædesten for et ’ja’ til afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Det kan jeg godt forstå – retorisk set – for ingen af os bryder os ret meget om tanken om, at Putins hær en dag vil stå for døren.

Men her kommer NATO netop til hjælp. Putin vil derfor ikke angribe Danmark. USA og NATO er med os. Og hvad er argumentet så for EU-hæren?

Lad os derfor hellere vente et års tid med afstemningen og håbe på, at Putins krig er overstået. Det ville blive spændende at høre, hvilke argumenter 'ja'-siden så ville komme med.

Et ja til EU's krigsmaskine er nemlig et uigenkaldeligt ja. Lad os derfor ikke panikke og give os i vores følelsers vold. Vi skal ikke styrte ind i oprustning og krig, for Putins æra er snart forbi – så lad os ikke blive ligesom ham og opruste og ’oppuste’ os.

Er vi ikke mere oplyste her på kontinentet? Hold hovedet koldt, følg logikken og fredens vej. Lyt ikke til statsministerens patosorgelkoncert. Stem nej den 1. juni.

Michael Pedersen er lektor på Vejen Gymnasium.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Jacobsen

JA-kampagnen er stendød efter i dag den 9. maj 2022. Ursula van der Leyen taler for en traktatændring på forsvarsområdet. Fællesafgøreler i millitærspørgsmål. Den rene feudale vej.

Det er Europadag i dag i Strasbourg. The Future of Europe. Europa parlamentet klapper for 49 forslag til, hvordan unionen skal udvikle sig.

EU bruger allerede 240 milliarder Euro på forsvaret i dag, 4 gange så meget som Rusland. Vi er en EU-politisk aktør. En fælles forsvarspolitik.

Niels Makholm

Det var en dårlig melding, som Ursula van der Leyen, kom med i går. Splittelsen imellem medlemslandene i EU, (de store lande imod de mindre,) skal tydeligvis bruges til at lave en traktatændring, hvor simpel flertal, udstikker retningen, på EU's forsvar. Hvis at vores børnebørn, (de som er fra 13 til 17 år i dag,) - fremtidig, skal udsendes til diverse mellemstore bataljer rundt om i verden, under EU's fælles kommando, - så bliver det et nej. Vi kunne lige så godt, indmelde det samlede danske forsvar, i Fremmedlegionen, - men det, er der vel nok, heller ikke en større stemning for, trods Putin's krig.

Krister Meyersahm

Når vi nu får muligheden for at svare mener jeg vi bør stille som krav for et ja, at folketinget garanterer ikke at bruge den ret, Grundlovens § 19 tildeler regering og folketing til, at sende danske styrker på angrebsmission i udlandet.

Altså - et ja mod en garanti om at ingen danskere bliver sendt i angrebskrig men kun må indsættes i forsvar for Danmark, Nato og EU-lande.