Kronik

Nedrustning er mulig og helt nødvendig

At gå imod en hovsabeslutning om at opruste for 18 milliarder kroner bliver desværre set som kontroversielt i denne oppiskede krigsstemning. Men vi bør gå efter forbud mod atomvåben, gensidig nedrustning og langsigtet forebyggelse af væbnede konflikter, skriver talspersoner for foreningen Nej til Oprustning – Ja til Bæredygtig Sikkerhedspolitik, Susanne Possing, Henning Salling Olesen og Steen Folke, i denne kronik
En dansk kampbataljon blev tidligere i år sat i skærpet beredskab i forbindelse med krigen i Ukraine. Og i begyndelsen af marts blev der trænet i Oksbøl. Dagens kronikører argumenterer for at gå den modsatte vej og nedruste

En dansk kampbataljon blev tidligere i år sat i skærpet beredskab i forbindelse med krigen i Ukraine. Og i begyndelsen af marts blev der trænet i Oksbøl. Dagens kronikører argumenterer for at gå den modsatte vej og nedruste

Rikke Kjær Poulsen/Ritzau Scanpix

Debat
2. maj 2022

Den 6. april besluttede 60 mennesker på et møde i København at oprette en organisation med navnet Nej til Oprustning – Ja til Bæredygtig Sikkerhedspolitik. Initiativet blev omtalt i Information den 16. april i en artikel, der diskuterede, hvordan krige medvirker til at polarisere den offentlige debat. Blandt de interviewede var Susanne Possing som talsperson for initiativet. I slutningen af artiklen fandt journalisterne det passende at spørge, om man kan sammenligne dem, der støtter et sådant initiativ, med »klimabenægtere midt i en klimakrise«. Det udsagn fik de halvhjertet tilslutning til fra en militæranalytiker på Forsvarsakademiet.

Således endte Information med selv at bidrage til debattens polarisering. At sidestille et initiativ, der opfordrer til diplomati og konfliktmægling og advarer mod oprustning og eskalering af krigsfaren i verden, med verdensfjerne klimabenægtere finder vi uhyrligt. Vi vil gerne forklare hvorfor.

Vores udgangspunkt er ikke pacifistisk. Men vi er imod en hovsabeslutning om oprustning, der træffes efter hemmelige forhandlinger i en oppisket krigsstemning. Regeringen og Folketingets planer om at bruge yderligere 18 milliarder kroner om året på militæret peger i en helt forkert retning. Det enorme beløb kunne i stedet bruges til at finansiere den grønne omstilling, forbedre velfærden og forøge udviklingsbistanden.

Oprustning øger ikke vores sikkerhed

Vi er lige så forfærdede som alle andre over Putins angrebskrig i Ukraine og lige så fulde af beundring for ukrainernes heltemodige forsvar. Men vi konstaterer, at Danmark og andre NATO-lande ikke bidrager til en fredeligere verden gennem yderligere oprustning de næste 10-20 år. NATO’s samlede militærudgifter er allerede mange gange større end Ruslands. Putins ryggesløshed har samtidig sat Vestens sikkerhedspolitik skakmat. Over for en utilregnelig modstander med atombomber kan man ikke bruge sin militære overmagt uden at risikere ragnarok. Derfor ser vi magtesløse til, mens Ukraine bliver smadret, og millioner af ukrainere bliver tvunget til at flygte. Krigen har afsløret, at militær styrke ikke uden videre skaber sikkerhed.

Selv om ansvaret for krigen i Ukraine helt og holdent er Putins, bør vi ikke glemme, at NATO’s gradvise udvidelse i Østeuropa uden sikkerhedsgarantier for Rusland har bidraget til usikkerheden.

De nye, omfattende sanktioner mod Rusland vil ikke alene skabe alvorlige problemer for 145 millioner russere på kort sigt, men også på lang sigt kunne udelukke Europas største land fra det gode selskab. Vi ønsker ikke et nyt jerntæppe i Europa eller en langvarig kold krig. Snarest muligt efter krigens ophør bør man forsøge at involvere Rusland i en fælles europæisk sikkerhedsarkitektur.

Beslutningen om de 18 milliarder kroner mere om året til militæret, fuldt indfaset fra 2033, betyder en yderligere militarisering af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. I forvejen arbejder regeringen på en aftale med USA om udstationering af soldater og militært udstyr i Danmark i fredstid. Det øger ikke Danmarks sikkerhed, men risikerer tværtimod at involvere landet i amerikanske militære interventioner og gøre det til mål for gengældelse.

Om de 18 miliarder kroner bliver til glæde for europæisk eller amerikansk våbenindustri, er måske den primære virkning af folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni. Uanset, om vi er med i det militære samarbejde i EU eller ej, forekommer det langt vigtigere at drøfte de ikke-militære sider af sikkerhedspolitikken.

De mange milliarder kan bruges bedre

Ruslands raslen med atomvåben har fået mange til at indse, at en verden med atomvåben er fundamentalt usikker. Hverken den nuværende eller tidligere regeringer har arbejdet konstruktivt for at reducere atomtruslen. I 2017 vedtog FN’s generalforsamling en traktat om forbud mod atomvåben. Hverken Danmark eller noget andet NATO-land har ratificeret traktaten. Tyskland og Norge vil være med som observatører, når der i juni i FN-regi er møde om udrulning af traktaten. Danmark bør aktivt arbejde for at afskaffe atomvåben, tilslutte sig traktaten og deltage som observatører ved mødet i juni.

Med begrebet bæredygtig sikkerhed lægger vi os i forlængelse af Olof Palmes Uafhængige Kommission om Nedrustning og Sikkerhedsspørgsmål, som midt under Den Kolde Krig i 1982 slog fast, at nationer og befolkninger kun kan føle sig sikre, når deres modparter føler sig sikre. Det kaldte de ’fælles sikkerhed’.

