Kommentar

Regeringen stirrede sig blind på coronadødstal. Og glemte, at ensomhed også tager liv

Under håndteringen af coronaepidemien har politikerne haft et ensidigt fokus på målbare parametre som smitte- og dødstal. Dermed har de overset, at ensomhed også slår mennesker ihjel. Det skal vi huske til den næste epidemi, skriver overlæge og formand for Den Lægefaglige Tænketank Atlas Mia Gall Grandahl i denne kommentar
Virusinfektioner rummer en reel trussel og skal tages alvorligt. Men andre sygdomme forsvinder ikke, fordi man ikke taler om dem.

Virusinfektioner rummer en reel trussel og skal tages alvorligt. Men andre sygdomme forsvinder ikke, fordi man ikke taler om dem.

Anders Thormann

Debat
28. maj 2022

Ensomhed øger dødeligheden på linje med både rygning og alkoholoverforbrug og anses for at være en større risikofaktor end svær overvægt. Social isolation øger dødeligheden med op imod 30 procent set over en syvårig periode.

Det skal regeringen huske, når den som netop varslet udtænker strategien for den fortsatte coronahåndtering til efteråret. Og vi skal i det hele taget tænke det meget bedre ind i vores værn mod fremtidige epidemier.

Social isolation dræber

Ensomhed er den faktor, der påvirker 50+-årige allermest. Moderat til svær ensomhed har større sundhedsmæssige konsekvenser for den enkelte end alvorlige sygdomme, økonomisk modgang, arbejdsløshed, enkestand og skilsmisse. På samfundsplan mister vi årligt 55.000 gode leveår til moderat ensomhed og 21.000 til svær ensomhed.

Forskning viser, at begrænsning af sociale interaktioner forstærker oplevelsen af social isolation og ensomhed. Det kan resultere i mental mistrivsel, søvnproblemer, angst og depression. Og under pandemien har der netop været flere elementer, som har bidraget til social isolation og ensomhed: nedlukninger, afstandskrav, begrænsninger i antallet af sociale kontakter og selvisolation.

En undersøgelse baseret på data fra 50.609 deltagere i 26 europæiske lande inklusive Danmark har vist, at 40 procent af ensomme ældre har oplevet forværret ensomhed i forbindelse med nedlukninger og restriktioner under pandemien – og at coronahåndteringen i Europa generelt har resulteret i stigende mental mistrivsel.

I Danmark viser en anden undersøgelse, at pandemien har været forbundet med et fald i mental sundhed i alle aldersgrupper. Vi ved desuden, at den psykologiske påvirkning hænger sammen med intensiteten af restriktionerne.

Dette belyses også i en analyse udarbejdet for Den Lægefaglige Tænketank Atlas, som omhandler de negative konsekvenser, vi som læger og sundhedsfagligt personale har set i vores arbejde med de ældre patienter under coronakrisen. Analysen bygger blandt andet på indsamlede informationer fra Ældresagen, Alzheimerforeningen, Parkinsonforeningen og Pårørende i Danmark og indeholder hjerteskærende øjenvidneberetninger om, hvordan patienters liv er blevet påvirket negativt.

Alt for ensidigt fokus

Politikernes ensidige fokus på håndteringen af selve coronasmitten – og ikke mindst fravigelsen af proportionalitetsprincippet i den forbindelse – har haft sundhedsmæssige konsekvenser for rigtig mange mennesker.

Man har stirret sig helt blind på tydeligt målbare parametre som smitte- og dødstal og antallet af indlagte på hospitaler og intensivafdelinger. Det har betydet, at mennesker er døde af andre sygdomme end coronavirus. Det gælder både mental mistrivsel, men også fysiske lidelser som cancer og hjerte-kar-sygdomme. Alt sammen ting, de kunne være blevet behandlet for.

At overlade beslutninger om forebyggende foranstaltninger til en gruppe mennesker, som ikke er uddannet inden for sundhed, sygdom og diagnostik, er både uklogt og farligt. Derfor er det uendelig vigtigt ikke at give endnu mere magt til politikerne i den henseende.

Virusinfektioner rummer en reel trussel og skal tages alvorligt. Men andre sygdomme forsvinder ikke, fordi man ikke taler om dem. Den danske regering har med sin sundhedspolitik igennem de seneste to år opnået præcis det, den ikke ønskede – nemlig, at håndteringen af coronaepidemien skulle gå ud over anden behandling.

De personer, som er allermest sårbare over for infektion med coronavirus, er typisk også dem, som har andre sygdomme – som de altså ikke kan blive behandlet for uden dermed i teorien at øge deres risiko for netop at blive svært syge eller dø af corona. Og restriktionerne har gjort det sværere at behandle særligt de ældre ordentligt.

Involver andre faggrupper

Fremadrettet skal man derfor fra politisk side lytte til andre faggrupper end de oplagte, såsom infektionsmedicinere og eksperimentelle virologer.

Man skal lytte til de praktiserende læger, der ser et bredt udsnit af befolkningen, og til psykiatere og psykologer, der har en god fornemmelse for den mentale trivsel i befolkningen. Man skal lytte til børnelæger, der har godt styr på, hvordan sygdom og håndteringen af den påvirker børnene. Og til samfundsmedicinere, der har overblik over, hvordan forskellige interventioner påvirker befolkningens sundhed generelt.

Vi anbefaler på denne baggrund at nedsætte et udvalg bestående af en bred vifte af sundhedsfaglige personer med medicinsk, psykologisk, social og folkesundhedsmæssig ekspertise, der kan udarbejde evidensbaserede retningslinjer for håndtering af fremtidige epi- og pandemier.

På den måde kan vi undgå, at de gennemførte interventioner gør mere skade end gavn.

Mia Gall Grandahl er overlæge og formand for Den Lægefaglige Tænketank Atlas

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Holger Nielsen

Interessant artikel, for under læsningen fandt, jeg ud af flere ting, b.la. hvad ensomhed kan gøre ved en.

Henning Kjær

Ingen dør af ensomhed og ensomhed kan ikke sammenlignes med rygning, alkohol, m.m.
Ensomhed giver mistrivsel og koster gode leveår, det koster gode leveår, men ikke leveår. Men man dør ikke af det.

Ingen ønskede, at håndteringen af coronaepidemien skulle gå ud over anden behandling, men det var uungåligt når nu hospitalerne kæmpede for at udgå coronadødsfald. Med corona i omløb blev det risikabelt at færdes frit også på hospitalerne.

Inge Lehmann

Så de ældre personer, der var ensomme før corona var også dem der var ensomme under corona.

Ren matematisk betyder større antal kontakter mere udbredt smitte.
Færre smittehæmmende tiltag øger også smittespredningen.
Dvs samlet set ukontrolleret smitte alle steder i samfundet inklusive sygehusene.

Ukontrolleret smittespredning med corona lægger sygehusene ned så patienterne også dør i timelang ambulancekø foran sygehuset set i UK, af fyldte sygehuse i USA, Portugal, Belgien, Indien, Brasilien, Kina, Italien osv.

Kemoterapi ved kræftbehandling eller blodkræft slår immunsystemet ned og gør en til sårbar overfor corona. Ligeledes er hjertekarsygdomme, diabetes, astma, overvægt, 50+alder typiske comorbiditeter ved corona. Comorbiditeter, der typisk findes hyppigere i den ensomme gruppe.

Så istedet for at dø langsomt af ensomhed, med mulighed for indgriben, er det vigtigt de ensomme kan dø hurtigere af deres comorbiditeter ved at blive smittet ved indkøb eller behandling på sygehuset.

Logik for burhøns.

Regeringens mål har hele tiden været, at forhindre at sygehusene bryder sammen, ikke at forhindre dødsfald for enhver pris.
Det ses også af, at de hellere smider vacciner væk end at give fjerde stik, som i udlandet har vist sig at redde liv.

Under alle de forskellige nedlukninger vi har haft, har man hele tiden kunnet få akutbehandling, hvor de syge har været bedre beskyttet lige netop pga tiltagene.

Alle kan regne ud, især med adgang til vacciner, at corona på et tidspunkt når et håndterbart niveau.
Ensomhed vil i den periode ikke være en større risiko end corona.

Corona var en større risiko for en større gruppe, inkluderende en hel del af de ensomme med de typiske comorbiditeter og samfundets funktion, end risikoen ved ensomhed for gruppen af ensomme alene.

Ensomhed er et problem og slår ihjel, men at fokusere på ensomhed som grund for at undlade smittehæmmende tiltag under en global forbigående pandemi virker ude af proportioner.

Denne tilgang til, at skabe opmærksomhed på ensomhed på bekostning af coronatiltagene er at gøre den vigtige indsats mod ensomhed en bjørnetjeneste.

Peter Hertz

En test som viser hvad en singletilværelse (ensomhed) i forhold til et liv med en partner kan betyde for livslængden kan tages her.
https://www.experimentarium.dk/kroppen/aldersberegneren-se-gammel-du/