Kommentar

Miljøminister Lea Wermelin: Naturnationalparker er sund fornuft

Naturnationalparkerne er anbefalet af danske eksperter. Det er ikke et eksperiment at give naturen plads og ro. At pointere, at den nye urørte skov ikke er urørt af menneskelig indblanding, er ren semantik. Dyrene vil have gavn af tiltaget alligevel, skriver miljøminister Lea Wermelin i dette svar på sidste uges kronik
Man kan diskutere mange ting omkring naturnationalparkerne, men lad os have et startpunkt, der tager udgangspunkt i fakta, skriver miljøminister Lea Wermelin i dette svar på sidste uges kronik.

Man kan diskutere mange ting omkring naturnationalparkerne, men lad os have et startpunkt, der tager udgangspunkt i fakta, skriver miljøminister Lea Wermelin i dette svar på sidste uges kronik.

Emilie Lærke Henriksen

Debat
30. maj 2022

I vores natur er der højt til loftet, og det skal der også være i debatten om den. Men indimellem – som i tirsdags, hvor en kronik om regeringens naturindsatser nåede nye luftlag af misforståelser – kan det være godt at genfinde jordforbindelsen.

Så lad os få det grundlæggende på plads: Vores natur er i krise og har været det i årtier. Og vi er bundskrabere i Europa, når det gælder at passe på de arter og naturtyper, vi er forpligtet til at beskytte. Derfor vil regeringen sammen med SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet skabe langt mere urørt skov og etablere 15 naturnationalparker, hvor vi sætter naturen fri og prioriterer biodiversiteten. Så langt, så godt.

Vi stopper motorsavene

Med det kan vi tage hul på en af misforståelserne fra tirsdagens kronik: At vi har gang i et stort biologisk eksperiment, der hviler på uprøvede metoder. Nej, det har vi ikke. Tværtimod handler indsatserne om at give plads til de naturlige processer, som har præget vores natur – og ikke mindst de arter, der har tilpasset sig den – gennem tusindvis af år.

Det er indsatser, der rimer på fire af de fem anbefalinger, som 16 danske eksperter i 2020 gav i en rapport om at vende tilbagegangen af biodiversiteten herhjemme. Nemlig 1) større selvforvaltende naturområder, 2) vand tilbage til landskabet, 3) urørt skov og 4) store planteædere, der kan græsse, sprede frø og skabe lysåbne pletter til gavn for blomster og insekter.

En anden misforståelse i kronikken går på urørt skov. Man får nærmest det indtryk, at formålet med urørt skov er at fælde træer. Men – som ordet ’urørt’ antyder – er der tale om, at vi som hovedregel stopper motorsavene i skovene, så de hjemmehørende og naturligt forekommende træer får lov at blive krogede og gamle. Til gavn for spætter, svampe og biller. Hjemmehørende træarter giver nemlig liv og ly til langt flere arter. For eksempel er over 800 insektarter knyttet alene til egetræet.

Jo, nogle steder fælder vi også træer, når en skov overgår til at blive urørt. Og det gør vi, fordi det giver god mening for biodiversiteten. Det kan være for at give lys og luft i små oaser i skoven, hvor mange vilde dyr og planter trives godt, eller det kan være for at fjerne ikkehjemmehørende og ikke naturligt forekommende træer. Her er ikkehjemmehørende arter som eksempelvis sitkagraner indført i skovene med træproduktion for øje. Vi fælder altså træer, som hele tiden var tænkt til at skulle fældes.

Dyrene går ikke op i semantik

Skribenten kritiserer også de kommende naturnationalparker, hvor græssende dyr som kronhjorte og kvæg skal skabe lysninger til gavn for vilde blomster og sommerfugle. Og her bliver man helt rundtosset af argumentationen.

Her skriver han først – helt rigtigt – at dyrene løbende skal tilses for at se, at de har det godt, og at der er føde nok. Hvorefter han – helt forkert – antyder, at meningen med naturnationalparkerne er at lade dyrene dø af sult og tørst. Måske skribenten forestiller sig en slags ’Schrödingers ko’, som på én gang er død og levende? Desværre er det mere trist end vittigt at skulle understrege: At når dyrene skal tilses, er det for, at de skal have det godt.

En tredje anke går slet ikke på biologi, men på semantik: At det er forkert at tale om ’vild’ eller ’urørt’ natur, når vi mennesker hjælper med at genoprette den. Jeg er enig i, at det er en interessant diskussion, hvad vi kan kalde ’vild natur’ i et af verdens mest opdyrkede lande. Men samtidig tror jeg, at hverken padder, guldsmede og andre vandlevende arter føler sig snydt, fordi menneskeskabte drænrør nu sløjfes af mennesker. Eller at skarnbasserne vil holde sig væk fra kokasserne, bare fordi den ko, der har lagt den, bliver tilset af mennesker.

Bred opbakning i befolkningen

Sidst, men ikke mindst, advarer kronikken om manglende opbakning til naturnationalparkerne. Og ja, det er rigtigt, at bølgerne indimellem kan gå højt. Ligesom vi har en stor opgave foran os med at sikre løsninger, der kan fungere lokalt, så der er plads til frilufts- og foreningslivet. Men ligesom der er bred opbakning til naturnationalparkerne i Folketinget, viste en undersøgelse i februar faktisk, at hele 73 procent af danskerne synes, at naturnationalparker er en god idé.

Der er masser af vigtigt at vende omkring naturnationalparkerne: Hvordan vi både sikrer en sprudlende natur og et levende friluftsliv. Hvordan vi trygt lærer at omgås store græssende dyr. Hvordan vi sørger for adgang til gangbesværede og gode muligheder for foreningslivet. Og meget mere.

Men lad os have et startpunkt, der tager udgangspunkt i fakta. Vores fælles natur er for vigtig til misinformation og myter. Her har beskeden fra forskere og biologer været klar i årtier: Giv naturen plads og ro til at være sig selv. Det gør vi nu.

Lea Wermelin er miljøminister (S)

information.dk/deltag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mogens Holme

Dejligt at hun orker at stille noget op mod konspirationsfolkene

Rolf Andersen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Poul Erik Pedersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar