Klumme

Lærerstaben på Herlufsholm lider af fatal mangel på fagprofessionel dømmekraft

I folkeskolen arbejder vi også for, at børn og unge udvikler en stærk karakter. Men vi har for længst forladt den dybt fejlagtige tro på, at vold på nogen måder skulle være hjælpsomt i den forbindelse. Det krav synes jeg også godt, vi kan stille til Herlufsholm, skriver skolepædagog Mette Skovhus Larsen i denne klumme
»For mig at se er det den grundlæggende pædagogiske tilgang, der skal ændres fundamentalt, hvis Herlufsholm skal reddes,« skriver pædagog Mette Skovhus Larsen i denne kommentar.

»For mig at se er det den grundlæggende pædagogiske tilgang, der skal ændres fundamentalt, hvis Herlufsholm skal reddes,« skriver pædagog Mette Skovhus Larsen i denne kommentar.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Debat
11. maj 2022

Som så mange andre blev jeg i sidste uge dybt rystet af de historier, der blev fortalt af tidligere Herlufsholm-elever om voldelig afstraffelse og seksuelle krænkelser. Det er rystende, at unge systematisk har begået overgrebene mod andre, især mindre børn, som en del af et gammelt lovprist kostskolesystem, hvor de store er mentorer for de små. Og rystende, at det tyder på, at det er foregået med en vis accept fra de voksnes side.

Tænk, at vi i 2022 skal høre unge fortælle, at de på deres skole, som ovenikøbet er deres hjem, er blevet straffet korporligt, som en del af et misforstået opdragelsesideal.

Som pædagog på en folkeskole slår det mig ekstra hårdt, at den fagprofessionelle dømmekraft hos de lærere, der arbejder på Herlufsholm, er fuldstændig væk. De har set vold blive brugt som disciplineringsmetode i årevis, og de har ikke handlet. Hvordan kan man kalde sig lærer i 2022 og tro på, at den form for afstraffelse på nogen måde virker?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Claus Henriksen

Godt skrevet. Enig

Niels Borre, Eva Schwanenflügel, Christa Una Ryholt, Per Klüver, John Andersen, Alvin Jensen, Harald Viuff, David Zennaro, Torkil Forman og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar

Herlufsholm synes at være en skole, der tilskynder og oplære fremtidens ledere til at lede deres underordnede gennem fysisk og psykisk terrorisering.
Ikke ulig ridefogederne, der bl. a. motiverede stavnsbundne fæstebønder til at gøre deres bedste ved at pine og plage dem - eksempelvis sætte dem på træhesten og andre former for tortur.
Afsløringerne af 'kulturen' synes at bekræfte et gammelt udsagn om, at fædrenes synder nedarves til syvende led.

Niels Borre, P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel, Olaf Tehrani, Per Klüver, Kim Ravn-Jensen, Willy Johannsen, Alvin Jensen, Inger Pedersen, Marianne Stockmarr, David Zennaro og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ud fra en helt personlig erfaring i skolesystemet - og hvad jeg kan læse ud af nogle af de kommentarer fra tidligere elever, der ikke har været ofre eller bødler - skal man animere børn til at skaffe sig interesser, de kan gå op i og dyrke som del af personlighedsdannelsen. Så bliver man bedre i stand til at indgå i fællesskaber, men også til at klare sig selv. Det er meget bedre end vold og tvungne fællesskaber.

Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

Det er rystende at vold og "kammeratopdragelse" kan finde sted på kostskoler måske mange steder i skandinavien og at så mange har haft kendskab til og billiget kulturen. Kulturen er endog indirekte "blevet forsvaret" at forældre til børn, der er blevet bortvist og af tidligere elever på Herlufsholm.

I Berlingske kan man læse:
"Herlufsholms bestyrelsesformand, Torben von Lowzow, har løbende været orienteret om volds- og krænkelsessager på skolen. Men over for myndighederne har han oplyst, at skolen har »en sund kultur«." Man kan desværre ikke læse artiklen, medmindre man abonnerer på Berlingske.

Jan Guillou, der har skrevet bogen Ondskaben, der netop foregår på en kostskole siger i et interview:
»Det er en engelsk tradition. Kostskoletanken kommer fra England, og tanken med kostskolerne var at opfostre overklassen – eller herskerklassen – til at passe til de gammeldags mandeidealer: Man skal være hård, og man skal være modstandsdygtig. Man skal kunne være en koloniofficer et sted ude i imperiet, som kan uddele straf, og man skal selv tåle fysisk smerte. Det er en officersmoral, eller en soldatermoral, der opfostres på sådanne kostskoler.«
»Man overførte det samme til Skandinavien. Jeg kender dog ikke særlig meget til det danske system, men i Sverige fik vi disse kostskoler i lige omkring 1899-1901. Man forsøgte at imitere det engelske system med systematisk pennalisme (afstraffelse, red.). De ældre elever har magt over de yngre, og de yngre elever accepterer blot, at sådan er det på denne skole, og at de selv kommer til at have magten, når det bliver deres tur
https://www.berlingske.dk/aok/jan-guillou-er-ikke-overrasket-over-histor...

Disse mennesker bliver uddannet til at være ledere og til at synes det er i orden at udøve vold.

Med venlig hilsen
Alan

Niels Borre, Eva Schwanenflügel, René Arestrup, Gitte Loeyche, Per Klüver, Jan August, Alvin Jensen, Torben Bruhn Andersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Indgår det også i lærerfagligheden at glemme at ikke mange, om nogen, sager altid har mindst to sider? at undersøge hvorfor Jeppe drikker? at sætte et givet antal ind i sin kontekst (her: vi ved hvor mange elever der har lidt overlast, og hver eneste her er absolut for mange, men hvor mange har ikke den erfaring? hvad er forholdet mellem de to tal?)? at tro blindt på medierne, så blindt at man overser alt andet? at udtale sig om kollegers faglighed på basis af tv-udsendelser der ikke handlede om dette? Er det o.k. at rive et helt hus ned fordi der er problemer i en af lejlighederne? Bidrager alle disse faktorer som denne klumme får mig til at spørge om, til at skabe unge mennesker, der kan indgå i “sunde fællesskaber”? Tja, måske… hvis “sundhed” har noget med overfladiskhed og folkestemning/-domstol og i hvert fald ikke meget med selvstændighed at gøre…

Henning Kjær

Ete Forchhammer.
Herlufsholm har fået den behandling i medierne som alle andre også får når deres dårligdomme bliver udstillet. Rektor og lærerer har i årevis forholdt sig passive og måske værnet over traditioner som tiden er løbet fra, i disse tider med metoo mod mobning, krænkelser.
Tiden er også løbet fra at holde offentligheden ude ved dårlige "episoder"/hemmeligholdelse.

Alan Frederiksen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Ole Olesen, Alvin Jensen, Inge Lehmann og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Ervin Lazar
Olaf Tehrani, Jan August og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Sjovt nok havde information d. 30 august 2004 et essay fra Kasper Hansen: om tre år på Herlufsholm kostskole i begyndelsen af 90'erne: smerte opbygger karakter

Indlægget fortæller om det samme, der fortælles om nu. De kan vist ikke løbe fra, at de har et stort problem, som skyldes deres kultur.

En kultur der kun kan opretholdes ved de ansvarlige voksnes accept.

Og Ete Forchhammer tæller nazisternes ofre ikke, fordi antallet af ikkeofre og medløbere var større?

Men bortset fra det, udelukker kulturen på Herlufsholm ikke, at der ikke også er problemer på folkeskolerne i Danmark.

Det er bare mindre arbejdsintensiv, at holde med mobberne og passer til tidsånden med at hylde de stærke og vinderne.

Anvendelse af samme teknik med at spørge, om det nu var så alvorligt at det skal anmeldes. Der er altid to om det og offeret er for sensibel, har det nu opfattet situationen korrekt. Mobberen siger noget helt andet og nu skal i prøve på at være gode venner.

Denne empatimangel og ansvarsfraskrivelse fra personalet, kan forklare, at man sender alle klasser hjem fra skole, inklusive de små, uden at fortælle det til forældrene, efter eleverne i de små klasser har overværet selvmordsforsøg fra desperat klassekammerat pga mobning. Sket i en folkeskole i region hovedstaden.

Det er ikke kun forældrene til børnene på Herlufsholm, der kigger den anden vej og understøtter mobbekulturen.

Det er en kultur, der genfindes på arbejdspladserne. Det er altid offeret, der betaler prisen, både økonomisk og med forringet helbred i fremtiden. Selv ved god dokumentation, er der ikke hjælp i systemet, der kun vil hjælpe og se fysiske arbejdsskader.

Niels Borre, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Jane Jensen, Kim Ravn-Jensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

Den kultur vi har set på Herlufsholm kostskole i forbindelse TV-udsendelsen viser et samfund udenfor samfundet, - med egne regler for eleverne, som åbenbart styrkes af skoleledelsen holdninger til det der foregår.

Korporlig afstraffelse er afskaffet for flere årtier siden i dansk lov, og dermed ulovlig - selv for forældre, og hvor børn kan indklage deres forældre for retten.

Ligeledes er pædofili - at stikke en finger i numsen på en anden elev er ligeledes ulovligt ifølge dansk lov.

Det vi ser og har set fra skolen er - SELVFORVALTNING, er læren som eleverne skal leve efter som livserkendelse for deres fremtidige liv, - samfundet udenfor er ikke skal ikke inddrages ved lovovertrædelser, for det kommer ikke samfundet ved.

Eleverne på Herlufsholm får den lærdom om det omgivende samfund, at de står over det omgivende samfund og dets orden med love m.m., og er og skal ikke være en del af deres forståeleseramme for deres liv.

Det falder vel ind under en egoscentrisk empatiløs samfundsopfattelse til og om deres medmennesker som ligegyldige undermennesker.

Niels Borre, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Inge Lehmann og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
fin egenfeldt

Herlufsholm historierne er illustrative for et "kultur-syn", der er fremherskende i magt- og voldscirkler. Kritikken af sådanne "kulturformer" har stået på altid. Nogen tror på magt, vold, styrke, råhed som egenskaber værdifulde både i sig selv og som nødvendige for en god udvikling. Fx Jan Guillou etc. Med den ekstremt stigende polarisering vil volds romantikken styrkes og kampen mod den ligeså. Man må vælge side! Men man må forstå at voldsromantikerne i sig selv også rummer det modsatte. Kun gennem en sådan forståelse fri for magt kan "magtideologierne" bekæmpes effektivt. Fysisk magt kan kun definitivt bekæmpes ved åndelighed, indsigt og samtale. Nogen gange må man gå på to ben og anvende både fysiske og åndelige instrumenter. I pædagogik gås der kun på et ben: Indsigtens som åndeligt redskab. Det er forstået i Danmark; i folkeskolen! I familierne! Elite skolerne -eliten? - er åbenbart tungnemme. Skam over dem!

Willy Johannsen

Der snakkes meget om kultur.
Jeg vil i stedet kalde det for natur.

En gruppe drenge/unge mænd, som stort set overlades til sig selv uden for skoletimerene, opfører sig nu engang, som de gør på Herlufsholm.
Mangler de voksne individers indflydelse, går det galt.

Et eksempel:
Et sted i Afrika skød jægerne alle de voksne han elefanter med de store stødtænder.
Som plejede at sørge for ro og orden blandt elefanterne. Store hanelefanter er faktisk fredelige og kloge.
Hvorefter de yngre han elefanter begyndte at slå både hinanden og hunelefanter og næsehorn ihjel.
Naturen har nu engang nogle millioner år mere på bagen, end det, vi kalder for kultur.
Naturen kommer vi ikke udenom.

Empatisk adfærd er ikke medfødt, men noget der læres i en periode i livet.
Bevist ved forsøg, for dem som tvivlede.
Og hvordan skal det lade sig gøre på en kostskole?
I den alder, hvor det skal læres?
Kostskoler og den slags institutioner burde afskaffes.

Inge Lehmann

Willy Johansen voldelig kultur er tillært og ikke medfødt.

Den voldelige kultur på Herlufsholm fulgte et gammelt program, der blev læst og skrevet til eleverne. De ansvarlige voksne var forbilleder af samme og belønnede adfærden hos børnene.

Jeg vil påstå, at drengene i fluernes herre bare kopierede de voksne fra det typiske engelske skolesystem.

Børn der får lov at være sig selv, der er elsket og bliver understøttet opfører sig ikkevoldeligt.

Så hvad kom først hønen eller ægget?

Niels Borre, Eva Schwanenflügel og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Inge Lehman

Hvis jeg må kalde det for voldelig ADFÆRD - så er den medfødt hos alle han-individer. Kig ud af vinduet og se på solsortene. Dem kan vi ikke ændre på.
Men det kan med elefanter - man fik flyttet gamle hanelefanter til området, og så stoppede de unge hanelefanters vold.
Og man kan ændre det hos mennesker, ved at voksne griber ind og viser empati og hjælper med at løse problemer. Og giver et kram, når det behøves.
Hvem gør det på en kostskole?

Inge Lehmann

Willy Johannsen se ud af vinduet og iagttag jernspurv, de er så promiskuøse, at man skulle tro de bliver betalt for det.

Gå i zoologisk have og kig på pingvinerne, de er monogame.

Vi er mennesker og ikke elefanter.

Igen det er svært at påvise, hvad der kom først, hønen eller ægget.
Men de steder, hvor man ikke belønner og fordrer psykopatadfærd opfører de allerfleste børn sig fredeligt.

Andreas Christensen

Dr radio montage lavet af Christian Stentoft "Uden straf - ingen skole" fra Herlufsholm Kostskole 1984
https://www.dr.dk/lyd/p1/uden-straf-ingen-skole/montage-uden-straf-ingen...

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Inge Lehman

Jeg morede mig over din kommentar. Ja,nogle dyr følger deres natur/gener og er komplet skamløse. Er det ikke herligt!
Da du interesserer dig for dyr, så kender du selvfølgelig de efterhånden mange studier af alle mulige dyrs adfærd. Vores adfærd minder jo en hel del om chimpanser, som er dem, vi genetisk står nærmest. Dem kan vi lære en del af.

De fleste børn er heldigvis nogenlunde fredelige, som du skriver.
Bortset fra drenge i en vis alder - ligesom elefanter i en vis alder.
I min barndoms skolegård var der op til 5. klasse slåskamp hvert eneste frikvarter, og hvis vi ikke havde haft en gårdvagt, kunne det godt have set alvorligt ud engang imellem.
Det er det, der er min pointe mht Herlufsholm og elefanter.
I nogle situationer går det helt galt, hvis der ikke er nogen, som griber ind.
Som på en kostskole som Herlufsholm.

Eva Schwanenflügel

Det er pudsigt, at det biologiske argument om menneskets slægtskab med chimpanser gerne fremdrages i debatter om hvorvidt vores natur har en iboende voldelighed, der er uomgængelig.

Der ses nu bort fra, at en anden gruppe primater vi er lige så tæt beslægtede med, løser deres konflikter med kærlighed.

"Den sex-glade bonobo-abe er lige så beslægtet med os, som chimpansen. Ny dansk forskning viser, at bonoboerne på nogle punkter genetisk har mere tilfælles med mennesker, end med chimpanser".

https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sex-glade-hippie-aber-er-menne...

Inge Lehmann, Espen Bøgh, Willy Johannsen og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

I en udsendelse på DR i forbindelse med golden days, hvor emnet var tro, var der lvat 2 bestående af 3 personer. Det ene hold bestående af Lone Frank, Klemens Kappel (filosof fra KU) og en 3de person, de argumenterede for at gud ikke eksisterer. De benyttede sig af naturvidenskabelige argumenter. Det andet hold bestående af Chefredaktøren fra kristeligt dagblad, historikeren Thorkild Kjærgaard og en tredje person, de argumenterede for guds eksistens. Det var ret underholdene og bølgerne gik højt. Chefredaktøren anklagede det andet hold for at reducere mennesket til dyr, hvortil Lone Frank svarede, mennesket er først og fremmest et biologisk væsen. På et tidpunkt sagde Lone Frank, at mennesket er et ubehageligt dyr, der vil gøre alt for at videreføre deres gener. Jeg så udsendelsen flere gange.

Er mennesket et dyr eller er der noget der hæver os over dyrene?

I en udsendelse for DR interviewede Lone Frank en tysk professor i antropologi, der havde studeret gorillaer i Afrika igennem flere år, for at lære noget om mennesket. Han fortalte bl.a., at han ikke havde observeret kvalitative forskelle mellem mennesker og gorillaer. F.eks. når en gorilla døde havde de nogle ritualer, når de tog afsked med den afdøde. Jeg har senere læst at aber (ved ikke hvilken art eller arter) havde noget der mindede om religiøse ritualer.

Jeg har en kat, som jeg er helt sikker på nyder jeg spiller Bachs Goldbergvariations for Cembalo. Hun begynder at strække sig og lægge sig på ryggen, når hun ligger i den varme udestue med musikken i baggrunden.

Ville mennesket opføre sig ordentligt, hvis der ikke var noget der hed politi?