Olof Palme International Center i Stockholm har netop udgivet en rapport, der fremhæver begrebets relevans i dag. For yderligere at understrege betydningen af de konfliktskabende trusler, som klimakrisen og verdens eskalerende ulighed udgør, har vi valgt at tale om bæredygtig sikkerhedspolitik.

Vi opfordrer til, at man begynder at tale om, hvad de militære milliarder ellers kunne bruges til i en tid, hvor vi alle er truet af klimakrisen. Og om den sociale og økonomiske ulighed, som udfordrer sikkerheden globalt og internt i mange lande, ikke mindst i det globale syd. Millioner af mennesker mangler rent vand og ordentlig mad, og alt for mange steder er man allerede for sent ude med omstillingen til grøn energi.

Hvis vi vil undgå, at konflikter fører til krig, skal vi udvikle en ny sikkerhedspolitik. Én, som nedtrapper gennem diplomatiske virkemidler, bygger på indsigt og viden om andre landes interesser og behov, og som forsøger langsigtet at løse nogle af de konfliktskabende problemer.

Et brud med status quo

Vi kan ikke med ét slag trylle militære konflikter væk, men oprustning sender det forkerte signal og er virkningsløst over for den globale stormagtskonflikt. En langsigtet forebyggelse af væbnet konflikt vil kunne fremmes ved, at civilsamfundet stiller krav til de politiske eliter om fred.

Fælles sikkerhed, gensidig nedrustning og forbud mod atomvåben er ikke urealistiske mål. De er ikke umulige i demokratiske lande, men selvsagt ekstremt vanskelige i lande med autokratisk styre, censur og fraværende eller manipuleret demokrati, som for eksempel Rusland. Men det er det, vi bør gå efter.

Invasionen i Ukraine er ikke den russiske befolknings projekt. Det er et autokratisk regimes ideologiske projekt, som gennemføres via undertrykkelse, informationsstyring og populistisk nationalisme.

Vi spørger: Hvad sker der, når krigen i Ukraine er slut? Hvor er refleksionerne over følgevirkningerne af både sanktioner og af øget oprustning? Har man tænkt over det? Hvad vil fremtidsscenarierne blive? Hvis ikke vi rejser den slags spørgsmål nu, vil vi stå afmægtige, også efter krigen i Ukraine er slut. Og så kan det vise sig at være for sent.

Som Lea Ypi, den albanske professor i politisk teori for nylig skrev i Information, ser vi frygt træde i stedet for rationalitet og destruktionskraften tone frem som den sidste suveræne magt. Heroverfor rejser Ypi et andet perspektiv:

»Vi kan enten trække os væk fra hinanden. Eller vi kan forestille os politiske projekter, der er ægte inkluderende: Et brud med status quo, væk fra en verden, der er defineret ved ​​indflydelsessfærer og grænser, der beskytter eksisterende militære og økonomiske interesser. Hvilken af ​​disse holdninger, der hersker på et givet tidspunkt, afhænger af de forventninger, hvormed vi møder hinanden? Det afhænger af, om vi ser hinanden som midler eller som mål; som forhindringer, der skal ødelægges eller som medmennesker, vi skal engagere os i«

Vores initiativ taler for den sidste.

Susanne Possing, Henning Salling Olesen og Steen Folke er talspersoner for Nej til Oprustning – Ja til Bæredygtig Sikkerhedspolitik

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

‘Nej til oprustning - Ja til bæredygtig sikkerhedspolitik’ er lige netop det, vi mangler.
Når der skal være folkeafstemning nu, sker det i en ophedet atmosfære. Ingen ville turde lade det foregå i en normal tilstand. Man ville ikke kunne drive vælgerne til valgstederne, hvis der ikke var noget panik over det. På den anden side skal ‘oprusterne’ passe på, at folk ikke føler sig kørt rundt med. Det ligger nemlig lige for. Hvorfor ikke tage debatten og afstemningen under fredelige forhold?
Jeg føler mig berettiget til at ‘tage hævn’ over de 18 mia.kr, selvom de ikke har noget med sagen at gøre. Det er oprustning, jeg har noget imod - pølse for og pølse bag, pølsen har den samme smag. Det er en oprustningsregering, vi har, og den stemmer jeg ned.

Hanne Ribens, nanna Brendstrup, Per Holmsgaard, Dorte Schmidt-Nielsen, Issa Chaaban, René Hansen, Kirsten Klercke, Ivan Mortensen, Flemming Berger, Ejvind Larsen, Helle Brøcker, Søren Fosberg, Arne Albatros Olsen, Mogens Holme, Michael Gudnæs, Marianne Jespersen, Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Lars Løfgren, Hanah Svane Damgaard, Erik Nielsen, Steen K Petersen, Carsten Munk, Jette Steensen, Hanne Kock, svend christian tychsen, erik pedersen, Ete Forchhammer , erik jensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Det er i mine øjne en skandale at vores regeringer og samfund ikke vil anerkende nødvendigheden af et alternativ til brug af våbenmagt og trusler om det som sikkerhed.
Utroligt at samfund generelt ikke vil forske i freds-og konfliktforskning og træning i ikke vold sideløbende med de tandet, som jeg er realistisk nok til at indse ikke forsvinder i min tid.
Er der stadig en dyb ide om at hvis konkurrerende lande ikke har et massivt forsvar. så vil konkurrenten "myrde" dem eller besætte. Tror vi virkelig at russerne vil overfalde os bare fordi vi er konkurrenter? I stedet for ordet fjende bør vi tænke potentiel ven!

