Redaktør: »Det er problematisk, hvis vi prioriterer det ene køn på bekostning af det andet«

Tirsdag den 10. maj bragte Information resultatet af en analyse af 24.000 avisanmeldelser, der viser, at dansk litteraturkritik er præget af en kønslig skævvridning: To ud af tre anmeldere er mænd, og to ud af tre af de anmeldte bøger er skrevet af mænd. Desuden anmeldes mænd mere positivt end kvinder, og kvinder anmeldes mest negativt at andre kvinder.

Hvis man dykker ned i datasættet, ser man, at Jyllands-Posten og Politiken er de aviser, der er mest mandsdominerede i spalterne. I 2021 rammer Jyllands-Posten en næsten lige fordeling af mandlige og kvindelige forfattere, med en overvægt af kvinder, der bliver anmeldt, mens antallet af bøger, der anmeldes af mænd, er det højeste med 67,84 procent.

Jyllands-Posten er også det dagblad, hvor forskellen i karaktergivningen er størst. Som den eneste avis har Berlingske i 2021 et overtal af kvindelige anmeldere. Avisens kønsfordeling har ellers også været skæv de seneste 10 år, men nu har den vendt tendensen på anmelderfronten. Information er det dagblad med mindst forskel på bedømmelsen af bøger skrevet af mandlige og kvindelige forfattere.

Information har talt med Søren Jacobsen Damm, der er litteraturredaktør på Berlingske, og Louise Pettersson, der er kulturredaktør og ansvarlig for litteraturstof på Jyllands-Posten, om undersøgelsen.
 

Søren Jacobsen Damm, Berlingske

 

»Når jeg ser tilbage på de seneste måneders anmeldelser, kan jeg se, at vi anmelder stort set lige mange bøger skrevet af mænd og kvinder med en lille overvægt af mandlige forfattere. Så jeg er forundret over, at andelen af mandlige forfattere og anmeldere skulle være så stor.«

– Grunden til, at jeg har kontaktet dig, er faktisk også, at Berlingske er den eneste avis, der i 2021 har et overtal af kvindelige anmeldere.

»Så vidt jeg ved, er der også flere kvinder end mænd, der læser. Jeg mener, at kvinder både køber flere bøger og læser flere bøger, end mænd gør. Så der burde være flere kvindelige anmeldere. Men før jeg blev litteraturanmelder, sad jeg også i flere år med opinionsstof. Og hvis jeg skal sige en ting, så er det sværere at rekruttere kvinder til at stille sig op og have en mening end mænd, så jeg kan forestille mig, at det måske også er sværere at finde kvindelige anmeldere. Man skal jo være parat til at gøre nogle sure, og jeg ved med mange års erfaring, at kvinder er mere tilbageholdende. Mænd er måske generelt mere selvglade og parate til at stille sig op og mene noget.«

– Synes du, at skævvridningen er problematisk?

»Jeg synes, det er problematisk, hvis skævvridningen er så stor. Men samtidig er der hele den her diskussion om, at mænd ikke læser kvindelitteratur og omvendt, og ville det måske være mere moderne at overveje, om anmelderens køn overhovedet betyder noget? Jeg synes, det er kompliceret, for det er jo også interessant netop at lade mænd anmelde ’kvindelitteratur’. Men selvfølgelig bør man altid tilstræbe en vis ligestilling, det, synes jeg, er fornuftigt. Men det betyder ikke, at det bliver entydigt godt af den grund.«

– Synes du, litteraturredaktørerne bør gøre mere for at mindske skævvridningen?

»I forhold til karaktergivningen, så ved jeg ikke, om man kan gøre noget ved det. Der kan ligge nogle hyperkomplekse grunde bag, og jeg tror ikke, man kan ligestille alting mellem kønnene matematisk. Der vil være nogle udsving. Jeg synes, det er fornuftigt at have en nogenlunde lige kønslig fordeling af anmeldere. Og jeg kan ikke se en grund til, at man ikke skulle kunne fordele sine anmeldere ligeligt – og samtidig have det højest mulige niveau på sine anmeldelser. Det kan man sagtens tilstræbe.«

– Bør man gøre noget ved, at to ud af tre af alle anmeldte bøger er skrevet af mænd?

»Det er faktisk det, jeg er mest overrasket over. For jeg har en fornemmelse af, at der er flere kvindelige skønlitterære forfattere end mænd, og at kvinder køber flere bøger.«

– Gyldendal udgiver cirka lige mange skønlitterære værker skrevet af mænd og kvinder.

»Så synes jeg ikke, det er repræsentativt nok. Omvendt skal man jo heller ikke lade være med at anmelde månedens store litterære begivenhed, fordi bogen er skrevet af en mand, og i stedet give pladsen til en kvindelig debutant. Der skal også være rum for, at man altid kan vægte kvaliteten højest, ikke? Men to ud af tre, det er for meget.«
 

Louise Pettersson, Jyllands-Posten

 

»Det overrasker mig ikke, at der findes kønsbias i samfundet, men det overrasker mig, at det tilsyneladende slår igennem på den her måde for vores anmeldelser. Og jeg synes, det er et udgangspunkt for en interessant samtale med vores anmeldere. Jeg har fuld tiltro til mine anmelderes stærke faglighed. Men hvordan erkender og afmonterer man en bias? Det er jo noget strukturelt, noget indgroet, som man måske slet ikke selv er bevidst om. Men det kommer bag på mig, at man kan se det i den måde, vi anmelder på, rent statistisk og talmæssigt.«

– Er det problematisk, at to tredjedele af alle anmeldere er mænd, og to tredjedele af alle bøger, der anmeldes, er skrevet af mænd?

»Ja, det er problematisk, ligesom det er problematisk med alt vores andet indhold. Det er problematisk, at størstedelen af de kilder, der anvendes i journalistisk, er mænd, eller hvis størstedelen af journalisterne på en redaktion er mænd. For vi henvender os til en befolkning, der består af både kvinder og mænd. Det er problematisk, hvis vi prioriterer det ene køn på bekostning af det andet.«

– Hvad vil du selv gøre for at mindske skævvridningen hos Jyllands-Posten?

»Jeg ved godt, at det er meget nemt at komme og sige, at vi er midt i en proces. Men det synes jeg faktisk, vi er. Inden for de seneste to år har vi rekrutteret tre nye anmeldere, og de er alle tre kvinder. En anden pointe i denne sammenhæng er, at kritikken kun er en del af den samlede litteraturdækning. På Jyllands-Posten har vi fået et nyt magasin, JP Bøger, det er et år gammelt og udkommer en gang om ugen. Et fast mål har været, at mindst halvdelen af de bærende interview i JP Bøger skal være med kvinder. Og det er lykkedes for os. Så jeg synes, at vi er i gang med at lave en mere ligelig fordeling i vores litteraturdækning.«

– Undersøgelsen peger på en tendens, der viser, at kvinder anmelder kvinder hårdest, mens mænd anmelder andre mænd mest positivt. Og vi kan se, at det er i Jyllands-Posten, at vi finder den største forskel i karaktergivningen. Kommer det bag på dig, og gør det dit ansvar større?

»Så vidt jeg kan se, er vi på et nuanceniveau. Men jeg kan ikke med min bedste vilje genkende, at anmelderne bruger andet end deres faglighed, når de anmelder. Jeg bider også mærke i, at Jyllands-Postens anmeldere tilsyneladende generelt er mere kritiske, vi giver færre stjerner. Men når vi slår ud på, at vi anmelder kvindelige forfattere med færre stjerner, og det er vores kvindelige anmeldere, der anmelder kvinder hårdest, så maner det da til eftertanke. Og det er da klart en anledning til at tage en samtale, andet ville være dumt.«

– Tænker du over kønsbalancen, når du udvælger dine anmeldere, og de bøger, der skal anmeldes? 

»Nej, det gør vi ikke. Vi laver ikke optællinger baseret på køn. Men det kan sagtens være, vi skal det. Måske skal vi være mere bevidste, om de bøger, vi udvælger, repræsenterer en nogenlunde lige kønsfordeling. Hos Jyllands-Posten har vi nogle faste kriterier, der eksempelvis handler om at være debatskabende og nyskabende. Men vi har da ikke et ønske om at fravælge kvindelige forfattere, navnlig ikke når forlagene lægger stor vægt på at have en nogenlunde ligelig fordeling i deres udgivelsesprogram. I forhold til vores anmeldere, så skeler vi ikke til køn. Vi skeler til faglighed. Men det er vigtigt, at der både er mænd og kvinder i anmelderkorpset, for selvfølgelig skal kvinders stemmer vægtes lige så højt som mænds.«