Med venlig hilsen
Alan

Willy Johannsen

Alan Frederiksen og Eva Schwanenflügel

Ja, lignede vi bare gorillaerne lidt mere - eller bonobo´erne...
Men vores krige og konflikter minder nu engang mere om dem, som chimpanser har det med at føre mod andre chimpanseflokke.
Hvad det angår slægter, vi klart dem på.

Og nu sidder vi i suppedasen, og lader nogle særligt aggressive han-individer bestemme farten.

Apropos det med ikke noget politi, det så vi efter september 1944, da politiet blev opløst og et par tusind af dem sendt til Tyskland.
Kommunerne måtte skynde sig at etablere kommunale vagtværn.

Eva Schwanenflügel og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

Willy Johannsen

Jeg tror desværre du har ret.

Med venlig hilsen
Alan

Eva Schwanenflügel

@ Willy og Alan

Jeres afledte konklusioner var nu ikke helt dem, jeg oprindeligt ville fremhæve.

Min pointe er, at mennesker altid søger at BORTFORKLARE vold med, at den er iboende alle menneskelige væsener, og at der derfor ikke er noget at gøre ved den; det deterministiske/socialdarwinistiske synspunkt er, at vi alle er potentielle mordere og voldtægtsforbrydere, og at det er loven om 'den stærkestes overlevelse', der styrer, medsamt biologiske parringsimpulser og hormoner.

Den udlægning er forkert ifølge Darwin selv, for 'the survival of the fittest' handler mere om tilpasning end om fysisk styrke og dominans.
Altså, enkeltindividet kan ikke overleve uden sin gruppe, og alt for aggressive ledere styrter gruppen i fordærv.

Det er det, vi i øjeblikket ser udspille sig med alle kriserne, de dominerende alfa-personer har bragt os ud i, men det er ikke ensbetydende med at ALLE deler de destruktive handlemåder.

Vi ved også efterhånden, at vold reproduceres, især når den institutionaliseres, som på Herlufsholm eller andre skoler efter det anglikanske, imperialistiske forbillede.

Alle dyr lærer af hinanden, også 'den nøgne abe'.
Det giver ikke mening at undskylde ilde opførsel på naturgivne omstændigheder eller ligheder med andre dyrearter over en vis grænse, for det opdragende eller dannende aspekt vil altid ligge til grund.

Vi er hverken svampe med altomfattende mycelier, hanelefanter eller chimpanser.
Vi er mennesker, der for længst burde have læst skriften på væggen.

Espen Bøgh

Eva Schwanenflügel, 11. maj, 2022 - 16:29,

Kære Eva jeg elsker dig sgu for den omgang:

"Den sex-glade bonobo-abe er lige så beslægtet med os, løser deres konflikter med kærlighed"(tigiv mig sammentrækningen fra her og der)

- Lad os få Jacob Haugaard tilbage i folketinget, og forslaget(lov) om mere sex. på lærerværelserne, - og også lidt i den frie natur tilbage.

Ha ha.

Willy Johannsen

Jeg er glad for lidt opmuntring - tak!
Så for lidt siden et indslag om en 18 årig, som så sin mor blive dræbt af en russisk granat. Nu forsøger han at gøre sine fire små søskende til "sine" børn og give dem en god fremtid, som han sagde, mens tårerne trillede.
Også hos mig.
Den her krig kan tage glæden fra de fleste.
Lad bonoboerne overtage verden!
Den vil blive et bedre sted...

Eva Schwanenflügel

@ Esben Bøgh

Det glæder mig, at jeg kan bringe lidt morskab ind i din verden, der er faktisk ikke noget mere forløsende og oplivende end humor.

Så længe det ikke er på andres
bekostning ;)

Eva Schwanenflügel

@ Willy Johannsen

Det er nemlig rigtigt! :)

Ete Forchhammer

Henning Kjær, hvis jeg delte din tillid til medierne, og tiltro til at verden må være s/h, og hvis ikke jeg læste indlæg der supplerede sensationspressen med modsatte og mere nuancerede beretninger, ville jeg give dig ret.
Ja, Herlufsholm får nu samme behandling i det meste af pressen/folkedomstolen som alle minoritets-miljøer, institutioner, osv: noget fungerer dårligt eller forkasteligt, altså fungerer det hele dårligt og forkasteligt. Basta.
Forventninger til majoriteten om at gå efter uvildige undersøgelser, om at se på sammenhænge, proportioner, om at huske at ingen sag kun har en side og om også at høre vidnesbyrd der ikke fodrer forargelsen eller en eller anden fobi, kan man godt skyde en hvid pind efter.