Hanne Ribens, René Hansen, Kirsten Klercke, Ejvind Larsen, Søren Fosberg, Niels-Simon Larsen, Arne Albatros Olsen, Mogens Holme, Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Lars Løfgren, Steen K Petersen, Carsten Munk, Jette Steensen, Hanne Kock, Karsten Nielsen, svend christian tychsen, erik pedersen, Ete Forchhammer og erik jensen anbefalede denne kommentar
erik jensen

Fint indlæg. Som et typisk barn af 60erne, godt hjernevasket og med en solid militær indstilling til mange af de store udfordringer på verdenskortet har jeg set lyset. Håber at denne afstemming kommer til at koste regeringen dyrt i lære penge og på et solidt status quo omkring forbeholdet.

Hanne Ribens, Dorte Schmidt-Nielsen, René Hansen, Flemming Berger, Ejvind Larsen, Søren Fosberg, Niels-Simon Larsen, Marianne Jespersen, Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Lars Løfgren, Erik Nielsen, Karsten Nielsen, svend christian tychsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
svend christian tychsen

En glimrende kronik, som dog savner konkrete anvisninger på en helt nødvendig fred i Ukraine. Nødvendig fordi, at selv om NATO og især USA vil kæmpe til sidste Ukrainer, så har Rusland i sidste ende militært fat i den lange ende. Med interkontinentale missiler med hastigheder, 5000 km. i timen er nævnt, som NATO intet forsvar har imod, bør man lige høre efter hvad Rusland faktisk hele tiden har sagt i adskillige år.
Rusland accepterer IKKE et NATO medlemsskab af Ukraine, heller ikke som nu et de facto medlemskab. Obama førte en klogere politik i sin tid, men nu har man en amerikansk præsident som har givet sig i kast med en yderst risikabel politik over for Rusland og Ukraine. Hele det økonomisk globaliserede verdenssamfund, har brug for fred, først og fremmest Ukraine selv, og dernæst fattige lande, som ikke kan undvære hveden fra Ukraine, verdens vigtigste korn producent. I horisonten skimtes tydeligt en verdensomspændende global recession, hvis ikke en fred i Ukraine sikres, nok begyndene som en våbenhvile, med nærmere fredsforhandlinger i FN regi. Denne fred kunne opnås hurtigt - allerede nu taler russiske medier om , at 3 . Verdenskrig ER begyndt, i form af en amerikansk ledet stedfortræder krig i Ukraine. Og USA syntes tragisk nok villig til at spille hasard mod al sund fornuft. Der har været fred i Europa i mange år og alt taler for en fred nu, FRED for praktisk taget enhver pris!
At Ukraine må forblive en neutral buffer stat, mellem Rusland og NATO, som under Obama, er for pebernødder at regne, sammenholdt med alternativet, økonomisk og militært, for hele verdenssamfundet, som er skræmmende og forfærdende.

Hanne Ribens, Dorte Schmidt-Nielsen, Kirsten Klercke, Flemming Berger, Ejvind Larsen, Søren Fosberg, Mogens Holme, Michael Gudnæs, Anders Graae, Steen K Petersen, Lars Løfgren, Jette Steensen, erik jensen og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar
Jette Steensen

De seneste krigeriske udmeldinger fra USA og UK bør fordømmes på linie med Ruslands invasion. Der skal pres på fredsforhandlingerne.

Hanne Ribens, Dorte Schmidt-Nielsen, Carsten Munk, Issa Chaaban, Kirsten Klercke, erik pedersen, Jette Kjældgaard, Ejvind Larsen, svend christian tychsen, Søren Fosberg, Arne Albatros Olsen, Mogens Holme, Anders Graae, Susanne Kaspersen, Jens Thaarup Nyberg, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Lars Løfgren, Hanah Svane Damgaard, erik jensen og Eva Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

Hold da helt kæft en flok naive sjæle, - men godt for det, for det viser helt tydeligt noget om vort demokrati, - at der er plads til den slags luksus-holdninger offentligt,
- hvilket ikke er tilfældet i Rusland.

Der er da heller ikke meget indhold i indlæggende, der fortæller hvordan man vil forvalte det i Rusland, - som p.t. viser sig ikke at have holdt sig tilbage for at starte en krig i Ukraine, og sidenhen true med atomkrig.

- Hvor tror disse fredhellige frontløbere de kan parkere deres holdninger gratis, helt uden ansvar herfor(?), måske i Pladderballehallen!

Atomkrigs-snakken fra såvel Putin som Lavrov er fuldemandssnak for små-demente, for begge ved udmærket det ikke er en realitet til selv tør stille op til på deres lands vegne, - Rusland er jo ikke ene om at have atomvåben(!), flere lande i vest-Europa har atomvåben.

Det er tomme trusler og idioti den slags udtalelser kommer af, ligesom når Lavrov giver historien, -"atom-truslen" en ekstra gang gas, ved udsigten til krigen på sigt vil udvikle sig til at ske på russisk jord med vestlige våben.

Det er et falsk selvbedrag af Lavrov, for selvfølgelig må Ukraine føre krig på russisk jord, hvis russerne forsætter krigen fra egen side ved at skyde raketter ind på Ukrainsk område, - og det uanset hvor våbnene kommer fra.

Læren fra 2.VK er jo, at de våben russerne modtog fra vesten blev brugt imod af russerne imod Tyskland på tysk jord i sin tid, så den gang fuldemand-snak fra Lavrov må skyldes han er blevet dement eller har mistet sin forstand.

Carsten Bjerre, Chris Andersen, Jacob Nielsen og Jon W. anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Start her!

Vi skal fratage politikerne angrebsretten ved at ændre Grundlovens § 19, så regeringen ikke længere, heller ikke med folketingets samtykke, har ret til at sende danske styrker på krigstogter på fremmed territorium, med mindre, vi eller vore allierede er angrebet først, vel at mærke, af regulære styrker – ikke af kriminelle terrorister.

NATOs musketéred skal ikke anvendes til afstraffelse af kriminelle - vi har alene forpligtet os til at bruge NATO til forsvar mod angreb af regulære styrker, fra "rigtige" nationer. Bekæmpelse af fanatikere og kriminelle indgår ikke i NATO´s opgaver og er helt uden juridisk legalitet.

Vi må forhindre fremtidens folkevalgte i, at kaste sig ud i krigslege. Lad Afghanistan sætte et endegyldigt punktum for politikernes "ret" til at spille "statsmænd", på vegne af det danske folk. Det har jo aldrig været os almindelige borgere, der har villet sende døtre og sønner i krig.

Vi skal endvidere arbejde for, at få alle landes befolkninger overbevist om at de må indføre samme begrænsning for deres egne politikere.

Hanne Ribens, Pietro Cini, Flemming Berger, erik pedersen, Ejvind Larsen, svend christian tychsen, Mogens Holme, Alvin Jensen, Carsten Munk, Steen K Petersen, Lars Løfgren, Hanah Svane Damgaard, erik jensen og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Sporene skræmmer.

I forlængelse af Cuba-krisen indledte Krustjov og Kennedy samtaler om nedrustning.

Kort efter blev begge vippet af pinden.

Mikael Velschow-Rasmussen, Ejvind Larsen, Søren Fosberg, Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar
Hanah Svane Damgaard

Vigtige synspunkter - Kunne ønske mig hele Europa som neutralt og udmeldt af NATO - og at vi bruger de næste 10 - 25 år på at finde NYE sikkerhedspolitiske konstruktioner, der er baseret på nedrustning, forbud med atom- og biovåben, gensidig respekt og fred - fremfor at holde gang i våbenindustrien.

Hanne Ribens, erik jensen, Steen K Petersen, Thomas Tanghus, Dorte Schmidt-Nielsen, Kirsten Klercke, Mikael Velschow-Rasmussen, Flemming Berger, erik pedersen, Ejvind Larsen, Lars Løfgren, Søren Fosberg, svend christian tychsen, Niels-Simon Larsen, Michael Gudnæs, Karsten Nielsen, Alvin Jensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

For mig at se er Ruslands invasion af Ukraine det direkte bevis for, at Nato stadig er nødvendigt. Hvis Ukraine havde været medlem af Nato, er der så nogen, der oprigtigt tror på, de var blevet invaderet? Det var de naturligvis ikke, og da finnerne ikke har lyst til at blive de næste, der skal kæmpe alene mod den russiske hær, så kommer Finland også til at blive medlem af Nato, og de kommer til at trække Sverige med sig, da Sverige ikke vil stå tilbage som det eneste nordiske land, der ikke er medlem af Nato.

Nato er en alliance, hvor lande gensidigt forpligter sig til at hjælpe hinanden med forsvar, og for at sikre, at ingen kører på frihjul, har man aftalt, at alle skal bruge 2% af BNP på deres forsvar. De 18 milliarder mere, der skal bruges i Danmark, er blot det, der skal til for, at vi lever op til de indgående aftaler.

Hvis Trump var blevet genvalgt som præsident for USA, havde han formentlig trukket USA ud af Nato, hvilket de facto ville være det samme som en opløsning af alliancen. Dette ville have givet Putin frit spil for sine ønsker om at genetablere Sovjetunionen samt dens "indflydelsessfære" i Østeuropa eller i det mindste betydeligt lettere spil, end han har nu.

Så selvom jeg er helt enig med forfatterne i, at det er ærgerligt, at bruge penge på oprustning, som kunne have været brugt på eksempelvis den grønne omstilling, så ser jeg desværre ikke noget alternativ. Nogle gange er krig nødvendig for, at man kan opnå en holdbar fred, og jeg ser ingen holdbar fred i Europa, før Rusland er blevet nedkæmpet og har tabt krigen i Ukraine.

Carsten Bjerre, Allan Forsberg, Jens Christensen, Chris Andersen, Mathias Kvolsgaard, Jan Kauffmann, Jacob Nielsen, René Arestrup, Frederik Schwane, Jørgen Munksgaard og Denise Paludan anbefalede denne kommentar
Lasse Schmidt

Fra artiklen:

"Selv om ansvaret for krigen i Ukraine helt og holdent er Putins, bør vi ikke glemme, at NATO’s gradvise udvidelse i Østeuropa uden sikkerhedsgarantier for Rusland har bidraget til usikkerheden."

Bullshit. Hvor mange gange skal det idiotiske argument hives ud af stalden?

Rusland besatte områder i Moldova og Georgien i 90'erne. Som naturlig følge af Ruslands angrebsiver og Ruslands manglende respekt for andre landes grænser bad de Baltiske Stater m. fl. om at komme ind under NATOs beskyttende paraply i 0'erne.

Det var ikke NATO, der pressede landene til at komme med. Det var Ruslands opførsel, der pressede landene i favnen på NATO.

Claus Voltelen, Carsten Bjerre, Kim Morten Nissen, Allan Forsberg, Jens Christensen, Chris Andersen, Jan Kauffmann, Jon W., René Arestrup, Frederik Schwane, Jørgen Munksgaard, Lars Hansen, Jørgen Mathiasen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

Vil nogen vædde en kop øl(?), - Sverige springer i målet!

Jørgen Mathiasen

Artiklen »Diese "Intellektuellen" müssen den Verstand verloren haben«

[Disse intellektuelle må have mistet forstanden]

på: https://www.n-tv.de/politik/politik_kommentare/Diese-Intellektuellen-mue...
er offentliggjort af et relativt stort medie (N-TV) i Forbundsrepublikken, der dagligt gennemfører interviews med intellektuelle analytikere, universitetsprofessorer, tænketanke som Stiftung Wissenschaft und Politik osv.

Den er et svar fra Denis Trubetskoy i Kiev på det åbne brev med et indhold, der følger samme spor som kronikken her ovenfor, redaktør Alice Schwarzer sammen med en række andre mennesker har offentliggjort i (kvindebevægelses-)tidsskriftet Emma.

Der har været sendt en lavine af natlige appeller fra det stærkt terroriserede Ukraine om at gøre alt, - herunder at yde en fuldstændig komplet våbenforsyning af alt, hvad der kan ødelægge den russiske armé, for at bringe det russiske mareridt til en afslutning, for der er ikke udsigt til at det sker, førend russerne har lidt et uigenkaldeligt militært nederlag. Hvis Ukraines ambassadør Melnyk i Berlin og hans præsident synes, at den tyske regering er kropumulig, så er det nok ikke tilladt her at skrive, hvad de mener om Alice Schwarzer og hendes medunderskrivere.

Men nu er Danmark et temmelig lille land. Få mennesker forstår sproget, endnu færre læser Information, og derfor vil der nok hverken komme indvendinger eller nedsættende tale fra Kiev i anledning af den ovenstående kronik. Om befolkningen så forstår afstemningen den 1. juni som et spørgsmål om bevilling til våbenindustrien eller ej, har vi til gode at se.

Chris Andersen, Jørgen Larsen, René Arestrup og Lars Hansen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Danmark har fulgt førerhunden USA i tykt og tyndt i de sidste par årtier, og har til enhver tid "bjæffet langt over sin egen vægtklasse".

Denne gang er heller ingen undtagelse.

erik jensen, Steen K Petersen, Kirsten Klercke, Alvin Jensen, Ejvind Larsen og Jette Steensen anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

@ Lasse Schmidt

Og lad os ikke glemme, at Ukraine efter Sovjetunionens opløsning frivilligt valgte at give afkald på sine atomvåben mod, at Rusland, USA og Storbritannien garanterede landets uafhængighed. En garanti som Rusland nu helt åbenlyst skider på og ikke lever op til. Mon ikke en del i Ukraine i dag bittert fortryder, at de udviste Rusland den tillid?

Carsten Bjerre, Kim Morten Nissen, Alvin Jensen, Chris Andersen, Jacob Nielsen, Frederik Schwane, Lasse Schmidt, René Arestrup, Espen Bøgh og Jørgen Munksgaard anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I 1989 var forsvarsbudgettet på 2 % af bnp. Nu er det på 1,2% af bnp. Hvis man undtager Jugoslavien hat der været fred i Europa siden 1945. Indtil 1989 med to sværtbevæbnede modpoler, overvågning, masser af værnepligtige og stående hære. Vi har som de fleste andre lande i Europa nedrustet fordi man mente at truslen fra øst var et overstået kapitel. Det har vist sig at være forkert og nabolandene til Rusland, Finland og Sverige som begge har været neutrale vil nu måske i Nato. Hvem er det der truer hvem lige nu? Vi skal forstå andre landes interesser og behov skrives der. Fint det er vel det Putin forsøger at forklare os nu. På den hårde måde. Vi har profiteret af fred i 30 år, hvad er det for en konfliktløsning man ser for sig når Rusland angriber et naboland fordi dette land ikke vil imødekomme Ruslands interesser og behov ?
Det kan gerne være at Nato bruger langt flere penge på militær end Rusland, men de europæiske lande har samlet neddroslet forsvarsudgifterne de sidste mange år. Ingen fornuftsvæsener ønsker krig, men hvis forståelsen for Ruslands behov består i at dette land skal bestemme over dets nabostater er jeg stået af. Vi var mange der protesterede da USA forbryderisk bombede løs i Vietnam, og siden hen i Irak og Afghanistan. Lad ikke Rusland gøre det samme i Ukraine.

Carsten Bjerre, Allan Forsberg, Chris Andersen, Jan Kauffmann, Jacob Nielsen, Lars Hansen, Lasse Schmidt og René Arestrup anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Masser af fine ord og hensigtserklæringer, men jeg fatter simpelthen ikke, hvad I helt konkret vil. Skal vi bare være ligeglade med Putins aggressioner? Skal vi lade Ukraine falde som det første land i Putins fremtidige Imperium? Skal vi selv bare acceptere at blive en del af dette Imperium? I skynder jer jo at undskylde ham, så måske virker det ikke så skræmmende på jer, at blive en del af hans Imperium, som det f.eks. virker på mig.

Hvis vi bliver en del af Putins imperium, så kan jeg garantere for, at de 18 millarder slet ikke vil eksistere til noget som helst i fremtiden. Det vil de restende 1.000 mia. formentlig heller ikke. Jeg synes I fokuserer helt forkert; intet Danmark=ingen velfærd og ingen fremtid.

I øvrigt så har vi i flere år talt om, at vi skal bidrage med 2% BNP til NATO's forsvar; det er ikke noget, der er kommet frem som en del af Putins invasion af Ukraine.

Carsten Bjerre, Chris Andersen, Jan Kauffmann og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er ikke ‘nedrusterne’, der er årsag til krig. Man skal lige huske på, at ‘oprusterne’ har sørget for, at den russiske hær fungerer med vestlig teknologi. Der er altid stor beredvillighed for at sælge våben til hvem som helst. Vi levet i et militært industrielt kompleks, så der skal tjenes penge. Diktatorer rundt omkring i verden bliver forsynet med den nyeste teknologi, så de kan holde deres befolkninger nede - for penge naturligvis. Det er umoralsk, men vi alle ved, at kapitalismen er umoralsk. Derfor er nedrustning afgørende og skal støttes, og nu har vi en mulighed for at stemme nej til militær involvering.

Danmark sælger komponenter til våben og sælger teknologi. Det sælges videre, og en dag rammer det selvfølgelig os selv, hvorfor ikke? I øvrigt er krig en stor forureningsfaktor. Temperaturen stiger. Læg mærke til, hvordan en kampvogn sviner. Enhver snak om et grønt militær er en illusion, og hvad vil det ikke koste i co2 at få Ukraine på fode igen.

Karsten Nielsen, René Hansen, Kirsten Klercke, Alvin Jensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Carsten Munk, Ejvind Larsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Niels-Simon Larsen, dengang der kun fandtes flintvåben og trækøller, var der også krig. Krig er ikke en kapitalistisk opfindelse, men en del af menneskets historie i alt den tid, der har eksisteret mennesker.

arne tørsleff, Carsten Bjerre og Chris Andersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Frederik Schwane: Du stiller et vigtigt spørgsmål, om hvad vi vil. Jeg mener, at der er to svar. Det første er damage control. Selvfølgelig må nogen komme Ukraine til hjælp. For det andet må vi også se på, hvorfor der bliver krig, og her gider jeg ikke høre på banaliteter. Der er dybtliggende årsager til krig, ligesom der altid har været. I vor tid er det kampen om energikilderne, råstofdepoterne og ønsket om rigdom. Ideologien hedder kapitalisme, liberalisme og den stærkes ret. Det kunne vi have diskuteret efter enhver krig, men når krigen er slut, skal der tjenes penge igen.
Danmark er en forslugen rad, hvis politiske mål burde hedde 1 planet og ikke 4 1/2 planet, men kender du et parti, der går ind for det? Grådighed fører til krig, så når man er grådig, kommer der krig. Det er vi de første til at beklage, og vi synes, det er rigtig synd for de krigshærgede, dog ikke så meget at vi laver 1 planet politik.

Kirsten Klercke, Alvin Jensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Carsten Munk, Ejvind Larsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

"Snarest muligt efter krigens ophør bør man forsøge at involvere Rusland i en fælles europæisk sikkerhedsarkitektur."

Krigens ophør... uanset hvad den ender med?
Involvere Rusland... er det med eller uden Putin?
Fælles europæisk sikkerhedsarkitektur...hva faen er det for noget? Med doriske, joniske eller korintiske søjler?
Og hvem er "man" i det hele taget. Har ukrainerne også noget at sige selv, eller må de bare makke ret?

En artikel holdt i overordnede uforpligtende vendinger og fluffy formuleringer, der intet andet konkret siger end, at Danmark ikke skal bruge 18 mia mere på forsvaret - det kunne siges på to linjer.

Carsten Bjerre, Allan Forsberg, Jørgen Larsen, Chris Andersen, Jan Kauffmann, Jacob Nielsen og Frederik Schwane anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Niels-Simon Larsen, hvis vi fjerner kapitalismen, så bliver der aldrig krig mere? Er det kun mig, der synes, at det lyder lidt for godt til at være sandt, ja, grænsende til naivt.

Den sørgelige nyhed er desværre, at krig nok er en del af (nogle) menneskers natur, grådighed er kun én af de dødssynder, der katalyserer en krig. Ideologier er en anden; drømmen om revolutionen, som i sagens tjeneste godt må være voldelig. Uvenskab, magtliderlighed, RELIGION, sult, tørst... ja, blive selv ved...

Espen Bøgh

Det korte og lange er, at de 3 kronikører kører på frihjul, - de har intet med om hvordan og hvem der er ansvarlig for krig ikke bliver anvendt, og i så tilfælde hvem der skal gøre hvad i tilfælde af krig, - det er så uansvarligt, og radikalt og venstrefløjsagtigt.

Vi ved det og har set de i alle andre daglige sammenhænge, - der vedtages regler og love som alligevel overtrædes, uden der sker noget med overtræderen, - det nytter ikke blot at vedtage alt det fine og gode, uden det bliver håndhævet, for så har ingen ansvaret for det, og så kan det være helt ligegyldigt.

Chris Andersen, Jørgen Larsen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Vi har prøvet nedrustning siden murens fald. Og det virkede ikke. Resultatet ser vi nu, hvor Putin troede at Ukraine var et tag-selv-bord.

Despoter har kun respekt for militær styrke. Det er det eneste der virker, og det eneste der kan sikre vores egen frihed.

Carsten Bjerre, Chris Andersen, Svend Jespersen, Jørgen Larsen, Frederik Schwane, Jan Kauffmann og Lars Hansen anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

”Men vi konstaterer, at Danmark og andre NATO-lande ikke bidrager til en fredeligere verden gennem yderligere oprustning de næste 10-20 år.”

Sådan skriver de tre kronikører, medens de samtidig flere steder anerkender, at aggressoren i dette tilfælde er Putins Rusland. Det, sammen med flere andre lignende konstateringer, giver ikke nogen mening i mit univers. Hvorfor ikke i stedet gå målrettet efter, hvad den aggressive part bør gøre for at ændre adfærd eller løse konflikten? Skyldes det, at de inderst inde godt er klar over, at de ikke har en kinamands chance for at påvirke Putins og Ruslands fremturen?

Kronikørerne taler om ”bæredygtig sikkerhedspolitik”. Hvorfor anbefaler de ikke, at man sender alverdens fredsforskere og -eksperter til Kreml på cykel for at overbevise den russiske ledelse om, at dens adfærd altså ikke er særligt bæredygtig?

Kronikken, trods dens store indhold af plusord, minder mig om noget, man kunne forvente af en nyuddannet arkitekt, som aldrig har haft en skruetrækker i hånden.

Carsten Bjerre, Lasse Schmidt, Jørgen Larsen, Chris Andersen, Jacob Nielsen, Jørgen Mathiasen og Frederik Schwane anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg kan godt tåle at blive anset som naiv, det er ikke uvant for mig. Da man i 1975 underskrev en atomnedrustningsaftale, var det jo også udtryk for naivitet. At man kan skabe vedvarende fred med våben er endog meget naivt i mine øjne og mangler beviser i den grad. Aldrig har verden været så oprustet som nu, og om et øjeblik er det måske forbi for bestandigt, bang.

Vi kender privatkapitalisme og statskapitalisme, men vi har ikke oplevet en moderne udgave af ikke-kapitalisme. Det synes jeg, vi skulle prøve. Vi kan begynde med at begrænse vores egne oligarker.

Og så er jeg meget nysgerrig efter at høre, hvad I andre forventer af fremtiden. Vi kan begynde med den her: Når Putin er nedkæmpet, så… Jeg regner ikke med, at der kommer så meget andet end opkog af den socialdemokratiske grød, men lidt vil jeg gerne høre - men ingen naiviteter, tak.

De tyske Grønne har stor tillid til fremtiden, når de ikke forestiller sig en altødelæggende atomkrig. De går på med krum hals, og siger det bang, tja, så siger det jo bang, og det var så den historie. Jeg tænkte på, om der ikke var nogen af jer andre her, der kunne opstille nogle scenarier for en fremtid, der var værd at diskutere, i stedet for at banke løs på de tre budbringere.

Anders Brandt, Ejvind Larsen, Kirsten Klercke, Alvin Jensen, Steen K Petersen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvem ønsker ikke at alle konflikter kunne løses fredeligt, Niels-Simon Larsen ? Hvis uenighed skal reduceres så man end ikke må udtrykke det skriftligt, og man skal klandres for at være uenig med de tre skribenter, så ser jeg ikke mange muligheder for fredelige konfliktløsninger, men snarere en eskalering af risiko for krig, når den ene part bliver fornærmet, hvis ikke man giver ham ret.

Jacob Nielsen, Ejvind Larsen og Frederik Schwane anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jens Ph: Jeg synes da nok, at vi har et fredeligt forum her, OK drengene slås lidt i skolegården, men jeg synes, det går meget godt. Det er jo de yderste ting, vi skriver om nu, de største mordere iblandt os og verdens totale ødelæggelse. Det er også en ting som retfærdighed: Hvem er det, der kører verden skæv?

Der er tit noget, der bringer mit indre vand i kog (man må ikke skrive pis), og det er Danmark med førertrøjen på i forskellige sammenhænge. Vores selvbillede er, at vi er en fredelig nation, og det passer ikke. Fx har der været bragt artikler om, at vi eksporterer overvågningsudstyr til diktaturlande, så de kan slå demokratibevægelserne ned. Mon ikke Putin har noget af det? Danmark burde gå foran (uden førertrøje), når det gjaldt fredsprojekter og betale, hvad det kostede. Desværre er der ikke den fredsvilje i befolkningen (er den her i forummet?).

Denne krig gøres til noget med, at nu skal ham Putin ned med nakken. Det er ikke noget med, Hey venner, vi står ved den yderste grænse og kan kigge ned i afgrunden. Lad os få tingene op på bordet: Hvem kører verden skæv og gør børnenes fremtid helt umulig? Lad os arbejde for fred og fordragelighed og lad os for alt i verden ikke producere demokratibekæmpende overvågningsudstyr, for så skyder vi os selv ikke blot i foden men i hovedet.

Anders Brandt, Steen K Petersen, Ejvind Larsen, Alvin Jensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Kirsten Klercke

Tak til flere: At man får udnyttet lejligheden - en berettiget vrede over Ruslands invasion og en uhørt farlig og bekymrende situation. først og fremmest muligheden for brug af atomvåben uden internationale aftaler, men også 3- verdenskrigsaspektet, der lyder fra såvel russisk som amerikansk side på nuværende tidspunkt - til at dyrke den uhørt store nydelse, der ligger i had og raseri. At føle sig opfyldt af den hellige ild, så man slipper for at tænke sig om og krydse argumenter (krige har jo altid historiske former, udvikling af globale udryddelsesvåben og kamp om råstoffer og færdselsveje som supermagters konflikt er historisk er overdrevent indviklet at tænke) omgivet som man er af fjender, idioter og andre folk, der egentlig ikke burde have ytringsfrihed -? "Det var Putin, der begyndte - så nu har jeg ret til at være ligesådan og skam få den, der vil hindre mig i det med helt malplacerede spørgsmål til hvordan det skal ende, lige nu og hér eller til hvor succesfulde moderne, vestlige krigsindsatser lige er".... tak for at bevare den dejlige nydelse ved raseri og udskældning - ? En nydelse, der smitter -!

Steen K Petersen, Ejvind Larsen, Alvin Jensen, Karsten Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Tyskland leverer nu tungt krigsmateriel til ukrainerne og er helt bevidst om , at man rykker atomkrigen et skridt nærmere. Det er et ‘skaktræk’ af stor alvor, og stillingen er sådan, at der skal gøres noget. Putin har malet sig op i en krog og bliver yderligere presset op i den. Vil han trykke på atomknappen, eller vil han ikke? Vil vi risikere en atomkrig, eller vil vi ikke? Det kunne være interessant at vide, hvor mange her i forummet der går ind forbrug af atomvåben. Da vi er med i NATO, der har atomvåben, skal de vel bruges i påkommende tilfælde, hvorfor ellers have dem? Jeg ved godt, at det er afskrækkelsesvåben, men hvis ingen er bange for dem mere, har vi dem vel for at fyre dem af, hvad ellers? Ja, ellers skal vi jo afskaffe dem.
Hvis alt går vel, får vi den erfaring, at atomvåben ikke kan bruges til noget, og så får vi en generel nedrustning, for en 3. Verdenskrig vil heller ingen have, og så er vi lige pludselig løftet op i et højere lag af ansvarlighed, hvor vi indser, at krig er en dårlig løsning. Så bliver der gang i snedkerierne om at lave forhandlingsborde. Man kan selvfølgelig også bare sætte sig ned i græsset eller blive stående og slutte fred.
Men det kan også være, at vi vælger atomkrigen som den nemmeste løsning.

jens peter hansen

Niels-Simon Larsen, den computer du har skrevet dine indlæg på, dit fjernsyn, vaskemaskine og hvad ved jeg er formentlig fremstillet i Kina. Et "velfungerende" diktatur som dominerer verdenshandelen og hvis produkter bliver benyttet i hele verden. I diktaturer og demokratier. Hvis du synes diskussionen er fredelig hvorfor pokker beder du så om at man skal skåne budbringerne, som i øvrigt vel må være noget sure over af dig at blive reduceret til postbude, når det er dem der både skriver og viderebringer budskabet. Hvis ikke deres mening er til diskussion, så tror jeg slet ikke på at ideen om fredelige løsninger har nogen gang på jorden. Siden 1945 har alle, især mindre stater sat deres lid til FN, som gang på gang er blevet sat på plads af stormagterne. Desværre ser det ud til at lige nu sker igen, igen.
Og Kirsten Klercke hvad mener du med:"først og fremmest muligheden for brug af atomvåben uden internationale aftaler," Er brug af atomvåben med aftaler da en ønskværdig løsning.
Jeg tror der er mange som er fortvivlede over at situationen i Ukraine eskalerer, men heller ikke kan se hvordan man ved bare at lukke øjnene og sige at Rusland har ret til bufferstater, uden blindt at acceptere den stærkes ret. Det er hvor vi står lige nu. I et dilemma som er svær at se en løsning på.
De sidste 25 år har så at sige alle vesteuropæiske lande nedrustet. EU er en militær dværg og alle stater har profiteret af freden og handlen med Rusland. UK har så mange oligarker boende at store dele af London er opkøbt af disse. Man har altså stolet på at krig i Europa var fortid. Wandel durch Handel, har Tyskerne troet på og gjort sig afhængig af russisk energi uden at frygte Putins regime. Vi havde altså et system der faktisk fungerede ad en fredelig vej, men som Putin nu har fraveget. Hvordan vi kommer ud af denne frygtelige krig har de tre skribenter intet bud på, kun et: "når krigen er slut". Er de presserende næste spørgsmål ikke: Hvornår og hvordan slutter krigen. Svaret på dette ligger i første omgang i hænderne på Putin. Det er problemet. Den amerikanske våbenindustri er sikkert glad for despoten i Moskva. Vi andre frygter ham.

Alvin Jensen

Når det at Nato smider en smule at sit militære isenkram ind i Ukraine er nok til nærmest at makulere Ruslands hær burde det fortælle at vi roligt kan skære ned på det.

Jørgen Mathiasen

Informationen til at korrigere en hel del af det, som skrives her, findes, men det kan godt tænkes, at sprogkundskaberne ikke altid rækker til at få dem. En gang ved lejlighed skulle stats- og undervisningsministeren overveje, om Danmark har den rigtige sprogpolitik. Måske kommer den lejlighed, før de venter det.

Niels-Simon Larsen

Hvad havde Hitler gjort, hvis han havde fået Bomben? Det var jo lige før.
Jeg kan ikke forstå, hvad der har forhindret os i at skrotte alle a-våben de sidste 25 år. Det er nok det faktum, der er det vigtigste at diskutere. Hvem satte foden ned og blokerede? Vi har så mange eksperter, men de kan hverken pege på årsagen eller løsningen. Nu er vi der, hvor der er a-sprænghoveder i tusindvis, ingen ved nøjagtigt hvor mange. Nogle tipper på 4000.

Danmark har af hensyn til NATO ikke underskrevet Nedrustningsaftalen, og det betyder, at vi evt. er med til at udslette livet på Jorden.
I filmen ‘Manden der reddede verden’ følger man den russiske officer, der nægtede at efterkomme ordre om at trykke på knappen, da hans computer viste et amerikansk angreb. Var han af en særlig støbning, eller er alle mennesker sådan?

Putin kan ikke træde tilbage uden at blive slagtet af sine egne. Han har gjort for meget ondt. Kan man tænke sig, at amerikanerne giver ham asyl for at redde verden? Det vil jeg håbe. Glemme alt om Haag-domstolen. Vi er jo alle enige om, at konflikten skal løses, og jeg kan ikke se anden løsning. Nogle ville så mangle det, der hedder retfærdighed, men der er også noget, der hedder barmhjertighed. Her tænker jeg ikke på Putin, men på de milliarder af mere eller mindre uskyldige mennesker og andre levende væsner.
Der er en løsning.

Ejvind Larsen, Alvin Jensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

Ja, hvis Hitler havde haft Bomben, havde han uden tvivl brugt den i 1945. Man kan tænke sig mange skrækindjagende kontrafaktiske scenarier. F.eks. hvis den vestlige verden ensidigt havde skrottet alle A-våben siden murens fald, og Putin havde beholdt sine. Holdt da helt op, hvor ville vi have sovet dårligt om natten nu med den nuværende invasion af Ukraine in mente. Jeg tror ikke jeg ville sætte min lid til diverse pacifistiske russiske officerer. Putte har vist udrenset dem alle sammen de sidste tyve år.