Kommentar

Regeringens forslag om elevfordeling kan være i strid med menneskerettigheder

Undervisningsministerens ambition om at blande elever på landets gymnasier er ifølge et høringssvar fra et advokatfirma i risiko for at bryde med regler for beskyttelse af persondata og retten til ikke at blive forskelsbehandlet på grund af etnicitet, skriver sekretariatschef for Moderaterne, Jakob Engel-Schmidt, i denne kommentar
Debat
5. maj 2022
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har foreslået en fordeling af eleverne, som Jakob Engel-Schmidt skriver er baseret på kriterier, der både krænker de nuværende dataregler og for en del af eleverne har potentiale til at krænke deres basale menneskerettigheder om ikke at blive bedømt ud fra deres etnicitet.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har foreslået en fordeling af eleverne, som Jakob Engel-Schmidt skriver er baseret på kriterier, der både krænker de nuværende dataregler og for en del af eleverne har potentiale til at krænke deres basale menneskerettigheder om ikke at blive bedømt ud fra deres etnicitet.

Ólafur Steinar Rye Gestsson

Fra næste år vil regeringens kommende lovgivning om elevfordeling betyde, at det frie skolevalg sættes ud af kraft. Kommende elever på landets gymnasier og handelsskoler fordeles efter forældrenes pengepung og ikke efter deres eget ønske om uddannelsessted. Den nye fordeling skal ske efter en særlig uddannelsesalgoritme, som slet ikke findes endnu.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er tilsyneladende ikke opmærksom på, at øvelsen både kan være i strid med persondataforordningen, GDPR-reglerne og menneskerettighederne. Det socialdemokratiske ønske om en mere lige elevfordeling kan altså ende i en persondataskandale, der får problemerne i Gladsaxe Kommune for nogle år tilbage med manglede styr på borgernes data til at fremstå som en bagatel.

Lad de unges egne ønsker styre

Der har været skrevet meget om den foreslåede elevfordeling. Regeringen ønsker at gøre op med en ifølge undervisningsministeren »pilskæv« fordeling af elever omkring de større byer og et for lille elevgrundlag i de større landområder. Resultatet af dette er så en politik, hvor man reelt fordeler eleverne efter forældrenes indkomst med det politiske ønske at blande eleverne på tværs af økonomisk baggrund, selv om alle ved, at realiteten er, at der er nogle få gymnasier, hvor en høj andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk udgør et problem, som skal fordeles ud på andre gymnasier.

Man må da spørge sig selv: Er det virkelig rimeligt, at så mange unge skal bringes i usikkerhed om, hvorvidt deres ønsker til ungdomsuddannelse kan blive indfriet? Er det virkelig en bedre løsning at fordele mennesker efter politiske ambitioner, end at man imødekommer folks egen vurdering af, hvor de bedst kan tage den uddannelse, de ønsker?

Selv er jeg stor tilhænger af det frie valg og sund konkurrence mellem selvejende institutioner, hvor kommende elever stemmer med fødderne og vælger det uddannelsessted, de synes bedst om og forventer kan give dem den bedste begyndelse på deres rejse gennem det videregående uddannelsessystem. Jeg synes, systemet fungerer godt, og at det skal fortsætte sådan – naturligvis med plads til og mulighed for mindre justeringer.

Konsekvensen af konkurrence er naturligvis, at nogen vinder, mens andre taber – i dette tilfælde på markedet for elever.

Kan være i strid med rettigheder

I bestræbelserne på at udligne forskellen mellem elevernes baggrund i indkomst, etnicitet og adresse glemmer regeringen både hensynet til individuelle rettigheder og til den enkelte unges ønsker for egen fremtid.

Det er sørgeligt og muligvis ulovligt at gennemføre regeringens ligheds- og blandingsambitioner på den foreslåede facon. Jeg har gjort mig den ulejlighed at dykke ned i høringssvarene til den fremsatte lovgivning om elevfordeling og har fundet et temmelig interessant notat udarbejdet af advokatfirmaet Horten på vegne af en håndfuld handelsskoler.

Advokatfirmaet skriver blandt andet: »Den nye ordning for elevfordeling udgør en betydelig retssikkerhedsmæssig risiko for navnlig eleverne og den deraf afledte risiko for, at elevernes menneskerettigheder krænkes.« Og: »Der er således en nærliggende risiko for, at den foreslåede ordning er i strid med GDPR, da høringsudkastet ikke forholder sig til grundlæggende principper om personoplysning.«

Advokaterne skriver videre, at regeringens forslag kan være i strid med menneskerettighederne, da »Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udtalt, at ingen forskelsbehandling baseret alene eller i afgørende grad på en persons etniske oprindelse kan begrundes i et nutidigt demokratisk samfund«.

Undervisningsministeren har altså i ramme alvor foreslået en fordeling af eleverne baseret på kriterier, der både krænker de nuværende dataregler og for en del af eleverne har potentiale til at krænke deres basale menneskerettigheder om ikke at blive bedømt ud fra deres etnicitet.

Jeg kan ikke andet end opfordre ministeren til at genoverveje, om hendes forslag til elevfordeling virkelig er udtryk for en sund retsopfattelse, for respekt for vores demokratiske grundværdier og for en politisk acceptabel forvaltningstradition. Måske er det bare en ommer.

Hvis Rosenkrantz-Theil fortsætter som planlagt, kommer vi med stor sandsynlighed til at høre rigtigt meget mere om den kommende elevfordelingsskandale.

Jakob Engel-Schmidt er sekretariatschef for Moderaterne og tidligere medlem af Folketinget for Venstre

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det er da godt at nogen råber op om frie valg - MEN hvorfor råbte den samme gruppe ikke op da/når det gælder børn fra udsatte boligområder. Her må børnene godt bliver kørt til andre skoler andre steder. Og hvorfor bliver der ikke råbt op når folk med en ikke vestlig baggrund eller på offentlig forsørgelse bliver hindret en bolig i det område de ønsker.

Hvorfor er det værre for unge der skal i gymnasiet - og der der i dag fuld valgfrihed?????

Inge Lehmann, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Så vidt jeg ved, så udarbejdes de skemaer, der år efter år oplyser om diverse skolers "sociale løfteevne" ud fra samkørsel med registre over børnenes forældre.

Og som Dorte Sørensen skriver ovenfor, så foregår der en omfattende sortering i kraft af ghettoloven. Men det er selvfølgelig nogle temmelig fattige mennesker, det går ud over.

Inge Lehmann, Bjarne Andersen, Franz Nitschke og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Genindfør værnepligt.

Men ændre det til noget mere end våben og krig.
Lad det have mere fokus på livsstil, motion, samfundsorientering m.m.

Og brug det til at blande folk fra alle landsdele og samfundslag. Få folk ud af deres bobler og blandet med andre fra andre bobler.

Det skal måske kaldes noget andet end værnepligt. Men det ville være sundt for samfundet, at give alle en periode med pligter og samarbejde delt med ukendte fra hele landet.

Krister Meyersahm

Frit valg er ikke altid det rigtige når det gælder uddannelser samfundet betaler.

For ikke alt for mange år siden havde vi skoledistrikter med et givet optageområde, hvilket betød at børn fra alle samfundslag blev sat sammen. Der var ikke noget der hed frit valg udover selvfølgelig, at sætte børnene i privatskole. Passede det ikke de snerpede kunne man vælge en privatskole, dog mod at betale hele regningen selv.

Husk på, at Grundloven taler om "ret" til undervisning men ikke ret til at kræve samfundets betaling for undervisning på skoler, efter eget valg.

Inge Lehmann, Inge Nielsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar