Kronik

Naturnationalparker er et usikkert eksperiment, der kan få fatale følger for skovene

Regeringen påstår, at naturnationalparker vil øge biodiversiteten – men det er der slet ikke tilstrækkelig evidens til at konkludere. Faktisk kan der lige såvel ske det modsatte, for vi kender ikke følgerne af at gribe ind i naturen på denne måde, skriver lektor emeritus René Rasmussen i denne kronik
’Rewilding’, altså vilde skovområder i Danmark, kræver stor menneskelig indblanding, skriver dagens kronikør. Her et arkivfoto fra et ’rewilding’-projekt i Mols Bjerge.

’Rewilding’, altså vilde skovområder i Danmark, kræver stor menneskelig indblanding, skriver dagens kronikør. Her et arkivfoto fra et ’rewilding’-projekt i Mols Bjerge.

Emilie Lærke Henriksen

Debat
24. maj 2022

Vi lever i en tid med mange bekymringer. Næppe er coronapandemien ved at være overstået, før vi oplever krig tæt på. Oven i det kommer klimakrisen og massive problemer med skovrydning og ophobning af plastikaffald i havene. Mange mennesker, som er ængstelige over naturens udvikling, føler derfor, at det er nødvendigt at gøre noget så hurtigt som muligt.

Regeringens beslutning om at etablere naturnationalparker fremstår for mange som et velkomment bud på noget, vi kan gøre, da det siges at kunne sikre større biodiversitet i de skove, som bliver omlagt til formålet. Der er imidlertid også stor modstand mod naturnationalparker og såkaldt ’urørt skov’ – hvor urørt skov blandt andet betyder, at man fjerner invasive træarter som visse arter af lærketræer og nåletræer. Modstanden går blandt andre ting på, at man ikke mener, de skovområder, som skal omlægges til naturnationalparker eller urørt skov, bliver bedre naturområder af det. Jeg mener faktisk, de bliver dårligere.

I begge grupper er der heftige følelser på spil, som sikkert beror på den usikre tid, vi lever i, hvor ængstelsen er blevet en del af hverdagen, og hvor drømmen om en oprindelig eller vild natur synes at kunne lette presset – i hvert fald for dem, som er fortalere for naturnationalparker. Da beslutningen herom er sket uden inddragelse af lokalbefolkningen i de berørte områder, er polariseringen ikke blevet mindre.

Biodiversitetsprofessor Carsten Rahbek, der egentlig er fortaler for naturnationalparker, advarer imod, at de fordrer en folkelig opbakning, der ikke er der i dag. Det er ikke blot noget, Rahbek siger, men som fremgår af en række tidsskriftsartikler om rewilding. Hvis der ikke er denne opbakning, risikerer projektet at gå galt. Og polariseringen omkring naturnationalparker viser, at der er gået noget galt.

Hverken vildt eller urørt

For at opnå rewilding skal der sættes dyr ud i skovene, som ikke er der i forvejen – for eksempel heste, køer og kronhjorte. Tanken er, at deres afføring blandt andet vil give næring til insekter, der igen vil give næring til fugle. Dermed skulle der også komme flere planter. For at sikre, at dyrene bliver på stedet, skal der hegn omkring de udvalgte områder. Der skal ryddes store træarealer til deres græsning, og der skal løbende føres opsyn med dyrene, som indimellem skal fordres for at undgå, at de udmarves eller sulter ihjel. Vandforhold skal i visse tilfælde ændres, og dyrepopulationerne skal reguleres ved jagt – i Dyrehaven ved Klampenborg skydes der for eksempel hvert år 700 hjorte.

Der skal desuden etableres nye stier og veje, der skal sikre, at der er plads til de mange mennesker, som nu vil besøge områderne. Thor Hjarsen er en af de biologer, der har støttet miljøminister Lea Wermelin i ideen. Han skriver på Twitter, at antallet af besøgende på Botø er blevet fordoblet, efter der er blevet sat hegn op og dyr ud. Morten D.D. Hansen tilføjer, at antallet af besøgende i Molslaboratoriet er tidoblet. Naturnationalparker er altså også turistattraktioner.

Det lyder alt sammen som en god vision, men hvorfor hedder det rewilding? Stålhegn, jævnlig kontrol med dyr og vandforhold, en stigende strøm af turister og organiseret jagt på hjorte lugter ikke af mere vild natur, men af øget menneskelig indblanding. Det samme gælder ideen om ’urørt skov’, der indbefatter fældning af træer, der har stået i århundreder. Der er en sproglig selvmodsigelse i at betegne noget, som i den grad forudsætter menneskelig forvaltning, som urørt eller vildt.

Rewilding indbefatter tillige, at dyr får en ’naturlig’ død, når der ikke er føde eller vand nok til dem. At dyr som heste eller køer lever i kortere tid eller lider, er i den sammenhæng blot en ’driftsøkonomisk’ effekt, som det hedder.

Der findes inden for det, der kaldes det biocentriske perspektiv, forskere, der peger på, at det samme burde gøre sig gældende for mennesker. Den radikale miljøforkæmper Dave Foreman, der er forfatter til Man Swarm and the Killing of Wildlife, mener således, at man ikke skal hjælpe mennesker i Etiopien, men lade dem sulte ihjel. Hvorfor ikke? Hvis dyr kan overlades til sig selv, kan mennesker vel også? Mennesket er tilmed den mest invasive dyreart, der eksisterer. Det er jo rewilding!

Problemet er naturligvis, at ideen om, at dyr såvel som mennesker bare kan overlades til sig selv, ikke tager højde for sociale og andre faktorer, som udelukker, at de faktisk kan klare sig på retfærdige vilkår. Hegn er en af disse faktorer, når vi taler om naturnationalparker.

Kan smadre økobalancen

En af de fremtrædende talsmænd for naturnationalparker, idéhistorikeren Rune Engelbreth Larsen, henviser ofte til en række rapporter, der anbefaler naturnationalparker. For eksempel Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål fra 2018, Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992-2012 fra 2013 og Danmarks biodiversitets fremtid: de væsentligste udfordringer og højest prioriterede virkemidler fra 2012.

Men hvis man i disse rapporter ser på den evidens, som skal ligge til grund for påstanden om forøget biodiversitet i naturnationalparker, mangler der noget i regnskabet.

Det fremgår blandt andet, at der på flere punkter mangler ’praksisnære’ studier, der kan give konkret evidens vedrørende de enkelte tiltag og deres effekter. Det anføres også, at der ikke foreligger en kortlægning af biodiversiteten eller et evidensbaseret ’virkemiddelkatalog’ med vurderinger af ’omkostningseffektiviteten’ af relevante biodiversitetsmålsætninger. Et tredje sted eftersøges der en udvikling af evidensbaserede metoder til at genoprette naturlig hydrologi, naturlig næringsstatus og naturligt forstyrrelsesregime.

En fjerde rapport af blandt andet Rasmus Ejrnæs, som er en af de fremtrædende biologer, der taler for naturnationalparker, er blevet anklaget for videnskabelig uredelighed. Praksisudvalget ved Aarhus Universitet har frikendt rapporten, men skriver i sin udtalelse: »Hverken den faglige metodediskussion eller den naturpolitiske diskussion hører efter udvalgets opfattelse hjemme i en retlig ramme sat af lov om videnskabelig uredelighed, men derimod i en fri og åben faglig og politisk debat.« Selv i denne rapport pointeres det, at der kun foreligger et begrænset antal evidensbaserede undersøgelser af ’rewilding-tiltag med store planteædere’ og deres effekt på insekter, og at der mangler ’systematisk monitorering’.

I en femte rapport anføres det tillige, at vores viden om biodiversitet i Danmark er ufuldstændig. Der er altså ikke nogen sikker evidens for, at udsætning af store dyr eller rewilding øger biodiversiteten.

Der er desuden ingen af rapporterne, der tilbyder videnskabelig evidens for, at naturnationalparker ikke fører til reduktion af den allerede eksisterende biodiversitet. Der foreligger endvidere intet CO₂-regnskab for de træer, der skal fældes i forbindelse med ’urørt skov’ og nye græsningsarealer. Og vi har intet overblik over følgerne af alt det lort og pis fra de dyr, der skal udsættes – på vand, jord og den allerede eksisterende balance.

Naturnationalparker er således ikke blot en paradoksal drøm om rewilding, der indbefatter menneskelig forvaltning, men tillige et usikkert eksperiment med områderne. Et eksperiment, der kan få fatale følger for de udvalgte skove.

René Rasmussen er lektor emeritus i videnskabsteori ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian de Thurah

Fint indlæg.

Poul Anker Juul, Birgitte Fisker, Estermarie Mandelquist, Peter Andreas Bredsdorfff og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

Jeg er skuffet over at en forening som Danmarks Naturfredningsforening ikke formår at forholde sig mere nuanceret og kritisk overfor Nationalparkerne og den måde de forvaltes på. https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/biodiversitet/naturnationalparker/ Kan det skyldes, der er så stor en opbakning i befolkningen og sikkert også blandt foreningens medlemmer til Nationalparkerne, at Naturfredningsforeningen ikke har nogen interesse i på deres hjemmeside at forholde sig kritisk dertil?

Danmarks Naturfredningsforening har i mange år kæmpet for rent drikkevand ved jeg.

Jeg har stor respekt for DN´s arbejde mht. fredninger, hvilket er deres primære opgave.

Med venlig hilsen
Alan

Birgitte Fisker og Peter Andreas Bredsdorfff anbefalede denne kommentar
Kim Haagensen

Videnskabsteoretiker Rene Rasmussen må før eller siden erkende, at det største eksperiment i naturforvaltningen, er den massive forandring med at fjerne de store vilde dyr, nyttiggøre snart sagt hver eneste tilgængelige kvadratmeter, og regulere naturens egne processer. Det er det egentlige eksperiment, som vi ikke kender men kun kan frygte resultaterne af. En genetablering af økosystemernes egen dynamik, er naturligvis langt mere velkendt og derfor mindre eksperimentelt.

Peter Nissen, Mogens Holme, Hans Henrik Bruun, Torben Wandall, Anders Reinholdt, Lillian Larsen, lars søgaard-jensen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

Der er ingen der har påstået at man kan genskabe "den naturlige danske urskov"; men Danmark er det land i Europa hvis ikke verden, der har mindst natur i forhold til det samlede real. 2/3 af Danmark er produktionslandskaber, hvor der er udlagt enorme arealer med monokulturer i form af majs, korn eller raps. Størstedelen af landbrugsarealet (over-)gødes og sprøjtes med insekt- og plantegifte. Det efterlader disse kolossale marker som de rene ørkener uden vilde planter eller insekter. Her er der simpelthen ikke "fugls føde" at finde. Intet under at lærken - en gang en af Danmarks almindeligste fugle - er gået voldsomt tilbage gennem de seneste årtier! Hvornår har du senest hørt mere end en enkelt lærke synge?
Oven i dette drænes lavbundsjordene, hvorved levegrundlaget for vibe, bekkasiner og andre engfugle fjernes. Dette er ganske rigtigt det egentlige eksperiment, som vi desværre kun får gentagen dokumentation for udfaldet af - en forarmelse af den danske natur i en uhørt grad.
Debatørens indlæg bære præg af manglende vilje til forstå konceptet "Naturnationalparker". I forbindelse med etableringen vil man fjerne ikke-hjemmehørende vækster og anlægger græsningslysninger i nationalparkerne for så herefter at lade dem henligge som urørte - lade den "danske" natur udvikle sig uden menneskelig indblanding. Det giver os ikke den "oprindelige danske skov" tilbage; men vi vil med tiden i det store landskab få nogle oaser af natur med høj biodiversitet, hvorfra et mangfoldigt insekt- og fugleliv forhåbentlig en gang med tiden vil sprede sig ud i et mere gæstfrit landskab
Vedr. dyrenes urin og gødning stammer den jo fra det de spiser indenfor området - der er balance i tingene!

Peter Nissen, Inge Lehmann, Camilla Bank Andersen, Anders Bentsen, Mogens Holme, Tobias Jørgensen, Henrik Thomsen, Hans Henrik Bruun, Torben Wandall, Thomas Tanghus, Anders Reinholdt, Anne Nielsen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

God artikel. Det har også undret mig, hvordan man kan sætte gang i så store tiltag uden at have en bedre ide om, hvad vi får ud af det. Mht. klimaeffekten, så har Københavns Universitet publiceret en rapport, der viser at det bidrager negativt. Det skyldes primært de ret store åbne områder, hvor der før var skov, fjernelsen af de mere hurtigt voksende nåletræer, men at vi heller ikke får mere træ ud hjælper heller ikke på klimaregnskabet.
Jeg læste for noget tid siden at man heller ikke har tænkt sig at undersøge om naturnationalparkerne er bedre for biodiversiteten end andre skove. Jeg håber det er ændret. Hvis vi ikke kan sammenligne, så finder vi aldrig ud af om det overhovedet virker. Efter hvad jeg har læst, så betyder klimaændringer, fragmentering af landskabet, invasive arter og den intensivering, der har været i landbruget meget for biodiversiteten i Danmark og det ændre natur nationalparkerne ikke på.

Dorthe Lerfeldt

Kære Alan Frederiksen.
Der er ikke stor opbakning fra befolkningen, tvært i mod er der stor modstand, som vokser for hver dag. Men ligesom dig, er jeg skuffet over DN, da det er deres opgave, at beskytte naturen, og de gør lige det stikmodsatte nu ved, at støtte NNP og rewilding. Deres formand sagde jo, og siger stadig, trods beviser på det modsatte, at biodiversiteten er i " frit fald". At den manipulerede rødliste blev brugt til, at skabe panik blandt folketingets medlemmer, forholder hun sig slet ikke til, og at det viser sig kun, at være i byerne, biodiversiteten er i "frit fald", forholder hun sig heller ikke til.
DN har truet nordjyllands forening, til at støtte NNP, men de lader sig heldigvis ikke true. Flere medlemmer i DN er uenige med bestyrelsen og har meldt sig ud. Idéen med, at sulte husdyr som heste og kvæg vækker heldigvis ikke begejstring hos alle mennesker, ej heller konsekvenserne for naturen og klimaet, når rewilderne piller så voldsomt ved naturen. Vores grundvand har brug for skovtræerne til, at rense vandet, og vores klima har brug for træerne, hjemmehørende eller ej, til at rense luften for co2. Rovfugle foretrækker gran og fyrtræer til deres reder, så det stigende antal rovfugle vi har, bliver ødelagt nu. Da dræn og grøfter bliver lukket, stiger vandet og gør skovbunden sumpet, og når tunge græssere som heste og kvæg har trampet rundt der, er det et stort mudderhul. Bundlevende dyr, som den truede sovemus og hasselmussen, kan ikke bo i mudder, så de forsvinder, og med dem, de dyr de danner levegrundlag for, såsom ræv, grævling, ugler, snoge, hugorme, og rovfugle.
Vores skovbrugsdrevne skove bugner af stigende biodiversitet, så de burde hellere sætte ind i byerne, hvor den er ved at forsvind, og så holde snitterne fra vores smukke skove, hvor de rigtige vilde dyr har hjemme nu...
Der er mange forskere og biologer, som ikke støtter rewilding, men de bliver svinet til, af den lille håndfuld, som støtter den planlagte sult, husdyrene skal udsættes for, og som er ligeglade med dyrs lidelser og mistrivsel og død. Vi kæmper til rewilding bliver opgivet og dyrevelfærdsloven er intakt og lige for alle igen...

Estermarie Mandelquist, Alan Frederiksen og Peter Andreas Bredsdorfff anbefalede denne kommentar
Poul Anker Juul

God kronik.

Birgitte Fisker, Christian de Thurah, Estermarie Mandelquist og Peter Andreas Bredsdorfff anbefalede denne kommentar
Mogens Holme

Utroligt så meget vrøvl. Det er for omfattende at tilbagevise alle de bevidste misforståelser. Folk, der er oprigtigt interesserede bliver nok nødt til at læse om projekterne på naturstyrelsens hjemmeside

Birgit Christensen, Inge Lehmann og Camilla Bank Andersen anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

Mogens Holme
25. maj, 2022 - 16:54

Hvorfor mener du Naturstyrelsens hjemmeside giver et kritisk og nuanceret billede af Naturparkernes bidrag til biodiversitet? Naturstyrelsen er en styrelse under miljøministeriet.

Jeg er lægmand, men har gjort mig nogle overvejelser om, at de naturområder vi har herhjemme måske er for små til, at man kan udlægge dem til naturparker, som vi blandt andet kender dem fra Sverige. På mig virker det tåbeligt at indhegne vores fineste naturområder, da det forhindrer at dyr kan vandre fra et naturområde til et andet ved etablering af grønne korridorer, som Danmarks Naturforening engang så poetisk skrev. I stedet forekommer det mig at nationalparkerne måske mere er oprettet for at danskerne kan vandre i områderne og ikke så meget på dyrenes præmisser.

I de områder der er udlagt til nationalparker i udlandet er der (vel) en balance, der betyder at mennesket ikke behøver blande sig i naturen. På langt sigt kan vi måske arbejde på at opkøbe landbrug efterhånden som landmænd dør og der skal skiftes så vi kan få meget større samlede naturarealer.

Måske er det helt hen i vejret det jeg skriver.

Min største naturoplevelse var engang jeg så en rørdrum ved Ringkøbing Fjord.

Gid du ville gøre dig den ulejlighed at tilbagevise "de bevidste misforståelser" Mogens Holme?

Med venlig hilsen
Alan

Alan Frederiksen

Hvorfor bliver der ikke gjort en indsats for at overbevise boligforeninger, at de bør gøre en indsats for at forbedre biodiversiteten i byerne? Der må være mange tusind hektar arealer, der bare består af kortklippede græsplaner der ikke har nogen værdi for naturen eller biodiversiteten.

Med venlig hilsen
Alan

Anders Bentsen

Jeg synes at focus må være at vi får mere skov, for mig gør det ikke noget at vi har en vis skovdrift. Jeg er vokset op ved en større skov uden fritgående køer og heste, og synes det i sig selv giver god biodiversitet.
Det vigtige må være at omdanne marker med lav produktivitet til skov, hvor bonde/skovejer så kan passe skoven og sælge træet. Kan vi få omdannet f.eks. rapsmarker til skov...madolie kan købes engros for ca. 60øre/kg, og du kan næppe gro 1kg/m2, så det kan være en langt bedre business at gro træer til brænde. Det sjove er jo at de fleste træer tager mere vægt på jo ældre og større de bliver (til en vis grænse). Men hvis et træ fylder et areal på 25m2 og det i snit kan give 0,5m3/år a 600kr./m3, så får man ca. 12kr./m2 per år. Så det er en god forretning at dyrke skov.
Det undrer mig i øvrigt at man ikke fra EUs side kræver, at braklagte lavtbundsjorde skal plantes til med træer for at få braklægningsstøtte.

Camilla Bank Andersen

Al den bekymring om “hegnet” forekommer højest paradoksal. Har kritikerne af naturnationalparkerne glemt at det danske landskab ikke består af meget andet end barriere, der adskiller og gennemskærer vores arealer på kryds og tværs? De er overalt. Landbrugsarealer, bebyggelser, veje er barrierer som mennesker opstiller uden at skele til natur, vand og geografi. Motorveje! Har i lagt mærke til hvor mange ihjelkørte dyr, der ligger Langs dem? Hvem beskytter dem? Gennem planlægningen har vi I årevis forsøgt at skabe grønne naturkorridorer på tværs af disse barrierer uden særligt held. Kræfterne imod har ganske enkelt været for store. Man kan ikke ekspropriere til vild natur - endnu!
Naturnationalparkerne er en god ‘her og nu’ løsning på at skabe plads til biodiversiteten i et barrierefyldt landskab. Denne ‘kamp’ handler grundlæggende om territorier samt retten til at definere hvad natur er.

Birgit Christensen, Lillian Larsen, Peter Nissen, Inge Lehmann, Anders Reinholdt og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Søren Lind

René Rasmussen synes at mene, at fordi de nye naturnationalparker ikke er urørte af mennesker, kan man ikke kalde dem naturlige, og at de dermed åbenbart ikke har berettigelse. Først og fremmest må man gå ud fra at René Rasmussen er bevidst om at naturbegrebet ikke er endegyldigt. Der findes altså forskellige natursyn. Et meget snævert natursyn kunne f.eks. være at det kun er helt, af mennesket, urørte områder der er natur. I modsætning kunne et meget bredt natursyn være, at hele jorden og alt hvad der eksisterer på denne, er natur.

Der er altså, mig bekendt, ikke nogen der mener at naturnationalparker ikke bliver til, og opretholdes på baggrund af menneskelig indblanding. Men gør det ’indholdet’ af naturnationalparkenerne mindre ’naturligt’ end resten af Danmarks landskab? Her er det vigtig at holde fast i at der praktisk talt ikke findes ’vild’ (som i ikke berørt af mennesker) natur i Danmark. Alt hvad man vil se på en tur gennem landet, vil være påvirket af menneskelig aktivitet! Så på trods af menneskelig indblanding i forbindelse med oprettelse af de nye naturnationalparker, vil denne menneskelige aktivitet være stik modsat af den menneskelige aktivitet der netop har skabt de udfordringer vi i dag har med svindende biodiversitet. Om de konkrete tiltag i de pågældende naturnationalparker, hvor der skal udsættes græssere virker efter hensigten er så en anden sag.

Her kommer kritikken af den manglende evidens ind i billedet. Det er helt fint at efterspørge evidens for at de specifikke ’rewilding-tiltag’ på biodiversiteten. Men man kan altså ikke på baggrund af få udpluk fra fem forskellige rapporter der er imellem 50 og 90 sider lange konkludere at der slet ikke er nogen evidens for nogle de konkrete tiltag i de nye naturnationalparker. Spørgsmålet er hvor tilstrækkelig med evidens der skal være før man bør give sig i kast med projekter som disse. Dette er en spændende diskussion, men ønsker man at komme med indspark til den, bør man komme med helt reelle faglige og konkrete indvendinger, hvilket Rasmussen ikke gør i denne artikel.

Derudover er det noget dramatisk at påstå at de nye naturnationalparker ”Kan smadre økobalancen”. Naturnationalparkerne kommer til at udgøre under én procent af Danmarks areal.

Ligeledes er det lidt mærkeligt at Rasmussen påstår at det er muligt at naturnationalparkerne kan reducere biodiversiteten. Argumentet for det er åbenbart, at der ikke står at det ikke kan ske i de rapporter han henviser til.

Inge Lehmann, Camilla Bank Andersen, Anders Reinholdt og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Rene Rasmussen

Mogens Holme
Ærgerligt, du ikke har indsat nogle referencer i din kommentar. Selvom jeg skulle være for 'tykhudet' til at kunne følge logikken i dem, kunne Informations øvrige læsere blive lidt klogere på tingene. Jeg er dog meget imødekommende over for referencer, som viser, at der er evidens for øget biodiversitet, ikke blot af kvantitativ art, men også af kvalitativ. Indtil da vil jeg blot henvise til følgende udtalelse fra Carsten Rahbek, der, som bekendt, er en førende ekspert i biodiversitet:

“Rewilding er blevet en populær naturpolitisk synsvinkel blandt mange NGO’er og nogle forskere, men der mangler helt basal videnskabelig evidens for effekterne og omkostningerne af det, der foreslås. Det er derfor i øjeblikket mestendels en holdning at hævde, at rewilding er forudsætningen for at sikre den danske biodiversitet. Det er tvivlsomt, om end græsning på nogle områder og i noget omfang givetvis vil være positiv. Og så er der ofte en slagside i den offentlige diskussion, ved at tilhængerne som regel fremhæver den potentielle positive effekt og samtidig fortier rewildingens mulige negative sider.” (Interview til Danmarks Jægerforbund, 3. februar 2021).

Poul Anker Juul, Estermarie Mandelquist og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Rene Rasmussen

Søren Lund

Det, som jeg bl.a. opponerer mod, er begrebet ’urørt’ skov, eftersom det indgyder folk en forestilling om, at en sådan skov er en skov, der får lov til at passe sig selv. Det er det imidlertid ikke, snarere er det en ’rørt’ skov, hvor der bl.a. fældes en masse træer. Mht. begrebet naturnationalparker mener jeg, at det havde været mere passende at kalde dem nationalparker, eftersom der i de skovområder, som skal oprettes i, skal fældes en masse træer, dels for at sikre den ’urørte’ skov og dels for sikre græsningsareal til store græssere. Det giver mindre arealer med træer, og desuden skal der bl.a. hegn op og jævnligt skydes f.eks. kronhjorte for at holde bestanden nede. Det er naturligvis ikke identisk med forholdene i Dyrehaven i Klampenborg, men minder meget om det. Desuden viser erfaringen, at sådanne indhegnede områder med store græssere tiltrækker mange flere mennesker i form af turister end andre skovområder. Vi kunne også kalde dem turistparker. Apropos har Lille Vildmose over 88.000 besøgende hvert år.
Jeg deler ikke ideen om, at alt er natur. F.eks. er atomkraftværker, olieraffinaderier, containere, stålhegn, butikscentre eller store boligkvarterer bestående af cementblokke for mig at se ikke natur. De er derimod dele af den kultur, som har været med til at ødelægge den natur, der har været en gang. For at genopbygge en sådan natur skal der andet til end ’urørt’ skov og oprettelsen af naturnationalparker, der blot risikerer at forøge de ødelæggelser, som sådanne områder allerede har været udsat for.
Det er rigtigt, at jeg kun henviser til fem rapporter, som siger, at der ikke er sikker evidens for øget biodiversitet, eller som ikke fortæller, at den nuværende biodiversitet vil blive sikret i naturnationalparker. Men det er rapporter, som er skrevet af fremtrædende biologer, det har beskæftiget sig grundigt med disse ting. Disse rapporter bygger desuden på et hundredvis af andre rapporter. Jeg er således rimelig tryg ved, at det, som de anfører, er korrekt. Således tror jeg ikke, at f.eks. Rasmus Ejrnæs, som jo er en af bidragsyderne hertil og som er en heftig fortaler for naturnationalparker, siger noget, som ikke er korrekt. Men hvis der forefindes rapporter, der indirekte sår tvivl om fagligheden i disse rapporter og som anfører, at der er sikker evidens for en øget biodiversitet i naturnationalparker, må du meget gerne henvise til dem. Jeg er mere end villig til at ændre min opfattelse.

Poul Anker Juul og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar